Cirkulære om overenskomst for assisterende arbejdslæger i arbejdstilsynet 1989 (* 1)
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
§ 1. Overenskomstens gyldighedsområde
Læger, der ansættes i stillinger som assisterende arbejdslæge i Arbejdstilsynet, aflønnes i overensstemmelse med de i denne overenskomst indeholdte regler.
§ 2. Ansættelse
Heltidsansatte assisterende arbejdslæger ansættes for 3 år uden adgang til forlængelse.
Stk. 2. Ansættelsen sker i Arbejdstilsynet. Ved ansættelsen anvises fast tjenestested ved enten Direktoratet for Arbejdstilsynet eller ved en arbejdstilsynskreds.
Stk. 3. De assisterende arbejdslæger, der ansættes med fast tjenestested i Direktoratet for Arbejdstilsynet, er pligtige til at gøre tjeneste indtil 1/2 år i to arbejdstilsynskredse.
De assisterende arbejdslæger, der ansættes med fast tjenestested i en arbejdstilsynskreds, er pligtige til at gøre tjeneste i indtil 1/2 år i en anden arbejdstilsynskreds samt i indtil 1/2 år i Direktoratet for Arbejdstilsynet.
Stk. 4. Under tjeneste i medfør af bestemmelsen i stk. 3 ydes sædvanlig udstationeringsgodtgørelse efter de for statens tjenestemænd til enhver tid gældende regler og satser.
§ 3. Løn
Lønnen udgør for heldagsbeskæftigede - en arbejdstid svarende til normalt 38 timer (fra 1. september 1990 37 timer) ugentlig - i forhold til den pågældendes anciennitet følgende årlige beløb
Anciennitet Pr. 1.4.1989 og 1.4.1990 1. år 144.943 kr. 2. år 151.523 kr. 3. år 156.633 kr. 4. år 161.758 kr. 5. år 166.546 kr. 6. år 172.093 kr. 7. år 177.263 kr. 8. år 182.503 kr. 9. år 187.834 kr. 10. år 193.573 kr. 11. år 197.369 kr. 12. år 203.441 kr. 13. år 210.126 kr. 14. år 217.139 kr. 15. og flg. år 225.092 kr.
Stk. 2. Der ydes ud over grundlønnen et pensionsgivende tillæg med følgende årlige beløb
Anciennitet 1. år 7.903,80 kr. 2. år 4.394,80 kr. 3. år 3.748,80 kr. 4. år 3.714,80 kr. 5. år 3.569,80 kr. 6. år 3.534,80 kr. 7. år 3.382,80 kr. 8. år 3.346,80 kr. 9. år 3.190,80 kr. 10. år 3.157,80 kr. 11. år 2.709,80 kr. 12. år 2.675,80 kr. 13. år 2.398,80 kr. 14. år 2.365,80 kr. 15. og flg. år 2.331,80 kr.
Stk. 3. Der ydes endvidere følgende tillæg
Til læger, der ikke har opnået tilladelse til selvstændigt virke som læge, ydes et tillæg på 22.238,44 kr. i årligt grundbeløb. Pr. 1. april 1990 forhøjes tillægget til 22.670,83 kr. i årligt grundbeløb.
Til læger, der har opnået tilladelse til selvstændigt virke som læge, ydes efter 2 års samlet beskæftigelse som læge et tillæg på 25.041,32 kr. i årligt grundbeløb. Pr. 1. april 1990 forhøjes tillægget til 25.473,71 kr. i årligt grundbeløb.
Til læger, der har opnået tilladelse til selvstændigt virke som læge, forhøjes tillægget efter 4 års samlet beskæftigelse som læge fra 25.041,32 kr. i årligt grundbeløb til 33.688,43 kr. i årligt grundbeløb. Pr. 1. april 1990 forhøjes tillægget til 34.120,82 kr. i årligt grundbeløb.
Stk. 4. Udover de i stk. 1-3 nævnte løndele ydes til læger med mindst 4 års anciennitet, og som desuden har bestået kursus i samfundsmedicin, eller som har gennemgået en dertil svarende uddannelse, et tillæg, der i årligt grundbeløb udgør 31.291,10 kr.
Det ovenfor nævnte tillæg ydes dog altid senest 1 år efter pågældendes ansættelse, når vedkommende har bestået kursus i samfundsmedicin, eller har gennemgået en dertil svarende uddannelse.
Stk. 5. Endvidere er assisterende arbejdslæger omfattet af § 14, stk. 10, i overenskomsten om løn- og øvrige ansættelsesvilkår for underordnede sygehuslæger.
§ 4. Anciennitet
Ancienniteten regnes efter kandidatalder, hvorved forstås det antal år, den pågældende efter bestået eksamen har været beskæftiget med lægeligt arbejde (herunder normale ferier), eventuel aftjening af værnepligt, barselorlov og sygdom under 6 måneder. Ancienniteten regnes fra den 1. i måneden efter bestået embedseksamen og afrundes opad til et antal hele måneder.
Stk. 2. Ancienniteten for kandidater, hvis anciennitet i henhold til stk. 1 regnes fra 1. maj 1979 eller senere, men før 1. maj 1980, ændres, således at den regnes fra 1. april 1979.
Stk. 3. Ancienniteten for kandidater, hvis anciennitet i henhold til stk. 1 regnes fra 1. maj 1980 eller senere, men før 1. april 1981, ændres, således at den regnes fra 1. april 1980.
Stk. 4. Ancienniteten for kandidater, hvis anciennitet i henhold til stk. 1 regnes fra 1. april 1981 eller senere, forhøjes på det tidspunkt, hvor de opnår 1 års anciennitet, med 1 år.
§ 5. Procentregulering
Den samlede faste løn i henhold til denne overenskomst mv. forhøjes pr. 1. april 1989 med 17,2091 pct. og pr. 1. april 1990 med 18,0695 pct.
Stk. 2. Pr. 1. april 1990 foretages desuden eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med den aftalte reguleringsordning for offentligt ansatte.
§ 6. Pension og lønudbetaling
Som bidrag til lægens pensionsordning betaler Arbejdstilsynet 10 pct. af de i § 3, stk. 1 og 2, nævnte løndele samt procentregulering af disse lønningsdele. Endvidere tilbageholder Arbejdstilsynet 5 pct. af de samme løndele i lægens løn som eget pensionsbidrag.
Stk. 2. Lønnen udbetales månedsvis bagud, og der tilstilles lægen en specificeret oversigt over det udbetalte beløb. Samtidig med udbetalingen af lønnen indbetaler Arbejdstilsynet såvel sit som lægens pensionsbidrag til Lægernes Pensionskasse bilagt fortegnelse over de pågældende læger med angivelse af navn, stilling, løntrin og tidsrummet, som beløbet svarer til.
§ 7. Kursus i samfundsmedicin
Under fornøden hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse i Arbejdstilsynet/arbejdstilsynskredsen har assisterende arbejdslæger, der ikke allerede har kursus i samfundsmedicin, ret til tjenestefrihed med løn til deltagelse i dette kursus.
§ 8. Tjenestebolig
Assisterende arbejdslæger med fast tjenestested uden for Storkøbenhavn har ret til bolig i det omfang, Arbejdstilsynet hos de lokale sygehusmyndigheder kan leje en sådan.
Stk. 2. For betaling af bolig, varme mv. følges de til enhver tid gældende regler i overenskomsten om løn- og ansættelsesvilkår for underordnede sygehuslæger.
§ 9. Vilkår i øvrigt
I øvrigt gælder bestemmelserne i overenskomst om løn- og øvrige ansættelsesvilkår for underordnede sygehuslæger vedrørende arbejdstid, privat virksomhed, fridøgn, ferie, frihed i studieøjemed, sygdom, barselorlov og ydelser i overensstemmelse med lønfondens bestemmelser, adoption, aftjening af værnepligt, efterløn, opsigelse og befordringsgodtgørelse.
§ 10. Opsigelse af overenskomsten
Overenskomsten har virkning fra 1. april 1989 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1991.
København, den 27. august 1990
Foreningen af Yngre Læger Finansministeriet
Lise Møller/ P.M.V.
Mads Gaub E.B.
Thorkild Rotenberg
PROTOKOLLAT
I tilslutning til overenskomsten af 1983 mellem Foreningen af Yngre Læger og Finansministeriet vedrørende assisterende arbejdslægers ansættelse i Arbejdstilsynet gælder følgende
Bestemmelsen i § 2, stk. 1, om 3 års ansættelse er kun gældende i det omfang, der foreligger bevillingsmæssig dækning.
Cirkulære om overenskomst for assisterende arbejdslæger i arbejdstilsynet 1989 (* 1)
Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger har indgået vedlagte overenskomst af 27. august 1990, der træder i stedet for overenskomsten af 30. december 1987.
Man skal, for så vidt angår bemærkninger til overenskomsten som sådan samt til overenskomstens enkelte bestemmelser, henvise til de til overenskomsten mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger om løn- og øvrige ansættelsesvilkår for underordnede sygehuslæger knyttede relevante bemærkninger, jf. Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 13. august 1990.
Tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt Finansministeriet.
Finansministeriet,
Administrations- og
Personaledepartementet,
Den 17. september 1990
P.M.V.
E.B.
Jonna Rudkilde Frederiksen
OVERENSKOMST VEDRØRENDE ASSISTERENDE ARBEJDSLÆGERS ANSÆTTELSE I ARBEJDSTILSYNET