Cirkulære om overenskomst for sessionslæger i statens tjeneste 1989 (* 1)

Bilag 1

PROTOKOLLAT NR. 1

Vikarer for sessionslæger

I tilslutning til overenskomsten af 31. august 1990 mellem Finansministeriet og Foreningen af Speciallæger vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for sessionslæger er der mellem parterne opnået enighed om følgende bestemmelser om løn-og ansættelsesvilkår for vikarer for sessionslæger.

Almindelige ansættelsesforhold

§ 1. Overenskomsten omfatter fastansatte sessionslæger.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke

1) tjenestemænd,

2) pensionerede tjenestemænd fra

a) staten, folkeskolen, folkekirken,

b) kommuner,

c) statsfinansierede virksomheder,

d) koncessionerede virksomheder,

3) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

4) personer, der er fyldt 70 år.

Stk. 3. Ansættelse som sessionslæge forudsætter autorisation til selvstændig lægegerning og en yderligere uddannelse af mindst samme størrelse som svarende til nedsættelse i almen praksis. Der lægges ved ansættelsen vægt på en langvarig bred klinisk erfaring.

Stk. 4. Sessionslægens ansættelsesområde er Værnepligtsstyrelsen, og det faste tjenestested er den by, hvor den lokale afdeling af styrelsen er beliggende.

Sessionslægen er pligtig at forrette tjeneste, uanset hvor sessionen afholdes.

Ansættelse

§ 1. Sessionslægeoverenskomstens § 1, stk. 2 og 3, gælder for vikarer for sessionslæger, idet der dog undtagelsesvis vil kunne ske beskæftigelse af pensionerede og personer, der er fyldt 70 år, på protokollatets vilkår, hvis det ved opslag eller på anden måde har vist sig, at det ikke er muligt at fremskaffe andre vikarer.

Stk. 2. Endvidere gælder sessionslægeoverenskomstens § 1, stk. 4, idet dog tjenestestedet ved vikariater for indtil 2 uger er sessionsstedet.

Opslag

§ 2. Ansættelse som sessionslæge sker efter offentligt opslag.

Arbejdsområde

§ 2. Vikariater for indtil 3 måneder kan besættes uden opslag. Vikariater ud over 3 måneder opslås.

Ophør, opsigelse, sygdom

§ 3. Sessionslægen står til rådighed for sessionskommissionen og virker derudover som lægelig konsulent for Værnepligtsstyrelsen. Han giver på grundlag af en lægelig bedømmelse en indstilling om de værnepligtiges egnethed til værnepligtstjeneste. Endvidere afgiver sessionslægen udtalelse over indkomne lægeerklæringer og medvirker ved gennemgang af indkomne helbredsspørgehæfter. Sessionslægen bestemmer, hvilke attester og udtalelser der bør indhentes på grundlag af spørgehæfterne.

Løn

§ 3. Vikariatet ophører ved udgangen af den på forhånd aftalte periode. I øvrigt kan opsigelsen gensidigt finde sted med 14 dages varsel til udgangen af en måned ved vikariater, der har været opslået, eller fra dag til dag ved vikariater, der ikke har været opslået, jfr. § 2. Tilsvarende betragtes vikariater for indtil 3 månder som ophørt i forbindelse med sygdom, medens vikarer, der er ansat i vikariat ud over 3 måneder, oppebærer løn under sygdom for et tidsrum svarende til opsigelsesvarslet.

Løn, pension

§ 4. Den årlige løn for fuldtidsbeskæftigelse, hvorved forstås en arbejdstid svarende til normalt 38 timer (fra 1. september 1990 37 timer) ugentlig, udgør

Pr. 1/4-1989 og 1/4-1990 ------------------------ 324.280

Stk. 2. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid.

Stk. 3. Til ansatte, for hvem styrelsen i henhold til § 6 tilbageholder 5 pct. af de pensionsgivende løndele som egetbidrag til de ansattes pensionering, ydes et almindeligt, ureguleret pensionsgivende tillæg. Tillægget for ansatte efter stk. 1, udgør 904,80 kr. årlig.

Procentregulering

§ 4. Ved vikariater for 2 uger og derover udgør lønnen pr. arbejdsdag for fuldtidsbeskæftigelse, hvorved forstås en arbejdstid svarende til normalt 38 timer (fra 1. september 1990 37 timer) ugentlig, 7,6/1976 (fra 1. september 1990 7,4/1924) af den i sessionslægeoverenskomstens § 4 fastsatte løn. Hertil kommer procentregulering i henhold til sessionslægeoverenskomstens § 5.

For sådanne vikariater gælder endvidere sessionslægeoverenskomstens §§ 6 og 7 om pension og lønudbetaling mv. § 6 og § 7, stk. 1, 2. pkt. gælder dog ikke i tilfælde af beskæftigelse af pensionerede og personer, der er fyldt 70 år, jfr. protokollatets § 1, hvor der alene udbetales nettoløn.

Stk. 2. Ved vikariater for indtil 2 uger udgør timelønnen

Pr. 1/4-1989 ------------ 205,68 kr.

Pr. 1. september 1990 forhøjes timelønnen pr. 1. april 1989 som følge af arbejdstidsforkortelsen med 2,70 pct. Procentreguleringen følger de i sessionslægeoverenskomstens § 5 aftalte principper.

Sådanne vikariater omfatter mindst 4 timer pr. dags funktion som vikar. Såfremt vikarens arbejde strækker sig udover 4 timer, betales yderligere 1 timeløn pr. påbegyndt time.

Vikarer der er ansat for indtil 2 uger, honoreres for hvert fremmøde under hensyntagen til den korteste afstand mellem den pågældendes hjem (hovedarbejdssted) og tjenestestedet således: Årligt grundbeløb

Pr. 1/10 Afstand 1984 0 - 5 km 61,07 5 - 20 km 122,24 20 - 40 km 183,11 40 - 60 km 244,51 over 60 km 366,23

Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge

§ 5. Den samlede faste løn i henhold til denne overenskomst mv. forhøjes pr. 1. april 1989 med 17,2091 pct. og pr. 1. april 1990 med 18,0695 pct.

Stk. 2. Pr. 1. april 1990 foretages eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med de for tjenestemænd gældende regler.

Pension

§ 5. For vikariater for 2 uger og derover gælder sessionslægeoverenskomstens § 16.

Stk. 2. Ved vikariater for indtil 2 uger ydes til vikarer befordringsgodtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler for kørsel mellem vikarens hjem (hovedarbejdssted) og den pågældendes tjenestested.

Vilkår i øvrigt

§ 6. Som bidrag til sessionslægens pensionering betaler Værnepligtsstyrelsen indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år, 10 pct. af den i § 4 nævnte løn og procentregulering heraf. Endvidere tilbageholder Værnepligtsstyrelsen indtil samme tidspunkt i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af den samme løn.

Pensionsbidragene indbetales månedsvis til Lægernes Pensionskasse med angivelse af navn, stilling, ansættelsessted og tidsrummet, som beløbet vedrører.

Stk. 2. Der tilkommer ud over nævnte pensionsbidrag ikke den ansatte nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.

Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

§ 6. I øvrigt gælder §§ 3, 9, 13 og 17 i sessionslægeoverenskomsten.

PROTOKOLLAT NR. 2

I tilknytning til overenskomsten af 31. august 1990 mellem Finansministeriet og Foreningen af Speciallæger for sessionslæger er aftalt følgende

1. Fremtidige ændringer i karakteren af pensionskassens ydelser skal, inden de iværksættes, drøftes mellem overenskomstens parter.

2. Med virkning fra overenskomstens udsendelse gælder de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag og lønberegning, for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/ -beregning for tjenestemænd (LP.nr. 029/85). Der indbetales dog sædvanlige pensionsbidrag af årsbruttolønnen, hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.

PROTOKOLLAT NR. 3

I tilknytning til overenskomsten af 31. august 1990 mellem Finansministeriet og Foreningen af Speciallæger for sessionslæger er aftalt følgende

Til sessionslægestillingen med dertil knyttede administrative funktioner ved Værnepligtsstyrelsen i Tåstrup ydes et særligt årligt tillæg på 18.342,84 kr. (niveau oktober 1984).

§ 7. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler Værnepligtsstyrelsen såvel sit som sessionslægens pensionsbidrag til Lægernes Pensionskasse.

Stk. 2. Sessionslæger, som før 17. oktober 1979 har været forudlønnet, vil dog fortsat være at lønne månedsvis forud.

Arbejdstid mv.

§ 8. Lønnen i § 4 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til normalt 38 timer (fra 1. september 1990 37 timer) ugentlig.

Stk. 2. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelse fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.

Stk. 3. I forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen kan deltidsansattes arbejdstid nedsættes forholdsmæssigt, dog ikke til mindre end 15 timer ugen. Nedsættelsen skal ske med et varsel svarende til den ansattes opsigelsesvarsel, og nedsættelsen skal være sagligt begrundet i bevillingsmæssige, arbejdstilrettelæggelsesmæssige eller andre forhold.

Ferie

§ 9. Sessionslæger er omfattet af ferieloven.

Stk. 2. Ferien afholdes på dage, hvor der ikke er sessioner.

§ 10. Til ansatte, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 11/2 pct., der træder i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Stk. 2. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er det indkomstskattepligtige beløb for sessionslægevirksomhed i optjeningsåret med tillæg af

1) den ansattes egetbidrag til ATP og

2) den ansattes bidrag til AUD

Stk. 3. I det beløb, der er beregnet efter stk. 2 fradrages

1) udbetalt særlig feriegodtgørelse,

2) løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i stk. 5, samt

3) feriegodtgørelse (12,5 pct.) af løn for sådant merarbejde.

Stk. 4. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 2 og 3.

Stk. 5. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste nedsatte arbejdstid, men inden for den normale 38 timers (fra 1. september 1990 37 timers) arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 121/2 pct.

Løn under sygdom, militærtjeneste mv.

§ 11. Funktionærlovens regler om fratrædelsesgodtgørelse, løn under fravær på grund af sygdom og afskedigelse som følge af sygdom, indkaldelse til militærtjeneste samt efterløn finder anvendelse for ansatte efter denne overenskomst.

Graviditet, barsel og adoption

§ 12. Aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne under Centralorganisationernes Fællesudvalg om fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption finder anvendelse for ansatte efter denne overenskomst.

Uddannelse

§ 13. Sessionslæger er omfattet af Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirkulæreskrivelse af 23. juni 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale.

Opsigelse

§ 14. Ansættelsesforholdet kan fra sessionslægens side bringes til ophør med et varsel på 2 måneder til udgangen af et sessionshalvår, dog maksimalt 4 måneder.

Stk. 2. Ansættelsesforholdet kan fra Værnepligtsstyrelsens side bringes til ophør med et varsel på minimum 6 måneder med fratræden til udgangen af et sessionshalvår.

Praksisret

§ 15. Sessionslægen har ret til konsultation og konsiliær praksis uden for den daglige arbejdstid, men må ikke selvstændigt drive almen praksis for Den offentlige Sygesikring med tilmeldte gruppe 1-sikrede.

Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge

§ 16. De for statens tjenestemænd gældende regler vedrørende befordringsgodtgørelse og time- og dagpenge finder tilsvarende anvendelse for sessionslæger.

Stk. 2. Tjenestemændenes regler for benyttelse af befordringsklasser mv. på tjenesterejser gælder for sessionslæger, i det omfang disse hidtil har fulgt tjenestemændenes regler.

Ved flyrejser på oversøiske ruter godtgøres billetudgiften til businessclass eller tilsvarende.

Tjenestedragt, sekretærbistand og instrumentarium

§ 17. Værnepligtsstyrelsen stiller tjenestedragt og instrumentarium til rådighed for sessionslægen og yder denne den fornødne bistand til udførelsen af de med hvervet forbundne kontormæssige opgaver.

Diskretionspligt

§ 18. Sessionslægen skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som den pågældende i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver foreskrevet af den foresatte. Tavshedspligten ophører ikke med udtrædelse af statens tjeneste.

Opsigelse af overenskomsten

§ 19. Overenskomsten har virkning fra 1. april 1989 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1991.

København, den 31. august 1990

Foreningen af Speciallæger Finansministeriet

Erland Hansen/ P.M.V.

Martin Teilmann E.B.

Thorkild Rotenberg

Cirkulære om overenskomst for sessionslæger i statens tjeneste 1989 (* 1)

1. Finansministeriet og Foreningen af Speciallæger har indgået vedlagte overenskomst af 31. august 1990, der træder i stedet for overenskomsten af 9. august 1988.

Ændringer i forhold til de hidtidige bestemmelser er markeret med streger i margenen.

Almindelige bemærkninger

2. Tillæg i overenskomsten er anført med de pr. 1. oktober 1984 gældende grundbeløb, medmindre andet er nævnt.

3. Vedrørende opslag af stillinger henvises til kap. 17, pkt. 35, i Personaleadministrativ Vejledning (PAV).

4. Til protokollat nr. 1 om vikarer for sessionslæger bemærkes, at parterne er enige om, at der - såfremt Værnepligtsstyrelsen ønsker fast aftale med en enkelt læge om at stå til rådighed som vikar - så vidt muligt bør gives den pågældende læge adgang til lejlighedsvis funktion som sessionslæge af hensyn til vikarens rutinering.

5. I tilknytning til overenskomsten er der indgået et protokollat om pensionskassens ydelser og om lønfradrag (protokollat nr. 2) og et protokollat om sessionslægestillingen ved Værnepligtsstyrelsen i Tåstrup (protokollat nr. 3).

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, stk. 4. Overenskomstens område

Parterne er enige om, at der med det formål i videst muligt omfang at tilstræbe fuldtidsbeskæftigelse for samtlige sessionslæger, i overenskomstperioden optages forhandling mellem Værnepligtsstyrelsen og Foreningen af Speciallæger vedrørende udførelse af sessionslægeopgaver uden for egen afdeling.

Til § 3. Arbejdsområde

I sessionslægers arbejdstid indgår generel lægelig rådgivning af Værnepligtsstyrelsen og om fornødent af Indenrigsministeriet vedrørende udskrivning af værnepligtige. Retningslinierne for sådan rådgivende virksomhed fastsættes ved aftale mellem Værnepligtsstyrelsen og Foreningen af Speciallæger.

Til § 4. Løn

Der er ikke i overenskomsten optaget bestemmelser om særskilt vederlag for arbejde udover normal arbejdstid, jfr. § 4. For arbejde udover den i § 4 fastsatte normale arbejdstid tilkommer der ikke de pågældende overarbejdsbetaling, men for beordret og kontrollabelt merarbejde af større omfang vil der kunne ydes godtgørelse efter de for tjenestemænd i staten herom gældende regler, jfr. cirkulære nr. 206 af 10. november 1971.

Det bemærkes i denne forbindelse, at eventuelt merarbejdsvederlag til deltidsansatte sessionslæger beregnes på grundlag af den sædvanlige kvotatimeløn, d.v.s. 1/1976 (fra 1. september 1990 1/1924) af bruttoårslønnen, i det omfang merarbejdet ligger inden for den almindelige arbejdsnorm for fuldtidsbeskæftigelse.

Til § 7. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

Til ansatte kan der alene udbetales løn i henhold til overenskomsten med fradrag af eget pensionsbidrag.

Til § 14. Opsigelse

Det henstilles, at meddelelse til organisationen om opsigelse så vidt muligt fremsendes samtidig med, at opsigelsen meddeles til den ansatte. Meddelelse til organisationen skal gives, selv om den ansatte har fremsat anmodning om, at en sådan meddelelse ikke gives.

Ikrafttræden

6. Cirkulæret har virkning fra 1. april 1989. Samtidig ophæves cirkulære af 9. august 1988 (LP.nr. 63/88) om overenskomst for sessionslæger og vikar for sessionslæger.

Finansministeriet,

Administrations- og

Personaledepartementet,

den 26. september 1990

P.M.V.

E.B.

Sigrid Sandorff

OVERENSKOMST FOR SESSIONSLÆGER I STATENS TJENESTE

Overenskomstens område