Legislator Case Law & Legislation
C19901201554 DK

Præsters tjenestebolig. Hårde hvidevarer. Fællesantenneanlæg.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Skrivelse 1990 12015 Valid

Præsters tjenestebolig. Hårde hvidevarer. Fællesantenneanlæg.

Kirkeministeriets skrivelse af 20. april 1990 til stiftsøvrigheden over Fyens stift.

I skrivelse af marts 1990 har stiftsøvrigheden forespurgt, hvorvidt et menighedsråd af kirkelige ligningsmidler kan afholde udgiften til en tjenesteboligs tilslutning til fællesantenneanlæg. Stiftsøvrigheden har endvidere rejst spørgsmål om, i hvilket omfang der af kirkelige ligningsmidler kan afholdes udgifter til anskaffelse af »hårde hvidevarer« til præsternes tjenesteboliger.

Efter at de rejste spørgsmål har været genstand for principielle overvejelser i ministeriet, har man besluttet at anføre følgende retningslinier, der på nogle punkter er udtryk for en flytning af grænserne i forhold til tidligere ministerielle afgørelser med hensyn til, hvad der er normalt og rimeligt tilbehør til en bolig

Udgiften ved en tjenesteboligs tilslutning til fællesantenneanlæg kan (i hvert fald fra boligcirkulærets ikrafttræden den 1. april 1989) afholdes af kirkelige ligningsmidler. Det samme gælder tilslutning til hybridnet.

De årlige afgifter til fællesantenneanlæg og hybridnet anses for indeholdt i boligbidraget og kan derfor ikke kræves refunderet af præsten ud over dette, jf. cirkulærskrivelsen om boligcirkulæret side 3, spalte 2, afsnit 3.

Komfur, køleskab, dybfryser, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler kan anskaffes til en tjenestebolig for kirkelige ligningsmidler, d.v.s. at sådanne budgetposter ikke af provstiudvalget kan/skal stryges af budgettet som uhjemlede .

Der skal være komfur (eller anden medlavningsmulighed) og køleskab i en præstebolig. Hvad der derudover bør anskaffes af »hårde hvidevarer« kan synet over præsteboligen tage stilling til; men spørgsmålet kan naturligvis uden synsforretning rejses af såvel præst som menighedsråd. En synsafgørelse vedrørende »hårde hvidevarer« vil iøvrigt kunne indankes efter reglerne i bekendtgørelse om provstiudvalgenes virksomhed af 3. marts 1989 § 3.

Skrivelse 1990 12015 Valid

Efter 1. januar 1991 er hjemlen lov nr. 310 af 16. marts 1990 om ansættelse i stillinger i folkekirken m.m. § 18.

Skrivelse 1990 12015 Valid

Meddelelse om, at udgiften til tilslutning til fællesantenneanlæg kan afholdes af kirkelige ligningsmidler. Det samme gælder udgiften til anskaffelse af komfur, køleskab, dybfryser, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →