Cirkulæreskrivelse til domstolene om anvendelse af kodestempler ved indberetning til folkeregistrene
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse til domstolene om anvendelse af kodestempler ved indberetning til folkeregistrene
Ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 15. juli 1976 (Familieretskontorets j. nr. 1976-4109-6) er fastsat retningslinjer om anvendelse af kodestempler ved indberetning til folkeregistrene af vielser, skilsmisser, navneændringer og umyndiggørelser. Samtidig udsendte Indenrigsministeriet blandt andet til domstolene de nævnte kodestempler, hvoraf embedets navn og myndighedskode i CPR fremgår. For domstolenes vedkommende bestod myndighedskoden af tallet »11« og retskredsens nummer.
Efter sammenlægningen af retterne i henholdsvis Roskilde og Svendborg er der for så vidt angår en række embeder ikke længere overensstemmelse mellem retskredsens nummer og myndighedskode i CPR.
I den anledning skal Justitsministeriet henlede opmærksomheden på, at det har afgørende betydning for CPR's registrering af den indberettende myndighed, at indberetning til folkeregistrene fortsat sker under anvendelse af de af Indenrigsministeriet udsendte kodestempler. Ændringer såvel i retskredsenes numre som i embedernes navne er registreret i CPR, således at der uanset eventuelle uoverensstemmelser ikke skal foretages rettelse hverken af stemplets myndighedkode eller teksten i øvrigt.
En oversigt over domstolenes myndighedskoder i CPR vedlægges til orientering.
Ingen