Cirkulæreskrivelse om arbejdet med registrering af gravminder.

Bilag

Uddrag af Vejledning om registrering af gravminder, udsendt i april 1987 af Kirkeministeriet og Statens Museumsnævn.

Udvælgelseskriterier

Ved udvælgelsen af de gravminder, der må anses for bevaringsværdige, lægges følgende vejledende regler til grund

a.

Alle gravminder, der er mere end 100 år gamle, bør i almindelighed anses for bevaringsværdige.

b.

Af de gravminder, der i tidens løb har været typiske for kirkegården, bør i al fald et eksemplar af hver type bevares for eftertiden.

Dette gælder, selv om gravmindet ikke i sig selv er af særlig interesse, og navnlig hvis der er tale om en gravstenstype, der fremfor andre har været foretrukket på egnen. Også gravmindets indhegning kan være udtryk for et særligt egnspræg eller lokal tradition.

c.

Gravminder, hvis udsmykning er af særlig interesse.

En sådan udsmykning kan f.eks. være relieffer, figurer, portrætter eller symboler, der er udtryk for tidligere tiders smag og idealer, og som derfor kan have kulturhistoriske interesse.

d.

Gravminder med lokalhistoriske navne.

Samfundsudviklingen har medført, at lokalsamfundene gradvist er ved at miste deres særpræg. Flytning fra land til by og omvendt har således medvirket til, at slægtsnavne, der var karakteristiske for en bestemt egn, bliver sjældnere på egnen. Det er derfor af værdi, at gravminder med sådanne slægtsnavne bevares. Det samme gælder gravminder med gamle stednavne.

e.

Gravminder med særligt fyldige og interessante inskriptioner.

I nogle tilfælde finder man på gamle gravsten meget fyldige inskriptioner, der beskriver de vigtigste begivenheder i afdødes liv, eller som priser afdødes mange gode egenskaber. Undertiden indeholder de titler eller stillingsbetegnelser, som ikke forekommer mere. Gravminder med sådanne inskriptioner kan af kultur- og sproghistoriske grunde være bevaringsværdige.

f

Gravminder udført af anerkendte kunstnere, eller som har særlig kunsthistorisk interesse.

Med hensyn til gravminder, der har kunsthistorisk interesse, kan nævnes sådanne, der i sin tid var udtryk for en nyskabelse, og som har dannet forbillede for senere massefremstillede gravminder.

g.

Gravminder der bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og kvinder.

Det er ikke muligt at give nærmere vejledning med hensyn til, hvorledes man kan bedømme, om en person har gjort sig fortjent til, at hans eller hendes gravminde bevares. Der kan være tale om en særlig bemærkelsesværdig indsats inden for kunst, videnskab, erhvervsliv, i offentlig tjeneste eller på anden måde. Ikke alene personer, der har haft betydning for landet som helhed, men også sådanne, hvis virksomhed har haft særlig betydning for et lokalsamfund, kan falde ind under begrebet »fortjenstfulde mænd og kvinder«.

Ved registreringen på kirkegårde i de sønderjydske landsdele må det haves for øje, at gravminder efter personer, der har haft særlig betydning for den tysksindede del af befolkningen i landsdelene, kan være bevaringsværdige og derfor bør registreres.

Cirkulæreskrivelse om arbejdet med registrering af gravminder.

Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse af 27. december 1990 Cirkulæreskrivelse om arbejdet med registrering af gravminder.

(Til stiftsøvrigheden)

I. Indledning

I cirkulæreskrivelse herfra af 21. august 1989 om finansiering m.v. af arbejdet med registrering af gravminder er der i afsnit I.B.2. gjort rede for de særlige tilfælde, hvor der af fællesfonden skal afholdes udgifter til aflønning af den af museumsrådet udpegede sagkyndige, der sammen med menighedsrådet udarbejder forslag til, hvilke gravminder der skal registreres, jf. lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 21, stk. 2.

Det blev heri oplyst, at Statens Museumsnævn havde anmodet amtsmuseumsrådene om at redegøre for, om der i de enkelte amter var områder, hvor det måtte påregnes, at der ikke ved de statsanerkendte lokale museer var personalemæsige ressourcer til at deltage i dette registreringsarbejde inden for en tidshorisont på 10 15 år og med et skønnet tidsforbrug på ca. 3 dag pr. landbykirkegård. Om bykirkegårde se nedenfor under afsnit II.

Fra Statens Museumsnævn har Kirkeministeriet nu modtaget underretning om, at der ifølge oplysninger fra amtsmuseumsrådene forekommer sådanne områder i Københavns Amt, Århus Amt, Vestsjællands Amt, Bornholms Amt, Sønderjyllands Amt, Fyns Amt og Nordjyllands Amt, omfattende i alt ca. 280 kirkegårde, hvoraf 10 må karakteriseres som bykirkegårde.

Kirkeministeriet har herefter over for Statens Museumsnævn tilkendegivet, at man kan acceptere, at lønudgiften til sagkyndige, der ansættes til at medvirke ved registreringen på de omhandlede ca. 280 kirkegårde, afholdes af fællesfonden. Ministeriet har dog forudsat, at registreringsarbejdet og dermed udgifterne fordeles over en årrække i lighed med registreringsarbejdet på landets øvrige kirkegårde.

II. Arbejdets tilrettelæggelse m.v.

I overensstemmelse med foranstående er der mellem Statens Museumsnævn og Kirkeministeriet indgået aftale om, at arbejdet med udarbejdelse af forslag til registrering af gravminder på de under afsnit I omtalte kirkegårde af museumsnævnet søges tilrettelagt amtsvis således, at udgifterne herved så vidt muligt fordeles ligeligt over en periode på (8 10 år.

Amtsmuseumsrådene forestår ansættelsen af den nødvendige sagkyndige arbejdskraft til at medvirke ved registreringen af gravminder på de omhandlede kirkegårde. Museumsrådet fastsætter det vederlag, der tilkommer den sagkyndige i henhold til gældende overenskomst.

Når registreringsarbejdet på en af disse kirkegårde er tilendebragt, udarbejder den sagkyndige en opgørelse over sit vederlag, beregnet på grundlag af tidsforbruget, samt over tilgodehavende befordringsgodtgørelse og diæter, der vedrører den pågældende kirkegård. Opgørelsen attesteres af menighedsrådet.

Opgørelsen sendes til amtsmuseumsrådet, der attesterer opgørelsen og videresender den til Kirkeministeriet. Ministeriet foranlediger udgiften afholdt af fællesfonden ved vedkommende stiftsøvrighed og underretter amtsmuseumsrådet og Statens Museumsnævn herom.

Som nævnt under afsnit I forudsættes det gennemsnitlige tidsforbrug for registreringsarbejdet på en landsbykirkegård ikke at overstige ca. 3 1/2 dag. For bykirkegårde vil tidsforbruget være større. Såfremt det i enkelte tilfælde skønnes, at registreringsarbejdet på en bykirkegård vil vare mere end 3 uger, må der af den sagkyndige udarbejdes en udførlig redegørelse for arbejdets tilrettelæggelse med en begrundelse for det skønnede tidsforbrug samt et specificeret overslag over udgifterne. Redegørelsen og overslaget sendes til vedkommende amtsmuseumsråd og videresendes med rådets bemærkninger til Kirkeministeriet til godkendelse. Forinden ministeriets godkendelse foreligger, må arbejdet ikke påbegyndes.

De i dette afsnit fastsatte bestemmelser træder i stedet for de tilsvarende bestemmelser i den nedenfor under afsnit III nævnte Vejledning om registrering af gravminder, side 12. Bestemmelserne gælder alene i de tilfælde, hvor fællesfonden foruden diæter og befordringsgodtgørelse skal afholde udgifter til aflønning af den sagkyndige.

I alle andre tilfælde, hvor den sagkyndige kun har krav på at få diæter og befordringsgodtgørelse betalt af fællesfonden, gælder bestemmelserne i vejledningen fremdeles. Herefter skal den sagkyndige gennem museet sende en opgørelse til menighedsrådet over tilgodehavende diæter og befordringsgodtgørelse i forbindelse med registreringsarbejdet. Menighedsrådet attesterer opgørelsen og videresender den til stiftsøvrigheden til anvisning af fællesfonden.

Ved den hermed etablerede ordning skal man understrege, at menighedsråd og stiftsøvrigheder fremover alene kan afholde sådanne udgifter ved registrering af gravminder, som er anført under afsnit I.A. (kirkekassen) og I.B.1. (fællesfonden) i ministeriets cirkulæreskrivelse af 21. august 1989 om finansiering m.v. af arbejdet med registrering af gravminder. Der er således ikke hjemmel til ud over det foran anførte at afholde lønudgifter af kirkelige ligningsmidler til sagkyndig bistand ved gennemførelse af registreringen af gravminder.

III. Afsluttende bemærkninger

Da gravminderegistreringen på landsbasis må forventes at strække sig over en længere årrække, skal det på ny understreges, at indtil registreringen af gravminder er gennemført på den enkelte kirkegård, må gravminder kun fjernes af menighedsrådet (kirkegårdsbestyrelsen) efter en nøje vurdering af, om der er tale om et gravminde, der er bevaringsværdigt ud fra de kriterier, der er omtalt under afsnit 2 (optrykt som bilag til denne cirkulæreskrivelse) i Vejledning om registrering af gravminder, udsendt i april 1987 af Kirkeministeriet og Statens Museumsnævn. Der henvises til vejledningen side 15.

Som anført i ovennævnte cirkulæreskrivelse af 21. august 1989, afsnit III, vil initiativet til påbegyndelse af registreringsarbejdet normalt udgå fra vedkommende museum, hvorfor menighedsrådet/kirkegårdsbestyrelsen ikke skal foretage sig noget i så henseende, men afvente henvendelsen fra museet.

Eksemplarer af denne cirkulæreskrivelse bedes fordelt blandt stiftets menighedsråd, provster og provstirevisorer.

Kirkeministeriet, den 27. december 1990

P.M.V.

Finn Langager Larsen

/ Steen Henriksen

Ingen