Legislator Case Law & Legislation
C19901003460 DK

Vejledning vedrørende jordarbejde i forbindelse med erhvervsdykning i henhold til dykkerloven § 13 (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1990 10034 Historic

Vejledning vedrørende jordarbejde i forbindelse med erhvervsdykning i henhold til dykkerloven § 13 (* 1)

Denne vejledning finder anvendelse på alt erhvervsdykkerarbejde, hvor dykkeren skal arbejde i gravede render, byggegruber eller lignende i havbunden.

1. Gravearbejdet skal ledes og overvåges af personer, som er fortrolige med arbejdet, og som har den fornødne indsigt og erfaring.

- Det må såvel fra den der anvender erhvervsdykkere samt fra dykkerens side iagttages, at hensynet til sikkerheden ikke tilsidesættes på grund af akkordarbejde.

2. Dykkeren skal medvirke til at skabe forsvarlige forhold ved at følge givne instrukser og sikkerhedsforanstaltninger.

3. Inden gravearbejdet påbegyndes, skal havbundens beskaffenhed om fornødent undersøges med bund- eller boreprøver. Det bør søges oplyst, om der findes tidligere udgravninger med løsere materialer samt om der findes el-ledninger, afløbsledninger eller lignende, og hvor de ligger.

4. Der skal udvises agtpågivenhed over for faren for jordskred på skråninger. Følgende skal tages i betragtning

- Havbundens beskaffenhed, sandåre eller vandførende lag.

- Rystelser, f.eks. fra sprængninger, pæleramning eller lignende.

- Særlige belastninger tæt ved udgravningen, f.eks. opstablede materialer eller oplagt jord.

5. Udgravningens kant skal i passende bredde holdes fri for materialer og genstande, som ved at falde ned kan være en fare for dykkeren i udgravningen.

6. Hvor udgravningen foretages med fri skrænt, skal denne have en sådan hældning, at farlige skred ikke kan indtræffe. Skrænten må ikke have mindre anlæg end angivet på bilag 1, med mindre der ved undersøgelse af havbunden på betryggende måde er godtgjort, at en stejlere skrænt er forsvarlig.

7. Udgravningen skal godkendes af dykkeren, forinden arbejde i den påbegyndes.

8. Bygherren skal kontrollere at denne vejledning er opfyldt i forbindelse med projektering af udgravninger samt ved udførelsen af disse.

Bilag I

1:50

Afstanden X skal mindst være 0,5 meter fra største rørdiameter, betonklods eller lignende for at sikre en forsvarlig bundbredde.

Fint sand: a = 2-3

Mellem- og groft sand: a = 2

Dynd: a = 1,5-2

Blødt ler: a = 1-1,5

Moræneler: a = 1

Specielt hårdt materiale: a = 0,5

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →