Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1990 (* 1) (julebrev) (C19901003960) | DK

Vejledning 1990 10039 Historic

Bilag 1 Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1990 (* 1) (julebrev) Open official source

Bilag 1

Oversigt over gældstruede lande.

Algeriet, Angola, Argentina, Bangladesh, Benin, Bolivia, Brasilien,

Bulgarien, Cameroon, Chile, Columbia, Congo, Costa Rica, Cuba,

Ecuador, Elfenbenskysten, Etiopien, De Forenede Arabiske Republikker,

Filippinerne, Gabon, Gambia, Ghana, Guiana, Honduras, Indien,

Indonesien, Irak, Iran, Israel, Jamaica, Jordan, Jugoslavien, Kenya,

Kuwait, Liberia, Libyen, Madagaskar, Malawi, Marokko, Mexico,

Mozambique, Myanmar, Nicaragua, Nigeria, Nord Korea, Pakistan,

Panama, Papua Nyguinea, Paraguay, Peru, Polen, Qatar, Somalia,

Sovjetunionen, Saudi Arabien, Sierra Leone, Sri Lanka, SydAfrika,

Syrien, Tanzania, Trinidad og Tobago, Tunis, Ungarn, Uruguay,

Venezuela, Vietnam, Yemen, Zaire, Zambia og Ægypten.

Vejledning 1990 10039 Historic

Bilag 2 Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1990 (* 1) (julebrev) Open official source

Bilag 2

FINANSTILSYNET RETTELSESSKEMA INDBERETNING AF RETTELSER TIL ÅRSREGNSKABER ----------------- ------------------------------ ---------------Ch.reg.nr. Pengeinstituttets navn Dato -------------------------------------------------------------------- Side Felt FB nr. Rettes til Indberettede beløb - Hele kr. - - Hele kr. -

--------------------------------------------------------------------

Som felt nr. anføres det ud for hvert beløbsfelt i skemaerne (FB) anførte nummer. Såfremt en rettelse medfører konsekvensrettelser i totaler, skal alle konsekvensrettelser tillige indberettes.

Vejledning 1990 10039 Historic

Den fulde tekst Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1990 (* 1) (julebrev) Open official source

Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1990 (* 1)

(julebrev)

I forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for 1990 herunder indsendelse af foreløbigt resultatopgørelse og status m.v., skal tilsynet meddele følgende til bankerne samt de øvrige pengeinstitutter med en arbejdende kapital (det vil sige indlån + ansvarlig indskudskapital + egenkapital) på mindst 100 mio.kr. ultimo 1989

1. GENERELT VEDRØRENDE ÅRSREGNSKABET FOR 1990.

1.1. Regnskabsbekendtgørelsen

Den 31. december 1990 træder en ændringsbekendtgørelse til regnskabsbekendtgørelsen af 28. november 1988 i kraft.

Denne ændringsbekendtgørelse, der er udstedt den 10. december 1990, medfører alene en ændring af skema F.B. 11, hvor passivpost 1.5. »Særlige indlånsformer« får en ny underpost 1.5.10. »Gevinstopsparingskonti«. Bekendtgørelsens tekstdel er ligeledes ændret i overensstemmelse hermed.

Bestemmelserne i den nye ændringsbekendtgørelse finder kun anvendelse på pengeinstitutternes årsregnskaber for 1990.

Den 1. januar 1991 træder en ny regnskabsbekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter m.v. i kraft. Denne bekendtgørelse, der implementerer Rådets direktiv af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (86/635/EØF) i dansk regnskabslovgivning, erstatter alle nugældende regnskabsbekendtgørelser.

Tilsynet vil i januar måned 1991 udsende en vejledning til institutterne vedrørende månedsbalancerne/månedsstatistikken.

1.2. Indsendelse til tilsynet

1.2.1. Foreløbige årsregnskaber

Et af formålene med indberetning af foreløbig resultatopgørelse og status m.v. (FB-regnskab) er at give tilsynet mulighed for at gennemse, om opstillingen er i overensstemmelse med de fastsatte fællesformer og god regnskabsskik. Det er derfor vigtigt, at det indberettede materiale er forsynet med de noter ud over standardnoterne, som pengeinstituttet agter at medtage i det endelige årsregnskab.

Pengeinstitutterne skal indsende foreløbige årsregnskaber for

a. pengeinstituttet selv. Skemaerne F.B. 1-29 indberettes maskinelt. Skemaerne F.B. 30-35 samt noter ud over standardnoterne indberettes på papir i 2 eksemplarer.

b. pengeinstitutkoncernen, hvis pengeinstituttet er moderselskab i en koncern. Regnskabet indberettes på papir i 2 eksemplarer og udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om pengeinstitutters aflæggelse af koncernregnskab af 20. december 1985.

Pengeinstitutterne skal ikke

a . indberette foreløbige årsregnskaber for eventuelle datterselskaber.

b . indberette F.B. 8-14 for instituttets udenlandske filialer.

c . indberette F.B. 8-14 for instituttet eksklusive udenlandske filialer.

Tilsynet vil inden 8 bankdage efter at have modtaget de(t) foreløbige årsregnskab(er) kontakte pengeinstituttet, såfremt der skal foretages ændringer i resultatopgørelse og status. Dette gælder, uanset om de(t) pågældende årsregnskab(er) måtte være offentliggjort.

Fristen løber fra det tidspunkt, hvor tilsynet har modtaget det senest fremsendte/indberettede materiale. Det skal i denne forbindelse oplyses, at tilsynet først har det maskinelt indberettede materiale i hænde 1 arbejdsdag efter, at det er indberettet til CMA.

Såfremt pengeinstituttet foretager ændringer i et allerede indberettet foreløbigt årsregnskab, løber påny en 8-dages frist fra det tidspunkt, tilsynet har modtaget det senest indberettede materiale.

Tilsynet skal henstille, at mindre ændringer/rettelser til skemaerne F.B. 1-29 indberettes på vedlagte rettelsesskema. Kun større ændringer/rettelser til skemaerne bør indberettes maskinelt. Alle ændringer/rettelser til F.B. 30-35 indberettes på papir.

1.2.2. Endelige årsregnskaber og revisionsprotokollater

Til tilsynet skal pengeinstituttet inden udgangen af marts måned 1991 indsende et revideret og af bestyrelsen godkendt endeligt årsregnskab samt eet af bestyrelsen underskrevet revisionsprotokollat vedrørende årsregnskabet 1990 udarbejdet af de valgte revisorer (jf. iøvrigt lovens § 37, stk. 1). Pengeinstitutter, der har intern revision skal herudover indsende en kopi af det interne revisionsprotokollat vedrørende årsregnskabet. Regnskabet indsendes på FC-formularerne underskrevet af direktionen, bestyrelsen og revisionen bilagt erklæring om, at det endelige årsregnskab er i overensstemmelse med det indberettede foreløbige årsregnskab (se følgeskrivelse). Underskrifterne må ikke være fotokopierede.

For pengeinstitutkoncerner indsendes ligeledes inden udløbet af marts måned 1991 et revideret og af bestyrelsen godkendt endeligt årsregnskab. Regnskabet udarbejdes i overensstemmelse med forskrifterne i koncernregnskabsbekendtgørelsen.

Endelig indsendes for såvel indenlandske som udenlandske datterselskaber inden udgangen af marts måned 1991 et revideret og af datterselskabets bestyrelse godkendt endeligt årsregnskab. Regnskabet indsendes på FC-blanketter.

Regnskabet skal være underskrevet af selskabets bestyrelse, direktion og valgte revisorer. Dette indebærer, medmindre instituttet af tilsynet har fået meddelt dispensation fra lovens § 36, stk. 2, at de samme revisorer, der underskriver pengeinstituttets regnskab, også skal underskrive datterselskabets regnskab. Dette gælder også for udenlandske datterselskaber.

Der skal ikke indsendes revisionsprotokollater for datterselskaberne.

For børsmæglerselskaber, der er datterselskaber af pengeinstitutter, skal ikke indsendes regnskab på FC-blanketter. Årsregnskaber for datterselskaber, der er børsmæglerselskaber, udarbejdes og indsendes i overensstemmelse med reglerne i regnskabsbekendtgørelsen for børsmæglerselskaber.

Det henstilles, at alle underskrifter i de endelige årsregnskaber suppleres med navnet i maskinskrift.

1.2.3. Generalforsamling/repræsentantskabsmøde

Dirigenten for generalforsamlingen eller i sparekasser det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet/koncernregnskabet er forelagt til godkendelse, skal umiddelbart efter forsamlingens/mødets afholdelse overfor tilsynet give oplysning om årsregnskabet/koncernregnskabet er vedtaget uden ændringer. Den samme pligt påhviler dirigenten for den generalforsamling/det repræsentantskabsmøde, hvor datterselskabsregnskaberne forelægges til godkendelse.

Hvis forsamlingen/mødet har vedtaget ændringer i det af bestyrelsen godkendte regnskab, skal dirigenten inden 8 dage efter forsamlingens/mødets afholdelse til tilsynet indsende det endelige regnskab, således som det er godkendt af generalforsamlingen eller repræsentantskabet, med angivelse af de ændringer, der er foretaget (jf. lovens § 37, stk. 2).

1.4. Trykte årsregnskaber.

Såfremt pengeinstituttet lader årsregnskabet (for pengeinstituttet, koncernen, datterselskaber) trykke, skal tilsynet anmode om at få tilsendt 2 eksemplarer af de trykte årsregnskaber.

2. STATUS.

2.1. Værdiansættelsen af aktiver

Værdiansættelsen af aktiver skal med de præciseringer, der fremgår af dels regnskabsbekendtgørelsen og dels denne vejledning, foretages under iagttagelse af reglerne i bank- og sparekasselovens §§ 31 og 32.

Værdiregulering af fastforrentede aktiver herunder udlån kan kun undlades i de tilfælde, hvor disse aktiver såvel økonomisk som juridisk kontraktligt er knyttet til tilsvarende passiver på en sådan måde, at pengeinstituttets gældsforpligtelse i en likvidationssituation fuldt ud vil kunne indfries ved realisation

af de modsvarende aktiver.

Ved værdiansættelse af papirer, der er noteret på Københavns Fondsbørs, anvendes »alle handler« som den officielt noterede kurs.

2.1.1. Obligationer

Obligationer kan ifølge bank- og sparekasselovens § 32, stk. 1, højst optages til kursværdien ultimo.

2.1.2. Pantebreve

Pantebreve må ifølge bank- og sparekasselovens § 32, stk. 5, højst optages til deres værdi i handel og vandel. En vejledning til værdiansættelsen kan findes i pengeinstitutternes pantebrevsstatistik, der oplyser om effektive rentesatser for nyudstedte standardpantebreve. Statistikken udsendes gennem Finansrådet.

2.1.3. Unoterede aktier

Unoterede aktier værdiansættes højst til indre værdi, jf. reglerne i regnskabsbekendtgørelsen. Tilsynet kan dog acceptere, at aktier erhvervet som led i medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder (jf. BSL § 1, stk. 4) i erhvervelsesåret og næstfølgende år optages til anskaffelseskursen, såfremt denne af pengeinstituttets eksterne revisorer vurderes som en realistisk handelspris under hensyntagen til en forsigtig vurdering af indtjeningspotentialet i virksomheden.

I en note til aktivpost 7 angives værdien af disse unoterede aktier fordelt på erhvervelsesår. Endvidere angives i noten forskellen mellem de nævnte aktiers bogførte værdi og indre værdi.

2.1.4. Faste ejendomme

Med hensyn til vurderingen af ejendomme henvises til bank- og sparekasselovens § 31, herunder bestemmelsen i stk. 1, hvorefter en ejendom ikke må optages til en højere værdi end anskaffelsesprisen med tillæg af beløb, der er anvendt til forbedringer, og stk. 3, hvorefter god regnskabsskik er afgørende for, om en ejendom skal nedskrives.

En ejendom kan opskrives til den offentlige ejendomsværdi eller kontantværdien, som den fremgår af den seneste årsregulering, såfremt værdiforøgelsen må antages at være af varig karakter. I tilfælde, hvor pengeinstituttet har foretaget opskrivninger af en eller flere af sine ejendomme, og den offentlige kontante ejendomsværdi (eller kontantværdien, som den fremgår af en efterfølgende årsregulering), for de pågældende ejendomme er lavere end den bogførte værdi ultimo foregående regnskabsår, skal der foretages nedskrivning af ejendommen(e) til den nye lavere ejendomsværdi.

I tilfælde, hvor et pengeinstitut har indgået et »sale and lease back« arrangement, og hvor lejen må skønnes at være højere end en normal markedsleje, skal denne merforpligtelse tilbagediskonteret til opgørelsestidspunktet afskrives og passiveres. Denne afskrivning kan foretages som en kapitalbevægelse analogt med nedskrivning af fast ejendom.

2.1.5. Goodwill

Tilsynet kan acceptere, at de pengeinstitutter, der måtte ønske det, i årsregnskabet for 1990 opløser deres pengeinstitutrelevante goodwillposter over kapitalbevægelser.

2.1.6. Udækkede positioner

Der skal erindres om, at tilsynet skal have skriftlig meddelelse før et pengeinstitut begynder at opgøre de udækkede positioner fra uafviklede fondsterminsforretninger m.v. på grundlag af retningslinierne i afsnit 2 i regnskabsbekendtgørelsens bilag 1 underbilag 3.

2.2. Værdiansættelsen af passiver.

2.2.1. Indlån

Kursregulering af uopsigelige fastforrentede indlån denomineret i kroner må ikke finde sted.

Valutakursregulering af indlån skal finde sted som anført i regnskabsbekendtgørelsens bilag 1.

2.2.2. Vedtægtshjemlede kursreguleringsfonde og andre reservationer

Tilsynet skal anmode de pengeinstitutter, der stadig har vedtægtshjemlede kursreguleringsfonde om at opløse disse ved aflæggelsen af årsregnskabet for 1990.

Begrundelsen er, at resultatopgørelsens post 10 »Overført til vedtægtshjemlet kursreguleringsfond« ikke indgår i den nye regnskabsbekendtgørelse, der træder i kraft 1. januar 1991.

Tilsynet skal med tilsvarende begrundelse henstille til de pengeinstitutter, der har uopløste kursreservationer på noterede obligationer og aktier henholdsvis på valutamellemværender, om at tilbageføre disse over post 11.1. respektive post 11.2 i resultatopgørelsen.

3. RESULTATOPGØRELSEN.

3.1. Arbejdsmarkedsbidrag

Pengeinstituttets udgift til arbejdsmarkedsbidrag skal i 1990 udgiftsføres under resultatopgørelsens post 5.2. »Lønninger m.v. til personale«.

3.2. Indskydergarantifonden

Indbetalinger til indskydergarantifonden i 1990 samt reguleringer vedrørende tidligere års indbetalinger skal i årsregnskabet føres under resultatopgørelsens post 7.3. »Ekstraordinære udgifter«.

Hvis pengeinstituttet ikke har foretaget indbetalinger, men afgivet forskrivning for egenkapital, skal denne bogføres som en garanti.

3.3. Afskrivninger og hensættelser

3.3.1. Generelt

Tilsynet skal alvorligt indskærpe nødvendigheden af, at såvel store som små engagementer nøje gennemgås med henblik på at vurdere, hvilken risiko for tab, der hviler på dem.

Ved vurderingen skal der ikke alene tages hensyn til den øjeblikkelige situation, men også virksomhedens/låntagerens fremtidsudsigter.

Hensættelsesbehovet skal særligt nøje vurderes i situationer, hvor pengeinstituttet har nedsat eller nulstillet renten på kreditter m.v. som følge af debitors økonomiske problemer. Dette gælder, hvad enten kunden har fået meddelelse om denne nedsættelse eller ej.

3.3.2. Mindre og ensartede engagementer

Med hensyn til mindre og ensartede engagementer kan tilsynet acceptere, at hensættelserne foretages på basis af statistiske beregninger over debitorrisikoen.

Kravet om ensartethed går både på debitorkategori og lånekategori.

Hvis et pengeinstitut vælger at estimere hensættelsesbehovet på mindre og ensartede engagementer på basis af statistiske metoder, skal pengeinstituttet overfor tilsynet, f.eks. i forbindelse med en inspektion, kunne dokumentere, at disse hensættelser er tilstrækkelige til at dække den på engagementerne hvilende risiko.

Den statistiske metode må kun anvendes, såfremt foretagelse af direkte individualiserede hensættelser vil være forbundet med meget store omkostninger.

3.3.3. Konstaterede tab

Tilsynet skal vedrørende konstaterede tab bemærke, at

1) Beløb vil kunne fjernes fra hensættelseskonti efter konstatering af tab.

2) Ved anvendelse af begrebet »konstatering af tab« forstår tilsynet, at det enkelte pengeinstitut efter en konkret vurdering af et givet engagement når frem til den opfattelse, at det på hensættelseskontoen stående beløb (eller en del heraf) aldrig vil indgå til dækning af det lidte tab det være sig ved realisation af pant, udbetaling af dividende eller lignende.

3) Det er efter tilsynets opfattelse ikke et ubetinget krav, at der forud for tabskonstateringen foreligger konkurs, betalingsstandsning, eller om der er indgået akkord eller lignende.

4) Det er fra tilsynets side et krav, at der fra pengeinstituttets side efterfølgende skal kunne redegøres for de beløb, der er fjernet fra hensættelseskonti som endeligt tabt. En sådan redegørelse skal rumme oplysning om beløb, debitors navn, tidspunkt for debitering af hensættelseskonto samt begrundelsen for konstatering af tabet.

3.3.4. Tilgodehavender i udlandet

Pengeinstituttet skal gennemgå disse fordringer for at afdække en eventuel risiko på den enkelte korrespondent og det enkelte land med henblik på at foretage de nødvendige hensættelser. Opmærksomheden henledes på, at der skal hensættes tilstrækkeligt til imødegåelse af tab på grund af de særlige risici (landerisici) på fordringer i gældstruede lande. Risikoen på fordringer i disse lande består dels i risikoen på debitor eller udsteder og dels i risikoen for, at debitor eller udsteder ikke kan honorere sine forpligtelser på grund af valutarestriktioner eller andre transfereringsproblemer (country transfer risk).

Afgørende for, om der er tale om en landerisiko, er den geografiske lokalisering af låntagers eller udsteders aktiver, som skal anvendes til at servicere lånet. En oversigt over gældstruede lande vedlægges som bilag 1.

Størrelsen af landerisikoen afhænger af erfaringerne med og forventningerne om betalingsforsinkelser, gældssaneringsaftaler, moratorier etc. Ved fordringer forstås i denne forbindelse udlån, garantier, værdipapirer og finansielle instrumenter med modparter i gældstruede lande. Der kan ses bort fra handelsfinansiering med en løbetid på under eet år.

Pengeinstitutter med fordringer i gældstruede lande anmodes om sammen med indsendelse af FB-regnskabet til tilsynet at indsende følgende oplysninger på koncernniveau opgjort land for land

1. Bruttofordring (udlån, garantier, korrespondenter og værdipapirer) eksklusive handelsfinansiering < 1 år.

2. Pengeinstituttets hensættelse (inkl. underkurs på værdipapirer) pr. 31. december 1990 på denne fordring i kr.

3. Pengeinstituttets hensættelse og underkurs pr. 31. december 1990 i % af fordringen.

Lande, hvor den samlede fordring er mindre end 1 mio.USD., kan opgøres under eet.

3.3.5. Tilbageføring af tilskrevne renter

Ifølge regnskabsbekendtgørelsen må tilbageføring af tilskrevne renter ikke finde sted, idet tilskrevne renter altid skal tages til indtægt i resultatopgørelsen. For debitorer, der har standset betalingerne eller er erklæret konkurs, bør indtægtsføring af renter dog ophøre i det omfang, renten kan anses for uerholdelig. Indgår renten alligevel på et senere tidspunkt, skal den indtægtsføres under resultatopgørelsens post 1.1 Rente og provision af udlån.

4. BOGFØRING AF SPECIELLE FORRETNINGER.

4.1. NIF/RUF/MOFF's m.fl.

I tilfælde, hvor et pengeinstitut står som »underwriter« på en sådan facilitet, skal pengeinstituttets forpligtelse bogføres efter følgende retningslinier

Hvis faciliteten har form af en tegningsgaranti, det vil sige pengeinstituttet forpligter sig til at aftage værdipapirer, som debitor ikke kan afsætte på markedet, skal hele forpligtelsen bogføres som en garanti analogt med en tegningsgaranti.

Hvis faciliteten derimod har karakter af en kassekreditlignende kreditfacilitetsramme, skal pengeinstituttet kun bogføre det faktiske trukne beløb på faciliteten.

I »blandede« faciliteter, det vil sige faciliteter, hvor der både indgår en tegningsgaranti og en kassekreditlignende kreditfacilitet, bogføres »delfaciliteterne« efter ovenstående regler.

4.2. Swaps

Rentebetalinger i renteswap- respektive valutaswapforretninger må ikke modregnes i renter af de forretninger, som de er indgået til dækning af.

Rente af rente- og valutaswapforretninger periodeafgrænses og posteres brutto under »øvrige renteindtægter« respektive under »øvrige renteudgifter«.

Hovedstolen i en valutaswapforretning behandles som en valutaterminsforretning.

De enkelte swapkontrakter kursreguleres opgjort til markedsværdien (»mark-to-market«).

Markedsværdien føres i balancen under »andre aktiver« respektive »andre passiver«. Markedsværdien opgøres som forskelsbeløbet mellem den tilbagediskonterede nutidsværdi af swapforretningens fremtidige rentebetalinger (til etableringstidspunktets rente/valutakurser) og af en tilsvarende swapforretnings rentebetalinger indgået på opgørelsesdagens rente/valutakurser. Ved en tilsvarende swapforretning forstås en swapforretning med samme hovedstol, restløbetid og rente-cash flow.

Denne kursregulering foretaget for hele swapporteføljen posteres under resultatopgørelsens post 8.3. Kursgevinst/tab på pantebreve m.v.

Pengeinstitutter, der har indgået swapforretninger, og hvor kursreguleringen på disse numerisk er større end kursreguleringerne på pantebrevsbeholdningen, kan i det offentliggjorte og trykte regnskab betegne resultatopgørelsens post 8.3. som »Resultat af finansielle instrumenter«.

Pengeinstituttet kan undlade at kursregulere swap-forretninger, der opfylder følgende betingelser

A. Swap-forretningen er indgået til dækning af renterisikoen på et fast forrentet passiv.

B. Kursreguleringen på swap-forretningen opgjort efter reglerne i afsnit 4.2.1. ækvivalerer en kursregulering af det pågældende passiv, hvis dette blev opgjort mark-to-market. Tilsynet forudsætter herved, at det pågældende passiv ikke efter reglerne i vejledningens afsnit 2 er matchet med et fastforrentet aktiv, således at pengeinstituttet undlader at kursregulere aktivet, jf. bemærkningerne i afsnit 2.1. om fastforrentede aktiver.

Pengeinstitutter, der har indgået swapaftaler, skal i noter til resultatopgørelsens post 1.6 Øvrige renteindtægter, post 2.5. Øvrige renteudgifter, post 8.3. Kursgevinst/kurstab på pantebreve m.v., aktivpost 12 respektive passivpost 6, specificere

a . Den samlede bruttovolumen af instituttets swapportefølje.

b . Markedsværdien af instituttets swapportefølje.

c . Hvor stor en del af swapporteføljen, der er kursreguleret efter reglerne i afsnit 4.2.1.

d . Den borførte renteindtægt henholdsvis renteudgift fra instituttets swapforretninger.

e . Den bogførte kursregulering af swapporteføljen.

4.3. Forward Rate Agreements (FRA).

For pengeinstitutternes handler med Forward Rate Agreements (» f remtidige r ente a ftaler«) i danske kroner gælder indtil udløbetaf 1990 følgende regler

1) Aftaleperioden for en FRA-aftale må højst udgøre 6 måneder.

2) Det samlede køb og salg af FRA-aftaler, indregnet med aftalebeløbet og opgjort brutto, må ikke overstige 300 % af pengeinstituttets ansvarlige kapital, jf. BSL §§ 21-22.

3) En eventuel nettorenteforpligtelse, opgjort »mark-to-market« på samtlige køb og salg, medtages i balancen under passivpost 6.3.2. med modpostering under aktivpost 12.1.

4) Et eventuelt nettorentetilgodehavende, opgjort »mark-to-market« på samtlige køb og salg, medtages ikke i balancen.

5. DISPENSATIONER FOR DATTERSELSKABER

5.1. Generelt

Efter bank- og sparekasselovens § 48a, stk. 3, finder de for pengeinstitutterne gældende regnskabsbestemmelser tillige anvendelse på pengeinstitutternes datterselskaber, medmindre der i henhold til § 48a, stk. 6 er givet dispensation.

Pengeinstitutterne skal således for hvert enkelt datterselskab til tilsynet indsende et FC-regnskab. Endvidere skal indsendes 2 eksemplarer af det trykte regnskab, hvis instituttet lader datterselskabets regnskab trykke.

Pengeinstitutterne skal derimod ikke indsende FB-regnskaber for datterselskaberne.

Datterselskaberne har mulighed for at opnå dispensation fra BSL kapitel 7 (afsnit 5.2), dispensation fra BSL § 36, stk. 1 (afsnit 5.3) samt dispensation fra BSL § 36, stk. 2 (afsnit 5.4).

5.2. Dispensation fra BSL kapitel 7

Tilsynet vil på baggrund af konkrete og individuelle ansøgninger være positivt indstillet på at meddele datterselskaber, der er ejendomsselskaber, og selskaber omfattet af BSL § 1, stk. 4, dispensation fra regnskabsbestemmelserne i BSL kapitel 7 bortset fra BSL § 36 og § 37, stk. 1, 1-2 pkt. (for så vidt angår dispensation fra BSL § 36 se afsnittene 5.3-5.4).

Såfremt der meddeles dispensation, skal datterselskaber med hjemsted i Danmark aflægge årsregnskab under iagttagelse af reglerne i Årsregnskabsloven af 10. juni 1981 med senere ændringer. Datterselskaber med hjemsted i udlandet skal, hvis dispensation gives, aflægge regnskab efter lovgivningen på hjemstedet.

Med hensyn til datterselskaber, der er ejendomsselskaber, vil tilsynet betinge dispensation af, at bank- og sparekasselovens regler om værdioptagelsen af faste ejendomme samt afsnit 2.1.4. i denne vejledning finder anvendelse.

For så vidt angår selskaber, der af pengeinstituttet er overtaget i henhold til BSL § 1, stk. 4, er det tilsynets praksis, at dispensation kun gives for det regnskabsår, hvori overtagelsen finder sted.

Tilsynet skal fremhæve, at de nævnte dispensationer kun vil være gældende til og med udgangen af 1990.

Efter 1. januar 1991 vil virksomheder omfattet af bank- og sparekasselovens § 1a, stk. 1, kunne friholdes fra at indgå i koncernregnskabet medmindre Finanstilsynet i medfør af lovens § 37a, stk. 10, har resolveret, at datterselskaber omfattet af § 1a, stk. 1, skal indgå i koncernregnskabet. Datterselskaber, der driver forsikringsvirksomhed eller accessorisk virksomhed kan friholdes fra at indgå i koncernregnskabet, hvis tilsynet ud fra en konkret ansøgning har meddelt dispensation i medfør af lovens § 37a, stk. 11.

5.3. Dispensation fra BSL § 36, stk. 1

Tilsynet er endvidere indstillet på at give dispensation fra kravet i bank- og sparekasselovens § 36, stk. 1 om to revisorer, når der er tale om datterselskaber af ubetydelig størrelse i forhold til moderselskabet (pengeinstituttet) under forudsætning af, at datterselskabets regnskab revideres af en af pengeinstituttets statsautoriserede revisorer.

Tilsynet skal oplyse, at dispensationer fra lovens § 36, stk. 1, kun vil være gældende efter 1. januar 1991, hvis datterselskabet iøvrigt eller efter meddelt dispensation ikke omfattes af lovens § 37a, stk. 8, jf. iøvrigt bemærkningerne i afsnit 5.2.2.

5.4. Dispensation fra BSL § 36, stk. 2

Endeligt vil tilsynet, når ganske særlige forhold gør sig gældende, kunne meddele dispensation fra kravet i bank- og sparekasselovens § 36, stk. 2, om at revisionen af datterselskaber udføres af moderselskabets revisorer.

Meddelte dispensationer fra lovens § 36, stk. 2, vil også være gyldige efter 1. januar 1991, idet indholdet af den nye lovs § 34, stk. 2 og stk. 3 er helt identisk med den gamle lovs § 36, stk. 2 og 3.

5.5. Andre dispensationer

Andre ansøgninger om dispensation fra bank- og sparekasselovens § 48a, stk. 3, vil tilsynet tage stilling til ud fra en nærmere vurdering af de enkelte ansøgninger.

5.6. Vejledning i øvrigt

En af tilsynet meddelt dispensation vil blive meddelt skriftligt.

Ved alle dispensationsansøgninger skal datterselskabets vedtægter og årsregnskab for 1989 vedlægges.

Det skal bemærkes, at årsregnskaber for 1990 skal indsendes til tilsynet også for de selskaber, der får meddelt en eller flere af ovennævnte dispensationer.

6. KONCERNREGNSKAB.

Selskaber, der i henhold til bekendtgørelse om bankers og sparekassers aflæggelse af koncernregnskab omfattes af koncernbegrebet, skal medtages i koncernregnskabet.

Hvis et pengeinstitut imidlertid kun har et enkelt eller flere datterselskaber, som alle for så vidt angår vurderings- og regnskabsregler har fået meddelt dispensation fra BSL kapitel 7 bortset fra §§ 36 og 37, stk. 1, 1-2 pkt. (jf. afsnit 5.2), så kan § 4 i bekendtgørelse om pengeinstitutters aflæggelse af koncernregnskab finde anvendelse, det vil sige koncernregnskabet udarbejdes som en koncernredegørelse.

Hvis et pengeinstitut har flere datterselskaber, hvor eet eller flere, men ikke alle datterselskaber har fået meddelt nævnte dispensation, skal følgende regler iagttages

a. For moderselskabet og de »ikke-fritagne« datterselskaber udarbejdes et koncernregnskab i overensstemmelse med reglerne i koncernregnskabsbekendtgørelsens §§ 2 og 3.

b. For de i litra nævnte virksomheder og de »fritagne« virksomheder udarbejdes en koncernredegørelse i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsens § 4, dog således at der i denne sammenhæng ved »moderselskaber« i § 4, stk. 2, forstås »de virksomheder, der indgår i koncernregnskabet udarbejdet efter bekendtgørelsens § 3«.

c. I en note til koncernredegørelsen angives for hvert enkelt »fritaget« datterselskab begrundelserne for, at dette ikke indgår i regnskabet udarbejdet efter bekendtgørelsens § 3.

Også koncernregnskabet skal indsendes til tilsynets forudgående gennemgang, jf. bemærkningerne under afsnit 1.2.

Konsolideringen skal udover iagttagelse af reglerne i koncernregnskabsbekendtgørelsen foretages i overensstemmelse med de regler der iøvrigt gælder for pengeinstitutter. Eksempelvis skal kursreguleringen af hele koncernens obligationsbeholdning indgå under resultatopgørelsesposten »Kursreguleringer«.

Det skal dog bemærkes, at hvis datterselskaber i medfør af de regnskabsbestemmelser, de er underkastet, er fritaget for at foretage en opsplitning af kursreguleringen af obligationsbeholdningen på en renteniveauafhængig del respektive en løbetidsafhængig del, skal hele kursreguleringen af datterselskabets obligationsbeholdning betragtes som renteniveauafhængig.

Opmærksomheden skal henledes på, at i fodnoten til koncernregnskabets status, skal første punkt: »Koncernen har mellemværender, der indgår i Danmarks internationale likviditet med ...« ikke udfyldes.

7. REVISIONEN

7.1. Revisionens gennemførelse

Tilsynet skal her henvise til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 746 af 5. december 1989 om revisionens gennemførelse i pengeinstitutter, der afløser bekendtgørelse nr. 585 af 29. november 1974 om revisionens gennemførelse i banker og sparekasser.

Tilsynet skal anmode om, at beskrivelsen af de 10 største engagementer, af andre engagementer, der overstiger 15 % af instituttets egenkapital og af øvrige engagementer, der har givet anledning til væsentlige bemærkninger (jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3-5) som minimum bør omfatte følgende faktuelle oplysninger

a. Tilsagt kredit- og garantiramme

b. Aktuelt træk

c. Tilsagt ramme for terminsforretninger m.v.

d. Urealiseret tab på fonds- og valutaterminsforretninger

e. Sikkerhedsstillelse

f. Hensættelse.

Denne beskrivelse skal suppleres med en verbal beskrivelse af hvert enkelt engagement omfattende som minimum revisors vurdering af

a. Værdien af de stillede sikkerheder

b. Debitors økonomiske forhold såfremt den tillægges betydning ved engagements vurderingen

c. Om der er behov for hensættelse/hensættelse udover det allerede foretagne til afdækning af den på engagementet hvilende risiko.

Engagementsbeskrivelserne skal afsluttes med revisors vurdering af, hvorvidt instituttets samlede hensættelser er tilstrækkelige til at dække den på engagementerne hvilende risiko.

7.2. Indskydergarantifonden

Tilsynet skal endvidere henvise til § 3, stk. 6 i bekendtgørelse om indskydergarantifonden af 7. marts 1988, hvorefter det påhviler instituttets valgte revisorer at foretage en påtegning i revisionsprotokollen om bekendtgørelsens § 3, stk. 5 overholdes. Det vil sige en påtegning om, at instituttet kan beregne den enkelte kundes af indskydergarantiordningen dækkede nettoindlån, eller at pengeinstituttet er tilsluttet et edb-system, der kan foretage beregningen.

8. OFFENTLIGGØRELSESREGLER

Såvel pengeinstituttets som koncernens resultatopgørelse og status skal offentliggøres i et eller flere dagblade, som udkommer på pengeinstituttets hjemsted. Det er således ikke tilstrækkeligt at offentliggøre årsregnskabet i Statstidende.

Den i bank- og sparekasselovens § 37, stk. 3, omtalte godkendte fællesform for pengeinstitutternes årsregnskaber er fællesform FC.

For koncernerne er den godkendte fællesform indeholdt i bilaget til koncernregnskabsbekendtgørelsen.

Tilsynet dispenserer indtil videre fra kravet om offentliggørelse af datterselskabsregnskaber.

Erhvervs- og selskabsstyrelsen har overfor tilsynet oplyst, at pengeinstitutterne til styrelsen kun skal fremsende regnskaber for de selskaber, som pengeinstitutterne driver i medfør af bank- og sparekasselovens § 1, stk. 4.

9. VEJLEDNING VEDRØRENDE FORELØBIGT OG ENDELIGT ÅRSREGNSKAB.

FB 11 post 1.5.10: ny post »Gevinstopsparingskonti«. Bemærk efterfølgende feltnumre er ændret. FB 11 skemaet skal være dateret 31.12.90. FB 31A - FB 32C: Man skal indskærpe, at - aktier indberettes med nominel værdi (ikke stk.) og i kr. - selskabets navn anføres - det bogførte beløb for aktierne afstemmes med statusposten. Man skal under hensyntagen til den vejleden de opstilling anmode om, at aktierne så vidt muligt indberettes i børslisteorden og med den samlede besiddelse for det enkelte sel skab. FB 35: Skemaet er udvidet med en ny udgiftspost 3.5. »I alt udgiftsført under post 3 Avance og kursregulering af fremmed valuta« (+/-). Bemærk efterfølgende feltnumre er ændret FB 35 skemaet skal være dateret 31.12.90 FC 11 nederst Man skal gøre opmærksom på, at dirigentens erklæring ikke nødvendigvis skal indsendes på skema FC 11, men kan indsendes ved sær skilt skrivelse.

FØLGESKRIVELSE VEDRØRENDE FORELØBIGT ÅRSREGNSKAB.

Den vedhæftede følgeskrivelse vedrørende foreløbigt årsregnskab (Fællesform B) m.m. skal vedlægges i udfyldt stand.

FØLGESKRIVELSE VEDRØRENDE ENDELIGT ÅRSREGNSKAB.

Den vedhæftede følgeskrivelse vedrørende endeligt årsregnskab (Fællesform C) m.m. skal vedlægges i udfyldt stand.

FINANSTILSYNET

--------------------------------------------------------------------

Pengeinstituttet År Ch.reg.nr. 1990 -------------------------------------------------------------------- FØLGESKRIVELSE vedr. det materiale, der fortsat indberettes til Finanstilsynet på papir. ! Ankomststempel ! Materialet skal så vidt muligt indsendes ! ! inden den 1. februar 1991 i 2 sæt. ! ! ! ! Hermed fremsendes (sæt x): Underskrift på skema FB 30. Opgørelse jvf. skema FB 31 A. Opgørelse jvf. skema FB 31 B. Opgørelse jvf. skema FB 32 A. Opgørelse jvf. skema FB 32 B. Opgørelse jvf. skema FB 32 C. Opgørelse jvf. skema FB 33 A. Opgørelse jvf. skema FB 33 B. Fordringer med nedsat rente på skema FB 34. Oplysninger vedr. puljeordninger på skema FB 35. Ekstra noter til årsregnskabet. (Noter som offentliggøres i det endelige årsregnskab, men ikke er indeholdt i FC 7-11). Foreløbig koncernregnskab/koncernredegørelse incl. noter.

--------------------------------------------------------------------

Eventuel henvendelse vedr. regnskabet kan ske til

--------------------------------------------------------------------

Navn Telf.nr. -------------------------------------------------------------------- Underskrift -------------------------------------------------------------------- FINANSTILSYNET -------------------------------------------------------------------- Pengeinstituttet År Ch.reg.nr. 1990 -------------------------------------------------------------------- FØLGESKRIVELSE VEDR. ENDELIGT ÅRSREGNSKAB Indsendes til tilsynet inden 8 dage efter bestyrelsens godkendelse og senest 3 må- ! Ankomststempel ! neder efter regnskabsårets udløb: ! ! ! ! ! ! Hermed fremsendes i 2 eksemplarer (sæt x): Endeligt årsregnskab, (FC 1-11) Eventuelt ekstra noter til årsregnskabet, som ikke er indeholdt i fællesform C. Erklæring om, at det endelige årsregnskab er i overens stemmelse med den insendte foreløbige resultatopgørelse og status, eller såfremt dette ikke er tilfældet en rede gørelse for, hvilke ændringer der er foretaget med angi velse af dato for rettelsen. Afskrift/fotokopi af revisionsprotokollatet vedr. års regnskabet. Afskrift/fotokopi af intern revisionsprotokol vedr. års regnskabet Trykt regnskab (med årsberetning). Årsberetning såfremt trykt regnskab ikke foreligger. Endeligt koncernregnskab/koncernredegørelse. Regnskaber for datterselskaber. Årsberetning for datterselskaber. (Såfremt datterselskabets årsberetning er indeholdt i moderselskabets årsberetning, indsendes meddelelse herom).

--------------------------------------------------------------------

Eventuel henvendelse vedr. regnskabet kan ske til

--------------------------------------------------------------------

Navn Telf.nr. -------------------------------------------------------------------- Underskrift -------------------------------------------------------------------- Ch.reg.nr. F.B.34 -------------------------------------------------------------------- Pengeinstituttets navn Fordringer med nedsat rente ------------------------------------------------------------------- Samlet tilgodehavende Bogført beløb med nedsat rente i status (**) -------------------------------------------------------------------- 1. 2. 3. 4. Udlån Ansvarlig Udlån Ansvarlig Aktivpost 8. indskuds- Aktivpost 8. indskuds kapital i kapital i andre virk- andre virk somheder end somheder end pengeinsti- pengeinsti tutter. tutter. Aktivpost 8.5 Aktivpost 8.5 Rente- Hele kr. Hele kr. Hele kr. Hele kr. sats: -------------------------------------------------------------------- 0%....... 1 7 13 19 Under 3%. 2 8 14 20 3% til 6% 3 9 15 21 4 10 16 22 5 11 17 23 I alt... 6 (*) 12 (*) 18 24 I alt hensat på ovenstående (1 - 3) + (2 - 4) ........ 25 (*) Heraf fordringer til retslig incasso 26 Øvrige fordringer til retslig incasso ................ 27

(**) Samlede tilgodehavender med nedsat rente efter fradrag af hensat beløb.

Ch.reg.nr. F.B.35 -------------------------------------------------------------------- Pengeinstituttets navn -------------------------------------------------------------------- Oplysninger vedrørende puljeordninger for regnskabsåret 19 Beløb -------------------------------------------------------------------- Hele kr. 1. Samlet indlån ultimo året tilknyttet en puljeordning. 1 2. Fordeling af puljeordningens aktivside ultimo året: 2.1 Beholdning af obligationer...................... 2 2.2 Beholdning af pantebreve........................ 3 2.3 Beholdning af aktier............................ 4 2.4 Beholdning af kontanter......................... 5 2.5 Beholdning af andet (specificeres i fodnote).... 6 I alt............................................... 7 3. Resultatposter der kan henføres til puljeordningen: Indtægtsposter 3.1 Rente af obligationer og udbytte af aktier m.v.. 8 3.2 Rente m.v. af pantebreve........................ 9 3.3 Kursgevinst/-tab (+/-).......................... 10 Udgiftsposter 3.4 I alt udgiftsført under post 2.1 Rente til indlån 11 3.5 I alt udgiftsført under post 3 Avance og kursregu lering af fremmed valuta (+/-).................. 12 3.6 I alt udgiftsført under post 8.5 Afkast til pensions puljedeltagere (+/-)............................ 13

4. Bogføringspraksis

Det ønskes oplyst, hvilket afkastningsprincip der benyttes for tilskrivning af afkast til puljedeltagerne (lagerprincip/modificeret realisationsprincip).

Ad punkt 2

Aktiverne skal ansættes til den værdi, de indgår med i status (lagerprincippet). Summen af posterne under punkt 2 skal stemme overens med punkt 1 (en eventuel forskelsværdi skal føres under post 2.5 Beholdning af andet).

Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1990 (* 1) (julebrev)

Statutory Text (3 Articles)

Need to analyze how this provision applies to your matter?