Legislator Case Law & Legislation
C19901108732 DK

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1566 af 23.02.1990 (Ang: Fastsættelsen af tilladt totalvægt og tilladt akseltryk.)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1990 11087 Historic

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1566 af 23.02.1990 (Ang: Fastsættelsen af tilladt totalvægt og tilladt akseltryk.)

Fastsættelse af tilladt totalvægt og tilladt akseltryk.

Justitsministeriet meddeler herved følgende regler for fastsættelse af tilladt totalvægt og tilladt akseltryk i forbindelse med syn ved Statens Bilinspektion.

Ændringer i forhold til meddelelse nr. 1489 er markeret med lodret streg i margenen.

1. Definitioner.

1.1 Ved »typegodkendelse« forstås i denne meddelelse standardtypegodkendelse, typegodkendelse eller godkendelseserklæring.

1.2 Ved »typegodkendt totalvægt« og »typegodkendt akseltryk« forstås i denne meddelelse største totalvægt/akseltryk, såfremt typegodkendelsen indeholder flere totalvægte/akseltryk for samme affjedrings- og bremsesystem.

1.3 Ved »tilladt akseltryk« forstås i denne meddelelse tilladt akseltryk, tilladt bogietryk eller tilladt hovedbolttryk.

2. Tilladt totalvægt.

2.1 Tilladt totalvægt for et typegodkendt køretøj fastsættes normalt til den typegodkendte totalvægt.

2.2 Tilladt totalvægt for et ikke typegodkendt køretøj fastsættes normalt til den største værdi, der opfylder gældende bestemmelser for tilladt totalvægt (jf. afsnit 3.01 i Detailforskrifter for Køretøjer). Vægten afrundes til nærmeste tal deleligt med 25, dog 10 for motorcykel.

2.3. Køretøjet kan kun godkendes, såfremt følgende betingelser vedrørende tilladt totalvægt (TT) er opfyldt

- Personbil M2 og M3: TT >= Tjenestevægt + 75 kg x antal passagerer bilen er indrettet til + 10 kg x antal passagerer bilen er indrettet til, hvis der forefindes egentligt bagagerum.

En ledbus anses i denne forbindelse som et køretøj.

- Varebil N1: TT >= Tjenestevægt + 75 kg x antal passagerer bilen er indrettet til + 150 kg, dog min. 1,2 x egenvægt.

- Lastbil N2 og N3: TT >= 1,2 x egenvægt.

- Påhængs-/sættevogn: TT >= x egenvægt.

Køretøj indrettet til anden anvendelse end almindelig godsbefordring (f.eks. lastbil med mandskabslift og TV-transmissionsvogn) skal have en tilladt totalvægt svarende til den påtænkte anvendelse.

2.4 Køretøj med tank kan godkendes med større tilladt totalvægt, end den der opnås, når tanken fyldes med det stof, som fremstilleren oplyser, at køretøjet skal køre med.

2.5 Nedsættelse med indtil 30 pct. kan foretages, således at tilladt totalvægt fastsættes til en værdi mellem 70 pct. og 100 pct. af den i pkt. 2.1 henholdsvis 2.2 nævnte tilladte totalvægt. Bestemmelserne i pkt. 2.3 skal fortsat være opfyldt.

Tilladt totalvægt for personbil M1 skal mindst være lig med tjenestevægt + 75 kg x antal passagerer, bilen er indrettet til.

Tilladt totalvægt for lastbil N2 skal fortsat være større end 3500 kg. Endvidere bemærkes, at for varebil N1 og lastbil N2 vil der ved nedsættelse til totalvægtsgrænserne 2000 kg/3000 kg/4000 kg eller derunder ske henvisning til Toldvæsenet.

Ud over den nævnte nedsættelse kan tillades nedrundning til nærmeste tal deleligt med 25, dog 10 for motorcykel.

For bil og traktor er nedsættelsen desuden begrænset af, at den tilladte totalvægt skal være mindst 125 pct. af samlet tilladt akseltryk for ikke-styrende aksler. Denne bestemmelse gælder dog ikke for personbil M1.

Nedsættelse kan kun foretages for bil, registreret første gang før den 01.04.80, såfremt

- bagakslen (excl. løftbar aksel i bogie) er forsynet med ALB,

- typegodkendelsen indeholder oplysning om, at bremsesystemet er godkendt i henhold til EF-direktiv 75/524/EØF, eller

- der ved synet fremlægges dokumemtation for, at bestemmelsen om bremsekraftfordeling (pkt. 5.03.020(2) i Detailforskrifter for Køretøjer) er opfyldt ved (den nedsatte) tilladt totalvægt.

3. Tilladt akseltryk.

3.1 Tilladt akseltryk for et typegodkendt køretøj fastsættes normalt til det typegodkendte akseltryk.

3.2. Tilladt akseltryk for et ikke typegodkendt køretøj fastsættes normalt til den største værdi, der opfylder gældende bestemmelser for tilladt akseltryk (jf. afsnit 3.01 i Detailforskrifter for Køretøjer). Akseltrykket afrundes til nærmeste tal deleligt med 25, dog 10 for motorcykel.

3.3 Nedsættelse med indtil 30 pct, således at tilladt akseltryk fastsættes til en værdi mellem 70 pct. og 100 pct. af det i pkt. 3.1 henholdsvis 3.2 nævnte akseltryk, kan tillades for følgende køretøjer

- sættevogn,

- påhængskøretøj med stiv trækstang, idet tilladt akseltryk skal fastsættes til samme værdi som tilladt totalvægt.

Ud over den nævnte nedsættelse kan tillades nedrundning til nærmeste tal deleligt med 25.

Nedsættelse kan kun foretages for påhængs-/sættevogn O3 og O4, såfremt denne er forsynet med ALB. Derudover kræves ikke ændring af fjedre og bremser.

4. Kontrol af akseltryk ved tilladt totalvægt.

4.1 For køretøj med åbent lad eller lukket kasse må der ved tilladt totalvægt ikke ske overskridelse af de tilladte akseltryk (uden tolerance), når lastens tyngdepunkt er placeret fordelagtigst inden for den midterste trediedel af laddet.

4.2 For køretøj med opbygning til veksellad gælder pkt. 4.1, idet ladlængden bagtil begrænses af tilladt afstand (70 cm) fra bagkofangeren.

4.3 For køretøj, hvis opbygning eller indretning bestemmer lastens placering (f.eks. personbil M2 og M3, tankkøretøj og bil til sættevogn), må de beregnede akseltryk ved tilladt totalvægt ikke overskride de tilladte akseltryk med mere end 5 pct. For konstruktioner med forskydeligt stempel i lastrummet eller tanken forudsættes dette ved beregningen anbragt i forreste position.

4.4 For påhængsvogn med stiv trækstang (kærre) skal der ved tilladt totalvægt med jævnt fordelt belastning opnås et koblingstryk på mellem 50 pct. og 100 pct. af tilladt koblingstryk.

5. Flere tilladte totalvægte.

5.1 Bil til sættevogn, traktor, sættevogn og traktorpåhængsvogn med stiv trækstang, der er godkendt i variabel kombination, kan have forskellige tilladte totalvægte, og sættevognen og traktorpåhængsvognen forskellige tilladte akseltryk, i de forskellige kombinationer.

5.2 Blokvogne kan godkendes med flere tilladte totalvægte (og hastigheder).

5.3 For fastsættelse af tilladt totalvægt og tilladt akseltryk samt kontrol af akseltryk ved tilladt totalvægt i de enkelte kombinationer eller udførelser gælder reglerne i punkt 2, 3 og 4.

5.4 Andre køretøjer end nævnt i pkt. 5.1 og 5.2 kan kun have en totalvægt.

6. Ikrafttræden.

6.1 Meddelelsen træder i kraft straks.

6.2 Tidligere registrerede køretøjer kan fortsat godkendes med uændrede vægtdata.

6.3 Meddelelse nr. 1489 af 19.03.85 ophæves hermed.

P.M.V.

E.B.

Ib Rasmussen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →