Skrivelse om særligt tilskud og nedsættelse af elevbetaling (Til alle landbrugsskoler omfattet af ordningen med særligt tilskud og nedsættelse af elevbetaling)
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om særligt tilskud og nedsættelse af elevbetaling
(Til alle landbrugsskoler omfattet af ordningen med særligt tilskud
og nedsættelse af elevbetaling)
Efter drøftelse med De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Danmarks Landboungdom og Foreningen for danske Landbrugsskoler fastsættes følgende
1. Kurser og tilskudssatser pr. elevuge i 1991
Modul 1a, modul 1b
praktikgrundskole og grønne grundskolekurser 875 kr. Modul 3 675 kr. Modul 4 575 kr. Agraøkonomuddannelsen. (excl. modul 3-element) 575 kr. Landbrugsteknikerforkursus (incl. forkursus) 575 kr. Inseminørkurser 575 kr. Eksportudviklingskursus 575 kr.
(1 elevuge = antal elever x antal kursusuger)
Der tages forbehold for vedtagelse af finansloven for 1991 og for tilpasning af tilskudsbehov til bevilling, hvis elevugetallet overstiger det skøn (incl.
reservepulje), som ligger til grund for fastsættelsen af satserne.
Ydelse af særligt tilskud til andre end ovennævnte kurser forudsætter særskilt godkendelse. Der ydes ikke særligt tilskud til modul 2 og efteruddannelseskurser.
Der ydes ikke elevstøtte til elever på kurser, hvortil der ydes særligt tilskud.
2. Elevbetalingens størrelse i 1991
De under pkt. 1. nævnte satser er betinget af, at den ugentlige elevbetaling højst udgør følgende beløb, kr.
-------------------------------------------------------------------
Kost Værelse Bøger Suppl. Ekskurs. og særlig u.visn. mere end logi standard mat. 1 dag ------------------------------------------------------------------- Modul 1a+b Grøn gr.skole 175 50 pris 80 pris Praktikgr.skole ------------------------------------------------------------------- Modul 3 375 50 pris 80 pris ------------------------------------------------------------------- Modul 4 Agraøkonom Tekn.forkursus 475 50 pris 80 pris Inseminørkursus Eksportkursus ------------------------------------------------------------------- Teknikerudd. 475 50 pris 100 pris
-------------------------------------------------------------------
Ad kost og logi
Elever, som kun deltager i undervisningen, betaler intet.
Elever, som deltager i undervisning og spisning, men ikke bor på skolen, betaler det halve. Det kan dog accepteres, at der på grundlag af en økonomisk vurdering opkræves mere (eller mindre) end halv betaling for kost
Ad værelse af særlig standard
Herved forstås alle enkeltværelser med bad (eget eller fælles med højst 2 andre elever).
Ad bøger
Herved forstås egentlige lærebøger, typisk omfattet af bogpakker fra LIK, som ikke »forbruges« under skoleopholdet og forbliver elevernes ejendom.
Ad supplerende undervisningsmateriale
Herved forstås ikke egentlige bøger, men andet materiale m.v., som er nødvendigt for at følge undervisningen, fx
- Duplikeret materiale,
- Pjecer og lignende,
- Edb-kørsel på LEC, og
- Materialer til brug ved praktiske øvelser i fx maskinhal.
Opkrævning af betaling er ikke betinget af udskrivning af regning til hver enkelt elev, men forudsætter, at skolen kan dokumentere sammenhængen mellem elevernes betaling og skolens udgifter.
Ad ekskursioner på mere end 1 dag
Betalingen beregnes som de samlede udgifter divideret med antal deltagende elever.
3. Beregning af endeligt tilskud for 1990
Endeligt tilskud beregnes på grundlag af det opgjorte elevugetal på de enkelte kurser, attesteret af skolens revisor.
Elevugetallet opgøres i overensstemmelse med cirkulære af 22. august 1989 om kursuslængder og årselevtal ved de frie kostskoler.
Tilskudssatser fremgår af direktoratets brev af 12. december 1989. Dog må bevillingen ikke overskrides, og som det fremgår både af brevet af 12. december og brevet 28. august 1990 kan det - hvis ansøgningen om tillægsbevilling ikke medtages på forslag til lov om tillægsbevilling for 1990 - blive nødvendigt at tilpasse tilskudsbehov til bevilling, idet skolernes revurderede skøn i august 1990 viser, at elevugetallet må forventes at overstige det skøn, som direktoratet og de 4 foreninger lagde til grund ved fastsættelsen af satserne.
Der medregnes kun elevuger afholdt i 1990. Skolen opgør sit tilskudsbehov på grundlag af det opgjorte elevugetal på de enkelte kurser.
For meget/lidt udbetalt forskud for 1990 bliver reguleret i forbindelse med anvisning af første forskudsrate for 1991.
4. Beregning af forskud for 1991
Der medregnes kun elevuger afholdt i 1991. Forskud beregnes på grundlag af skolens skøn over forventet elevugetal på de enkelte kurser. Forskud anvises månedsvis.
5. Skemamateriale og tidsfrister
Vedlagt er skema til fastsættelse af endeligt tilskud for 1990 og skema til fastsættelse af forskud for 1991.
1 eksemplar af hvert skema må i udfyldt og underskrevet stand være modtaget i direktoratet senest torsdag d. 10. januar 1991
Dette brev med bilag sendes i 3 eksemplarer, beregnet til bestyrelsens formand, forstanderen og revisor.
P.d.v.
Ulla Kjær