Cirkulæreskrivelse om lukkede øvelsespladser og ændring af kørekortbekendtgørelsen
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 605 af 12. september 1986 om kørekort, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 64 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer
1. Som ny § 12 a indsættes
»§ 12 a. Den indledende køreundervisning til kategori A og B skal foregå på en lukket øvelsesplads, der opfylder de krav, der fremgår af bilag 6.
Stk. 2. med hensyn til øvelsespladsens indretning og udstyr, herunder brug af afmærkningsmateriel, samt undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse henvises til Justitministeriets undervisningsplaner for køreuddannelsen til kategori A og B samt til Justitsministeriets lærervejledninger om køreuddannelsen til katogori A og B.«
2. § 14, stk. 2, ophæves og erstattes med
»Prøverne til kategori A, B, C, d og E gennemføres i overensstemmelse med Justitsministeriets undervisningsplaner. Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring gennemføres i overensstemmelse med bilag 3.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1990, dog kan en øvelsesplads til brug for undervisningen til kategori B indtil den 1. august 1991 have kørefast overflade i form af hårdtstampet grus.
Hans Engell
/Henrik Waaben
Indretning af lukkede øvelsespladser.
En lukket øvelsesplads, der benyttes som led i den indledende køreundervisning til kategori A og B, skal opfylde følgende krav
1. Øvelsespladsen skal omfatte et sammenhængende jævnt, vandret areal på 100 x 50 m. Øvelsespladsens manøvreafsnit skal have kørefast overflade i form af asfalt, beton eller betonbelægningssten.
En øvelsesplads, der er etableret før den 15. juli 1990, kan omfatte et areal på 80 x 40 m til undervisning af en elev ad gangen.
2. Øvelsespladsen skal være afspærret med trådhegn, levende hegn, grøft, jordvold eller lignende, således at området ikke er åbent for almindelig færdsel. Indkørslen skal være forsynet med aflåselig kæde eller bom.
Hvor øvelsespladsen støder op til vej eller lignende samt ved arealer, hvor ventende elever, tilskuere m.v. opholder sig, medens der foregår øvelseskørsel, skal der etableres sikkerhedsafspærring, som kan bringe de benyttede køretøjer til standsning ved de normalt benyttede hastigheder.
Cirkulæreskrivelse om lukkede øvelsespladser og ændring af kørekortbekendtgørelsen
Justitsministeren har i dag underskrevet en ændring af kørekortbekendtgørelsen om undervisning på lukkede øvelsespladser og om køreprøven til kategori C, D og E. En kopi af ændringsbekendtgørelsen med bilag vedlægges til orientering.
I den nye § 12 a i kørekortbekendtgørelsen fremhæves det, at den indledende køreundervisning til kategori A og B skal finde sted på en lukket øvelsesplads, der er indrettet i overensstemmelse med det nye bilag 6 til kørekortbekendtgørelsen. Der er i vidt omfang tale om, at bestemmelser fra undervisningsmaterialet og forskellige skrivelser fra Justitsministeriet overføres til kørekortbekendtgørelsen og dermed tydeliggøres.
Den væsentligste ændring i forhold til tidligere er, at der indføres krav om, at en lukket øvelsesplads skal have kørefast overflade i form af asfalt, beton eller betonlægningssten. Endvidere slås det fast, at en lukket øvelsesplads skal opfylde målene på 50 x 100 m.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1990. Den indeholder en overgangsordning, hvorefter øvelsespladser til brug for undervisningen til kategori B indtil 1. august 1991 kan have kørefast overflade i form af hårdtstampet grus. Det tillades endvidere, at lukkede øvelsespladser, der er etableret før den 15. juli 1990 kan omfatte et areal på 80 x 40 m til undervisning af een elev ad gangen. Dette er i overensstemmelse med hidtidig praksis.
Bekendtgørelsen indeholder ikke en godkendelsesordning af de lukkede øvelsespladser. Justitsministeriet skal imidlertid anmode politiet om, at det efter behov påses, om de lukkede øvelsespladser, som benyttes som led i køreuddannelsen, opfylder kravene.
Ændringen af § 14, stk. 2, til også at omfatte køreprøve til kategori C, D og E er en følge af de nye undervisningsplaner for køreuddannelsen til kategori C, D og E.
Tilføjelsen om, at køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring gennemføres i overensstemmelse med bilag 3, er alene radaktionel, og tjener til en tydeliggørelse af, at køreprøven til både stort og lille erhvervskørekort gennemføres efter de hidtil gældende regler. Justitsministeriet har dog intet at indvende imod, at teoriprøven til erhvervsmæssig personbefordring fremover afvikles sammen med den praktiske prøve til erhvervsmæssig personbefordring.
Der vedlægges endvidere nogle eksemplarer af Justitsministeriets prøvevejledning til køreprøven med tilhørende rettevejledning. Prøvevejledningen omfatter nu samtlige kategorier. Prøvevejledningen af 12. september 1986 ophæves samtidig hermed.
P.M.V.
E.B.
Henrik Waaben Bekendtgørel~
se om ændring af bekendtgørelse om kørekort.
Ingen