Cirkulære om årsreguleringen pr. 1. januar 1990.

Bilag 1

Uddrag af vurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984 med senere ændringer).

Bilag 2

TABEL 1

REGULERINGSSATSER FOR EJENDOMSVÆRDI

--------------------------------------------------------------------- Kode Benyttelse Reguleringssats Hovedstadsområdet Øvrige land --------------------------------------------------------------------- 01 Rene beboelsesejendomme med: 1 lejlighed (enfamiliehuse) se tabel 2 2 til 3 lejligheder 0,85 0,90 4 til 8 lejligheder 1,10 1,10 9 lejligheder og derover 1,20 1,15 02 Beboelses- og forretnings- ejendomme med: 1 til 2 lejligheder 1,00 1,00 3 lejligheder og derover 1,15 1,10 03 Rene forretningsejendomme 1,15 1,05 04 Fabriks- og lagerejendomme 1,15 1,05 05 Bebyggede landbrugsejendomme se tabel 3 06 Særskilt vurderede skove og plantager 1,50 1,50 07 Frugtplantager, gartnerier og planteskoler 1,00 1,00 08 Sommerhuse se tabel 2 09 Ubebyggede grunde *) *) 10 Visse bebyggede statsejendomme 1,00 1,00 11 Kommunale beboelses- og forretningsejendomme 1,15 1,10 12 Andre kommunale ejendomme 1,00 1,00 13 Andre vurderede ejendomme 1,00 1,00 17 Ubebyggede landbrugsarealer *) *) Ejerlejligheder: 21 - til beboelse se tabel 2 22 - til beboelse og forretning 1,00 1,00 23 - til ren forretning 1,15 1,05 24 - til fabrik og lager 1,15 1,05 25 - andre ejerlejligheder 1,00 1,00 28 - med sommerbeboelse på fremmed grund 1,00 1,00 29 - andre ejerlejligheder på fremmed grund 1,00 1,00 33 Private institutions- og serviceejendomme 1,00 1,00 34 Visse erhvervsejendomme 1,15 1,05 Bygninger på fremmed grund 41 - beboelse se tabel 2 42 - beboelse og forretning 1,00 1,00 43 - ren forretning 1,15 1,05 44 - fabrik og lager 1,15 1,05 45 - andre bygninger 1,00 1,00 48 - sommerhuse se tabel 2 49 Arealer med bygninger på fremmed grund *) *) ---------------------------------------------------------------------

Hovedstadsområdet: København og Frederiksberg samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter.

*) Der anvendes samme reguleringssats for ejendomsværdien som for grundværdien jf. tabel 4.

TABEL 2

REGULERINGSSATSER FOR EJENDOMSVÆRDI

ENFAMILIEHUSE, SOMMERHUSE OG EJERLEJLIGHEDER

--------------------------------------------------------------------- Benyttelse ----------------------------------- Enfamiliehuse Sommerhuse Ejerlejligheder til beboelse i etageejendomme 01 08 21 --------------------------------------------------------------------- København/Frederiksberg 0,75 0,85 0,95 Københavns amts nordre 0,75 0,85 0,95 Københavns amts søndre 0,75 0,85 0,95 Frederiksborg amts vestre 0,90 0,80 1,00 Frederiksborg amts østre 0,90 0,85 1,00 --------------------------------------------------------------------- Roskilde amt 0,90 0,85 1,05 Vestsjællands amts nordre 1,00 0,75 1,10 Vestsjællands amts søndre 1,00 0,80 1,10 Storstrøms amts nordre 1,00 0,80 1,10 Storstrøms amts søndre 0,90 0,80 1,05 --------------------------------------------------------------------- Bornholms amt 0,85 0,85 1,00 Fyns amts nordre 0,95 0,80 1,05 Fyns amts vestre 0,95 0,80 1,05 Fyns amts østre 0,95 0,85 1,05 Sønderjyll. amts nordre 0,95 0,85 1,05 --------------------------------------------------------------------- Sønderjyll. amts søndre 0,95 0,85 1,05 Ribe amt 0,95 0,85 1,00 Vejle amts nordre 1,00 0,90 1,15 Vejle amts søndre 0,95 0,90 1,10 Ringkøbing amt 1,00 0,90 1,15 --------------------------------------------------------------------- Århus amts nordøstre 0,95 0,90 1,05 Århus amts sydøstre 0,95 0,90 1,15 Århus amts vestre 1,00 0,90 1,15 Viborg amts nordre 0,95 0,85 1,15 Viborg amts søndre 1,00 0,90 1,15 --------------------------------------------------------------------- Nordjyll. amts nordre 0,95 0,85 1,10 Nordjyll. amts søndre 0,95 0,90 1,05 ---------------------------------------------------------------------

For beboelse på fremmed grund (kode 41) anvendes samme reguleringssats som for enfamiliehuse.

For sommerhuse på fremmed grund (kode 48) anvendes samme reguleringssats som for sommerhuse.

For ejerlejligheder til beboelse (kode 21), som er beliggende i rækkehuse, kædehuse, dobbelthuse, tofamiliehuse, trefamiliehuse eller i fritliggende enfamiliehuse, anvendes samme reguleringssats som for enfamiliehuse.

TABEL 3

REGULERINGSSATSER FOR EJENDOMSVÆRDI

Benyttelse 05 - Bebyggede Landbrugsejendomme

--------------------------------------------------------------------- Geografisk Landbrugsareal område indtil 5-15 ha 15-30 ha 30-60 ha 60 ha og 5 ha derover --------------------------------------------------------------------- Hovedstadsområdet 1,10 1,05 1,00 1,00 1,00 Øvrige Sjælland 1,05 0,95 0,95 0,95 0,95 Bornholms amt 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 Øerne i øvrigt 1,00 --------------------------------------------------------------------- Sømderjyllands amt 1,10 1,10 1,00 1,00 1,00 Vestjylland 1,10 1,05 1,00 1,00 1,00 Østjylland 1,15 1,10 1,00 1,00 1,00 Nordjyllands amt 1,05 1,05 1,00 0,95 0,95 ---------------------------------------------------------------------

Hovedstadsområdet omfatter kommunerne København og Frederiksberg samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter.

Øvrige Sjælland omfatter Vestsjællands amt og Storstrøms amts nordre skyldkreds.

Øerne i øvrigt omfatter Storstrøms amts søndre skyldkreds samt Fyns amt.

Vestjylland omfatter Ribe, Ringkøbing og Viborg amter.

Østjylland omfatter Vejle og Århus amter.

TABEL 4

REGULERINGSSATSER FOR GRUNDVÆRDI

--------------------------------------------------------------------- Skyldkreds Ejendomme Landbrug 2) Særskilt Øvrige i sommer- vurd. ejendomme hus- skove områder og 1) plantager --------------------------------------------------------------------- København/Frederiksberg 0,80 1,00 1,50 0,80 Københavns amts nordre 0,80 1,00 1,50 0,80 Københavns amts søndre 0,80 1,00 1,50 0,80 Frederiksborg amts vestre 0,80 1,00 1,50 0,90 Frederiksborg amts østre 0,80 1,00 1,50 0,90 --------------------------------------------------------------------- Roskilde amt 0,80 1,00 1,50 0,90 Vestsjællands amts nordre 0,70 0,95 1,50 0,95 Vestsjællands amts søndre 0,70 0,95 1,50 0,95 Storstrøms amts nordre 0,80 0,95 1,50 0,95 Storstrøms amts søndre 0,80 0,95 1,50 0,90 --------------------------------------------------------------------- Bornholms amt 0,80 1,00 1,50 0,90 Fyns amts nordre 0,80 0,95 1,50 0,95 Fyns amts vestre 0,80 0,95 1,50 0,95 Fyns amts østre 0,80 0,95 1,50 0,95 Sønderjyll. amts nordre 0,80 1,00 1,50 0,95 --------------------------------------------------------------------- Sønderjyll. amts søndre 0,80 1,00 1,50 0,95 Ribe amt 0,80 1,00 1,50 0,95 Vejle amts nordre 0,80 1,00 1,50 0,95 Vejle amts søndre 0,80 1,00 1,50 0,95 Ringkøbing amt 0,80 1,00 1,50 0,95 --------------------------------------------------------------------- Århus amts nordøstre 0,80 1,00 1,50 0,95 Århus amts sydøstre 0,80 1,00 1,50 0,95 Århus amts vestre 0,80 1,00 1,50 0,95 Viborg amts nordre 0,80 1,00 1,50 0,95 Viborg amts søndre 0,80 1,00 1,50 0,95 --------------------------------------------------------------------- Nordjyll. amts nordre 0,80 1,00 1,50 0,95 Nordjyll. amts søndre 0,80 1,00 1,50 0,95 ---------------------------------------------------------------------

1) Omfatter alle ejendomme i sommehusområder, sommerhuse i landzone (herunder arealer med sommerhuse på fremmed grund) samt ubebyggede grunde i landzoneområder med sommerhuskarakter - jf. cirkulærets punkt 8.

2) Omfatter bebyggede landbrug (kode 05), ubebyggede landbrugsarealer (kode 17) samt frugtplantager, gartnerier og planteskoler (kode 07), såfremt de nævnte ejendomme ikke er beliggende i sommerhusområder.

§ 2A.

I tiden mellem de almindelige vurderinger foretages i øvrigt ved den centrale told- og skatteforvaltnings foranstaltning hvert år pr. 1. januar en regulering af ansættelserne af ejendoms- og grundværdi og fordelingerne efter § 33 under hensyn til den ændring i prisforholdene, der er sket siden den seneste almindelige vurdering. Reguleringen sker på grundlag af statistiske oplysninger om salgsprisen for ejendomme af den pågældende art og geografiske beliggenhed.

Ligningsrådet fastsætter de nærmere regler herom, herunder reguleringssatserne.

Bilag 3

Afrundingsregler

1. Ejendomsværdien

a. Såfremt ejendomsværdien efter årsreguleringen udgør mere end 100.000 kr. rundes nedad til nærmeste med 10.000 kr. delelige beløb. Såfremt ejendomsværdien efter årsreguleringen udgør 100.000 kr. eller derunder rundes nedad til nærmeste med 1.000 kr. delelige beløb.

B. Hvis ejendomsværdien inden afrundingen udgør mindre end 110% af grundværdien eller hvis ejendomsværdien inden reguleringen er 3.000 kr. eller mindre afrundes dog efter årsreguleringen til nærmeste med 100 kr. delelige beløb.

C. Udgør ejendomsværdien ved 18.alm.vurdering et beløb, som mindst svarer til grundværdien, kan ejendomsværdien ved årsreguleringen ikke nedrundes til et lavere beløb end grundværdien.

2. Øvrige ansættelser og fordelinger

Alle andre ansættelser samt fordelingerne efter § 33 afrundes efter årsreguleringen til nærmeste med 100 kr. delelige beløb.

3. Procentsatser til årsregulering af visse fordelinger

De procentsatser, der benyttes ved årsreguleringen af visse fordelinger, jf. cirkulærets punkt 12, 13, 14 og 15, afrundes til nærmeste tusindedel procent efter sædvanlige afrundingsregler.

Eksempel: Ejendomsværdi 960.000 kr. Ejerboligværdi 520.000 kr.

Ejerboligværdien udgør 54,16667% af ejendomsværdien.

Procentsatsen udgør efter afrunding 54,167%.

Bilag 4

1. Eksempel på årsregulering af et sommerhus Sommerhus beliggende i Vestsjællands amts nordre skyldkreds. Ansættelse ved 18.alm.vurdering: Ejendomsværdi 360.000 kr. Grundværdi 120.300 kr. Fradrag for forbedringer 12.000 kr. Ansættelsen ved 18.alm.vurdering udgør basisniveau. Reguleringssatserne findes i bilag 2. Reguleringssats, ejendomsværdi 0,75 Reguleringssats, grundværdi 0,70 Ejendomsværdien: Årsregulering 360.000 kr. x 0,75 = 270.000 kr. Der rundes nedad til nærmeste med 10.000 kr. delelige beløb. Ansættelse pr. 1.1.1990 efter afrunding 270.000 kr. Grundværdien: Årsregulering 120.300 kr. x 0,70 = 84.210 kr. Der afrundes med nærmeste med 100 kr. delelige beløb. Ansættelse pr. 1.1.1990 efter afrunding 84.200 kr. Fradrag for forbedringer Fradraget årsreguleres ikke, men det kontrolleres, om grundværdien efter regulering og afrunding (84.200 kr.) udgør et mindre beløb end fradraget (12.000 kr.). Hvis det havde været tilfældet, skulle fradraget have været nedsat til samme beløb som grundværdien. 2. Eksempel på årsregulering af en landbrugsejendom Landbrugsejendom på 10 ha beliggende i Århus amts vestre skyldkreds. Ansættelse ved 18.alm.vurdering: Ejendomsværdi 750.000 kr. Grundværdi 140.000 kr. Stuehusværdi 310.000 kr. Stuehusgrundværdi 2.500 kr. Ansættelsen ved 18.alm.vurdering udgør basisniveau. Reguleringssatserne findes i bilag 2. Reguleringssats, ejendomsværdi 1,10 Reguleringssats, grundværdi 1,00 Ejendomsværdien: Årsregulering 750.000 kr. x 1,10 = 825.000 kr. Der rundes nedad til nærmeste med 10.000 kr. delelige beløb. Ansættelse pr. 1.1.1990 efter afrunding 820.000 kr. Grundværdien: Årsregulering 140.000 kr. x 1,00 = 140.000 kr. Der afrundes til nærmeste med 100 kr. delelige beløb. Ansættelse pr. 1.1. 1990 efter afrunding 140.000 kr. Stuehusværdien: Ved 18.alm.vurdering udgjorde stuehusværdien 41,333% af ejendomsværdien. Årsregulering 41,333% af 820.000 kr. = 338.930 kr. Der afrundes til nærmeste med 100 kr. delelige beløb Ansættelse pr. 1.1.1990 efter afrunding 338.900 kr. Stuehusets grundværdi Ved regulering af stuehusets grundværdi anvendes samme reguleringssats som ved regulering af grundværdien. Årsregulering 2.500 kr. x 1,00 = 2.500 kr. Der afrundes til nærmeste med 100 kr. delelige beløb. Ansættelse pr. 1.1.1990 efter afrunding 140.000 kr. Stuehusværdien: Ved 18.alm.vurdering udgjorde stuehusværdien 41,333% af ejendomsværdien. Årsregulering 41,333% af 820.000 kr. = 338.930 kr. Der afrundes til nærmeste med 100 kr. delelige beløb Ansættelse pr. 1.1.1990 efter afrunding 338.900 kr. Stuehusets grundværdi Ved regulering af stuehusets grundværdi anvendes samme reguleringssats som ved regulering af grundværdien. Årsregulering 2.500 kr. x 1,00 = 2.500 kr. Der afrundes til nærmeste med 100 kr. delelige beløb. Ansættelse pr. 1.1.1990 efter afrunding 2.500 kr. 3. Eksempel på årsregulering af en beboelses- og forretningsejendom Beboelses- og forretningsejendom med 3 lejligheder beliggende i Århus amts sydøstre skyldkreds. Ansættelse ved 18. alm.vurdering: Ejendomsværdi 2.550.000 kr. Grundværdi 860.000 kr. Forskelsværdi 2.690.000 kr. Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi 970.000 kr. Ansættelsen ved 18.alm.vurdering udgør basisniveau. Reguleringssatserne findes i bilag 2. Reguleringssats, ejendomsværdi 1,10 Reguleringssats, grundværdi 0,95 Ejendomsværdien: Årsregulering 2.550.000 kr. x 1,10 = 2.805.000 kr. Der rundes endad til nærmeste emd 10.000 kr. delelige beløb. Ansættelse pr. 1.1.1990 efter afrunding 2.800.000 kr. Grundværdien: Årsregulering 860.000 kr. x 0,95 = 817.000 kr. Der afrundes til nærmeste med 100 kr. delelige beløb. Ansættelse pr. 1.1.1990 efter afrunding 817.000 kr. Forskelsværdien: Efter årsreguleringen udgør forskelsværdien 1.983.000 kr. Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi Ved 18.alm.vurdering udgjorde den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi 57,396% af den samlede forskelsværdi Årsregulering 57.396% af 1.983.000 kr. = 1.138.162 kr. Der afrundes til nærmeste med 100 kr. delelige beløb. Ansættelse pr. 1.1.1990 efter afrunding 1.138.200 kr.

Bilag 5

Vejledningg om anvendelse af benyttelseskoder

Kode 00: Undtaget fra vurdering

Koden omfatter alle ejendomme, der i deres helhed er undtaget fra vurdering i henhold til vurderingslovens § 7.

Kode 01: Beboelse

Koden omfatter ejendomme, der kun benyttes til beboelse og tillige ejendomme, som foruden boliglokaler omfatter enkelte lokaler med erhvervsmæssig benyttelse, uden at ejendommens karakter af beboelsesejendom ændres, f.eks. villaer, hvor enkelte lokaler benyttes til læge- eller dyrlægekonsultation, ejendomsmæglervirksomhed, mindre pensionater o.l., eller udlejningsejendomme, hvor udlejningen til andet end beboelse spiller en underordnet rolle. Afgrænsingen gælder ejendomme, hvorunder 25% af ejendommens værdi kan henføres til erhvervsmæssige formål. Såfremt mindst 25% af ejendommens værdi kan henføres til erhvervsmæssige formål, henføres ejendommen til kode 02.

Koden omfatter desuden ejendomme med karakter af landbrug og gartneri, med et grundareal under 0,55 ha, når de ikke anses for omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, dvs. når de efter bygningskarakter og driftsform har beboelse som hovedsaglig anvendelse. Der skal ikke foretages stuehusfordeling for disse sidstnævnte ejendomme, og grundværdien skal ansættes, jf. vurderingslovens § 16.

Kode 02: Beboelse og forretning

Under koden henregnes ejendomme, hvor der foruden boliglokaler findes lokaler, der benyttes forretningsmæssigt såfremt den forretningsmæssige benyttelse uddgør mindst 25% af ejendommens værdi, jf. bemærkningen under kode 01-

Hvad der forstås ved forretningsvirksomhed er beskrevet under kode 03.

Kode 03: Forretning

Under koden anføres ejendomme, der kun indeholdder forretningslokaler. Koden anvendes dog også, selv om ejendommen indeholder bolig for portner, vicevært, varmemester eller lignende, når denne benyttelse udgør mindre end 25% af ejendommens værdi.

Betegnelsen »forretning« omfatter først og fremmest butikker og kontorer af forskellig art, men også hoteller, restaurationer, biografer, større pensionater, bank- og sparekasselokaler, endvidere håndværksvirksomheder og værksteder, der ikke har karakter af fabriksvirksomhed (se under kode 04), læge eller tandlægekonsultation, klinikker af forskellig art, frisørsaloner og lignende samt autoservicestationer. Opregningen er ikke udtømmende.

Kode 04: Fabrik og lager

Som »fabrikker« betegnes ikke blot egentlige industrivirksomheder, herunder mejerier, slagterier, sukkerfabrikker, teglværker og lignende, men også større værksteder, som det ikke findes naturligt at betragte som håndværksvirksomheder. Koden omfatter også gas- el-, vand- og varmeværker, der tilhører private eller koncessionerede selskaber, og som drives med salg til en større kreds af forbrugere for øje.

Mindre værker, som drives på interessentskabs- eller andelsbasis, alene med det formål at forsyne interessenterne eller andelshaverne, betegnes med kode 34. Afgrænsningen mellem på den ene side håndværksvirksomheder, der kodes med 02 (beboelse og forretning) eller 03 (ren forretning), og på den anden side virksomheder, der må betegnes som fabrikker og kodes med 04, kan i visse tilfælde være vanskelig. Vejledende vil være ejendommens karakter og størrelse, samt om den er beliggende i et forretningskvarter eller industrikvarter.

I hovedstaden og nogle af provinsbyerne findes en del ejendomme med lejligheder og/eller butikker til gaden og fabrikslokaler og/eller større værksteder på bagarealet. Hvis det skønnes at hovedparten af sådanne ejendommes samlede lejeværdi (indbefattet lejeværdien af lokaler, som ejeren selv benytter) hidrører fra bolig og/eller butikslokalerne, kodes de med 02 eller 03. I modsat fald kode de med 04.

Under lager medregnes kun selvstændige lageranlæg. Lagerlokaler i forbindelse med forretninger som foran defineret går således ind inder forretning.

Kode 05: Landbrug, bebygget

Under koden henregnes landbrugsmæssigt benyttede, bebyggede ejendomme, som har et areal på mindst 0,55 ha. Det afgørende er ejendommens benyttelse, og det er uden betydning, om ejeren har sit hovederhverv på ejendommen eller andetsteds. Det er ligeledes uden betydning, om ejendommen i matriklen er noteret som landbrug.

Hvis der på ejendommen foruden landbrug drives anden virksomhed af væsentlig betydning, må der skønnes over, om ejendommen skal kodes som landbrug eller henføres til koden for den pågældende virksomhed, eventuelt om den skal henføres til kode 34.

Kode 06: Særskilt vurderet skov og plantage

Koden omfatter kun særskilt vurderede skove og plantager, inkl. de under skoven vurderede tjenesteboliger. Ejendomme, der omfatter dels landbrug, dels skovbrug, kodes med 05, medmindre landbruget er af uvæsentlig omfang.

Kode 07: Frugtplantage, gartneri og planteskole

Koden benyttes kun i de tilfælde, hvor frugtavls, gartneri- eller planteskolevirksomheder er det til ejendommen knyttede hovederhverv. Drives virksomheden som bierhverv på en landbrugsejendom, kodes ejendommen som landbrug (kode 05).

Kodde 08: Sommerhus

Som sommerhuse betragtes alle ejendomme, der efter deres almindelige karakter er beregnet til sommerbeboelse og kun hertil. Såfremt såddanne ejendomme, f.eks. mindre træhuse, benyttes til helårsbeboelse, går de således alligevel ind under sommerhuse og ikke ind under beboelse. Beliggenheden i eller uden for sommerhusområde, vil kunne være vejledende for, om ejendommen skal betragtes som beboelse eller sommerhus.

Ved afgørelsen af, om såkaldte »bondehuse«, der helt eller overvejende benyttes som sommerhuse, skal kodes med 01 eller 08, må hensyn navnlig tages til beliggenheden. »Bondehuse« i egentlige sommerhusområder kodes således med 08, medmindre særlige forhold, såsom altovervejende benyttelse af huset til helårsbeboelse, taler for at anvende kode 01.

Særlige bemærkes, at sommerhus på lejet grund skal opføres med kode 48.

Kode 09: Ubebygget areal

Med denne kode betegnes alle ubebyggede arealer undtagen ubebyggede landbrugslodder m.v. (kode 17). Dette gælder uden hensyn til ejerforhold, arealstørrelse, beliggenhed eller grundværdistørrelse. Som ubebyggede araler betragtes også areealer med en forskelsværdi indtil 10% af grundværdien, hidrørende fra havehuse, skure, bevoksning m.v. Hvis der på arealet findes bebyggelse, der er vurderet særskilt som hus på fremmed grund, kodes grunden dog med 49.

Kode 10: Statsejendom

Koden omfatter statens institutionsejendomme, såsom skoler og andre undervisningsinstitutioner, hospitaler, museer, sociale institutioner, kaserner og administrationsbygninger.

Arealer, på hvilke der findes bygning på fremmed grund (eks. umatrikulerede banearealer, hvorpå en fremmed-ejet bygning er beliggende) og bygninger på fremmed grund kodes henholdsvis 49 og 41-45, uanset om de ejes af private, staten ell er en kommune. I denne forbindelse skal nævnes, at statsejede bygninger vurderingsmæssigt registreres som bygning på fremmed grund, uanset at grunden tilhører en anden statsinstitution eller en kommune, eks. et af Post- og Telegrafvæsenet ejet posthus, beliggende på et umatrikuleret baneareal.

Statens øvrige ejendomme - herunder ejendomme tilhørende DSB - kodes herefter som tilsvarende privatejede ejendomme, såfremt de benyttes til

Beboelse (kode 01) Beboelse og forretning (kode 02) Ren forretning (kode 03) Fabrik og lager (kode 04) Landbrug (kode 05 og 17) Skovbrug (kode 06) Gartneri, frugtplantage eller planteskole (kode 07) Ubebygget areal (kode 09)

Kode 11: Kommunal beboelses- og forretningsejendom

Hertil henregnes de kommunerne tilhørende ejendomme, som ville have været omfattet af kodenumrene 01-03, hvis de havde været i privat eje.

Kode 12: Andre bebyggede kommunale ejendomme

Med kode 12 kodes ejendomme, der er led i kommunal erhvevsvirksomhed, såsom kommunale gas-, el-, vand- og varmeværker og ejendomme, der indgår i kommunale trafikanlæg. Koden omfatter endvidere kommunale institutionsejendomme, såsom skoler, hospitaler, alderdomshjem, børnehaver, sportsanlæg, biblioteker, museer, rådhuse og andre administrationsbygninger m.v. Kommunale folkepensionistboliger kodes med 12, såfremt de har karakter af plejehjem, stiftelser eller lignende. Tjener de som normale boligejendomme for folkepensionister kodes de med 11.

Kommunale land-, skov- og havebrugsejendomme og ubebyggede arealer samt kommunale beboelses- og forretningsejendomme henføres til de kodebetegnelser, hvor de efter deres benyttelse hører hjemme (kodenumrene 05, 06, 07, 09, 11 og 17).

Kode 13: Anden vurdering

Koden omfatter alle ejendomme, der ikke med rimelighed kan henføres til en af de øvrige koder.

Herunder hører stiftelser, selvstændigt vurderede hovedbygninger, søarealer, sommerlejre og campingpladser.

Kodde 14: Ejendom vurderet til 0

Under denne kode medtages ejendomme, som ikke er undtaget fra vurdering, men som er vurderet til 0, f.eks. særskilt matrikulerede private fællesveje og arealer, der er sikret udlagt til fælles benyttelse for ejerne af en række angivne ejendomme (fællesarealer til rækkehusbebyggelser og fælles strandareler), se vurderingsvejledningen side 91.

Kode 15: Ejendom under opførelse

Udgår

Kode 16: Udgået ejendom eller nummer

Koden omfatter ejendomme, der nu udgår som selvstændige ejendomme, samt i øvrigt ubrugte numre.

Kode 17: Ubebygget landbrugslod m.v.

Til koden henføres arealer over 2.000 (m2), såfremt de tjener et landbrugsmæssigt eller lignende erhvervsmæssigt formål. Som eksempel på arealer af denne art nævnes ager, eng, græsningsjord (marsk), natur- og jagtarealer, planteskolearealer, arealer med forekomster af grus, ler, kridt m.v. Til koden henføres også hede-, klit- og moseareler samt strandarealer, uanset om de finder egentlig erhvervsmæssig anvendelse.

Kode 18: Sommerhus på fremmed grund

Udgår (ejendomsgruppen omkodes til 48).

Kode 19: Anden bygning end sommerhus på gremmed grund

Udgår (ejendommene omkodes til benyttelsesgrupperne 41-45 efter faktisk anvendelse).

Kode 20: Moderejendom for ejerlejligheder

Herunder anføres en moderejendom til ejerlejligheder, uanset om den er beliggende på fremmed grund.

Kode 21, 22, 23, 24, 25: Ejerlejlighed

Under disse koder anføres samtlige ejerlejligheder, hvor moderejendommen ligger på eget grundaral. Ligger moderejendommen på fremmed grundaral, henføres ejerlejligheden til kode 28 eller 29. Med hensyn til afgrænsning af koderne 21-24 henvises til bemærkningerne angående koderne 01-04, hvis anvendelsesområder overføres til ejerlejligheder. Kode 25 omfatter alle øvrige ejerlejligheder.

Kode 28: Ejerlejlighed til sommerbeboelse på fremmed grund

Kode 29: Anden ejerlejlighed på fremmed grund

Kode 33: Private institutions- og serviceejendomme

Herunder hører private ejendomme, der tjener institutions- og servicemæssige for- samt private ejendomme, der skønnes at have mulighed for at opnå fritagelse for kommunal grundskyld efter § 8, stk. 1, i den kommunale ejendomsskattelov. Eksempelvis kan nævnes private skoler, museer, biblioteker, forsamlingshuse, sportsanlæg og private plejehjem.

Kode 34: Visse erhvervsejendomme

Koden omfatter erhvervsejendomme af speciel karakter, såsom fjernvarmeværker, (jf. dog vejledningen til kode 04), dambrug, pels- og dyrfarme, hønserier, garageanlæg, andelsfrysebokse, grusgrave med bygninger, transformeranlæg samt vurderingspligtige

havneejendomme.

Kode 41: Beboelse på fremmed grund

Vejledningen kode 01 om ejendomme, der skal kodes som beboelse, gælder også for afgrænsningen af den foreliggende type ejendomme.

Kode 42: Beboelse og forretning på fremmed grund

Vejledningen kode 02 om ejendomme, der skal kodes som beboelse og forretning, gælder også afgrænsningen af den foreliggende type ejendomme.

Kode 43: Ren forretning på fremmed grund

Vejledningen kode 03 om ejendomme, der skal kodes som ren forretning, gælder også afgrænsningen af den foreliggende type ejendomme.

Kode 44: Fabrik og lager på fremmed grund

Vejledningen kode 04 om ejendomme, der skal kodes som fabrik og lager, gælder også afgrænsningen af den foreliggende type ejendomme.

Kode 45: Andre bygninger på fremmed grund

Koden omfatter bygning på fremmed grund, der ikke efter anvendelsen kan henføres til en af de øvrige koder i 41-44 samt 48.

Kode 48: Sommerhus kolonihavehus) på fremmed grund

Vejledningen kode 08 om gældende ejendomme, der kodes som sommerhus, gælder også afgrænsningen af den foreliggende type domme.

Kodde 49: Arealer med bygning på fremmed grund

Koden omfatter samtlige arealer, på hvilke der findes bygning på fremmed grund.

Kode 78: Sommerhus på fremmed grund, forbigået ved vureringen

Kode 79: Anden bygning på fremmed grund, forbigået ved vurderingen

Cirkulære om årsreguleringen pr. 1. januar 1990.

I medfør af § 2 A i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984 med senere ændringer, skal der for samtlige landes ejendomme, bortset fra de, der er optaget til årsomvurdering i henhold til lovens § 2, foretages en regulering af kontantansættelserne ved den seneste vurering forud for den 1. januar 1990.

Dette cirkulære indeholder de af Ligningsrådet fastsatte regler og reguleringssatser for årsreguleringens gennemførelse.

Lovbestemmelserne er optrykt som bilag 1 til cirkulæret.

Årsreguleringens gennemførelse

1. Årsreguleringen foretages ved Told- og Skattestyrelsens foranstaltning.

2. For de ejendomme, der ikke er omfattet af årsomvurderingen, tages der udgangspunkt i ansættelsen ved 18.alm.vurdering.

3. Er en ejendom i perioden 1. januar til 31. december 1989 vurderet i henhold til § 4 eller § 4 A, foretages årsreguleringen med udgangspunkt i denne ansættelse. Er der foretaget flere § 4- eller § 4 A-vurderinger, anvendes den seneste af disse vurderinger.

4. Er en ejendom medtaget ved årsomvurderingen pr. 1. januar 1990, foretages der ikke regulering af ejendommens ansættelse pr. 1. januar 1986 eller § 4- eller § 4 A-vurdering. Der foretages i stedet en årsregulering af vurderingsrådets foreløbige ansættelse ved årsomvurderingen. Det sker efter samme regler som for de øvrige ejendomme, idet vurderingsrådets foreløbige ansættelse ved årsomvurderingen foretages i prisniveauet pr. 1. januar 1986 (basisneveau), jf. cirkulære om årsomvurderingen pr. 1. januar 1990, punkt 2.3.

5. Efter årsreguleringen afrundes ansættelserne efter de i bilag 3 anførte regler.

6. Reguleringssatserne er specificeret efter ejendommenes art og geografiske beliggenhed. Ved ejendommenes klassificering efter art er der taget udgangspunkt i de af vurderingsrådene i henhold til § 33 trufne afgørelser om ejendommenes benyttelse. Såfremt en ejendoms benyttelse er ændret i forhold til benyttelsen ved den seneste vurdering eller årsomvurdering medtages ejendommen ved årsomvurderingen pr. 1. januar 1990. Vejledningen om anvendelse af benyttelseskoder er optrykt som bilag 5.

Ejerlejligheder til beboelse er desuden opdelt i lejligheder beliggende i etageejendomme med mere end 3 lejligheder og lejligheder beliggende i rækkehuse, kædehuse, dobbelthuse, tofamiliehuse, trefamiliehuse eller fritliggende enfamiliehuse.

Beboelsesejendomme og beboelses- og forretningsejendomme er opdelt efter antal lejligheder.

For landbrugsejendomme er der foretaget en opdeling efter ejendommens areal.

7. Reguleringen af grundværdien sker ud fra ejendommens benyttelse, men er for nogle ejendomme endvidere afhængig af andre forhold. Således reguleres følgende ejendomme alle med de fastsatte reguleringssatser for sommerhuse og sommerhusgrunde, uanset benyttelseskoden ikke i alle tilfælde er 08 eller 48

- Ejendomme i områder, som i medfør af by- og landzoneloven er udlagt til sommerhusområder

- Ejendomme i landzone, som benyttes til sommerbeboelse (benyttelseskode 08)

- Ubebyggede ejendomme i sammenhængende områder med sommerbeboelse i landzone (benyttelseskode 09)

- Arealer i landzone med bygninger på fremmed grund (benyttelseskode 49), såfremt bygningerne anvendes til sommerbeboelse (benyttelseskode 48)

Reguleringssatserne fremgår af bilag 2.

Ejendomme, som delvis er omfattet af ovennævnte satser for sommerhuse, reguleres som hovedregel efter den bestemmelse, som er gældende for arealet med eventuelle bygninger. Såfremt reguleringsbestemmelsen for ejendommens overvejende areal ikke svarer til reguleringsbestemmelsen for den bebyggede del, reguleres dog efter bestemmelsen for den overvejende del.

Ændringer i en ejendoms områdemæssige beliggenhed siden 18.alm.vurdering eller en efterfølgende årsomvurdering tages ikke i betragtning ved årsreguleringen.

I tvivlstilfælde træffer Ligningsrådet den endelige administrative afgørelse om ejendommens planlagte anvendelse.

I bilag 4 er anført nogle eksempler på, hvordan årsreguleringen foretages.

Årsreguleringen

8. Reguleringssatserne angiver forholdet mellem de kontantomregnede salgspriser pr. 1. januar 1990 og de seneste ansættelser pr. 1. januar 1986 (basisneveau). Årsreguleringen gennemføres ved at gange ansættelserne med reguleringssatserne.

Der er fastsat reguleringssatser for såvel ejendomsværdi som grundværdi. Reguleringssatserne er anført i bilag 2.

Såfremt ejendomsværdien i basisniveau udgør et beløb, som mindst svarer til grundværdien, kan ejendomsværdien ved årsreguleringen ikke ansættes til et lavere beløb end grundværdien.

Fradrag i grundværdien for forbedringer

9. Fradraget for forbedringer årsreguleres ikke. I de tilfælde, hvor grundværdien efter årsreguleringen udgør et mindre beløb end det ved 18.alm.vurdering ansatte fradrag, nedsættes fradraget dog til et beløb, der svarer til grundværdien.

Differencebeløb

10. Ved årsreguleringen af differencebeløb anvendes samme reguleringssats som ved årsreguleringen af den pågældende ejendoms grundværdi.

Fordelinger

11. Ved årsreguleringen af fordelinger af grundværdien anvendes samme reguleringssats som ved årsrguleringen af den pågældende ejendoms grundværdi.

Der foretages ingen årsregulering af en eventuel fordeling af fradraget for forbedringer for disse ejendomme. Den til en del af en ejendom henførte del af grundværdien må dog efter årsreguleringen og den efterfølgende afrunding ikke være mindre end den til den samme del henførte del af fradraget for forbedringer. Såfremt dette er tilfældet, nedsættes fradraget til samme beløb som grundværdien.

12. Der anvendes ikke reguleringssatser ved årsreguleringen af de øvrige fordelinger. Fordelingerne beregnes i stedet indirekte på grundlag af den pågældende ejendoms ansættelser efter årsregulering og afrunding.

De årsregulerede ejerboligværdier - herunder stuehusværdier - fastsættes til samme procent af den årsregulerede og afrundede ejendomsværdi, som ejerboligværdien udgjorde i basisniveauet.

13. Skovfordelingerne årsreguleres på tilsvarende måde.

14. Den årsregulerede dækningsafgiftspligtige forskelsværdi fastsættes til samme procent af den samlede forskelsværdi som i basisniveauet.

15. De årsregulerede fritagelser efter § 7 og § 8 i den kommunale ejendomsskattelov fastsættes til samme procent af grundværdien minus fradraget for forbedringer som i basisniveauet. Grundværdi minus fradrag for forbedringer i fremmed kommune årsreguleres på tilsvarende måde.

De procentsatser, der anvendes ved den indirekte regulering af de ovenfor anførte fordelinger, beregnes på grundlag af ansættelser og fordelinger i basisniveauet, jf. i øvrigt bilag 3.

Meddelelse til ejerne om resultatet af årsreguleringen og årsomvurderingen samt udfærdigelse af vurderingsfortegnelser

16. Til ejerne af de årsregulerede ejendomme, det vil sige ejendomme, der ikke er omfattet af årsomvurderingen pr. 1. januar 1990, udsendes en meddelelse om de årsregulerede værdier i løbet af april måned 1990.

Reguleringssatserne kan ifølge vurderingslovens § 42, stk. 1, ikke påklages.

Til ejerne af de årsomvurderede ejendomme udsendes en særskilt meddelelse om resultatet af årsomvurderingen, jf. cirkulæret om årsomvurderingen pr. 1. januar 1990, pkt. 4.6.

17. Den i vurderingslovens § 40, stk. 2 anførte bestemmelse om udsendelse af fortegnelse over årsregulerede og årsomvurderede ejendomme samt ejendomme vurderet i henhold til § 4 eller § 4 A i perioden siden sidste årsregulering/årsomvurdering må alene anses at tjene hensynet til kommunens administration. I den udstrækning dette hensyn tilgodeses af den terminaladgang til vurderingsoplysninger, som er etableret i flertallet af kommunerne, vil kommunerne kunne undlade at lade fortegnelsen udskrive.

Senere ændringer af ansættelserne

18. Såfremt en ansættelse ændres - ved revision eller efter klage - skal de på grundlag af ansættelsen foretagne årsreguleringer ændres tilsvarende.

C.A. Nielsen

Erik Eriksen