Legislator Case Law & Legislation
C19901138510 DK

Cirkulæreskrivelse til notarerne vedrørende østrigske statsborgeres stemmeafgivelse i Danmark

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1990 11385 Valid

Cirkulæreskrivelse til notarerne vedrørende østrigske statsborgeres stemmeafgivelse i Danmark

Det østriske nationalråd (parlament) har gennemført en lovændring, hvorefter østrigske statsborgere, der på tidspunktet for valg eller folkeafstemning opholder sig i udlandet, er berettigede til at afgive deres stemme i opholdslandet. Loven finder anvendelse første gang i forbindelse med valg til nationalrådet i oktober 1990.

I den anledning er det mellem Justitsministeriet og den østriske ambassade aftalt, at stemmeberettigede østriske statsborgere, der på tidspunktet for valg eller folkeafstemning opholder sig i Danmark, kan afgive deres stemme efter følgende fremgangsmåde

De stemmeberettigede østrigske statsborgere kan fra de østrigske myndigheder rekvirere en stemmeseddel, en kuvert, hvori stemmesedlen skal lægges, samt et valgkort med en kuvert vedhæftet. De pågældende henvender sig herefter til notarialkontoret medbringende den udfyldte stemmeseddel samt det i øvrigt nævnte materiale. Notaren attesterer på valgkortet, at der er identitet mellem den fremmødte person og den person, der er angivet på valgkortet, hvorefter den pågældende lægger stemmesedlen i den ene kuvert, der herefter sammen med det attesterede valgkort i den herpå vedhæftede kuvert, hvorefter også denne kuvert forsegles af notaren. Den pågældende formidler herefter selv kuverten overbragt til de østrigske myndigheder.

På denne baggrund skal Justitsministeriet anmode notarialkontorene om, såfremt man måtte modtage henvendelser fra østrigske statsborgere, der ønsker at afgive deres stemme, at forsegle den kuvert, hvori den udfyldte stemmeseddel er lagt, at sikre sig, at der er identitet mellem den fremmødte person og den person, der er angivet på valgkortet, og attestere dette på valgkortet med underskrift og segl, samt endelig at påse, at valgkortet og kuverten med den udfyldte stemmeseddel lægges i den til valgkortet vedhæftede kuvert, der herefter forsegles af notarialkontoret.

Til orientering vedlægges en gengivelse af det valgkort (Wahlkarate), hvorpå notarialkontoret skal attestere det ovenfor anførte. Opmærksomheden henledes på, at den østriske ambassade har tilkendegivet, at der lægges vægt på, at såvel dato som klokkeslet for forretningen fremgår af påtegningen.

Det tilføjes, at der for notarialforretningen beregnes sædvanlig retsafgift, jf. retsafgiftslovens § 45, 1.- pkt.

P. M. V.

E. B.

Ida Heide-Jørgensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →