Skrivelse om indgået aftale vedrørende optagelse af Danmarks Radios og TV2's radio- og fjernsynsudsendelser til undervisningsbrug (Til samtlige efterskoler)
Table of Provisions (21)
Statutory Text (21 Articles)
§ 1. Aftalen omfatter optagelse samt benyttelse og opbevaring af Danmarks Radios og TV-2's radio- og fjernsynsudsendelser til brug ved skoler med undervisning på folkeskole- og gymnasieniveau mv.
Stk. 2. Aftalen omfatter det i ophavsretslovens § 17, stk. 2, nævnte vederlag for optagelse, benyttelse og opbevaring af de af Danmarks Radio og TV-2 udsendte værker og præstationer, der gengives i andre udsendelser end undervisningsudsendelser, til brug inden for undervisningsvirksomhed.
Stk. 3. Aftalen omfatter den fortsatte benyttelse og opbevaring af Danmarks Radios og TV-2's undervisningsudsendelser udover den i § 8 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 152 af 6. april 1979 fastsatte frie benyttelses- og opbevaringsfrist på 4 år.
Stk. 4. Aftalen omfatter ikke optagelser af fjernsynsudsendte filmværker, som indgår i biografernes almindelige repertoire af spillefilm, med mindre der ved udsendelsen i fjernsyn kun er benyttet mindre dele af værket.
§ 1, Aftalen omfatter kommunale og amtskommunale folkeskoler og ungdomsskoler, gymnasier, studenterkurser, 2-årige HF-kurser, enkeltfagsundervisning til HF og almen voksenuddannelse.
Stk. 2. Private skoler og kurser - herunder efterskoler - på samme undervisningsniveau som nævnt i stk. 1, hvis drift reelt betales af det offentlige, kan tilmelde sig aftalen.
§ 2. Udvælgelse, optagelse og opbevaring af Danmarks Radios og TV-2's udsendelser i medfør af § 1, stk. 1, 2 og 3, foretages af den enkelte undervisningsinstitution eller af centraler, der som led i den pædagogiske virksomhed foretager optagelse og distribution af radio- og fjernsynsudsendelser.
§ 2. Den i § 7, stk. 2 omtalte betaling udgør: 89,25 kr. pr. stamklasse pr. skoleår på folkeskoleniveau, og 143,00 kr. pr. stamklasse pr. skoleår på gymnasieniveau. For så vidt angår følgende skoleformer foretages der en omregning fra deltidselever til heltidselever, således at betalingen udgør
Ved enkeltfagsundervisning FS
(samt almen voksenuddannelse)
Skoleår 1989/90: Holdelevtal 1988/89 x 62 øre.
Skoleår 1990/91: Modulelevtal 1989/90 x 31 øre.
Ved enkeltfagsundervisning HF
Holdelevtal x 72 øre.
Ved kommunale ungdomsskoler
Holdelevtal x 35 øre, dog minimum 500 kr. pr. skole.
Ved amtskommunale folkeskoler
Fast betaling pr. skole på 500 kr. årligt.
Aftalen gælder fra 1. august 1989 til 31. juli 1991. Parterne forpligter sig til at optage forhandlinger om eventuel forlængelse af aftalen senest 15. januar 1991.
§ 3. Optagelserne skal foretages direkte fra radio- og fjernsynsudsendelsen.
§ 3. Ved »undervisningsudsendelser« forstås
1) fjernsynsudsendelser, der annonceres som undervisningsudsendelser med angivelse af den programafdeling i fjernsynsforetagendet, der har produceret udsendelsen, og
2) radioudsendelser, der skriftligt i programoversigter eller lignende annonceres som undervisningsudsendelser.
§ 4. Optagelserne eller senere kopier heraf skal være af en forsvarlig teknisk kvalitet, og der må ikke foretages ændringer, tilføjelser eller forkortelser i optagelserne.
§ 4. Ved dette protokollat overlader COPY-DAN de nødvendige rettigheder til at administrere optagelser af radio- og fjernsynsudsendelser, jf. aftalens § 1, stk. 3 og § 2, i samme omfang, hvori forvaltningssektoren disponerer herover.
Stk. 2. COPY-DANs forvaltningssektor skal være åben for alle organisationer, der forvalter ophavsrettigheder og disse nærtstående rettigheder, jf. dog stk. 1. Endvidere skal forvaltningssektoren være åben for individuel tilslutning for tilsvarende rettighedshavere.
§ 5. Undervisningsinstitutioner, som ønsker at benytte sig af denne aftale, skal gennem betaling af vederlaget, jf. protokollatet § 2, tilmelde sig COPY-DAN. Tilmelding kan ske fra maj/juni måned for det kommende skoleår. Tilmelding i løbet af skoleåret kan kun finde sted mod betaling af det fulde vederlagsbeløb.
Stk. 2. Hjemlån fra centralerne kan kun ske efter forudgående tilmelding til aftalen. COPY-DAN orienterer centralerne om de tilmeldte institutioner.
§ 5. Det er en forudsætning, at Danmarks Radio og TV-2 vederlagsfrit giver deres samtykke efter ophavsretsloven og fotografiloven til den af aftalen omfattede benyttelse og opbevaring som forudsat i aftalen.
§ 6. Efter nærmere aftale mellem aftaleparterne udvælges for hvert skoleår et mindre antal repræsentative centraler (amtscentraler og båndcentraler mv.), der skal rapportere om udlån, der er foretaget af de enkelte udsendelseskopier i det forløbne skoleår. Ovennævnte rapportering tilgår COPY-DAN kvartalsvis.
Stk. 2. Rapporteringen skal indeholde de programoplysninger, der er nødvendige for COPY-DANs administration af aftalen i forhold til rettighederhaverne.
§ 6. Rettighedshaverne er berettiget til at forlange, at der i de årlige båndkataloger optages en kort meddelelse om, at en udsendelse indeholder forældede sekvenser.
København, den 18. juni 1990.
For Kommunernes Landsforening
Thorkild Simonsen
/Peter Gorm Hansen
For Amtsrådsforeningen i Danmark
P. Kaalund
/Otto Larsen
For Københavns Kommune
Johs. Nymark
For Frederiksberg Kommune
Bente Kjøller
For COPY-DAN
Kirsten Kierkegaard
§ 7. Som vederlag for de i medfør af § 1 opnåede rettigheder betaler institutionen efter følgende regler
De enkelte institutioners vederlag for et skoleår beregnes på grundlag af antallet af klasser/stamklasser som et fast årligt beløb pr. klasse opgjort pr. 1. september i det forudgående skoleår eller - hvis dette ikke foreligger - det senest oplyste skoleår.
§ 8. Fordelingen af vederlaget mellem rettighedshaverne foretages af COPY-DAN i overensstemmelse med denne institutions vedtægter. Spørgsmål vedrørende denne fordeling er brugerne uvedkommende.
Stk. 2. COPY-DAN holder aftaleparterne løbende orienteret om ændringer i vedtægterne for forvaltningssektoren.
§ 9. Parterne forpligter sig til at udsende cirkulære til samtlige undervisningsinstitutioner, hvoraf det fremgår, at institutionerne, såfremt de ønsker at tilslutte sig aftalen, er forpligtet til at overholde de i aftalen givne regler.
Stk. 2. COPY-DAN udsender et informationsmateriale til de omfattede undervisningsinstitutioner. Udkastet til det materiale, der agtes udsendt, sendes forud til parterne til udtalelse.
§ 10. I tilfælde af, at udenforstående rettighedshavere måtte fremsætte krav over for en bruger eller en af § 5 omfattet undervisningsinstitution om vederlag for optagelse, benyttelse og opbevaring af et værk eller en præstation, der indgår i et program, som omfattes af aftalen, er COPY-DAN forpligtet til at yde den pågældende vederlag efter COPY-DANs almindelige regler.
§ 11. Aftaleperioden fremgår af protokollatet.
§ 12. Hvis der foretages ændringer af de nugældende bestemmelser i ophavsretslovens § 17, ophører aftalen at gælde fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringer i ophavsretslovens § 17. Vederlaget efter § 7 beregnes i så fald forholdsmæssigt indtil ikrafttrædelsestidspunktet, og der vil være at optage forhandling mellem parterne om det fremtidige vederlag samt eventuelle andre bestemmelser i aftalen, som forudsætter de nugældende bestemmelser i ophavsretslovens § 17. Ifald enighed mellem parterne ikke kan opnås, afgøres tvivlsspørgsmålene i overensstemmelse med reglerne i ophavsretslovens § 54.
§ 13. Parterne er enige om det som bilag vedhæftede protokollat, der skal tjene til regulering af de ophavsretlige problemer i forbindelse med denne aftales § 1, stk. 3.
Protokollat til aftale vedrørende optagelser mv. af Danmarks radios og TV-2's radio- og fjernsynsudsendelser til brug inden for undervisning på folkeskole- og gymnasieniveau mv.
Skrivelse om indgået aftale vedrørende optagelse af Danmarks Radios og TV2's radio- og fjernsynsudsendelser til undervisningsbrug
(Til samtlige efterskoler)
Som meddelt i skrivelse herfra af 1. september 1989 er »Aftale vedrørende optagelser m.v. af Danmarks Radios radio- og fjernsynsudsendelser til brug inden for undervisning på folkeskole- og gymnasieniveau samt 2-årige kursus til HF« udløbet med udgangen af skoleåret 1988/89 (ult. juli 1989).
Samtidig meddeltes i ovennævnte skrivelse
»Til foreløbig orientering kan ad den nye aftale oplyses
- Aftalen omfatter både udsendelser fra Danmarks Radio og TV-2.
- Abonnementsordningen bortfalder, og skoler, der tilslutter sig ordningen, skal i stedet betale et fast årligt beløb pr. klasse/hold, hvorefter alle optagelser vil kunne benyttes uden nogen begrænsning (dog ikke spillefilm).
- Den nye betalingsordning omfatter både undervisnings- og ikke-undervisningsudsendelser. Undervisningsudsendelser inden for 4-års fristen er dog fortsat frie og falder uden for betalingsordningen.
- Skolernes egen rapportering til COPY-DAN bortfalder.
- »Frikøbsordningen« ophører, men allerede frikøbte bånd vil fortsat kunne benyttes uden betaling.
- betalingen pr. klasse/hold er ikke endeligt fastlagt, men udover en pristalsregulering kan forventes en forhøjelse på grund af TV-2's tilslutning.
Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har nu indgået medfølgende aftale med protokollat med rettighedshavernes forhandlings- og opkrævningsorganisation COPY-DAN gældende fra den 1. august 1989 for en 2-årig periode til den 31. juli 1991.
Betalingen er nu fastsat som anført i protokollatets § 2 (89,25 kr. pr. klasse) svarende til en forhøjelse på 40%, dækkende både udvidelsen med TV-2 og pristalsregulering.
Det bemærkes, at aftalen kun omfatter udsendelser fra Danmarks Radio og TV-2 (samt dennes regionale stationer), og at der endnu ikke er truffet nogen aftalemæssig ordning med hensyn til betaling for optagelser m.v. af andre udsendelser (regional- og lokalradioer, private TV-selskaber samt udsendelser fra udenlandske radio- og TV-selskaber), hvorfor skoler m.fl. - hvis de foretager optagelser fra disse udsendelser - i givet fald vil kunne blive stillet over for krav om særskilt betaling herfor.
Skoler, der ønsker at tilmelde sig aftalen i henhold til protokollatets § 1, stk. 2, er forpligtiget til at overholde de i aftalen indeholdte bestemmelser.
I den nærmeste fremtid vil skoler, der er tilmeldt ordningen, modtage opkrævning fra COPY-DAN både for skoleåret 1989/90 og for skoleåret 1990/91.
P.d.v.
Henrik Thorsager
Aftale vedrørende optagelser m.v. af Danmarks Radios og TV-2's radio- og fjernsynsudsendelser til brug inden for undervisning på folkeskole- og gymnasieniveau mv.
Aftalen indgås mellem Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune (i det følgende betegnet som »brugerne«) på den ene side og de forvaltningssektoren »§ 17-kopier« tilsluttede organisationer (i det følgende betegnet som »COPY-DAN«) på den anden side.