Meddelelse om færdselsregulering og afmærkning
Statutory Text (2 Articles)
Meddelelse om færdselsregulering og afmærkning
Hermed fremsendes meddelelse nr. 007.06 om færdselsregulering og afmærkning.
Meddelelse nr. 007.06 er en sammenskrivning og ajourføring af tidligere meddelelser og 2 cirkulæreskrivelser.
Meddelelsen er behandlet og godkendt i Aftaleudvalget, der er nedsat i henhold til samarbejdsaftalens pkt. 2.
Yderligere eksemplarer kan rekvireres ved henvendelse til
Vejdirektoratet,
Vejregelsekretariatet,
Postboks 1569
Havnegade 27
1020 København K
Tlf. 31 18 62 66
Som en hjælp ved administrationen af beføjelser vedrørende servicevejvisning på hovedlandeveje har Vejdirektoratet samlet de relevante ministerielle afgørelser af ankesager og dispensationsafgørelser. Denne samling vil snarest blive tilsendt amtsrådet/kommunalbestyrelsen.
Genpart af dette brev er sendt til Amtskommunens/Kommunens tekniske forvaltning.
Med venlig hilsen
Johannes Sloth
J.nr. A01-F0154-01
PRP/11p/09
MEDDELELSE NR: 007.06
om
færdselsregulering og afmærkning
Som afløsning for tidligere udsendte meddelelser nr. 007.01 - 007.05 fastsættes følgende bestemmelser for amtsårds/kommunalbestyrelsers sagsbehandling i henhold til samarbejdsaftalen om bestyrelse af hovedlandeveje, pkt. 3.4 - færdselsregulering og afmærkning.
Samarbejdspartneren er bemyndiget til at udøve Vejdirektoratets beføjelser som vejbestyrelse i overensstemmelse med gældende regler med følgende undtagelser
B-tavler (Vigepligtstavler)
UB10 (unormale vigepligtsforhold)
D-tavler (Påbudstavler)
Følgende tre tavler ved sti, som helt eller delvist er dobbeltrettet for cyklister
D21 (cykelsti)
D26 (delt sti)
D27 (fællessti).
I-, J- og K-tavler (Særlig vejvisning på motorvej)
Samtlige.
M-tavler (Servicetavler)
Samtlige på motorvej.
Q-afmærkning (Længdeafmærkning)
Busbaner og andre væsentlige ændringer af kørebanens udnyttelse.
S-afmærkning (Tværafmærkning)
Blå S21 (blåt cykelfelt)
Afmærkning for »knækket prioritet«.
X-, Y- og Z-signaler (Signalanlæg)
Samtlige nyopsætninger og ændringer.
Når ovenstående afmærkninger ønskes anvendt eller ændret, afgiver samarbejdspartneren indstilling herom til Vejdirektoratet.
Når tavlerne F13, F18, G11 - G18 samt M11 - M61 uden for motorvej opsættes eller ændres, eller når S17, fodgængerfelt, etableres andre steder end lige efter vigelinie i kryds, orienterer samarbejdspartneren efterfølgende Vejdirektoratet ved kopi af relevante sagsakter.
Hvis der ud fra gældende regler kan opstå tvivl om, hvorvidt en ansøgning om afmærkning bør imødekommes eller afslag gives, forelægges Vejdirektoratet sagen.
Generelt gælder, at foranstaltninger, der kun må gennemføres efter Justitsministeriets afgørelse, skal indstilles med både samarbejdspartnerens og Vejdirektoratets påtegning.
Vedligeholdelse, der ikke medfører ændringer af ovenstående afmærkninger, udføres uden særlig bemyndigelse fra Vejdirektoratet.
Med udsendelse af nærværende meddelelse bortfalder de tidligere fem meddelelser 007.01 - 007.05, samt cirkulæreskrivelserne af 19.03.84 om cykelfelter og 24.07.85 om fritstående rutenumre.
Ingen