Ændring af fradrag for udgifter til læhegn (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Ændring af fradrag for udgifter til læhegn (* 1)
1. Hidtidige regler.
Udgifter til plantning af nye læhegn kan ikke fradrages eller afskrives.
Udgifter til genplantning af læhegn kan fradrages i forhold til den periode, skatteyderne har ejet ejendommen, sammenholdt med hegnets levetid.
I henhold til lov om læhegn kan der ydes tilskud til nyanlæg og udskiftnig af læhegn. Foretages der kollektiv etablering af læhegn efter lov om læhegn, hvorefter der betales et fast beløb pr. plante, der også omfatter rydning, renholdelse og efterplantning, anses 50 % af udgifterne til læplantning for fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter. Vedligeholdelsesudgifterne kan fradrages i plantningsåret. Dette gælder både plantning af nye læhegn og genplantning af læhegn.
Er der tale om genplantning af læhegn efter lov om læhegn kan de øvrige 50 % af udgifterne til læplantning fradrages i forhold til den periode, skatteyderen har ejet ejenodmmen, sammenholdt med hegnets levetid.
Er de berørte jordarealer erhvervet som led i en jordfordeling efter jordfordelingsloven, eller ved jordombytning som led i en ekspropriation, beregnes fradraget for udgifter til genplantning af læhegn i forhold til den periode, skatteyderen har ejet det nyerhvervede jordareal, sammenholdt med hegnets levetid. Dette gælder både genplantning efter lov om læhegn og genplantning i øvrigt.
2. Ændringer.
I tilfælde, hvor deltagelse i jordfordeling eller jordombytning medfører, at et jordareal med læhegn ombyttes med et andet jordareal med læhegn, overføres ejertiden for ejendommen fra jordarealet med det/de ombyttede læhegn til jordarealet med det/de nyerhvervede læhegn. Omfatter ombytningen jordareal med læhegn med forskellig ejertid overføres den længste ejertid til det/de nyerhvervede læhegn.
Levetiden for ombyttede læhegn overføres ikke, og skatteyderne indtræder derfor i levetiden for det nyerhvervede læhegn.
3. Reglerne har virkning for udgifter, der afholdes i indkomståret 1991 og senere indkomstår.
Carsten Jarlov
/Hans Jørgen Mortensen