Anvendelse og forrentning af beholdningen på kommunens konto for kirkelige afgifter.

Anvendelse og forrentning af beholdningen på kommunens konto for kirkelige afgifter.

Kirkeministeriets skrivelse af 30. april 1990 til statsautoriseret ejendomsmægler Valther Schou.

I skrivelse af 8. marts 1990 har De i fortsættelse af Deres tidligere spørgsmål om den kirkelige ligning i Kalundborg kommune anmodet om svar på det spørgsmål, om en beholdning på kommunens konto for kirkelige afgifter forrentes til fordel for alle skatteyderne i kommunen eller kun kirkeskatteyderne.

De har endvidere gjort gældende, at De ikke kan acceptere den passus i ministeriets skrivelse til Dem af 22. februar 1990, hvori ministeriet har givet udtryk for den opfattelse, at det ikke er muligt i praksis bogstaveligt at overholde reglen i § 19, stk. 1, sidste punktum, i lov om folkekirkens økonomi. Efter denne bestemmelse skal en eventuel beholdning på kommunens kirkelige ligningskonto anvendes af kommunalbestyrelsen til nedbringelse af det følgende års ligning.

I denne anledning skal man bemærke følgende

Beholdninger på kommunens konto for kirkelige afgifter forrentes til fordel for kommunen, d.v.s. til fordel for alle skatteydere, ikke kun kirkeskatteydere. Omvendt kan kommunen ikke beregne renter af en eventuel negativ beholdning på denne konto, og der tilkommer ikke kommunen noget vederlag fra folkekirken (kirkeskatteyderne) for opkrævning af kirkeskat.

På den baggrund har man ikke fundet det hensigtsmæssigt at søge ændring af den praksis, hvorefter en eventuel beholdning på kommunens konto for kirkelige afgifter forrentes til fordel for alle skatteydere.

Spørgsmålet nævnes i den betænkning, der ligger til grund for den nugældende lov om folkekirkens økonomi (betænkning nr. 952/1982). I betænkningen stilles (side 32, spalte 2, jf. vedlagte fotokopi) forslag om, at kirkelige afgifter udbetales fra statsskattedirektoratet til stifterne, således at renterne ville tilfalde kirkeskatteyderne. Men dette forslag i betænkningen blev ikke medtaget i forslaget til lov om folkekirkens økonomi.

Hvad angår ministeriets tidligere udtalelse om, at en bogstavelig opfyldelse af reglen i lovens § 19 ikke er praktisk gennemførlig, bemærkes, at ministeriet kan tiltræde Deres eksempel på inddragelse af beholdningen ved beregningen af det kommende års kirkeskat. Men denne fremgangsmåde sikrer ikke, at der ikke påny opstår en beholdning ved udgangen af det følgende år. Vurderingen af beskatningsgrundlaget er jo nemlig skønsmæssig, og skønnet udøves af kommunalbestyrelsen, uden at nogen kirkelige myndighed har indflydelse herpå.

Ministeriet mener derfor at kunne fastholde det synspunkt, at en bogstavelig overholdelse af reglen i praksis ikke med sikkerhed medfører »nulstilling« af beholdningen på den kirkelige ligningskonto fra år til år. Man kan således også fastholde udtalelsen af 5. december 1989 til Tilsynsrådet i Vestsjællands amt som citeret i ministeriets skrivelse af 22. februar 1990 til Dem.

Ingen

Ikke fundet hensigtsmæssigt at ændre den praksis, hvorefter en eventuel beholdning på kommunens kontor for kirkelige afgifter forrentes til fordel for alle skatteydere. En bogstavelig opfyldelse af bestemmelsen om, at en sådan beholdning skal anvendes til nedbringelse af det følgende års ligning er ikke praktisk gennemførlig.