Vejledning vedr. kontrol og vedligeholdelse af anæstesifordampere
Statutory Text (2 Articles)
Vejledning vedr. kontrol og vedligeholdelse af anæstesifordampere
Sundhedsstyrelsen henstiller, at kontrol og vedligeholdelse af anæstesifordampere foretages efter følgende retningslinier
Samtlige fordampere, som er i brug, kontrolmåles mindst hvert halve år samt ved mistanke om fejlfunktion eller fejlhåndtering.
Kontrolmåling skal gennemføres under klinisk relevante betingelser. Resultaterne fra kontrolmålingerne skal vurderes under hensyntagen til kontrolapperaturets (anæstesigasanalysatores) specifikationer og forudsætninger.
Der bør udføres kontrolmålinger med ren ilt ved de flow og de koncentrationer, som anæstesiafdelingen i praksis anvender. f.eks. 0,5 liter pr. minut og 5 liter pr. minut, og med koncentrationer af anæstesimidlet på 0%, 2% og 4%.
Resultaterne registreres for hver fordamper, således at variationer i resultaterne kan følges fra kontrolmåling til kontrolmåling. Fordampere tages ud af drift, når resultaterne falder uden for fabrikkens specifikationer.
Samtlige halotananæstesifordampere, som er i anvendelse, tømmes og skylles igennem med frisk halotan ved gulfarvning af halotanen og i forbindelse med udførelsen af kontrolmålingsproceduren.
Sundhedsstyrelsen vil finde det fuldt forsvarligt, såfremt anæstesiafdelingen også anvender ovennævnte procedure for kontrolfunktionen, selv om den eventuelt ikke er i overensstemmelse med leverandørens brugervejledning, hvorfor Sundhedsstyrelsens skrivelse af 25.august 1988 bortfalder.
Lone de Neergaard
Ingen