Cirkulære om indberetning af overenskomststridige arbejdsstandsninger og kollektive overtrædelser (* 1)
Table of Provisions (20)
Statutory Text (20 Articles)
§ 1. Overenskomststridige arbejdsstandsninger skal indberettes til Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet.
§ 2. Indberetningerne skal ske såvel telefonisk som skriftligt, for eksempel ved telefax eller ekspresbrev. Ved den skriftlige indberetning anvendes skema 1. Ved den telefoniske indberetning gives de oplysninger, der er nævnt i skemaet.
Stk. 2. Af hensyn til Finansministeriets videre behandling af sagen skal indberetningerne foretages straks.
§ 3. Samtidig med indberetningerne skal der udarbejdes en liste over deltagerne i arbejdsstandsningen. Til navnelisterne anvendes skema 2.
Stk. 2. Navnelisterne skal kun indsendes, hvis Finansministeriet anmoder om det til brug for sagens behandling i Arbejdsretten eller ved faglig voldgift.
§ 4. Tjenestemænds kollektive overtrædelser af tjenestemandslovens § 10 skal gennem vedkommende ministerium indberettes til Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet.
Stk. 2. Tjenestemandslignende ansattes kollektive overtrædelser af bestemmelser svarende til tjenestemandslovens § 10 skal indberettes til Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, når Tjenestemandsretten i henhold til tjenestemandslovens § 53, stk. 5, skal behandle sagen, og Finansministeriet er part i sagen for Tjenestemandsretten.
Stk. 3. Indberetningen, der foretages skriftligt, skal indeholde oplysning om tjenestested og formen for den kollektive overtrædelse samt om, hvilken årsag der angives til overtrædelsen.
§ 5. Samtidig med indberetningerne skal der udarbejdes en liste over deltagerne i den kollektive overtrædelse. Til navnelisterne anvendes skema 3.
§ 6. Indberetningerne og navnelisterne skal indsendes til Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, senest 7 dage efter overtrædelsens start.
§ 7. Finder vedkommende ministerium, at Finansministeriet bør anmode Tjenestemandsrettens formand om at give pålæg om ophør af overtrædelsen, gives der en foreløbig indberetning herom til Finansministeriet, eventuelt telefonisk. Indberetningen skal indeholde flest muligt af de oplysninger, der er nævnt i § 4, stk. 3, og i skema 3. Indberetning og navnelister indsendes herefter snarest muligt.
§ 8. Navnelister, jf. skema 2 og 3, udarbejdes særskilt for hvert overenskomstområde, for tjenestemænd og for tjenestemandslignende ansatte.
Organisationsansvar
§ 9. Hvis der efter den indberettende myndigheds opfattelse er grundlag for, at Finansministeriet i Arbejdsretten, under voldgiftsbehandling eller i Tjenestemandsretten gør gældende, at der foreligger organisationsansvar, skal dette fremgå af indberetningen. Eventuel skriftlig dokumentation skal i bekræftende fald vedlægges.
Lønafkortning
§ 10. Der skal foretages lønafkortning for den tid, hvori arbejdet har været nedlagt. For overenskomstansatte foretages fradraget efter reglerne i den enkelte overenskomst eller - hvis sådanne ikke findes - svarende til reglerne i Finansministeriets cirkulære nr. 54 af 19. marts 1979. For tjenestemænd mv. foretages fradraget efter reglerne i Finansministeriets cirkulære af 24. maj 1985 (LP.nr. 029/85) som ændret ved cirkulære af 20. februar 1987 (LP.nr. 015/ 87).
Opkrævning af bodsbeløb og bøder
§ 11. Vedkommende myndighed skal snarest inddrive bodsbeløb og bøder og indbetale dem til Finansministeriet. Beløbene inddrives i videst muligt omfang ved indeholdelse i lønnen.
Statistik
§ 12. Når arbejdsstandsningen eller den kollektive overtrædelse er ophørt, indsender institutionen til Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, oplysning om det faktiske omfang. Der oplyses om årsagen, varigheden, antallet af deltagere og disses fordeling efter ansættelsesform (overenskomstansatte, tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte). For overenskomstansatte oplyses endvidere overenskomsttilhørsforholdet.
Yderligere oplysninger
§ 13. Behandlingen af overenskomststridige arbejdsstandsninger og kollektive overtrædelser af tjenestemandslovens § 10 er nærmere beskrevet i Finansministeriets Vejledning nr. 34 af 17. januar 1991 om Overenskomststridige Arbejdsstandsninger mv. i Staten samt i Personaleadministrativ Vejledning. Tvivlsspørgsmål bedes forelagt for Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet.
§ 14. Cirkulæret har virkning fra 1. januar 1991.
Stk. 2. Finansministeriets cirkulære nr. 202 af 9. december 1981 (LP.nr. 133/81) og Finansministeriets cirkulære nr. 132 af 22. juli 1982 (LP.nr. 141/82) ophæves.
Finansministeriet
Administrations- og Personaledepartementet
Den 28. december 1990
P.M.V.
Finn Hoffmann
Kapitel I
Overenskomstansatte
Kapitel II
Tjenestemænd og visse tjenestemandslignende ansatte
Kapitel III
Fælles bestemmelser Særskilte navnelister
Kapitel IV
Ikrafttræden mv.
Cirkulære om indberetning af overenskomststridige arbejdsstandsninger og kollektive overtrædelser (* 1)
(* 1) Udsendt som APD.nr. 141/90