Legislator Case Law & Legislation
C19902203309 DK

Cirkulære om ændring af cirkulære af 1. marts 1984 om timelærere, vakancevikarer og vikarer i folkeskolen (Lønanciennitet og ændrede lønforløb for årsvikarer og forhøjelse af timelønninger mv.) (* 1) (Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændr.cirkulære (2 sp) 1990 22033 Historic

§ 1

I medfør af resultatet af forhandlingerne pr. 1. april 1989 mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg og efter forhandling med Lærernes Centralorganisation foretages følgende ændringer i Undervisningsministeriets cirkulære af 1. marts 1984 om timelærere, vakancevikarer og vikarer i folkeskolen som ændret ved cirkulære af 17. juni 1986, 12. marts 1987, 24. februar 1988, 23. marts 1988 og senest 9. oktober 1989

1. § 25, stk. 1 og 2, affattes således: »Årsvikarer (faglærere) i småbørnslærerinde- eller lærerstillinger lønnes i lønramme 13, dog således, at kun skalatrinene 18, 20, 21 og 22 anvendes. Lønanciennitet beregnes efter samme regler som for tjenestemænd i folkeskolen.

Stk. 2. Årsvikarer i stillinger som børnehaveklasseleder lønnes i lønramme 11, dog således, at kun skalatrinene 16, 17, 18 og 19 anvendes. Udover lønnen efter skalatrinene ydes der et særligt tillæg på kr. 1.600,00 årligt (grundbeløb i niveau 1. oktober 1984). Lønanciennitet beregnes efter samme regler som for tjenestemænd i folkeskolen.«

2. I § 26 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Til årsvikarer (faglærere) i småbørnslærerinde- eller lærerstillinger i Frederiksberg Kommune og de københavnske omegnskommuner, hvor der i medfør af bestemmelserne i tjenestemandslovens § 37 er fastsat kommunale løntillæg til tjenestemandsansatte lærere/overlærere, ydes kommunale løntillæg efter samme regler.«

3. § 32, stk. 1 og 2, affattes således: »Timelønnen til timelønnede vikarer i småbørnslærerinde- eller lærerstillinger udgør 1/1480 af årslønnen på 1. løntrin i lønramme 11 (skalatrin 16). Opfylder vikaren betingelserne om uddannelse i folkeskolelovens § 27, stk. 1 eller 3, udgør timelønnen 1/1115 af årslønnen på 1. løntrin i lønramme 13 (skalatrin 18).

Stk. 2. Timelønnen til timelønnede vikarer i stillinger som børnehaveklasseleder udgør efter omregning, jf. § 31, stk. 7, 1/1912 af årslønnen på 1. løntrin i lønramme 7 (skalatrin 12). Opfylder vikaren betingelserne om uddannelse i folkeskolelovens § 28, udgør timelønnen efter omregning, jf. § 31, stk. 7, 1/1634 af årslønnen på 1. løntrin i lønramme 11 (skalatrin 16). Herudover ydes en forholdsmæssig andel af det særlige tillæg, der ydes til børnehaveklasseledere, jf. § 1, stk. 3, i cirkulære om klassificering af tjenestemandsstillinger i folkeskolen.«

Ændr.cirkulære (2 sp) 1990 22033 Historic

Cirkulære om ændring af cirkulære af 1. marts 1984 om timelærere, vakancevikarer og vikarer i folkeskolen (Lønanciennitet og ændrede lønforløb for årsvikarer og forhøjelse af timelønninger mv.) (* 1)

(Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →