Cirkulæreskrivelse om dispensation fra § 3, stk. 1 og 2 i kødmærkningsbekendtgørelsen (Til samtlige levnedsmiddelkontrolenheder og samtlige dyrlæger ved kødvirksomheder, godkendt til produktion og salg her i landet, og virksomheder, autoriseret til eksport af kød, slagteaffald, kødvarer, slagtet fjerkræ, fjerkræprodukter, slagtede kaniner og kaninprodukter)

Cirkulæreskrivelse om dispensation fra § 3, stk. 1 og 2 i kødmærkningsbekendtgørelsen

(Til samtlige levnedsmiddelkontrolenheder og samtlige dyrlæger ved

kødvirksomheder, godkendt til produktion og salg her i landet, og

virksomheder, autoriseret til eksport af kød, slagteaffald,

kødvarer, slagtet fjerkræ, fjerkræprodukter, slagtede kaniner og

kaninprodukter)

I henhold til § 3, stk. 1, i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 890 af 15. december 1987 om mærkning af færdigpakket kød m.v. skal mærkningen være påført pakningen, før det pågældende levnedsmiddel forlader den virksomhed, hvori det er pakket.

I henhold til § 3, stk. 2, er det forbudt at ændre eller supplere den i bekendtgørelsen foreskrevne mærkning eller foretage mærkning i henhold til bekendtgørelsen, efter at pakningen har forladt pakkevirksomheden.

Veterinærdirektoratet har fået forelagt en ansøgning om dispensation fra § 3, stk. 1 og 2, i kødmærkningsbekendtgørelsen i et tilfælde, hvor færdigpakkede levnedsmidler, omfattet af kødmærkningsbekendtgørelsen, i frossen tilstand sælges fra forarbejdnings- og pakkevirksomheden til en detailvirksomhed, der efter optøning sælger varene som optøede, færdigpakkede varer.

Distribution og forhandling af de pågældende produkter som kølevarer er ikke realistisk, grundet en kort holdbarhedstid efter optøning.

Ved den anvendte distributions- og forhandlingsmåde kan optøningsdato først påføres pakningen i detailleddet - hvor optøningen sker.

Da »mindst holdbar til dato« afhænger af optøningsdatoen, har Veterinærdirektoratet meddelt dispensation fra kravet om, at mærkningen skal være påført pakningen, før det pågældende levnedsmiddel forlader den virksomhed, hvori det er pakket (§ 3, stk. 1) og fra kravet om, at mærkningen ikke må ændres eller suppleres, efter at pakningen har forladt pakkevirksomheden (§ 3, stk. 2).

Veterinærdirektoratet finder, at der fremover i lignende sager bør meddeles dispensation fra § 3, stk. 1 og 2, i kødmærkningsbekendtgørelsen, således at »optøningsdato« og »mindst holdbar til dato« kan påføres af forhandlingsvirksomheden på nedennævnte betingelser

at der på ledsagedokumenter af forarbejdningsvirksomheden oplyses om varens mindste holdbarhed ved 5grader C efter optøning,

at den enkelte pakning påføres en mærkning, hvoraf fremgår, at varen har været frosset, jf. § 7, stk. 3 i kødmærkningsbekendtgørelsen, og ikke bør nedfryses igen efter optøning,

at forhandlingsvirksomheden i forbindelse med optøningen på den enkelte pakning angiver optøningsdato, samt

at »mindst holdbar til dato« angives af forhandlingsvirksomheden i overensstemmelse med forarbejdningsvirksomhedens angivelse.

Inga Galamba

/Henrik Bak

Ingen