Skrivelse/tillæg til Håndbog om statens uddannelsesstøtte 1989/90 for efteråret 1990 (1. august - 31. december 1990)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse/tillæg til Håndbog om statens uddannelsesstøtte 1989/90 for efteråret 1990 (1. august - 31. december 1990)
De vigtigste ændringer er
Ændringer i forhold til håndbogen 1989/90
1.2. Uddannelsesinstitutionens opgaver
2.1. Ansøgningsprocedure
2.2. Ansøgningsfrister
2.3. Indkomstkontrol
3. Støtteformer
3.1. Stipendium
3.2. Studielån
4.1.2. Godkendte ungdomsuddannelser
4.1.3. Godkendte videregående uddannelser
4.1.4. Løn under uddannelsen
4.1.5. Enkeltfagsundervisning
4.1.6. Uddannelser i udlandet
4.2.1.7. Andre statsborgere
4.2.2. Anden offentlig støttte
4.2.3. Studieaktivitet
4.2.3.7. Ungdomsuddannelser
4.3.1. Støttetiden
4.3.6. Der kan vælges indtil 4 klip fra
4.3.7. Dobbeltklip
4.4. Betingelser, der angår ansøgers økonomiske forhold
4.4.2. Formueforhold
Kursustabel for 1989
4.4.3. Indkomstkontrol
4.5.2. Nyt indkomstgrundlag (for forældre)
5.2. Oplysningspligt for støttemodtagere
5.5. Uddannelsesinstitutionernes oplysningspligt
Nyt støttesystem fra den 1. januar 1991
Bilag
Bilag 1: Lovbekendtgørelse nr. 416 af 14. juni 1989
Bilag 2: Lovbekendtgørelse nr. 917 af 22. december 1989
Bilag 3: Beløbssatser 1/8 1990-31/12 1990
Bilag 4: Stipendietabel
Bilag 5: Oversigt over støtteberettigende uddannelser
Efteråret 1990 fra 1. august til 31. december 1990 er et selvstændigt støtteår. Årsagen til, at støtteåret kun er på fem måneder, er, at støtteåret pr. 1. januar 1991 følger kalenderåret.
Der vil ikke blive udsendt ny håndbog for efteråret 1990.
Håndbog om statens uddannelsesstøtte 1989/90 vil fortsat kunne bruges med de ændringer, der fremgår af dette tilllæg.
Med enkelte undtagelser vil der i perioden august-december 1990 blive tildelt uddannelsesstøtte efter samme retningslinier som i støtteåret 1989/90.
De vigtigste ændringer er
1. Støtteåret 1990 er kun på 5 måneder. Det SU-kvartal, der begynder 1. november bliver kun på 2 måneder. Støttetildelingen pr. 1. august 1990 sker længst til udløbet af december 1990. De uddannelsessøgende indkomstkontrolleres for perioden august/september - december 1990.
2. Aftrapningsreglen ændres. Det betyder, at hvis egenindkomsten er højere end det tilladte fribeløb, sker nedsættelsen af støtten først fuldt ud krone for krone i stipendiet og dernæst i studielånet.
For 18-årige, hvis stipendium nedsættes eller helt falder væk på grund af forældrenes indkomster, sker aftrapningen dog først i det supplerende studielån, derefter i stipendiet og endelig i basislånet.
3. De nye regler om studieaktivitet gælder også for ungdomsuddannelser. Det betyder, at uddannelsesssøgende i ungdomsuddannelser skal deltage i sommereksamen 1990 for fortsat at få støtte fra 1. august 1990.
4. Fra 1. oktober 1990 er bistandsloven ændret. Uddannelsesssøgende, der modtager fast revalideringsydelse, vil ikke kunne få uddannelsesstøtte. Muligheden for at få stipendium og samtidig få støtte efter § 42 i bistandsloven bortfalder senest 1. januar 1991.
5. Fristen for at indsende ansøgning om uddannelsesstøtte og for ansøgning om at få ændret uddannelsesstøtten er 1. oktober 1990. Lånebeviser skal normalt være returneret inden 1. november.
6. For uddannelser, hvori indgår perioder med lønnet praktik, medregnes sådanne perioder ikke i den støtteberettigende normerede uddannelsestid. Uddannelsessøgende, som i særlige tilfælde ikke kan opnå løn i praktikperioder, kan efter ansøgning oppebære støtte, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Lønnede praktikperioder på 1 måned og derover indgår ikke i støtteperioden.
I enkelte tilfælde fremgår de retningslinier, der er anvendt allerede i 1989/90 (og som vil blive videreført i perioden august - december 1990) ikke af håndbogen for 1989/90
1. Reglerne om støtte til studier i udlandet er ændret, således at den uddannelsessøgende i visse tilfælde skal indsende en erklæring fra rette uddannelsesinstitution i Danmark, før der kan ydes støtte.
2. Der gives ikke støtte i august måned, hvis uddannelsen begynder i september. Det gælder kun i det år, hvor den uddannelsessøgende starter på en uddannelse.
3. Der gives ikke støtte i juli måned, hvis uddannelsen afsluttes eller afbrydes i juni måned.
4. De normerede studietider er konverteret til månedsklip. Der er herved taget hensyn til de ændringer, der fremgår af pkt. 2 og 3.
Tillægget til håndbog om statens uddannelsesstøtte, der gælder for perioden august - december 1990, består af tre dele
Først en oversigt over ændringerne i forhold til håndbogen for 1989/90.
Dernæst en kort oversigt over de nye regler, der vil komme til at gælde fra 1. januar 1991.
Der er følgende bilag
Loven om statens uddannelsesstøtte (lovbekendtgørelse nr. 416 af 14. juni 1989 og lovbekendtgørelse nr. 917 af 22. december 1989)
Oversigt over beløbssatser
Stipendietabel afhængig af forældreindkomster
Oversigt over støtteberettigende uddannelser.
Ændringer i forhold til håndbogen for 1989/90.
Beløbssatser. De beløbssatser m.v., der gælder for perioden august - december 1990, fremgår af bilag 3. Satserne er angivet for 5 måneder.
I det følgende er der for hver enkelt punkt i håndbogen for 1989/90 anført de ændringer m.v., der kommer til at gælde fra 1. august 1990
1.2. Uddannelsesinstitutionens opgaver, side 11.
Bestemmelserne om stipendienævn er ophævet.
2.1. Ansøgningsprocedure, side 12.
Støtteåret 1990 omfatter perioden august - december 1990.
2.2. Ansøgningsfrister, side 12.
En ansøgning for perioden august/september - december 1990 skal for at blive behandlet være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. oktober 1990. En ændringsansøgning skal for at blive behandlet være uddannelsesinstitutionen i hænde senest 1. oktober 1990.
Ansøgning om fravalg af klip og om udbetaling af og stop for dobbeltklip skal være styrelsen i hænde senest 1 måned forud for den måned, fra hvilken ændringerne ønskes gennemført, dog senest den 1. oktober 1990.
2.3. Indkomstkontrol, side 13.
Efter støtteårets udløb 31. december 1990 sender styrelsen et indkomstkontrolskema til alle, som har fået uddannelsesstøtte i støtteåret 1990 (1. august - 31. december 1990).
3. Støtteformer, side 14.
Det er den uddannelsessøgendes bopælsstatus den 1. i den måned, støtteperioden begynder, som er afgørende for, om der tildeles støtte som hjemmeboende eller udeboende.
Den uddannelsessøgende skal på ansøgningstidspunktet opgive, om han/hun ved støtteperiodens begyndelse forventer at bo på samme adresse som sine forældre eller en af dem.
Støtteperioden er den del eller de dele af støtteåret, hvori den uddannelsessøgende er støtteberettiget, jf. lovens § 7.
Den uddannelsessøgende bekræfter under strafansvar med sin underskrift rigtigheden af den oplyste bopælsstatus på det ovennævnte tidspunkt og skal være i stand til at dokumentere, at oplysningerne er rigtige. Ved ændring af bopælsstatus til hjemmeboende skal der straks gives meddelelse herom, se punkt 5.2 i håndbogen.
3.1. Stipendium, side 14.
Stipendiebeløb på under 500 kr. for hele perioden 1. august - 31. december 1990 bortfalder.
Der skal betales skat af stipendium i 1990 (B-skat). Der er ikke trukket skat af stipendiet, når det udbetales. Først fra den 1. januar 1991, trækkes der skat i udbetalte månedsrater for 1991. (A-skat).
3.2. Studielån, side 14.
Studielån (lån 5) på under 500 kr. for hele perioden bortfalder. Første udbetaling af studielån vil ske 2-3 uger efter, at gældsbrevet (lånebeviset) er modtaget i styrelsen og underskrevet af låntager.
Lånetilsagnet bortfalder normalt, hvis gældsbreveet ikke er tilbagesendt senest den 1. november 1990.
4.1.2. Godkendte ungdomsuddannelser, side 16.
Se bilag 5.
4.1.3. Godkendte videregående uddannelser, side 17.
Se bilag 5.
4.1.4. Løn under uddannelsen, side 19.
Perioder, hvori den uddannelsessøgende er i lønnet praktik på 1 måned eller derover, indgår ikke i støtteperioden, jfr. punkt 4.3.1.
4.1.5. Enkeltfagsundervisning, side 19.
For almen voksenuddannelse stilles krav om, at de uddannelseessøgende skal deltage i mindst 20 ugentlige undervisningstimer.
4.1.6. Uddannelser i udlandet, side 20.
Der kan ydes støtte til studier i udlandet i indtil 2 år, hvis de ville give adgang til uddannelsesstøtte, hvis de foregik i Danmark. Ansøgning om støttetildeling indsendes til styrelsen. Det er en betingelse, at en uddannelsesinstitution i Danmark på forhånd har bekræftet, at studietiden i udlandet kan indgå i den pågældende uddannelse i Danmark og herved medføre en tilsvarende eller overvejende tilsvarende nedsættelse af uddannelsestiden i Danmark. Formular til afgivelse af bekræftelse kan fås hos styrelsen.
Kan hele uddannelsen tages i udlandet inden for 2 år, er uddannelsen støtteberettigende, hvis den giver en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse, og hvis de betingelser, der gælder for godkendelse af uddannelser i Danmark som støtteberettigende, i øvrigt er opfyldt. Erklæring fra en uddannelsesinstitution i Danmark er ikke nødvendig. Endelig kan en uddannelse, der træder i stedet for en dansk studentereksamen, godkendes som støtteberettigende inden for de 2 sidste år af uddannelsen.
4.2.1.7. Andre statsborgere, side 22.
Det er en betingelse, at perioden med ophold og arbejde i Danmark i 2 år umiddelbart før ansøgningstidspunktet, har været sammenhængende.
4.2.2. Anden offentlig støtte, side 23.
Fra 1. oktober 1990 er der gennemført regler om en fast revalideringsydelse. Uddannelsessøgende, der får den faste revalideringsydelse, kan ikke samtidig få uddannelsesstøtte. I en overgangsperiode indtil 31. december 1990 vil der fortsat kunne gives støtte efter de hidtil gældende regler i § 42, stk. 1 i bistandsloven samtidig med, at der ydes stipendium efter reglerne om statens uddannelsesstøtte.
4.2.3. Studieaktivitet, side 23.
En detaljeret bskrivelse af studieaktivitetsreglerne findes i styrelsens vejledning af 31. maj 1989 til uddannelsesinstitutionerne. Hvis man søger uddannelsesstøtte til et studieophold i udlandet gennem en dansk uddannelsesinstitution, er det den danske uddannelsesinstitution, der skal føre kontrol med studieaktiviteten.
4.2.3.7. Ungdomsuddannelser, side 25.
Fra 1. august 1990 gælder de nye studieaktivitetsregler også for uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser. De uddannelsessøgende skal derfor deltage i prøver til sommereksamen 1990 for at kunne bevare retten til støtte pr. 1. august 1990.
4.3.1. Støttetiden, side 26.
Der er sket en konvertering af de normerede studietider til månedsklip. Ved konverteringen er der taget hensyn til, at der ikke udbetales støtte i august måned, hvis uddannelsen begynder i september, og at der ikke udbetales støtte for juli måned, hvis uddannelsen afsluttes eller afbrydes i juni måned. Perioder med lønnet praktik medregnes ikke i den støtteberettigende normerede uddannelsestid. Uddannelsessøgende, som i særlige tilfælde ikke kan opnå løn i praktikperioden, kan efter ansøgning oppebære støtte, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Hvis den uddannelsessøgende betaler hele den modtagne støtte tilbage inden 1. oktober 1990, dog senest ved støtteperiodens ophør, medregnes den udbetalte støtte ikke i den forbrugte støttetid.
Der kan højst gives støtte i 35 måneder til gennemførelse af almen voksenuddannelse og prøveforberedende enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau. Der kan også gives op til 35 klip til gennemførelse af enkeltfagsundervisning på HF-niveau.
4.3.6. Der kan vælges indtil 4 klip fra, side 28.
Ansøgning om fravalg af klip for tiden 1. august - 31. december 1990 skal være styrelsen i hænde senest 1 måned før udbetalingsmåneden, og senest den 1. oktober 1990.
4.3.7. Dobbeltklip, side 28.
Det er kun klip, som er opsparet efter den 1. august 1989, som kan bruges til dobbeltklip. Der kan spares klip op på følgende måde
Fravalg af indtil 4 måneders støtte i et støtteår.
Undladelse af at søge støtte i et støtteår efter indplaceringen (herunder orlovsperioder og perioder med inaktivitet).
Tilbagebetaling inden for de gældende frister (for 1989/90 var det 2. april 1990 og for efteråret 1990 er det 1. oktober 1990) af hele den modtagne støtte, der er tildelt for den pågældende støtteperiode.
Gennemførelse af uddannelsen på kortere tid end den normerede studietid. Opsparingen svarer til det antal måneder, som den normerede studietid er konstateret afkortet i støtteåret 1989/90.
For studerende, der har påbegyndt den første støtteberettigende uddannelse før 15. marts 1988 gælder, at støtte i forbindelse med dispensationer, der vedrører tiden efter 1. august 1989 ikke kan tages med ved opgørelsen af, om der kan udbetales dobbeltklip.
For studerende, der har påbegyndt den første støtteberettigende uddannelse efter 15. marts 1988, gælder, at der kun kan gives dobbeltklip, hvis det samlede antal forbrugte månedsklip incl. dobbeltklip til den igangværende uddannelse ikke derved overstiger det antal månedsklip, som den for uddannelsen normerede støtteberettigende studietid er konverteret til.
Anmodning om dobbeltklip og om standsning af udbetalingen af dobbeltklip skal være styrelsen i hænde senest 1 måned forud for udbetalingsmåneden, dog senest den 1. oktober 1990.
4.4. Betingelser, der angår ansøgers økonomiske forhold, side 31.
Ansøgers egenindkomst kan i perioden 1. august - 31. december 1990 maksimalt udgøre 14.658 kr., uden at der sker nedsættelse af stipendium eller studielån. Eventuelt formuetillæg, som indgår i egenindkomsten, beregnes som maksimalt 5/12 af 75 pct. af den del af nettoformuen, som overstiger 103.470 kr. Formuen opgøres pr. 31. december 1989.
Overstiger egenindkomsten i støtteåret 1990 (1. august - 31. december 1990) 14.658 kr., nedsættes stipendium og studielån. Først nedsættes stipendium krone for krone med det overskydende beløb. Er stipendiet ikke dækkende, nedsættes dernæst studielånet. Nedsættelsen sker altid, som om der er søgt højest muligt studielån. Er der givet supplerende studielån på grund af for høj forældreindkomst, nedsættes dog først det supplerende studielån krone for krone med det overskydende beløb. Derefter sker nedsættelsen, hvis det supplerende lån ikke er dækkende, efter de almindelige regler.
4.4.2. Formueforhold, side 33.
Den skattepligtige nettoformue fremgår eventuelt af skattevæsenets årsopgørelse for 1989. Opgørelse af fast ejendom sker på grundlag af ejendomsværdien ifølge den årsregulering/årsomvurdering, der forelå ved udgangen af 1989.
Andelslejlighed medregnes med den regulerede nettoværdi af andelsbeviset ifølge foreningens årsregnskab opgjort pr. 31. december 1989.
Ved fastsættelse af kursværdi af pantebreve henvises til Told- og Skattestyrelsens vejledning til udfyldelse af selvangivelsen 1989 pkt. 93 i »sådan udfyldes selvangivelsen 1989«.
Er en ansøger blevet separeret eller skilt, er det også ansøgers nettoformue pr. 31. december 1989, der lægges til grund.
Om kursfastsættelse af pantebreve henvises til Told- og Skattestyrelsens vejledning til udfyldelse af selvangivelsen 1989 og kurstabel for 1989, der kan benyttes som vejledende for fastsættelse af værdien.
Kurstabel for 1989
Restbeløb år Fra 4 Fra 7 Fra 10 Fra 15 20 år til til til til og under under under under derover
rentefod p.a.: 7 år 10 år 15 år 20 år
under 6% 75- 90 70- 85 60- 75 55- 70 50- 65
Fra 6 til under 8% 80- 90 75- 90 70- 85 65- 80 60- 75
Fra 8 til under 10% 85- 95 85- 95 75- 90 75- 90 70- 85
Fra 10 til under 12% 95-100 90-100 90-100 85-100 85-100
Fra 12 til under 14% 100-105 100-105 100-110 95-110 95-110
Fra 14 til under 16% 105-110 105-110 110-115 110-120 110-125
Fra 16 til under 18% 110-115 115-120 120-125 125-135 125-140
Fra 18 til under 20% 115-120 120-125 130-135 140-145 140-150
Fra 20% og derover 120-125 130-135 140-145 150-155 155-165
Om opgørelse af gældsposterne (passiverne) i fast ejendom henvises der i forbindelse med kursfastsættelse af restgælden til Told- og Skattestyrelsens vejledning pkt. 84 i »sådan udfyldes selvangivelsen 1989«.
4.4.3. Indkomstkontrol, side 34.
Styrelsen sender efter støtteårets udløb 31. december 1990 hver støttemodtager et indkomstkontrolskema, som skal udfyldes med den faktiske egenindkomst i støtteperioden. Derefter sendes skemaet retur til styrelsen i underskrevet stand. Har egenindkomsten overskredet fribeløbet, der for alle 5 måneder i støtteåret 1990 er på 14.658 kr., skal det overskydende stipendium og studielån straks tilbagebetales.
Betales gælden ikke, eller betales der for sent, kan gælden sendes til inddrivelse gennem advokat (retslig inkasso) eller styrelsen kan give en evt. arbejdsgiver pålæg om lønindeholdelse i den uddannelsessøgendes løn m.v. Endvidere kan vi gennem Det Centrale Fordringsregister modregne gælden i fx overskydende skat. Der pålægges gebyr på 35 kr. for rykkergiro og 100 kr. for opsigelse af gælden.
4.5.2. Nyt indkomstgrundlag (for forældre), side 36.
For perioden 1. august - 331. december 1990 bruges indkomstgrundlaget for 1991. Indkomstgrundlaget for 1991 opgøres på grundlag af de økonomiske forhold i 1989, dvs. som hovedregel på grundlag af årsopgørelsen for 1989. Formueafkastet beregnes med en afkastsats på 10%.
5.2. Oplysningspligt for støttemodtagere, side 38.
Uddannelsessøgende, der får fast revalideringsydelse efter bistandsloven, skal straks give uddannelsesinstitutionen meddelelse herom.
5.5. Uddannelsesinstitutionernes oplysningspligt, side 39.
Uddannelsessituationen skal straks underrette styrelsen, hvis den bliver bekendt med, at en uddannelsessøgende får fast revalideringsydelse efter bistandsloven.
Nyt støttesystem fra den 1. januar 1991.
1. Fra og med den 1. januar 1991 vil støtteåret svare til kalenderåret (1. januar til 31. december).
2. Støttesatser m.v. fastsættes som månedsbeløb. Månedsbeløbet kan højst udgøre følgende beløb (grundsatser)
1. Stipendium Beløb pr. måned a) hjemmeboende 1.800 kr. eller hvis den uddannelsessøgende har godtgjort at være b) udeboende 3.000 kr.
2. Studielån 1.350 kr.
3. Der skal ikke søges støtte hvert år. Den ansøgning, der er indsendt for perioden august-december 1990, vil normalt også danne udgangspunkt for støttetildelingen fra 1. januar 1991.
Støtte kan ikke søges med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at hvis man sender ansøgningen i løbet af efteråret, får man tidligst støtte fra ansøgningstidspunktet og ikke bagud.
4. Hver den 1. januar vil SUstyrelsen lave en støtteberegning. Der udsendes ny støttemeddelelse til alle pr. denne dato. Den uddannelsessøgende og uddannelsesinstitutionerne skal selv melde tilbage om eventuelle fejl eller ændringer i de anførte oplysninger.
5. I løbet af støtteåret kan den uddannelsessøgende søge om ændring af beregningsgrundlaget og kan frit fravælge støtte (klip).
Sidste frist for ændringer og støtteansøgninger bliver formentlig 1. oktober.
6. Forventet indkomst og formue indgår ikke i beregningsgrundlaget for den løbende støtte. Den uddannelsessøgende skal selv kontrollere, at der ikke udbetales for meget i støtte i forhold til egenindkomsten. Den uddannelsessøgende kan afpasse forholdet mellem egenindkomst og forbrug af klip og støtte ved at få stoppet udbetalingerne. SUstyrelsen giver oplysning om de gældende indkomst- og formuegrænser.
Egenindkomsten er enhver positiv personlig indkomst eller kapitalindkomst uden fradrag (bruttoindkomst). I egenindkomsten indgår endvidere et formuetillæg på 75% af det beløb, som overstiger 103.470 kr. i den skattepligtige formue ved udgangen af kalenderåret. (31.12.1991).
Stipendium i henhold til SU-loven og renter af beløb opsparet i henhold til loven om uddannelsesopsparing medregnes ikke i indkomsten, og i formuen fragår beløb opsparet i henhold til loven om uddannelsesopsparing medregnes ikke i indkomsten, og i formuen fragår beløb opsparet i henhold til loven om uddannelsesopsparing.
I øvrigt medregnes alle indkomster, som er skattepligtige.
7. Når støtteåret er gået, indhentes oplysninger fra Told- og Skattestyrelsen om støttemodtagers faktiske indkomst og formue i støtteåret, og eventuelt for meget udbetalt støtte kræves tilbagebetalt, hvis den fastsatte egenindkomstgrænse (=fribeløbet) er overskredet.
8. Det er egenindkomsten i hele kalenderåret, uanset støtteperiodens længde, der er afgørende. Det vil sige fx også i perioder, hvor den pågældende ikke er under uddannelse eller ikke får støtte.
Fribeløbet er det beløb inkl. evt. formuetillæg, som man må tjene ved siden af støtten, uden at den kræves tilbagebetalt helt eller delvist efter støtteårets slutning. Fribeløbet fastsættes ud fra et månedligt beløb, som varierer efter den uddannelsessøgendes situation. Den enkelte støttemodtagers fribeløb pr. måned opsummeres til et samlet fribeløb for hele støtteåret. Er en uddannelsessøgende fx i uddannelse med støtte hele året, kan fribeløbet højst udgøre 12 x 3.000 kr. = 36.000 kr. Ud fra det samlede fribeløb foretages den endelige støttetildeling. Fribeløbet sammensættes således (grundsatser): Beløb pr. måned
Mdr. med støtte 3.000 kr.
mdr. uden støtte, men
i uddannelse og støtteberettiget
(fravalgt klip efter eget valg) 3.000 kr.
dog op til 4 klip i videregående uddannelse 9.000 kr.
mdr. uden støtte og ikke støtteberettiget som følge
af orlov fra uddannelsen 9.000 kr.
ikke-støtteberettigende praktik 9.000 kr.
studieinaktivitet 9.000 kr.
ikke under uddannelse 15.000 kr.
ikke dansk statsborger eller sidestillet m. disse 15.000 kr.
anden offentlig støtte 15.000 kr.
under uddannelse, men mangler klip 15.000 kr.
Dog
Mdr. indtil kvartalet efter at være fyldt 19 år 3.000 kr.
Mdr. med dobbeltklip 0 kr.
9. Er egenindkomsten for høj, sker nedsættelsen krone for krone først i stipendiet, dernæst i studielånet. For 18-årige gælder som hidtil særlige regler.
10. Det forventes, at der fra den 1. januar 1991 trækkes skat af stipendiebeløb, når de udbetales (A-skat).
11. Beløb, som skal tilbagebetales som for meget udbetalt støtte (FM-gæld), tillægges 7%, uanset om beløbet er tilbagebetalt helt eller delvist. Beløbet, incl. 7%-tillægget, skal tilbagebetales efter påkrav eller i afdrag over maksimalt 12 måneder. Beløb, der ikke straks betales, tillægges en rente på for tiden 13% i tilbagebetalingsperioden. Gælden forrentes fra den 1. i måneden 2 måneder efter kravets fremsættelse. Der beregnes rentes-rente. For meget udbetalt støtte indebærer forbrug af klip, selv om beløbet tilbagebetales.
12. Fra støtteåret 1991 (1.1.-31.12.1991) indføres ny forrentning af studielån (lån 6) efter uddannelsens ophør. Lånet (låntype 6) forrentes fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet. I uddannelsestiden forrentes gælden årligt med 4%. Derefter forrentes gælden med en årlig rente svarende til nationalbankdiskontoen plus et procenttillæg, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Der beregnes rentes-rente.
13. Der fastsættes en øvre tidsgrænse for den periode, man kan bruge klip i. Klippene skal bruges inden for normeret studietid + 2 år.
Bilag 1 udeladt her. Der henvises til Z LBK nr. 416 af 14/06/1989.
Bilag 2 udeladt. Der henvises til Z LBK nr. 917 af 22/12/1989.
Bilag 3. Beløbssatser 1/8 1990 - 31/12 1990
Stipendium og studielån (højeste beløb) 12 mdr. 5 mdr.
Stipendium, hjemmeboende 9.485 kr.
Stipendium, udeboende 15.520 kr.
Studielån 6.898 kr.
Egenindkomst
Fribeløb (egenindkomstgrænse) 14.658 kr.
Egenformuegrænse 103.470 kr.
Tillæg pr. barn 6.079 kr.
Uddannelsessøgende i en
videregående uddannelse, som
fravælger støttetid, kan øge
egenindkomsten
pr. fravalgt støttemåned
med 5.898 kr.
Forældreindkomst (kun 18-årige)
Nedre grænse for
maksimalt stipendium 173.519 kr.
Øvre grænse for stipendium 294.232 kr.
Fradrag pr. søskende 18.418 kr.
Fradrag for kost og logi 5.875 kr.
Fradrag for kost alene 2.625 kr.
Stipendium til hjælp til
dækning af undervisnings-
afgifter (maksimalt) 6.251 kr.
Overgangsordninger (påbegyndt
videregående uddannelse
før 15. marts 1988)
Studielån (udeboende 22 år
før 15. marts 1988) 8.493 kr.
Statsgaranteret lån (over-
skredet tiden for stipendium) 20.435 kr.
Bilag 4.
Stipendietabel
(afhængig af forældreindkomster)
-----------------------------------------------------------------~ For- Sti- Sti- For- Sti- Sti- For- Sti- Sti~ ældres pen- pen- ældres pen- pen- ældres pen- pen~ korri- dium dium korri- dium dium korri- dium dium gerede hjem- ude- gerede hjem- ude- gerede hjem- ude~ ind- mebo- boende ind- mebo- boende ind- mebo- bo~ komst- ende komst ende komst ende ende grund- grund- grund- lag lag lag -----------------------------------------------------------------~ kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. 173519 9485 15520 211000 6443 10435 249000 3359 5280 174000 9446 15455 212000 6362 10300 250000 3278 5144 175000 9364 15319 213000 6281 10164 251000 3197 5008 176000 9283 15184 214000 6199 10028 252000 3116 4873 177000 9202 15048 215000 6118 9893 253000 3034 4737 178000 9121 14912 216000 6037 9757 254000 2953 4601 179000 9040 14777 217000 5956 9621 255000 2872 4466 180000 8959 14641 218000 5875 9486 256000 2791 4330 181000 8877 14505 219000 5794 9350 257000 2710 4194 182000 8796 14370 220000 5713 9214 258000 2629 4059 183000 8715 14234 221000 5631 9079 259000 2548 3923 184000 8634 14098 222000 5550 8943 260000 2466 3787 185000 8553 13963 223000 5469 8807 261000 2385 3652 186000 8472 13827 224000 5388 8672 262000 2304 3516 187000 8391 13691 225000 5307 8536 263000 2223 3380 188000 8309 13556 226000 5226 8400 264000 2142 3245 189000 8228 13420 227000 5144 8265 265000 2061 3109 190000 8147 13284 228000 5063 8129 266000 1979 2973 191000 8066 13149 229000 4982 7993 267000 1898 2838 192000 7985 13013 230000 4901 7858 268000 1817 2702 193000 7904 12877 231000 4820 7722 269000 1736 2566 194000 7822 12742 232000 4739 7586 270000 1655 2431 195000 7741 12606 233000 4658 7451 271000 1574 2295 196000 7660 12470 234000 4576 7315 272000 1493 2159 197000 7579 12335 235000 4495 7179 273000 1411 2024 198000 7498 12199 236000 4414 7044 274000 1330 1888 199000 7417 12063 237000 4333 6908 275000 1249 1752 200000 7336 11928 238000 4252 6772 276000 1168 1617 201000 7254 11792 239000 4171 6637 277000 1087 1481 202000 7173 11656 240000 4089 6501 278000 1006 1345 203000 7092 11521 241000 4008 6365 279000 925 1210 204000 7011 11385 242000 3927 6230 280000 843 1074 205000 6930 11249 243000 3846 6094 281000 762 938 206000 6849 11114 244000 3765 5958 282000 681 803 207000 6768 10978 245000 3684 5823 283000 600 667 208000 6686 10842 246000 3603 5687 284000 519 531 209000 6605 10707 247000 3521 5551 284231 500 500 210000 6524 10571 248000 3440 5415 284232 0 0 -----------------------------------------------------------------~
Bilag 5.
Oversigt over støtteberettigende uddannelser
Ungdomsuddannelser
almen voksenuddannelse (* 1)
beskæftigelsesvejleder
blomsterbinderkursus (Beder Gartnerskole)
edb-assistent (på handelsskoler)
enkeltfagsundervisning (heltidskursus til anerkendte eksaminer på folkeskole- og HF-niveau) (* 1)
erhvervsfaglige grunduddannelser (basisåret)
farveriassistent
fodterapeut
folkeskole
gartnerfagets driftslederkursus (Beder Gartnerskole)
grundskolekursus (private)
gymnasiale suppleringskursus (* 2)
gymnasium (studentereksamen)
højere forberedelseseksamen (HF-kursus)
højere handelseksamen
højere teknisk eksamen
industrilaborant
klinikassistent (tandlægehøjskoler)
konfektionsassistent
levnedsmiddelassistent
plejehjemsassistent
skibsassistent
skibskok
skipperskoleuddannelser (kyst-, sætte- og fiskeskipper (3. grad)
studenterkursus
sygeplejerske (forskole)
teknikumuddannelsens adgangsprøve
teknisk assistent
teknisk tegner
tekstilassistent
vildtforvalter, Vildtforvaltningens Skole, Kalø
værkstedsskoler/værkstedskurser
Videregående uddannelser
afspændingspædagog
akademiingeniør
arkitekt
bevægelsespædagog
bibliotekar
billedkunst ved kunstakademierne
byggetekniker
byggeteknisk mesterskole
bygningskonstruktør
børnehave- og fritidspædagog
civilingeniør
datamatiker
design (Skolen for Brugskunst, Frederiksberg Tekniske Skole, Kolding Tekniske Skole og Københavns Tekniske Skole)
dyrlæge (veterinær)
eksportskoleuddannelsen
eksporttekniker
elektroniktekniker
elektroinstallatør/stærkstrømstekniker
ergoterapeut
erhvervsanalytiker
erhvervspilot (Skolen for Luftfartsuddannelserne)
erhvervssproglig/administrativ uddannelse
erhvervssproglige dagstudier (erhvervssproglig korrespondenteksamen/prøve med mindst 2 sprog, cand.ling. merc.~ og cand.interpret.-studiet)
erhvervsøkonomiske dagstudier (HA- og cand.merc.-studiet, erhvervsøkonomoi/datalogi, erhvervsøkonomi/jura og erhvervsøkonomi/matematik, erhvervsøkonomi/sprog)
eurytmist
farmaceut
filmskoleuddannelsen
fiskeriteknolog
fiskeskipper af 1. grad
fysioterapeut
gastekniker
grafonom (Grafisk Højskole)
GVS-mesterkursus
havebrugskandidat (hortonom)
hotel- og restaurationsuddannelsen
husholdningslærer
husholdningsvidenskab, Nordisk Højskole
håndarbejdslærer
idrætslærer (Paul-Petersens institut)
jordemoder
journalist
kemotekniker
kirkemusikskoler (Vestervig og Løgumkloster)
klinisk tandtekniker
konservator (Kunstakademiets Konservatorskole)
konserveringstekniker (Kunstakademiets Konservatorskole)
kunstpædagog
laboratorietekniker
landbrugskandidat (agronom)
landinspektør
landmålingstekniker
ledende/instruerende hospitalslaborant
ledende/undervisende ergo- og fysioterapeut
levnedsmiddeltekniker
levnedsmiddelvidenskab
lærer
malerfagets svende- og diplomskole
maskinmester
maskintekniker
mejeriingeniør
mejeritekniker
mikroinstruktør
miljøtekniker
musikkonservatorieuddannelserne
måletetkniker
pastoralseminariet
produktionstekniker
produktudvikler
revisorkandidat
rytmikpædagog
sceneinstruktør/scenograf (Statens Teaterskole)
skibsfører
skovbrug (forstkandidat)
skovtekniker
skuespiller
socialpædagog
socialrådgiver
specialkursus i husholdning (Århus Universitet)
sygeplejerske
sygeplejerskehøjskole, Danmarks
tandlæge
tandplejer
tegnsprogstolk (Handelshøjskolen i København)
teknikumingeniør
trætekniker
universiteternes kandidat- og magisteruddannelser
VVS-tekniker
(* 1) Der kræves mindst 20 ugentlige undervisningstimer. Du kan kombinere enkeltfag på forskellige trin.
(* 2) Der kræves mindst 16 ugentlige undervisningstimer. Hvis du har mindre end 16 timer, men samtidig er tilmeldt enkeltfagsundervisning på folkeskole- eller HF-niveau, kræves der mindst 20-ugentlige undervisningstimer.