Vejledning om mærkning af rejer og rejeprodukter Tillæg til cirkulære af 6. maj 1981 til fiskerikontrollen om mærkning af fisk og fiskevarer

Vejledning om mærkning af rejer og rejeprodukter Tillæg til cirkulære af 6. maj 1981 til fiskerikontrollen om mærkning af fisk og fiskevarer

I § 5, stk. 1, i lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jf. Fiskeriministeriets lovbekendtgørelse nr. 339 af 29. maj 1987, er der fastsat forbud mod at udbyde fisk og fiskevarer til salg under omstændigheder, der er egnet til at vildlede køberen eller modtageren med hensyn til bl.a. arten eller oprindelsen.

Også § 5, stk. 1, og § 17 i Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 613 af 16. september 1986 om mærkning af fisk og fiskevarer indeholder bestemmelser, hvorefter fisk og fiskevarer skal mærkes således, at der ikke opstår risiko for vildledning af forbrugeren for så vidt angår bl.a. arten eller oprindelsen.

Traditionelt har der ved forhandling i Danmark af rejer og rejeprodukter været tale om dybvandsrejer (arten Pandalus borealis) og hesterejer (arten Crangon crangon), som er sædvanligt forekommende i bl.a. de danske fangstområder. Imidlertid er der i de seneste år konstateret en stigende tendens til anvendelse af importerede rejer, som hidrører fra f.eks. det indiske ocean, den mexikanske golf og vestkysten ud for Sydamerika. Disse rejearter afviger i flere henseender så stærkt fra dybvandsrejer og hesterejer, at der er en væsentlig vildledningsrisiko, såfremt arten eller oprindelsen ikke klart fremgår af varernes mærkning.

Med henvisning hertil og efter sagens behandling i Fiskeriministeriets Kvalitetsudvalg meddeles det herved, at det kun anses for korrekt mærkning af detailemballage til rejer og rejeprodukter, bestemt til salg på hjemmemarkedet, såfremt mærkningen er suppleret - på holdbar, synlig, let læselig og let forståelig måde - med oplysning om rejearten eller de anvendte rejers oprindelsessted, medmindre der er tale om dybvandsrejer eller hesterejer.

Denne supplerende mærkningsangivelse skal anvendes ved hjemmemarkedssalg af alle de pågældende varer, dvs såvel ferske, dybfrosne som konserverede, herunder let- og helkonserverede, rejer.

Artsoplysning kan ske ved benyttelse af det latinske navn for rejefamilien, - slægten eller - arten, f.eks. »Penaeus« eller »Metapenaeus affinis«, og til oplysning om oprindelsesstedet kan der anvendes en almindeligt kendt eller let forståelig betegnelse for rejerne, f.eks. »Varmtvandsrejer«, »Chili-rejer« eller »Rejer fra den mexikanske golf«.

Såfremt rejerne eller rejeprodukterne indeholder flere forskellige rejearter skal dette fremgå af mærkningen, f.eks. ved benyttelse af betegnelsen »Blandede rejearter«, idet det ikke findes påkrævet med oplysning om hver enkelt rejeart, der indgår i varen.

Det bemærkes, at foranstående ikke omfatter mærkning af detailpakkede rejer og rejeprodukter, bestemt til eksport, hvor det må være den produktansvarlige, som skal sikre sig, at mærkningen er i overensstemmelse med vedkommende importlands mærkningsbestemmelser, bl.a. om vildledning.

Opmærksomheden henledes på, at tilsidesættelse af nærværende vejledning om supplerende mærkning af rejer og rejeprodukter, bestemt til salg på hjemmemarkedet, vil blive betragtet som overtrædelse af § 5, stk. 1, i loven om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer samt § 5, stk. 1, og § 17 i bekendtgørelsen om mærkning af fisk og fiskevarer.

Mogens Nielsen

Ingen