Om rejseudgifter m.v. efter arbejdsskadeforsikringslovens § 21, stk. 2 og 3. Gældende pr. 1. januar 1990. (Til de godkendte forsikringsselskaber m.fl.)

Om rejseudgifter m.v. efter arbejdsskadeforsikringslovens § 21, stk. 2 og 3. Gældende pr. 1. januar 1990.

(Til de godkendte forsikringsselskaber m.fl.)

Udgifter til rejser, der er nødvendige af hensyn til lægebehandling, optræning, lægeundersøgelse m.v., refunderes af forsikringsselskabet (Arbejdsskadestyrelsen).

Rejseudgifter er for det første udgifter til befordring. Skadelidte er pligtig så vidt muligt at benytte offentlige transportmidler (tog - 2. klasse, eller bus). Hvis skadelidte på grund af skaden ikke kan benytte offentlige transportmidler eller ikke bor i rimelig nærhed af offentlige transportmidler, kan han benytte hyrevogn eller egen bil. I sidste tilfælde ydes betaling pr. kilometer efter statens regler, for tiden 1,13 kr. pr. kilometer.

For det andet ydes der, hvis skadelidte skal rejse uden for sin bopælskommune, time- og dagpenge til dækning af andre udgifter ved rejsen, såfremt det er nødvendigt at overnatte, refunderer selskabet yderligere udgifter hertil. Ved beregning af time- og dagpenge og udgifter til overnatning anvender man reglerne for refusion af rejseudgifter til statens tjenestemænd.

Taksterne er. Timepenge 9,00 kr og dagpenge 216,60 kr.

Time- og dagpenge ydes også under indlæggelse til observation på sygehus eller lignende institutioner, men ikke under sygeophold i øvrigt.

Herudover har skadelidte ret til at få refunderet dokumenteret tab af arbejdsfortjeneste på grund af fravær fra arbejde i mindst 2 timer, dog kun ved arbejdsfravær som følge af lægeundersøgelser, foranlediget af Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse eller som følge af tilsigelser til at give møde i disse institutioner til afvigelse af forklaring dvs. ikke ved arbejdsfravær som følge af lægebehandling eller optræning.

Dokumentation for indtægtstabet fremskaffes normalt ved erklæring fra pågældendes arbejdsgiver. Der er dog sat den begrænsning for refusion, at timelønnen ikke må overstige den maksimale årsløn efter § 37, stk. 3, divideret med det normale årlige antal arbejdstimer, før 1. april 1990 131,96 kr. og derefter 136,74 kr.

Beregning af godtgørelserne sker efter taksterne på undersøgelsens tidspunkt (ikke skadedatoen).

Med venlig hilsen

Ole Behn

/Peter Lind

Ingen