Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1565 af 12.02.90 (Ang.: Campingbiler.) (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1565 af 12.02.90 (Ang.: Campingbiler.) (* 1)
Folketinget har den 18. januar 1990 vedtaget lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (afgiftsnedsættelse for campingbiler og afgiftsfritagelse for ekstraudstyr m.v.).
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det bl.a., at en campingbil skal have en tilladt totalvægt på over 2000 kg og skal være indrettet til ophold og beboelse. Bilen skal have en passende lofthøjde og være indrettet med soveplads, køkken, vand- og spildevandstank m.m. Beboelsesdelen kan eventuelt være aftagelig.
I den anledning meddeles følgende om campingbilers indretning og udstyr m.v.
1. Bil med en totalvægt på ikke over 3500 kg kategoriseres som personbil til højst 9 personer føreren medregnet (personbil M1).
Bilen skal opfylde bestemmelserne til personbil M1, med følgende undtagelser fra Detailforskrifter for Køretøjer
- Seleforankringer ved andre fremdadvendende sæder end første sæderække skal ikke opfylde pkt. 10.02.021(2), men være solidt fastgjort til køretøjets faste dele.
- Bagrude skal ikke opfylde pkt. 10.03.021(4) om afrimnings- og afdugningsanordning.
Biler registeret 1. gang efter 1. april 1992 skal ved alle andre fremadvendende sæder end første sæderække være forsynet med seleforankringer for hofteseler, der opfylder de konstruktive bestemmelser i Detailforskrifter for Køretøjer, pkt. 10.02.021(2).
Bilen registreres som
- art: Personbil
- anvendelse: Beboelse
2. Bil, som har en typegodkendt totalvægt på mere end 3500 kg, kategoriseres som personbil til mere end 9 personer føreren medregnet (personbil M2/M3).
Bilen skal opfylde bestemmelserne til personbil M2/M3. Såfremt bilen efter fabrikantens oplysninger er beregnet til transport af højst 9 personer føreren medregnet, skal bilen ikke opfylde følgende bestemmelser i Detailforskrifter for Køretøjer, pkt.
- 9.07. Udgange - 10.01.022. Sæder m.v. - 10.03.022(3). Afdugning af sideruder. - 10.06. Ildslukkere.
Bilen registereres som
- art: Stor personbil - anvendelse: Beboelse - passagerantal: Det antal passagerer bilen ifølge fabrikantens oplysninger er beregnet til at transportere.
Det bemærkes, at en stor personbil er typegodkendelsespligtig, er underkastet periodisk syn og kræver »stort« kørekort.
P.M.V.
E.B.
Ib Rasmussen
(* 1) Hvid meddelelse