Vejledning om typegodkendelse af lystfartøjer og fartøjer til udlejning (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Vejledning om typegodkendelse af lystfartøjer og fartøjer til udlejning (* 1)
Typegodkendelse af lystfartøjer og af fartøjer til udlejning kan som fastsat i »Søfartsstyrelsens Tekniske forskrift nr. 29 af 13. december 1988, teknisk forskrift for udlejningsfartøjer« offentliggjort i »Meddelelser fra Søfartsstyrelsen nr. 7/88«, ske på følgende måde
a. Ved typegodkendelse udført af Søfartsstyrelsen.
b. Ved typegodkendelse udført af en af søfartsadministrationerne i Finland, Norge, Sverige eller Island i overensstemmelse med Nordisk Bådstandard.
c. Ved typegodkendelse udført af et af de i Danmark anerkendte klassifikationsselskaber, enten i overensstemmelse med Nordisk Bådstandard eller i overensstemmelse med det pågældende selskabs regler.
For tiden har Søfartsstyrelsen ikke resourcer til at foretage typegodkendelse af lystfartøjer eller udlejningsfartøjer, hvorfor man må henvise interesserede til at benytte de under b og c angivne metoder.
Opmærksomheden henledes dog på bestemmelsen i »Søfartsstyrelsens Tekniske forskrift nr. 29 af 13. december 1988, Teknisk forskrift for udlejningsfartøjer« hvor det fremgår at fritidsfartøjer der udlejes uden fører skal opfylde nævnte forskrift, men skal ikke synes af Søfartsstyrelsen - det er ejerens ansvar at disse regler er opfyldt.
Fritidsfartøjer der udlejes med fører/besætning anses for at være erhvervsfartøjer og skal, hvis de har en tonnage over 5 tons, synes af Søfartsstyrelsen inden de udlejes.
Det i Skibstilsynets Meddelelser nr. 406 indeholdte vedrørende typegodkendelse af lystfartøjer og fartøjer til udlejning ophæves.