Legislator Case Law & Legislation
C19901308232 DK

Til markfrøfirmaerne Vedrørende avlskontrol for ærtebakteriose i 1990

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1990 13082 Historic

Til markfrøfirmaerne Vedrørende avlskontrol for ærtebakteriose i 1990

Vedrørende avlskontrol for ærtebakteriose i 1990

Partier af udsæd af ært kan kun eksporteres til EF-lande og visse tredjelande, hvis frøet er avlet på marker, der ved en officiel besigtigelse er fundet fri for ærtebakteriose. Ønsker om besigtigelse for ærtebakteriose i markært kan ske på formular II og formular IIIc ved anmeldelse af fremavl. For andre arealer skal anmeldelse om avlsinspektion ske som for øvrige sygdomme.

Efter Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 13. december 1989 om indførsel og udførsel af planter m.m. skal der ved udførsel af ært til udsæd gives erklæring om, enten 1) at der i dyrkningsområdet ikke er konstateret ærtebakteriose, Pseudomonas pisi, i en vis periode, eller 2) at der på dyrkningsarealet ikke er konstateret planter med symptom på ærtebakteriose efter begyndelsen af den sidst afsluttede vækstperiode

Da ærtebakteriose er påvist i Danmark, skal vi ved eksport til andre EF-lande og til lande, som har lignende krav, benytte erklæring 2. Derfor skal frøarealer af ært avlsinspiceres, hvis frøet forventes eksporteret til sådanne lande. For markært er det mest rationelt at gøre dette sammen med markbesigtigelsen for certificering.

Anmeldelser af arealer til inspektion for ærtebakteriose kan ske sammen med anmeldelse af arealer til avlskontrollen på formular II og formular IIIc. Det gøres ved, at der på formular II i yderste højre kolonne skrives »BAK« for de arealer, der specielt ønskes besigtiget for ærtebakteriose. På tilhørende besigtigelsesskemaer, formular IIIc, er der en rubrik til afkrydsning.

Hvis ikke begge formularer har været mærket som anvist, kan det ikke med sikkerhed påregnes, at besigtigelsen for ærtebakteriose bliver udført.

Meddelelser om resultatet af besigtigelserne for ærtebakteriose vil blive givet skriftligt sammen med resultatet af den øvrige besigtigelse.

Prisen for en besigtigelse for ærtebakteriose betales ud over gebyret for den normale besigtigelse med kr. 10 pr. besigtiget ha plus kr. 30 pr. areal.

Frøarealer som f.eks. forædler- og forsøgsmateriale, som ikke er i fremavl, men som ønskes besigtiget for ærtebakteriose, skal anmeldes som normalt for avlsinspektion for sygdomme. Anmeldelser skal være indsendt senest 30. april. Blanketter hertil kan fås ved henvendelse til Plantedirektoratet, lokal 27.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →