Cirkulære om overenskomst for lærere ved ergoterapeut- og fysioterapeutskolerne

§ 1. Overenskomsten omfatter ergoterapeuter og fysioterapeuter, der er ansat som lærere på de under staten hørende skoler for ergoterapeuter og fysioterapeuter.

Ansættelse

§ 2. Lærere modtager - så vidt muligt før tiltrædelsen - et ansættelsesbrev med angivelse af tjenestested.

Løn

§ 3. Fuldt beskæftigede lærere aflønnes efter en lønramme, der består af skalatrinene 26, 28, 3o, 32, 33, 35, 37 og 39.

Fra 1. april 199o erstattes skalatrin 33 med skalatrin 34, skalatrin 35 med skalatrin 36 og skalatrin 39 med skalatrin 4o.

Stk. 2. Lønnen beregnes som 1oo/95 af de pensionsgivende lønbestanddele af lønnen på de enkelte skalatrin, der er indeholdt i de i stk. 3 nævnte aftaler, hvortil lægges de ikke-pensionsgivende lønbestanddele.

Oprykning til nyt løntrin sker efter 2 års beskæftigelse på hvert skalatrin.

Stk. 3. Årslønnen på de enkelte skalatrin fastsættes og reguleres til enhver tid som anført i de gældende aftaler om tjenestemandslønninger mv., jf. dog § 19.

Stk. 4. For deltidsbeskæftigede reduceres lønnen i forhold til den nedsatte arbejdstid.

Lønanciennitet

§ 4. Ved fastsættelse af lønanciennitet for lærere, der ansættes i henhold til overenskomsten, medregnes tidligere beskæftigelse som månedslønnet underviser ved de i § 1 nævnte skoler.

Stk. 2. Tidligere beskæftigelse som instruktionsterapeut - ekskl. anciennitet for tvungen militærtjeneste, jf. stk. 3 - dog maksimalt 4 år, medregnes i ancienniteten under forudsætning af, at beskæftigelsen har fundet sted inden for de sidste 6 år forud for ansættelsen som lærer, og under forudsætning af, at beskæftigelsen har været over halv tid.

Stk. 3. Endvidere medregnes som lønanciennitet perioder, hvori en lærer har været indkaldt til aftjening af værnepligt, for så vidt indkaldelsen finder sted efter 1. april 1975, samt deltagelse i det 1o-måneders videreuddannelseskursus i Århus.

Stk. 4. Der kan herudover mellem overenskomstens parter træffes aftale om anciennitetsfastsættelse efter andre regler.

Pension

§ 5. Som bidrag til lærerens pensionsordning betaler skolen 1o pct. af de i § 3 nævnte lønninger bortset fra de ikke-pensionsgivende lønbestanddele. Endvidere tilbageholder skolen i de nævnte læreres løn et beløb på 5 pct. af samme løndele. Pensionsbidragene indbetales af institutionen til Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter, og pension ydes i henhold til de godkendte pensionsvedtægter.

Stk. 2. Der tilkommer ud over nævnte pensionsbidrag ikke læreren nogen i pågældendes ansættelse begrundet ret til pension eller understøttelse fra staten.

Stk. 3. For lærere, der ved ansættelsen er fyldt 6o år, og som - jf. § 3, stk. 2, i pensionskassevedtægten - ikke ønsker optagelse i pensionskassen, ydes der ikke tilskud til og foretages ikke fradrag i lønnen som i stk. 1 anført.

Lønberegning, lønfradrag

§ 6. Lærere er omfattet af de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag/lønberegning, for tiden Finansministeriets cirkulære af 24. maj 1985 (LP.nr. o29/85).

Udbetaling af løn

§ 7. Lønnen udbetales månedsvis bagud, og der tilstilles læreren en specificeret oversigt over det udbetalte beløb. Samtidig med udbetalingen af lønnen indbetaler skolen pensionsbidraget til pensionskassen.

Midlertidig tjeneste i højere stilling

§ 8. Lærere vil under midlertidig tjeneste i højere stilling oppebære vederlag efter de for tjenestemænd herom gældende regler. Betalingen beregnes på grundlag af lønningerne efter § 3.

Arbejdstid

§ 9. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 38 timer, svarende til 2o,9 pligtige undervisningstimer pr. uge i undervisningsperioden.

Med virkning fra 1. september 199o er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid 37 timer, svarende til 2o,35 pligtige undervisningstimer pr. uge i undervisningsperioden.

For lærere, der efter retningslinier fastsat af Undervisnings- og Forskningsministeriet efter drøftelse med skolerne og foreningerne frigøres fra 1 eller flere undervisningstimer, omregnes disse til arbejdstimer i forholdet 4o:22.

Stk. 2. Det pligtige timetal er fastsat under hensyntagen til, at det påhviler lærerne - ud over at tilrettelægge, forberede og gennemføre undervisning, eksamination og censurering - at varetage en række opgaver uden direkte forbindelse med undervisningen, herunder studievejleder-/klasselærerfunktioner, fagkoordinering med lærere ved andre fagområder, gensidig faglig/pædagogisk vejledning, samarbejde med de studerende og instruktørerne på hospitalerne, planlægning af og deltagelse i interne møder, yderligere egen uddannelse af faglig/pædagogisk art samt planlægning og deltagelse i fagligt og pædagogisk udviklingsarbejde.

Stk. 3. For opgaverettelse ydes i undervisningsperioden reduktion i det pligtige timetal efter nedenstående satserunder forudsætning af, at opgaverne rettes uden for undervisningstiden

Opgaver af kategori

a) små opgaver 0,30 undervisningstime pr. opgave b) middelstore opgaver 1,25 undervisningstime pr. opgave c) store opgaver 2,75 undervisningstime pr. opgave

Stk. 4. Der kan dog højst inden for et semester ydes timereduktion med gennemsnitlig 6 undervisningstimer pr. uge.

Stk. 5. Der kan normalt ikke ydes betaling for timer ud over det pligtige timetal.

Ferie

§ 10. De ansatte er omfattet af ferieloven.

Stk. 2. Til lærere, der er berettiget til ferie med løn, og som ved feriens afholdelse har en anden fast arbejdstid end i foregående kalenderår (optjeningsår), ydes ferielønnen med samme brøkdel, som tjenesten i det foregående kalenderår (optjeningsår) har andraget. Såfremt der i optjeningsåret har været periodevise ændringer i den faste arbejdstid, tages der ved ferielønnens beregning alene hensyn til arbejdstidsændringer af 1 måneds varighed og derover.

Stk. 3. Lærere, der holder ferie med løn, er berettiget til en særlig feriegodtgørelse i stedet for det i ferielovens § 14, stk. 1, omhandlede ferietillæg.

Stk. 4. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af

1) den ansattes egetbidrag til ATP

2) den ansattes bidrag til AUD.

Stk. 5. I det beløb, der er beregnet efter stk. 4, fradrages

1) den ansattes eget pensionsbidrag,

2) udbetalt særlig feriegodtgørelse.

Stk. 6. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1 1/2 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 4 og 5.

Stk. 7. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste nedsatte ugentlige arbejdstid, men inden for den normale 38-timers (fra 1. september 199o 37-timers) arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 12 1/2 pct.

Sygdom

§ 11. Lærere oppebærer løn under sygdom i henhold til lov nr. 261 af 9. juni 1948 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (funktionærloven). Den i nævnte lovs § 5, stk. 2, anførte regel om opsigelse med 1 måneds varsel til den 1. i en måned efter 12o dages sygefravær inden for 12 på hinanden følgende måneder optages i ansættelsesbrevet.

Graviditet, barsel og adoption

§ 12. Aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne under Centralorganisationernes Fællesudvalg om fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption finder tilsvarende anvendelse for ansatte efter denne overenskomst.

Militærtjeneste

§ 13. Under en lærers indkaldelse til militærtjeneste gælder reglerne i funktionærloven.

Tjenestefrihed

§ 14. Der kan gives lærere adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det er foreneligt med tjenestens tarv.

Stk. 2. Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Det er vedkommende styrelses ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

§ 15. Ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Stk. 2. Finansministeriet og organisationen kan aftale, at styrelsen indbetaler 1o pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

Barns 1. sygedag

§ 16. Institutionen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når

1) det er barnets første sygedag,

2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

3) forholdene på tjenestestedet tillader det,

4) barnet er under 18 år og

5) barnet er hjemmeværende.

Stk. 2. Fravær efter stk. 1 noteres på de lister, der føres om de ansattes sygefravær.

Stk. 3. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledninger om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.

Stk. 4. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1 kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug.

Efterløn

§ 17. Der ydes læreres efterladte, for hvem de har forsøgerpligt, efterløn i henhold til funktionærloven.

Afskedigelse/opsigelsesvarsel

§ 18. Det gensidige opsigelsesvarsel for lærere fastsættes i henhold til funktionærloven.

Stk. 2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden skriftligt at meddele enhver opsigelse til den ansatte og Ergoterapeutforeningen/Danske Fysioterapeuter. Denne meddelelse skal indeholde begrundelse for opsigelsen.

Stk. 3. Skønner Ergoterapeutforeningen/Danske Fysioterapeuter, at afskedigelsen af en efter denne overenskomst ansat lærer ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan Ergoterapeutforeningen/Danske Fysioterapeuter inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med ansættelsesmyndigheden og Finansministeriet.

Opnås der ikke enighed ved forhandlingen, kan spørgsmålet inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen af Ergoterapeutforeningen/Danske Fysioterapeuter kræves gjort til genstand for behandling i et i denne anledning nedsat nævn, der består af 5 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Finansministeriet og 2 af Ergoterapeutforeningen/Danske Fysioterapeuter, hvorefter disse i forening udpeger en opmand. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, anmodes præsidenten for vedkommende landsret om at udpege denne.

Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved institutionen i den nuværende stilling. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

Stk. 4. Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående nævn finder ikke anvendelse ved opsigelsen af en lærer, som ikke har været uafbrudt beskæftiget ved institutionen i den nuværende stilling i mindst 1 år før afskedigelsen.

Opsigelse af overenskomsten

§ 19. Denne overenskomst har virkning fra 1. april 1989 og kan såvel af Finansministeriet som af Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til 31. marts 1991.

Stk. 2. Fra det tidspunkt at regne, da en opsigelse af overenskomsten får gyldighed, og indtil ny overenskomst indgås, sker aflønning af lærere på grundlag af de på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende aftaler om tjenestemandslønninger.

København, den 16. marts 199o.

Ergoterapeutforeningen Finansministeriet

Gitten Bryde P. M. V.

Danske Fysioterapeuter E. B.

Inger Brøndsted Allan Hurup

PROTOKOLLAT

Der er mellem Finansministeriet, Ergoterapeutforeningen og Danske

Fysioterapeuter ved forhandlingerne vedrørende løn- og

ansættelsesforhold for lærere ved skoler for ergoterapeuter og fysioterapeuter opnået enighed om følgende

1. Der er enighed om, at der i overenskomstperioden er adgang til forhandling af gældende regler om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom mv. og ferie, såfremt der sker ændringer i funktionærloven og ferieloven på dette område.

Opnås der ikke enighed om nye regler mv., gælder de hidtidige med de af funktionærloven eller ferieloven nødvendiggjorte ændringer.

2. Der er enighed om, at der i overenskomstperioden er adgang til forhandling af mulige krav i konsekvens af eventuel ændring af arbejdsmiljølovgivningen mv.

Opnås der ikke enighed om nye regler mv., gælder de hidtidige med de af arbejdsmiljølovgivningen nødvendiggjorte ændringer.

3. Det er for parterne oplyst, at de hidtidige hensyn til pensionsudbetaling fortsat vil blive tilgodeset i pensionskassevedtægterne.

Dette sker ved, at pensionsvilkårene optages i vedtægterne, og det forudsættes, at disse skal godkendes af arbejdsgiverparten i pensionskassen.

4. Til overenskomsten knyttes med virkning fra 1. april 199o en pulje til individuel aflønning.

I perioden 1. april 199o - 31. marts 1991 udgør puljen 6o.ooo kr. Beløbet er anført i niveau 31. marts 1989.

Puljen administreres af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Puljen anvendes ved aftale mellem ministeriet og den forhandlingsberettigede organisation til formål og lønforbedringer svarende til de formål og lønforbedringsformer, som er anført i Finansministeriets cirkulære af 22. maj 1989 om ministeriepuljer og den til cirkulæret knyttede vejledning.

5. Der kan i perioden optages forhandling om aflønning af tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommunen og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der oppebærer egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt personer, der er fyldt 7o år, på grundlag af et af Finansministeriet udarbejdet forslag til regler for aflønning af pensionister.

København, den 16. marts 199o.

Ergoterapeutforeningen Finansministeriet

Gitten Bryde P. M. V.

Danske Fysioterapeuter E.B.

Inger Brøndsted Allan Hurup

Cirkulære om overenskomst for lærere ved ergoterapeut- og fysioterapeutskolerne

Det meddeles herved, at overenskomst af 13. oktober 1987 vedrørende løn- og ansættelsesforhold for undervisningsassistenter ved skoler for ergoterapeuter og fysioterapeuter er udløbet med udgangen af marts måned 1989, og at Finansministeriet herefter med Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen har indgået vedlagte overenskomst med protokollat af 16. marts 1990.

Overenskomsten og aftalen har virkning fra 1. april 1989.

Ændringer i forhold til bestemmelserne i overenskomsten af 1987, som er gennemført ved den nye overenskomst, er markeret ved streg i margenen ud for overenskomstteksten.

Opmærksomheden henledes bl.a. på følgende

1) Overenskomstens lønbestemmelse er ændret, jf. overenskomstens § 3 og aftalens § 2. Ændringen indebærer, at der pr. 1. april 1990 sker følgende oprykninger: Ansatte lærere indplaceret på skalatrin 33 oprykkes til skalatrin 34, ansatte indplaceret på skalatrin 35 oprykkes til skalatrin 36, og ansatte indplaceret på skalatrin 39 oprykkes til skalatrin 40.

De ansatte bevarer den hidtidige dato for oprykning til nyt skalatrin.

2) Den hidtidige titel som undervisningsassistent er ændret til lærer.

Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt Finansministeriet.

OVERENSKOMST FOR LÆRERE

VED ERGOTERAPEUT- OG FYSIOTERAPEUTSKOLERNE

Overenskomstens område

Ingen