Cirkulære om ændring af cirkulære af 7. juli 1989 om timelønnet undervisning
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om ændring af cirkulære af 7. juli 1989 om timelønnet undervisning
Efter stedfundne drøftelser med Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) fastsættes følgende
1. Den hidtidige bestemmelse i pkt. 12 i cirkulære af 7. juli 1989 om timelønnet undervisning (AP.nr. 48/89) erstattes af følgende
»Det arbejdstimetal, der er forbundet med en timelønnet lærers undervisning kan ikke overstige 500 timer årligt.
Såfremt det af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførelse er nødvendigt at overdrage en timelønnet lærer et højere arbejdstimetal end forannævnt, kan der fastsættes et højere arbejdstimetal, der dog maksimalt kan udgøre 780 timer årligt.
Tillægges en lærer et højere timetal end 500 timer årligt, orienteres vedkommende forhandlingsberettigede organisation herom. Orienteringen skal indeholde en begrundelse.«
2. Ændringen indebærer, at der ikke mere skal indgås særlig aftale mellem institutionen og vedkommende forhandlingsberettigede organisation i tilfælde, hvor det er nødvendigt at tillægge en lærer et højere timetal end 500 timer årligt. Organisationen skal dog orienteres om overskridelse af timeloftet.
3. Ændringen træder i kraft med virkning fra 1. august 1990.
København, den 5. juli 1990
P.M.V.
E.B.
Hans C. Jensen
Ingen