Regnskabsinstruks Instruks for regnskabsførelse for indkøbsforeninger for mindre jordbrugere jf. § 7, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 566 af 3. august 1990.
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§ 1. Formålet med instruksen er at fastlægge regler for regnskabs- førelse for indkøbsforeningerne og samvirksomheden (i det følgende samlet betegnet foreningen).
§ 2. Regnskabsførelsen skal ske i overensstemmelse med god regnskabsskik, jf. bestemmelserne i bogføringsloven, og regnskabet skal give et retvisende billede af foreningens virksomhed.
§ 3. I regnskabet skal der på hensigtsmæssig måde redegøres for
bevægelserne på følgende regnskabsposter: - Foreningens reservefond, jf. §6. - Statslige lån, jf. §4. - Andre lån, jf. §7, stk.6. - Medlemmernes garantiforpligtelser, jf. §2, stk.1, litra c. - Konstaterede tab, jf. §6. - Danske Husmandsforeningers garantier, jf. §5, stk.2. - Samvirksomhedens lån til fællesmekaniseringsforeninger, jf. §5, stk.1, litra b, og stk.4.
§ 4. Foreningens indtægtskilder skal specificeres, og det skal af noter til regnskabet fremgå, at indkøbsforeningslovens særlige krav til regnskabsposterne vedrørende kontiene i § 3 er opfyldt, både for så vidt angår drift og status.
§ 5. Regnskabets udformning skal tilpasses vedlagte regnskabsskabelon (bilag).
§ 6. Regnskabsåret er kalenderåret. Foreningens årsregnskab, underskrevet af bestyrelsen og påtegnet af revisor, samt revisionsprotokollat med bestyrelsens underskrift indsendes sammen med en beretning til Tilsynsudvalget inden den 1. april i det ny regnskabsår. Materialet indsendes i 3 eksemplarer. Stk. 2. Foreningen er pligtig at meddele Tilsynsudvalget alle oplysninger, som dette måtte forlange angående foreningens virksomhed.
§ 7 Andre offentlige tilskud og tilskud fra fonde under offentligt tilsyn til foreningen skal fremgå af regnskaberne.
Regnskabsinstruks Instruks for regnskabsførelse for indkøbsforeninger for mindre jordbrugere jf. § 7, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 566 af 3. august 1990.
REGNSKABSINSTRUKS Instruks for regnskabsførelse for indkøbsforeninger for mindre jordbrugere, jf. § 7, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 566 af 3. august 1990.