Legislator Case Law & Legislation
C19901204310 DK

Cirkulæreskrivelse om provstiudvalgenes bygningskyndige (Til stiftsøvrighederne)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1990 12043 Historic

Cirkulæreskrivelse om provstiudvalgenes bygningskyndige

(Til stiftsøvrighederne)

Bestemmelsen i § 2, stk. 3, i Kirkeministeriets bekendtgørelse af 3. marts 1989 om provstiudvalgenes virksomhed har været taget op til ny overvejelse og har været drøftet i en arbejdsgruppe med repræsentanter for Danmarks Provsteforening, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, stiftsadministrationerne, de kgl. bygningsinspektører og Nationalmuseet. Bestemmelsen er herefter ændret med virkning fra den 1. september 1990.

Det fremgår af de nye bestemmelser, at stiftsøvrigheden får en i forhold til den tidligere gældende regel udvidet adgang til at dispensere fra bestemmelsen om, at den bygningskyndige ikke må påtage sig lønnet arbejdet for menighedsrådene i provstiet.

Det bemærkes, at det fortsat er hovedreglen, at den bygningskyndige ikke må påtage sig lønnet arbejde for provstiets menighedsråd.

Lempelsen i undtagelsesbestemmelsen består i en adgang for stiftsøvrigheden til, hvor et menighedsråd ønsker bistand fra den bygningskyndige til at udføre et lønnet arbejde, at give dispensation fra hovedreglen efter en konkret vurdering af, om det i det enkelte tilfælde skønnes rimeligt at dispensere. Til en eventuel dispensation skal, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 4, knyttes følgende vilkår

Ved det næste ordinære syn, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, udpeger stiftsøvrigheden eller provstiudvalget efter stiftsøvrighedens bemyndigelse en anden bygningskyndig til at foretage synet over det pågældende arbejde. Denne synsforretning må tidligst finde sted eet år efter arbejdets afslutning.

Ministeriet skal anmode om, at der i de tilfælde, hvor der meddeles dispensation, fremsendes en kopi af dispensationsskrivelsen til ministeriet.

Et antal eksemplarer af denne skrivelse og af ændringsbekendtgørelsen vedlægges til fordeling blandt stiftets provstiudvalg og menighedsråd. Der er beregnet 5 eksemplarer til hvert provstiudvalg og 2 til hvert menighedsråd.

P.M.V.

E.B.

Asger Jørgensen

/Erik Andersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →