Årsomvurderingn pr. 1. januar 1990

Årsomvurderingn pr. 1. januar 1990

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING 1. ÅRSOMVURDERINGEN GENERELT 1.1. Betingelse 1.2. Grundlaget 2. ALMINDELIGE RETNINGSLINIER FOR ÅRSOMVURDERINGEN 2.1. Vurderingsregler 2.2. Omvurderingsgrund 2.2.1. Forbedringer 2.2.2. Matrikuleret areal afhændet eller tillagt 2.2.3. Arealændring som følge af omdeling eller skelforandring 2.2.4. Udskilt areal ansat efter § 4 eller særskilt vurderet 2.2.5. Eksproprierede arealer 2.2.6. Værdistigning på grund af offentlige foranstaltninger 2.2.7. Værdiforringelse på grund af brand, nedrivning m.v. 2.2.8. Værdiforringelse på grund af offentlige foranstaltninger 2.2.9. Nye ejendomme 2.2.10. Begæring om omvurdering 2.2.11. Frigjort ejerlejlighed 2.2.12. Ændret benyttelse 2.2.13. Ejerboligfordeling 2.2.14. Væsentlig ændring i ejerboligens areal 2.2.15. Nødvendiggørelse af ny ansættelse 2.3. Regler for ansættelserne 2.4. § 4 og § 4 A vurderinger 2.5. Ejendomsværdien 2.6. Regler for ansættelse af ejendomsværdi 2.7. Regler for ansættelse af grundværdi 2.8. Regler for ansættelse af fradrag i grundværdien for forbedringer 2.9. Fordeling af ejendomsværdi og grundvædi 2.10. Ejerboligfordeling 2.11. Skovfordeling 3. UDTAGELSE AF EJENDOMME TIL ÅRSOMVURDERING 3.1. Regler for udtagelse 3.2. Henvendelse-til visse ejere 4. FREMGANGSMÅDEN VED VURDERINGENS FORETAGELSE M.V. 4.1. Vurderingsarbejdets påbegynelse 4.2. Efterprøvelse af BBR oplysninger 4.3. Udfyldelse af basiskort 4.4. Aflevering af basiskort 4.5. Regulering af ansættelserne 4.6. Ejermeddelelser 4.7. Vurderingsfortegnelser 4.8. Optælling-af vuderingsresultatet 4.9. Opbevaring af basiskort 4.10. Berigtigelse af fejl og mangler 4.11. Indberetning af fejl og mangler i BBR 4.12. Jordrentepligtige ejendomme

Årsomvurderingen pr. 1. januar 1990

I henhold til § 2 i lov omvurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984 med senere ændringer, skal der foretages årsomvurdering pr. 1. januar 1990.

I henhold til § 2 A skal der på samme tidspunkt for de ejendomme, der ikke er omfattet af årsomvurderingen, foretages en regulering af ansættelserne og fordelingerne efter § 33 under hensyn til den ændring i pridforholdene, der er sket siden 18. alm.vurdering pr. 1. januar 1986. Nærmere orientering om årsreguleringens gennemførelse vil blive givet i et selvstændigt cirkulære.

Til gennemførelse af årsomvurderingen skal man i medfør af skattestyrelseslovens bestemmelser meddele følgende anvisninger, der er godkendt af Ligningsrådet.

1. ÅRSOMVURDERINGEN GENERELT

1.1. Betingelse

Årsomvurderingen omfatter de ejendomme, for hvilke der foreligger omvurderingsgrund, jf. nedenfor punkt 2.2.

1.2. Grundlaget

Reglerne for årsomvurderingen pr. 1. januar 1990 er på en række punkter ændret i forhold til årsomvurderingen pr. 1. januar 1989, idet Folketinget den 14. december 1989 har vedtaget en række ændringer til vurderingsloven. Der er således indsat 4 nye årsomvurderingsgrunde, jf. nedenfor punkterne 2.2.11 til 2.2.14, samtidig er adgangen til at begære ændret benyttelse efter § 33 A ophævet. Endvidere skal der foretages ejerboligfordeling for skovbrugsejendomme, jf. nedenfor punkt 2.10.

Adgangen til at undtage autoriserede fragtcentraler fra vurdering i medfør af § 7, litra 5, er ophævet ved lov nr. 197 af 29. marts 1989. Fragtcentraler, der var autoriseret ved udgangen af 1988 skal første gang medtages til årsomvurdering pr. 1. januar 1991.

Endelig er vurderingsmændenes funktion ophørt med virkning fra 1. april 1990, idet vurderingsformanden efter denne dato træffer de beslutninger, der hidtil har været pålagt vurderingsrådet. På grund af de fastsatte terminer for udsendelse af basiskort m.v. må det forventes, at vurderingsarbejdet i vidt omfang vil kunne færdiggøres inden 1. april 1990.

Der er i øvrigt ikke foretaget ændringer, i den tekniske fremgangsmåde pr. 1. januar 1990 i forhold til årsomvurderingen pr. 1. januar 1989.

Vurderingerne foretages i medfør af vurderingslovens § 39 på grundlag af oplysninger fra ejendomsstamregistret, bygnings- og boligregistret, fra andre registre med oplysning om fast ejendom, fra de indkomne udfyldte skemaer og ud fra et personligt kendskab til ejendommene.

2. ALMINDELIGE RETNINGSLINIER FOR ÅRSOMVURDERINGEN

2.1. Vurderingsregler

Reglerne for, hvilke ejendomme der skal optages til årsomvurdering, gennemgås under punkt 2.2.

De særlige vurderingsregler, der gælder for årsomvurderinger, er behandlet under punkterne 2.3. og 2.4.

De øvrige vurderingsregler, er behandlet i vurderingsvejledningens (»Den grønne bog«) kapitel 1. Dette kapitel er optrykt i »Meddelelser fra Statsskattedirektoratet og Ligningsrådet - 2. hæfte, november 1980«. Anvisninger heri vil med de afvigelser og tilføjelser, der fremgår af punkterne 2.6.-2.11 nedenfor, kunne lægges til grund ved årsomvurderingen pr. 1. januar 1990.

2.2. Omvurderingsgrund

Ved årsomvurderingen medtages de ejendomme, for hvilke, der siden ejendommens sidste vurdering er indtrådt omvurderingsgrund.

Ifølge vurderingslovens § 2, stk. 2, skal der foretages omvurdering

2.2.1. af ejendomme, for hvilke, der er afholdt bekostninger til forbedringer af grunden eller bygninger eller til nybygninger, når bekostningen (heri medregnet værdien af ejers eget arbejde og egne materialer) udgør mindst 5% af den hidtidige ejendomsværdi og mindst 25.000 kr.

Samtlige de før 1. januar 1990 afholdte udgifter til nybygninger, om- og tilbygninger, nye installationer, grundforbedringer m.v. medregnes, selv om arbejdet ikke er afsluttet pr. 1. januar 1990, og selv om regnskabet endnu ikke er afsluttet og arbejdet betalt, idet det er ejendommens tilstand pr. 1. januar 1990, der skal lægges til grund ved vurderingen. Under bekostninger medtages også offentlige tilskud og udgifter afholdt af lejere. Almindelige vedligeholdelsesudgifter medregnes ikke ved afgørelsen af, om omvurderingsgrund foreligger.

2.2.2. af ejendomme, fra hvilke der er afhændet, eller til hvilke der er lagt et særskilt matrikuleret areal, når erhvervelsesdokumentet er blevet tinglyst som adkomst. For hver frasolgt parcel må det undersøges, om den skal vurderes selvstændigt eller sammen med en anden køberen tilhørende ejendom.

2.2.3. af ejendomme, ved hvilke der uden forandring af matrikelbetegnelsen er sket arealændring som følge af omdeling eller skelforandring, for så vidt ændringen har påviselig virkning på grundværdien.

Der foreligger omvurderingsgrund, hvis der er en påviselig forskel mellem en ansættelse af enten ejendomsværdien eller grundværdien, der ville fremkomme ved en vurdering, hvor der tages hensyn til arealændringen, og en tilsvarende vurdering, hvor der ses bort fra arealændringen. Ved denne vurdering må der ikke tages hensyn til andre forhold end selve arealændringen. Da der i almindelighed indgår en enhedspris i beregningen af grundværdien, vil selv en lille arealændring bevirke en forandring i denne. Der foreligger omvurderingsgrund, hvis grundværdien som følge af arealændringen ændres med 100 kr. eller mere.

2.2.4. af ejendomme, hvorfra der siden ejendommens sidste vurdering er udskilt areal, når dette er blevet ansat ved en vurdering i henhold til § 4, stk. 1, eller når arealet ved årsomvurderingen i overensstemmelse med reglerne i § 8, stk. 3, skal vurderes som en selvstændig ejendom.

2.2.5.af ejendomme, fra hvilke der er eksproprieret areal, eller til hvilke der er lagt eksproprieret areal, for så vidt arealændringen har påviselig indvirkning på ejendomsværdien eller grundværdien, samt af ejendomme, der er omfattet af en foreløbig kendelse i henhold til lov om jordfordeling mellem landejendomme.

Arealændringer som følge af ekspropriation regnes fra ekspropriationsdatoen, og ejendommen skal medtages ved årsomvurderingen, selv om der endnu ikke er sket berigtigelse af matriklens arealangivelse. Bestemmelsen omhandler ekspropriation af areal fra en ejendom, og ekspropriation af en ejendom i dens helhed er derfor ikke omvurderingsgrund.

Arealændringer som følge af foreløbige jordfordelingskendelser regnes fra datoen for den foreløbige kendelse.

Om forståelsen af udtrykket »påviselig indvirkning på ejendomsværdien og grundværdien« henvises til det ovenfor under punkt 2.2.3. anførte.

2.2.6. af ejendomme, for hvilke ejendomsværdien eller grundværdien må antages at være steget som følge af offentlige foranstaltninger, såsom anlæg af jernbaner, offentlige gader, pladser samt af ejendomme, der uden at være omfattet af § 4 A, overføres fra landzone til byzone, eller fra hvilke, der er meddelt dispensation til udstykning eller bebyggelse i landzone. Omvurdering vil kunne undlades, hvis der kun er tale om en ringe værdistigning.

Ændringer eller vedtagelse af nye kommuneplaner, lokalplaner eller tilsvarende planer er ikke omvurderingsgrund efter denne bestemmelse, med mindre der sker overførelse fra landzone til byzone eller meddeles dispensation til udstykning eller bebyggelse i landzone.

2.2.7. af ejendomme, der har lidt væsentlig skade ved brand, storm eller lignende, eller hvis forskelsværdi må antages at være gået væsentlig ned som følge af nedrivning af bygninger.

Ejendomme, hvis areal er formindsket som følge af bortskylning, skal optages til omvurdering i henhold til denne bestemmelse.

2.2.8. af ejendomme, der på grund af offentlige foranstaltninger er undergået værdiforringelse, og hvor der ved forlig eller ved kendelse fra vedkommende myndighed er tillagt ejeren erstatning herfor, samt af ejendomme, der overføres fra byzone eller sommerhusområde til landzone.

Som eksempler på de nævnte offentlige foranstaltninger kan nævnes naturfredningskendelser, ekspropriationer, der medfører, at en bygning må flyttes eller nedrives, og pålægning af oversigtsservitutter eller lignende.

En gennemført fredning, som har medført nedgang i ejendommens værdi, er efter praksis også omvurderingsgrund, selv om ejeren har givet afkald på erstatning.

2.2.9. af nye ejendomme, herunder ejendomme, som er opstået ved opfyldning, ved en ejendoms opdeling i ejerlejligheder eller ved opførelse af bygning på lejet grund.

Nye ejendomme fremkommer ved udstykning og frasalg ved tinglyst skøde af en eller flere parceller af en selvstændig ejendom. Udstykning alene uden efterfølgende salg af de udstykkede parceller betinger således ikke omvurdering.

Nye ejendomme fremkommer også ved opførelse af nye bygninger på lejet grund, ved opfyldning, inddæmning, opgrøde og og lignende. Skal et areal, der er opstået på denne måde, ifølge de gældende bestemmelser vurderes under en bestående ejendom må denne - inkl. det nyopståede areal - medtages ved årsomvurderingen.

En ejendom anses for opdelt i ejerlejligheder, når der er sket anmeldelse herom til tinglysningsmyndighederne, med mindre anmeldelsen afvises, jf. vurderingslovens § 8, stk. 2. Hver ejerlejlighed skal vurderes som en selvstændig ejendom, uanset om lejligheden er solgt eller ej.

2.2.10. af ejendomme, som ejeren eller den bruger, hvem det ifølge lovgivningen påhviler at udrede skatterne af ejendommen, begærer optaget til omvurdering.

En skriftlig, men i øvrigt formløs, anmodning fra ejer om omvurdering anses for tilstrækkelig. Anmodningen skal fremsættes inden 1. januar 1990.

Udgifterne ved omvurdering efter begæring kan kun afholdes af det offentlige, hvis ejendomsværdien eller grundværdien ansættes mindst 10% lavere end ved en nærmest forudgående vurdering. Denne regel er uændret. Det er således alene udgifter til en § 4 vurdering, er i 1990 og 1991 altid afholdes af det offentlige.

2.2.11. af ejerlejligheder, der helt eller delvis anvendes til beboelse, når de frigøres fra lejemål, og genudlejning ikke finder sted.

De ejerlejligheder, der er frigjort fra lejemål i tiden efter 18. alm.vurdering pr. 1. januar 1986 og ikke genudlejet inden 1. januar 1990 skal således optages til årsomvurdering pr. 1. januar 1990.

2.2.12. af ejendomme, hvis benyttelse er ændret - herunder antallet af lejligheder - i forhold til den benyttelse, som ejendommen senest er henført til, jf. 33, stk. 1.

Bestemmelsen i § 33 A, hvorefter en ejer kunne begære fornyet afgørelse om ejendommens benyttelse, er herefter overflødig og derfor ophævet.

2.2.13. af ejendomme, der bliver omfattet af § 33, stk. 4-7.

En ejendom, der overgår til at være omfattet af reglerne i § 33 om ejerboligfordeling skal således optages til årsomvurdering.

2.2.14. af ejendomme, hvor ejerboligens areal er ændret med 25% af ejerboligens hidtidige areal.

2.2.15. Når forandringer med hensyn til en ejendom ifølge nærværende lovs bestemmelser nødvendiggør en ny ansættelse.

Dette er tilfældet, hvor en ejendom eller en del af en ejendom, der hidtil har været undtaget fra vurdering, ikke mere opfylder betingelserne for undtagelse, eller hvor der på en ejendom, som er eksproprieret i sin helhed, nu påbegyndes vej- eller jernbaneanlæg, således at ejendommen helt eller delvis skal undtages fra vurdering. Tinglysning af ændringer af fordelingstallene i ejerlejlighedsejendomme er ligeledes omvurderingsgrund efter denne bestemmelse, men kun for så vidt angår de berørte ejerlejligheder.

Endvidere skal ejendomme, for hvilke der i henhold til byfornyelseslovens § 73, stk. 10, er nedlagt benyttelsesforbud, medtages ved den førstkommende årsomvurdering efter kondemneringsbeslutningen, jf. § 73, stk. 10, i lov om byfornyelse og boligforbedring. Der skal ved ansættelsen tages hensyn til den indskrænkning i ejendommens udnyttelsesmuligheder, der følger af forbudet. ejendommen skal vurderes, uanset om forbudet har indflydelse på ejendommens værdi eller ej.

2.3. Regler for ansættelserne

I henhold til vurderingslovens § 3 skal vurderingen foretages efter ejendommens faktiske og retlige tilstand pr. 1. janur 1990. Ejendommens faktiske tilstand omfatter også det forhold, at ejendommen er ude af drift.

Vurderingslovens § 3 fastsætter endvidere, at vurderingen skal foretages på grundlag af prisforholdene pr. 1. januar 1990.

Af administrative hensyn, herunder nødvendigheden af ved Told- og Skattestyrlsens foranstaltning at foretage en samlet maskinel årsregulering i henhold til vurderingslovens § 2 A af ansættelserne m.v. ved 18.alm.vurdering af samtlige landets faste ejendomme, har man fastsat følgende procedure

Ansættelserne foretages på grundlag af prisforholdene pr. 1. januar 1986. Der vil blive givet oplysning om reguleringssatser fastsat af Ligningsrådet i henhold til vurderingslovens § 2 A inden vurderingen afsluttes.

Det er således muligt i overensstemmelse med princippet i vurderingslovens § 3 at skønne over, om den foretagne ansættelse pr. 1. januar 1986 efter gennemførelsen af den maskinelle regulering vil svare til prisforholdene pr. 1. januar 1990.

Efter at vurderingen er afsluttet, vil Told- og Skattestyrelsen foranstalte regulering som nævnt ovenfor.

I forbindelse med ansættelsen efter prisforholdene pr. 1. januar 1986 kan de normtal m.v. anvendes, der blev udarbejdet til brug ved 18.alm.vurdering. Ved ansættelsen af grundværdien for landbrugsjord anvendes de vejledende enhedspriser, som fastsattes af Ligningsrådet ved 18. alm. vurdering.

Såfremt prisudviklingen siden 1. januar 1986 for en ejendom afviger væsentligt fra gennemsnittet for andre ejendomme med samme benyttelse og geografiske beliggenhed, kan det være nødvendigt at foretage ansættelsen pr. 1. januar 1986 i et andet værdiniveau end et, som ligger til grund for ansættelsen ved 18.alm.vurdering. Dette indebærer, at værdien skal ansættes, således at den endelige værdi efter Told- og Skattestyrelsens regulering svarer til værdien pr. 1. januar 1990.

Ved årsomvurderingen må alene medtages de ejendomme, for hvilke omvurderingsgrund foreligger pr. 1. januar 1990. En ejendom må således ikke medtages alene for at rette fejl ved en tidligere vurdering. en sådan fejl må rettes ved skyldrådets revision af den pågældende vurdering.

2.4. § 4 og § 4 A vurderinger

Ved § 4 vurderinger er det ejendommens tilstand på vurderingstidspunktet, der lægges til grund for ansættelsen, mens det ved § 4 A-vurderinger er ejendommens tilstand på tidspunktet for zoneinddragelsen, som lægges til grund.

Ved såvel § 4 som § 4 A-vurderinger skal der foretages en konkret vurdering på grundlag af forholdene på de ovenfor angivne tidspunkter og efter prisforholdene den senest forudgående 1. januar.

Der henvises i øvrigt til Statsskattedirektoratets cirkulæreskrivelse af 29. december 1989 om § 4 vurderinger i 1990 og 1991.

2.5 Ejendomsværdien

Med hensyn til hvad er skal forstås ved selvstændige ejendomme, samt hvilke ejendomme der skal undtages eller kan forbigås ved vurderingen, henvises til vurderingsvejledningen, siderne 73-86 samt Statsskattedirektoratets cirkulære af 7. oktober 1985 om 18.alm.vurdering pr. 1. januar 1986, punkt 4.

Om afgrænsningen af fast ejendom med sædvanligt tilbehør henvises til vurderingsvejledningen, siderne 69-73. Det bemærkes dog, at Ligningsrådet har vedtaget, at fundamenter og bærende stålkonstruktioner til maskiner, kedler m.v. ikke skal medtages ved vurderingen i de tilfælde, hvor fundamentet eller stålkonstruktionen er opbygget specielt til det pågældende driftsmiddel, og således må betragtes som en del af eller som tilbehør til dette.

Det bemærkes ligeledes, at Ligningsrådet har vedtaget en ændret afgrænsning imellem sædvanligt tilbehør til den faste ejendom (installationer) og løsøre (inventar), jf. pkt. 5 i SD-cirkulære 1985-28 af 7. oktober 1985 om 18.alm. vurdering.

2.6. Regler for ansættelse af ejendomsværdi

Reglerne for ansættelse af ejendomsværdien for de ejendomme, der er optaget til årsomvurderingen, er uændrede i forhold til 18.alm.vurdering. Der henvises herom til vurderingsvejledningen, siderne 92-116, samt cirkulære om 18.alm.vurdering, punkt 5.

Told og Skattestyrelsen udarbejder forslag til ansættelse af ejendomsværdi for de ejendomsgrupper, som ved 18.alm.vurdering fik udarbejdet forslag. Forslagene udarbejdes efter prisniveauet pr. 1. januar 1986, jf. punkt 2.3.

2.7. Regler for ansættelse af grundværdi

Reglerne for ansættelse af grundværdien for de ejendomme, der er optaget til årsomvurderingen, er uændrede i forhold til 18.alm.vurdering. Der henvises herom til vurderingsvejledningen, siderne 117-145 samt til cirkulæret om 18.alm.vurdering, punkt 6.

For ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, og som på vurderingstidspunktet er beliggende i landzone, skal grundværdiansættelsen ske efter reglerne i vurderingslovens § 14, stk. 1-4, jf. stk. 5 (»bondegårdsreglen«), og der ansættes et differencebeløb i henhold til § 14, stk. 6. De nærmere retningslinier for grundværdiansættelsen for landbrugsejendomme m.v. findes i den vejledning om ansættelse af landbrugsejendomme (nr. 4), der udsendtes ved 18.alm.vurdering, samt i cirkulæret om 18.alm. vurdering punkt 6 d, 6 e og 6 f. Bestemmelserne om grundværdiansættelsen for ejerlejligheder findes i vurderingslovens § 16 A. Der henvises herom til cirkulæret om 18.alm.vurdering, punkt 8.

2.8. Regler for ansættelse af fraddrag i grundværdien for forbedringer

Reglerne om ansættelse af fradrag i grundværdien for forbedringer er ligeledes uændrede i forhold til 18.alm.vurdering. Der henvises til vurderingsvejledningen, siderne 146-161, samt til cirkulæret om 18.alm.vurdering, punkt 7.

2.9. Fordeling af ejendomsværdi og grundværdi

I henhold til vurderingslovens § 33, stk. 4, skal der i forbindelse med vurderingen af ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, foretages en fordeling af ejendomsværdien og grundværdien på henholdsvis stuehuset med tilhørende grund og have og på den øvrige ejendom. Om de nærmere retningslinier for denne fordeling henvises til cirkulæret om 18.alm. vurdering, punkt 10.

2.10. Ejerboligfordeling

For ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, samt for tofamiliehuse skal der i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 5 og 6, foretages en fordeling af ejendomsværdien på ejerens bolig og på den øvrige ejendom.

For skovbrugsejendomme skal der i medfør af § 33, stk. 7, foretages fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren og på den øvrige ejendom.

Bestemmelsen om ansættelse af ejerboligfordeling for skovbrugsejendomme er indsat med virkning fra årsomvurderingen pr. 1. januar 1990. Der er således også for skovbrugsejendomme, der tidligere har fået foretaget ejerboligfordeling efter § 33, stk. 5, indtrådt årsomvurderingsgrund efter § 33, stk. 7, jf. § 2, stk. 2, nr. 13.

For ejendomme omfattet af bestemmelsen i § 33, stk. 7, skal det påses, at ejerboligværdien efter regulering til prisniveauet pr. 1. januar 1990 svarer til handelsværdien af den pågældende ejerbolig.

Om de nærmere regler for disse fordelinger henvises til Statsskattedirektoratets cirkulære af 10. august 1979 om fordeling af ejendomsværdien på ejerboligen og den øvrige ejendom for tofamiliehuse og beboelses- og erhvervsejendomme, cirkulæret om 18.alm.vurdering, punkt 11, samt Statsskattedirektoratets vejledning af november 1979 om ejerboligfordeling.

2.11. Skovfordeling

I henhold til vurderingslovens § 33, stk. 7, skal der i forbindelse med vurderingen af ejendomme med mindst 25 ha skov, som ejes af andre end stat og kommune, desuden foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del af ejendommen, der benyttes til skov, og på den øvrige del af ejendommen. Om de nærmere regler for skovfordelingerne henvises til Statsskattedirektoratets cirkulære af 10. juli 1981 om fordeling af ejendomsværdien for ejendomme med skov.

3. UDTAGELSE AF EJENDOMME TIL ÅRSOMVURDERING

3.1. Regler for udtagelse

Udtagelsen foretages af vurderingsformanden og vurderingssekretariatet, bl.a. ved hjælp af ejendomsstamregistret og bygnings- og boligregistrets oplysninger. De udtagne ejendomme indberettes til de kommunale edb-centraler til udskrivning af basiskort. For de udtagne ejendomme kan tillige indberettes notatlinier til ejendomsstamregistret om specielle forhold, der har ført til udtagelsen.

Ved undersøgelsen af, hvilke ejendomme der skal optages til omvurdering i henhold til vurderingslovens § 2, stk. 2, nr. 6-8, 10 og 15, benyttes bl.a. de meddelelser, der i årets løb er tilsendt vurderingssekretariatet om gennemførte fredninger, pålæg af fredsskovspligt samt meddelte dispensationer til udstykning eller bebyggelse i landzone.

Hvis de foreliggende meddelelser om reguleringer m.v. i henhold til de anførte planer giver anledning til tvivl, f.eks. om arealets størrelse i tilfælde, hvor kun en del af et matrikelnummer er omfattet af reguleringen, eller tvivl om en ejendoms zonemæssige placering, skal der søges nærmere oplysninger ved henvendelse til den pågældende kommune.

Vurderingssekretariatet udtager de ejendomme, for hvilke der efter de oplysninger, der foreligger for sekretariatet, kan blive tale om omvurdering i henhold til vurderingslovens § 2, stk. 2, nr. 1-5, 9 og 12-14, samt byfornyelseslovens § 73, stk. 10.

Vurderingsformanden afgør endeligt, hvilke ejendomme, der skal optages til omvurdering, og om de nyudstykkede parceller skal vurderes særskilt eller sammen med en anden ejendom.

Det understreges, at vureringsformanden ved afgørelsen af, hvilke ejendomme, der skal vurderes som selvstændige ejendomme, nøje må holde sig til de regler, der gælder herfor i henhold til vurderingslovens §§ 8 og 11. Det må herunder påses, at bestemmelserne i landbrugslovens § 2 og udstykningslovens §§ 1 og 2 om landbrugsejendomme iagttages.

3.2. Henvendelse til visse ejere

Bortset fra de nedenfor nævnte undtagelser vil der ikke ske henvendelse til ejerne i forbindelse med forberedelsen af vurderingen.

a. Til ejere af ejendomme, for hvilke der er registreret et påbegyndt, men ikke afsluttet byggeri, eller for hvilke der er registreret et afsluttet byggeri af en sådan art, at der ikke udarbejdes vurderingsforslag, kan udsendes et byggeomkostningsskema, hvori ejeren anmodes om at oplyse de afholdte byggeomkostninger.

b. Til ejere af skove og plantager med et areal på 25 ha og derover samt ejere af frugtplantager med et areal på 2 ha og derover udsendes de til vurderingen af disse ejendomme beregnede skemaer, hvori ejeren anmodes om at anføre oplysninger om beplantningens art, omfang, alder m.v.

Byggeomkostningsskemaerne leveres fra de kommunale edb-centraler til vurderingssekretariaterne, påført tilbagesendelsesadressen og de nødvendige identifikationer. Skemaer til ejere af skove, plantager og frugtplantager kan rekvireres ved henvendelse til Told- og Skattestyrelsens vurderingsafdeling.

Udsendelse af skemaerne varetages af vurderingssekretariatet.

Udsendelse af skemaerne til ejerne skal ske senest 5 dage efter modtagelsen fra edb-centralen. For ejernes tilbagesendelse af skemaerne gælder en frist på 14. dage.

4. FREMGANGSMÅDEN VED VURDERINGENS FORETAGELSE M.V.

4.1. Vurderingsarbejdets påbegyndelse

Arbejdet med årsomvurderingen i de enkelte vurderingskredse skal indledes med afholdelse af et orienterende møde med deltagelse af vurderingsformanden og vurderingssekretariatet.

Ved dette møde aftales den nærmere fremgangsmåde ved vurderingen. I vurderingskredse, der består af flere kommuner, må der afholdes et møde i hver kommune.

Vurderingsarbejdet kan påbegyndes straks efter vurderingssekretariatet har klargjort basiskortene. For de ovenfor i punkt 3.2. a og b nævnte ejendomme kan vurderingsarbejdet dog først påbegyndes, når de udsendte skemaer af ejerne er tilbagesendt i udfyldt stand.

4.2. Efterprøvelse af BBR-oplysninger

Da vurderingen bl.a. foretages på grundlag af oplysninger i bygnings- og boligregistret, er det af væsentlig betydning, at disse er korrekte. Det er derfor påkrævet, at vurderingsformanden ved årsomvurderingen søger bygnings- og boligoplysningerne efterprøvet for alle de ejendomme, hvor der i forbindelse med vurderingen er skabt formodning om, at vurderingsgrundlaget er behæftet med fejl eller mangler. Denne efterprøvelse må i almindelighed ske ved besigtigelse.

4.3. Udfyldelse af basiskort

Basiskortene vil blive afsendt fra Kommunedata senest den 21. februar 1990.

I søjlen vedrørende »gammel ansættelse« er anført vurderingsrådets ansættelse ved 18.alm.vurdering. For forslagsejendomme er endvidere anført de indberettede fravigelseskoder samt en ændringsprocent, som angiver, hvorledes ansættelsen afveg fra det beregnede forslag til ejendomsværdi ved 18.alm.vurdering.

I søjlen vedrørende »forslag/ny ansættelse« er anført normtal, sammenvejet etageareal, usikkerhedskoder m.v. samt forslag til ejendomsværdi efter samme retningslinier som ved 18.alm.vurdering. Normtal m.v. og forslag til ejendomsværdi er angivet i prisniveauet pr. 1. januar 1986. Forslaget til ejendomsværdi er beregnet efter ejendommens status i bygnings- og boligregistret pr. 1. januar 1990.

For ejendomme med en uafsluttet byggesag er forslaget beregnet på grundlag af ejendommens tilstand inden påbegyndelsen af byggeriet.

For de ejendomme, hvor basiskortet indeholder et forslag til ejendomsværdi, skal der tages stilling til, om forslaget kan godkendes. Hvis forslaget ændres, skal der anføres en fravigelseskode, der angiver årsagen til ændringen. Vurderingsforslagssystemet er beskrevet i Statsskattedirektoratets meddelelser om 18.alm.vurdering nr. 8.

Det skal understreges, at ansættelserne, ligesom de beregnede forslag, foretages i prisniveauet pr. 1. januar 1986.

4.4. Aflevering af basiskort

Når vurderingen er foretaget, afleveres samtlige basiskort samt de fra ejerne modtagne skemaer til vurderingssekretariatet. Af hensyn til den rettidige bearbejdelse af vurderingsmaterialet og overførelsen af vurderingsresultatet til databehandling må materialet afleveres etapevis.

4.5. Regulering af ansættelserne

Vurderingsrådenes ansættelser reguleres ved Told- og Skattestyrelsens foranstaltning til prisniveauet pr. 1. januar 1990. Reguleringssatserne, som specificeres efter ejendommens art og geografiske beliggenhed fastsættes af Ligningsrådet.

4.6. Ejermeddelelser

Meddelelserne til ejerne om vurderingsresultatet (formular V 12) vil indeholde de samme oplysninger om ejendommene som vurderingsfortegnelsen. Meddelelserne bliver efter den foreløbige plan afsendt inden den 15. juni 1989.

Ejermeddelelsen indeholder endvidere oplysninger om klagereglerne.

Der udsendes ikke i forbindelse med årsomvurderingen ejermeddelelse vedrørende indførte § 4 og § 4 A-vurderinger samt udgåede ejendomme.

4.7. Vurderingsfortegnelser

Den i vurderingslovens § 40, stk. 2 anførte bestemmelse om udsendelse af fortegnelsen over årsregulerede og årsomvurderede ejendomme samt ejendomme vurderet i henhold til § 4 eller § 4 A i perioden siden sidste årsregulering/årsomvurdering må alene anses at tjene hensynet til kommunens administration. I den udstrækning dette hensyn tilgodeses af den terminaladgang til vurderingsoplysninger, som er etableret i flertallet af kommunerne, vil kommunerne kunne undlade at lade fortegnelsen udskrive.

4.8. Optælling af vurderingsresultatet

Ifølge aftale med Kommunedata og Københavns kommunes edb-central foretager disse en optælling af vurderingsresultatet, bortset fra de indførte § 4 og § 4 A-vurderinger.

4.9. Opbevaring af basiskort

Basiskortet med tilhørende bilag opbevares som hidtil i vureringssekretariaterne, hvorfra originalen eller fotokopier kan rekvireres af Told- og Skattestyrelsen og skyldrådene til brug ved klage. og revisionsbehandling m.v.

4.10. Berigtigelse af fejl og mangler

Når meddelelse til ejer om resultatet af vurderingen er udsendt, kan vurderingsformanden ikke på egen hånd foretage ændringer af ansættelserne begrundet i, at vurderingsskønnet anses for at være urigtigt. Der må i sådanne tilfælde gives indberetning til skyldrådet med indstilling om fornøden ændring af den urigtige ansættelse.

Andre rettelser af de ansættelser, der er anført på basiskortene, samt tilføjelser hertil kan vurderingsformanden foretage på egen hånd indtil udgangen af 1990. Dette gælder både fejl og mangler, som kommunen henleder opmærksomheden på, og de fejl som vurderingsformanden på anden måde bliver bekendt med, herunder fejl der konstateres efter henvendelse fra ejer ved klage til skyldrådet.

Om eksempler på sådanne fejl og mangler samt om berigtigelsesformen henvises til Statsskattedirektoratets cirkulæreskrivelse af 3. juni 1986 om afslutningen af 18.alm.vurdering. Der skal ikke gives offentligheden adgang til oplysninger om årsomvurderingsresultatet.

4.11. Indberetning om fejl og mangler i BBR

Snarest efter vurderingens afslutning foretager vurderingssekretariatet indberetning til kommunens BBR-myndighed om de formodede fejl og mangler i bygnings- og boligregistret, som man er blevet opmærksom på i forbindelse med årsomvurderingen.

Såfremt BBR-myndigheden tilbageviser indberetningen af en formodet fejl under henvisning til, at de registrerede BBR-oplysninger er korrekte, må vurderingssekretariatet underrette vurderingsformanden om dette forhold, således at det kan overvejes, om der må foretages berigtigelse af ejendommens ansættelse.

4.12. Jordrentepligtige ejendomme

Vedrørende ejendomme, der helt eller delvis er jordrentepligtige, henvises om selve vurderingen til vurderingsvejledningen, siderne 185-186.

Om den praktiske fremgangsmåde ved behandlingen af jordrentepligtige ejendomme henvises til Statsskattedirektoratets cirkulære om 18.alm.vurdering, punkt 13.

Der skal ikke ved årsomvurderingen foretages særskilt ansættelse af jordrentesvarelse (1919-brug).

C.A. Nielsen

Erik Eriksen