Cirkulære om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser (Til stiftsøvrighederne.)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser
(Til stiftsøvrighederne.)
DE VED FINANSMINISTERIETS CIRKULÆRE AF 17. JANUAR 1990 FASTSATTE SATSER FOR GODTGØRELSE FOR BENYTTELSE AF EGET BEFORDRINGSMIDDEL PÅ TJENESTEREJSER ER ÆNDRET VED FINANSMINISTERIETS CIRKULÆRE AF 16. JULI 1990 MED VIRKNING FRA 1. AUGUST 1990 SÅLEDES
BILER
Der ydes godtgørelse på
A. Kørsel i henhold til bemyndigelse: Indtil 12.000 km i et finansår ........... 212 øre pr. km Ud over 12.000 km i et finansår .......... 109 øre pr. km
B. Anden godkendt kørsel .................... 109 øre pr. km
MOTORCYKLER OG KABINESCOOTERE
Der ydes en godtgørelse på 109 øre pr. km.
KNALLERTER OG CYKLER
Der ydes en godtgørelse på 25 øre pr. km.
Cykelgodtgørelse kan ikke overstige 560 kr. pr. finansår.
Reguleringen af satserne er foretaget på grund af de ændringer i benzinafgift og vægtafgift, der nyligt er trådt i kraft.
Den i Kirkeministeriets cirkulære af 11. april 1990 om regulering af kirkefunktionærers lønninger m.v. pr. 1. april 1990 anførte sats på 213 øre pr. km for tjenstlig befordring i eget automobil ændres således til 212 øre pr. km fra 1. august 1990.
Grundet reguleringens ringe størrelse foretages der ikke ændringer i satserne for fast godtgørelse primo 1991.
Menighedsråd, præster og provster bedes gjort bekendt med foranstående. Det tilføjes, at de ved ministeriets skrivelse af 2. juni 1960 givne bemyndigelser til regelmæssig benyttelse af eget automobil til tjenesterejser, hvortil udgifter refunderes af statskassen, forbliver i kraft indtil videre.
P.M.V.
E.B.
Steffen Bruners
Ingen