Kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien.
Statutory Text (1 Articles)
Kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien.
Private pantebreve og gældsbreve kan ansættes til kursværdi ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi i henhold til punkt 19 i Skattedepartementes cirkulære af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning samt ved værdiansættelsen som aktiver på formueopgørelsen.
Nyudstedte pantebreve i enfamiliehuse eller ejerlejligheder med årlig ydelse på 12,61%, heraf rente på 10% p.a., og indestående til udløb over ca. 16 år, kan pr. 1. juli 1990 som hovedregel ansættes efter følgende tabel
Pantebrevets prioritets- Sælgerkurs Hertil stilling angivet i pro- svarende cent af pantets handdels- effektive værdi rente Pr. 1. juli 1990 80%-85% 86,50 13,16 85%-95% 82,75 14,05 Pr. 1. april 1990 80%-85% 85,25 13,42 85%-95% 82,50 14,09 Pr. 1. januar 1990 80%-85% 87,25 12,96 85%-95% 84,00 13,72
Den effektive rente for cirkulerende pantebreve kan som hovedregel ansættes efter følgende tabel
Pantebrevets prioritets- Effektiv rente stilling angivet i pro- cent af pantets handels- værdi Pr. 1. juli 1990 0%-65% 12,00 65%-75% 12,50 75%-85% 13,75 Pr. 1. april 1990 0%-65% 12,00 65%-75% 12,50 75%-85% 13,75 Pr. 1. januar 1990 0%-65% 11,50 65%-75% 11,75 75%-85% 13,00
Ved pantebrevets prioritetsstilling forstås belåningsgrænsen, bestemt ved pantebrevets yderligststående krone.
Hvor pantesikkerheden består i andet end et enfamiliehus eller en ejerlejlighed, vil den effektive rente være højere, end ifølge tabellen. Dette vil ligeldes være tilfældet, hvis den foranstående prioritering er ufordelagtig, eller hvis pantebrevet indeholder bestemmelser, som indebærer risiko for forringelse af prioritetsstillingen.
Hvis et pantebrev indeholder særlige vilkår af betydning for kursansættelsen, f.eks. vilkår om ændringer i forrentnings- eller afdragsvilkårene i løbetiden eller særlige rykningsklausuler, korrigeres kursen for den skønnede indflydelse heraf.
Hvis et pantebrev sikkerhedsmæssigt er placeret over flere af de angivne intervaller, sammenvejes de hertil svarende kurser eller effektive renter.
Ved skatte- og afgiftsmæssige værdiansættelser af fast ejendom, jf. punkt 5 i cirkulæret af 17. november 1982 skal Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 663 af 23. oktober 1989 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom anvendes på de indestående prioriteter, herunder private pantebreve. Disse skal ved omregningen til kontantværdi kursansættes efter det i bekendtgørelsens § 4 nævnte tabelmateriale, som for 3. kvartal 1990 fremgår af Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 1990-28 af 2. august 1990 om kontantomregning af overdragelsessummer.
Dette cirkulære afløser Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1990-22 af 3. maj 1990 om kursudviklingen på sælgerpantebreve.
Erik Eriksen
Jørgen Petersen