Godsbefordringsreglement. Hovedafsnit 1. Indledning (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Godsbefordringsreglement. Hovedafsnit 1. Indledning (* 1)
1. Indledning
Dette reglement er udstedt med hjemmel i k§ 3 i lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 297/1989 som ændret ved lov nr. 169/1990.
I reglementet er optaget de dele af lov om DSB, der har betydning for godsbefordringen. Lovteksten er sammenarbejdet med reglementsteksten, således at loven er trykt med kursiv, medens de reglementariske bestemmelser er trykt med almindelige typer umiddelbart efter de lovbestemmelser, hvortil de er knyttet.
Der benyttes forkortelsen »L« for lov om DSB og »GR« for godsbefordringsreglementet.
Reglementet gælder for den indenlandske befordring med DSB med tilhørende indenlandske færgeruter og lastbilruter.
Desuden gælder reglementet for befordring af vognladningsgods mellem DSB og de i tarifferne nævnte ekspeditionssteder på danske privatbaner samt andre indenlandske befordringsstyrelser samt for befordring mellem disses ekspeditionssteder med transit over DSB.
Efter overenskomst med det internationale kølevognsselskab INTERFRIGO foregår al befordring af gods, som kræver temperaturregulering, og som sendes i de af selskabet forvaltede kølevogne og isolerede vogne, i Interfrigo-trafik. For Interfrigo-trafik modificeres bestemmelser i nærværende reglement ved INTERFRIGO-TARIF (tarif nr. 90).
For den internationale godsbefordring gælder »International konvention om befordring af gods på jernbaner« (CIM). I det omfang CIM henviser til de nationale bestemmelser, anvendes nærværende reglement også for disse befordringer.