Legislator Case Law & Legislation
C19901340609 DK

Cirkulære om kontrol med mærkning og blodprøvning af svin i forbindelse med Aujeszky's sygdom (Til samtlige eksportautoriserede svineslagterier og private slagtehuse, samt dyrlægerne ved disse Nr 13406 af 14/06/1990 BKG i MT: 00/00/0000

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1990 13406 Historic

Cirkulære om kontrol med mærkning og blodprøvning af svin i forbindelse med Aujeszky's sygdom

(Til samtlige eksportautoriserede svineslagterier og private

slagtehuse, samt dyrlægerne ved disse

Nr 13406 af 14/06/1990

BKG i MT: 00/00/0000

I medfør at Veterinærdirektoratets bekendtgørelse nr. 109 af 19. februar 1990 om Aujeszky's sygdom, §12, stk. 3, anmodes embedsdyrlægerne om at påse, at de i bekendtgørelsens §12, stk. 2 fastsatte regler om blodprøvning og de i §13 fastsatte regler om mærkning af dyr til slagtning overholdes.

Mærkning af dyr til slagtning .

I bekendtgørelsens §13, stk. 1, er det fastsat, at ejeren (brugeren) af,

a) svin, hvis legemsvægt (levende vægt) overstiger 140 kg,

b) orner, der har været brugt til bedækning, og

c) søer,

skal sørge for, at dyrene mærkes med et øremærke, før de afgår fra besætningen til slagtning.

I §13, stk. 2, er det fastsat, at dette øremærke skal være godkendt af Veterinærdirektoratet efter nærmere fastsatte betingelser. Der vil blive givet meddelelse om godkendelse af mærker i form af tillæg til dette cirkulære.

På mærket skal være angivet telefonnummer på ejeren (brugeren) af besætningen, eller i mangel af telefonnummer den fulde postadresse. De anvendte tal eller bogstaver skal være mindst 5mm høje.

blodprøvning .

I bekendtgørelsens §12, stk. 2, er det fastsat, at det påhviler den ansvarlige ledelse af slagterier og slagtehuse at påse, at

a) orner, der har været brugt til bedækning, eller hvis legemsvægt (levende vægt) overstiger 140 kg, samt

b) 10% af de levende søer,

umiddelbart forinden slagtning blodprøves for Aujeszky's sygdom.

Embedsdyrlægens kontrol .

Embedsdyrlægen anmodes om i samarbejde med virksomheden at kontrollere, at dyrene er øremærket i overensstemmelse med reglerne ved ankomsten til slagteriet.

Embedsdyrlægen anmodes endvidere om at påse, at den ansvarlige ledelse af slagteriet eller slagtehuset har udarbejdet forskrifter for udtagning af blodprøver i overensstemmelse med reglerne. Det kontrolleres stikprøvevis, at forskrifterne følges.

Blodprøveudtagningen skal ske senest ved stikningen. Blodprøveglasset mærkes enten med øremærkets nummer eller med et løbenummer, som svarer til det nummer, der er anført på den blodprøveliste, der skal medsendes prøverne ved fremsendelse til laboratoriet. Oplysningerne på øremærket skal fremgå af blodprøvelisten. Blodprøverne skal fremsendes til Statens Veterinære Institut for Virusforskning, Lindholm, 4771 Kalvehave, hvorfra blodprøvelisterne rekvireres (tlf. 55 81 45 23). Indtil videre kan anvendes den hidtidige blodprøveblanket for serologisk undersøgelse for Aujeszky's sygdom (Orner, der afgår til slagtning eller export). Det angives på blanketten, om der er tale om prøver fra orner eller søer.

Såfremt embedsdyrlægen finder, at det isatte øremærke frembyder et hygiejnisk problem på slagtegangen, eks. fordi det smelter i svideovnen, skal øremærket fjernes, efter at blodprøven er taget.

Såfremt der observeres overtrædelse af de nævnte regler i bekendtgørelsen, påtales forholdes overfor den ansvarlige ledelse af slagteriet eller slagtehuset, henholdsvis overfor leverandøren. Ved gentagne overtrædelser indberettes forholdes til Veterinærdirektoratet, 2. afdeling. Kopi af indberetningen fremsendes til vedkommende veterinærinspektørr.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →