Legislator Case Law & Legislation
C19901004654 DK

Konkurrencerådets meddelelse af dispensation fra konkurrencelovens § 14 til at fastsætte bindende priser for magasiner (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1990 10046 Valid

Konkurrencerådets meddelelse af dispensation fra konkurrencelovens § 14 til at fastsætte bindende priser for magasiner (* 1)

Konkurrencerådet har på sit møde i dag behandlet fastprisordningen for dagblade og magasiner. Herunder har Rådet behandlet Dansk Magasinpresses Udgiverforenings ansøgning af 28. november 1989 om dispensation fra konkurrencelovens § 14 til at håndhæve de af blad- og magasinudgiverne trufne bestemmelser om, at forhandlerne skal overholde de af blad- og magasinudgiverne fastsatte salgspriser for dagblade og magasiner.

Til rådsmødet var udarbejdet et notat. Dette vedlægges. Efter sædvanlig praksis er afslutning, indstilling samt bilag udeladt. Notatet omfatter ud over ansøgningen fra Dansk Magasinpresses Udgiverforening også henvendelser fra Danske Dagblades Forening, Dansk Central Agentur - DCA og Dansk Bladdistribution Aktieselskab.

Konkurrencerådet besluttede i henhold til konkurrencelovens § 14 stk. 1, at godkende, at medlemmer af Dansk Magasinpresses Udgiverforening kan anvende bindende videresalgspriser for salg af magasiner. Rådet forbeholder sig ret til at tage godkendelsen op til ny vurdering, hvis omstændighederne tilsiger det. Begrundelsen for den trufne afgørelse fremgår af notatet.

I den forbindelse har rådet lagt vægt på, at der er tale om et marked, der udvikler sig. Man har derfor ønsket at fremhæve, at dispensation gives indtil videre, således at rådet vil tage godkendelsen op til behandling, såfremt markedsudviklingen tilsiger dette.

Rådets afgørelse blev truffet ved afstemning. Til stede var 12 medlemmer. For afgørelsen stemte 8 medlemmer, og 4 stemte imod.

Referat fra rådsmødet vil blive fremsendt, når det foreligger i sin endelige form.

Advokat Erik Mohr Mersing har modtaget en enslydende skrivelse.

Med venlig hilsen

Birte Petersen

fm.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →