Legislator Case Law & Legislation
C19900624709 DK

Cirkulære om overenskomst for bilassistenser i statens tjeneste (* 1)

35 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (35)

Bilag 1 § 1. Overenskomsten omfatter bilassistenter, der ansættes i Statens Bilinspektion eller i politiet. § 2. Lønnen til bilassistenter beregnes på grundlag af en årsløn, der svarer til lønnen på skalatrinene 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29 og 30 (stedtillægss § 3. Ved ansættelsen på deltid med mindst 20 arbejdstimer pr. uge optjenes fuld anciennitet. § 5. Bilassistenter er omfattet af de for tjenestemænd fastsatte regler om lønberegning og lønfradrag, jf. for ti- den cirkulære af 24. maj 1985 om lø § 6. Udbetaling af løn og indbetaling af eventuelt pensionsbidrag sker månedsvis bagud. § 7. Bilassistenter, der har bestået »C-prøven«, og ældre bilassistenter, der har fået tillagt tilsvarende kompetence, er pligtige at foretage de i fæ § 8. Til ledende bilassistenter ydes et årligt pensionsgivende tillæg til den i § 2 anførte løn, der udgør 11.517,58 kr. (1. oktober 1984-niveau). § 9. Sker ansættelsen i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at § 10. Til bilassistenter, som gør tjeneste i Statens Bilinspektion, ydes stedtillæg. Stedtillægget beregnes efter den § 11. Arbejdstiden er indtil 38 timer (fra 1. september 1990: 37 timer) ugentlig. § 12. Til bilassistenter, som gør tjeneste i bilinspektio- nen, ydes for beordret overarbejde i tilslutning til normal arbejdstid for de første 3 time § 13. Bilassistenter er omfattet af ferieloven. § 14. Aftale af 5. september 1989 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne under Centralorganisationernes § 15. Der tilkommer de bilassistenter frihed efter de for tjenestemænd gældende regler. § 16. Institutionen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når § 17. Funktionærlovens regler om opsigelse, løn under fravær på grund af sygdom og afskedigelse som følge af sygdom, indkaldelse til militærtjeneste s § 18. Ansatte har på tjenesterejser og ved udstationering ret til befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de for tjenestemænd til enhver t § 19. Såfremt en bilassistent forflyttes til et andet tjenestested og i denne anledning er nødsaget til at foretage § 20. Der udleveres nødvendig beklædning efter regler fastsat af Justitsministeriet. § 21. Ansættelse som bilassistent forudsætter en 3-årig uddannelse efter ansættelsen i bilinspektionen eller i politiet. § 22. Den i § 21 gældende begyndelsesløn forhøjes pr. 1. april 1990 med den eventuelle gennemsnitlige forhøjelse af lønnen til tjenestemænd på skalatr § 23. §§ 5, 6, 10, 12, 13, 14, 15, 16, 20, 29 og 30 finder § 24. Inden ansættelse skal bilassistenter under uddannelse have svendebrev som mekaniker eller tilsvarende uddannelse. § 25. De pågældende uddannes i bilinspektionen navnlig til - på bilinspektionens vegne og under dennes tilsyn - at foretage eftersyn af motorkøretøjer § 26. Uddannelsen i politiet skal kvalificere de pågældende navnlig til at foretage undersøgelser omhandlet i færdselslovens § 77 - bl.a. under patrul § 27. Efter en grunduddannelse på 1 år skal bilassistenterne under uddannelse bestå en af Justitsministeriet anordnet prøve som betingelse for deres f § 28. Efter en uddannelse på 3 år udnævnes de bilassistenter under uddannelse, der findes egnede og har bestået en af Justitsministeriet anordnet prøv § 29. En bilassistent kan påtage sig hverv uden for tjenesten, når hvervet kan udføres uden ulempe for bilinspektionen. § 30. Den ansatte skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som han i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølg § 31. Som regler for tillidsrepræsentant gælder de i vedlagte bilag 1 omhandlede bestemmelser. § 32. Den mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel pr. 20. juni 1988 indgåede hovedaftale finder anvendelse på denne overenskomst. § 33 Overenskomsten har virkning fra 1. april 1989 og kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts - dog tidligst 31. marts 1991. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (35 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

Bilag 1

PROTOKOLLAT NR. I

Bestemmelse om arbejdsmiljø.

I tilslutning til overenskomst af d.d. mellem Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund vedrørende bilassistenters ansættelse i statens tjeneste er der indgået følgende aftale om fravigelse af arbejdsmiljølovens generelle bestemmelser om daglig hvileperiode

I medfør af Arbejdsministeriets bekendtgørelse af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn, kapitel 4, § 10, aftales for bilassistenter, at den daglige hvileperiode kan udskydes eller nedsættes til 8 timer, når bilassistenter har deltaget i landevejssyn (færdselslovens § 77) uden for normal arbejdstid.

Såfremt der måtte blive behov for yderligere fravigelse af hviletids~ og fridøgnsbestemmelserne i arbejdsmiljøloven og ovennævnte bekendtgørelse, forelægges sådanne spørgsmål til forhandling mellem denne aftales parter.

København, den 5. december 1983

Dansk Funktionærforbund Finansministeriet

P.M.V.

Tommy Hansen/Frode Sylvest E.B. T.T. Lind

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 1. Overenskomsten omfatter bilassistenter, der ansættes i Statens Bilinspektion eller i politiet.

Løn

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 2. Lønnen til bilassistenter beregnes på grundlag af en årsløn, der svarer til lønnen på skalatrinene 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29 og 30 (stedtillægssats III) efter den for perioden 1. april 1989 til 31. marts 1991 gældende lønjusteringsaftale for tjenestemænd. Samtlige skalatrin er 2-årige.

Lønanciennitet

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 3. Ved ansættelsen på deltid med mindst 20 arbejdstimer pr. uge optjenes fuld anciennitet.

Ved ansættelse på deltid med mindre end 20 arbejdstimer pr. uge optjenes anciennitet i forhold til den nedsatte arbejdstid.

Pension § 4. Efter 3 års ansættelse som bilassistent under uddannelse yder Justitsministeriet som bidrag til bilassistenters pensionering 8 pct. af de i § 2, stk. 1, henholdsvis § 21, stk. 3, nævnte lønninger. Endvidere tilbageholder Justitsministeriet i bilassistentens løn et beløb på 4 pct. af de samme lønningsdele. Pensionsbidragene indbetales af Justitsministeriet til det af forbundet anviste selskab.

Lønberegning og lønfradrag

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 5. Bilassistenter er omfattet af de for tjenestemænd fastsatte regler om lønberegning og lønfradrag, jf. for ti- den cirkulære af 24. maj 1985 om lønberegning og lønfradrag for tjenestemænd.

Lønudbetaling og indbetaling af pensionsbidrag

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 6. Udbetaling af løn og indbetaling af eventuelt pensionsbidrag sker månedsvis bagud.

Tillæg

Arbejdsbestemte tillæg

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 7. Bilassistenter, der har bestået »C-prøven«, og ældre bilassistenter, der har fået tillagt tilsvarende kompetence, er pligtige at foretage de i færdselsloven omhandlede syn af store køretøjer og vogntog.

Stk. 2. Det samme gælder for bilassistenter, der er ansat i efteråret 1977 og senere, og som færdiguddannes efter det i foråret 1977 vedtagne program for bilassistenternes grunduddannelse.

Stk. 3. For køretøjer, hvis undersøgelse og endelige godkendelse efter bilinspektørens vurdering kræver dennes medvirken, er de pågældende bilassistenter tillige pligtige at foretage syn af sådanne køretøjers almindelige komponenter og systemer.

Stk. 4. Til bilassistenter og ledende bilassistenter, der i henhold til stk. 1 og 2 har kompetence til at foretage syn

af store køretøjer og vogntog, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg, der udgør 5.462 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1984-niveau).

Stk. 5. Til bilassistenter, der har gennemgået og bestået køreprøvekyndig kursus for store køretøjer, og som afholder køreprøver i henhold til beskikkelse fra Justitsministeriet, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 2.868 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1984-niveau).

Stk. 6. Der kan - efter forhandling mellem Justitsministeriet og Dansk Funktionærforbund - ydes personlige tillæg til i alt 64 bilassistenter, når kvalifikationer og/eller ansvarsområde taler herfor.

Tillæggene udgør 2.868 kr. i årligt grundbeløb (okt. 1984- niveau). Tillæggene procentreguleres som tjenestemænds særlige tillæg, jf. lønjusteringsaftalens § 14.

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 8. Til ledende bilassistenter ydes et årligt pensionsgivende tillæg til den i § 2 anførte løn, der udgør 11.517,58 kr. (1. oktober 1984-niveau).

Kvalifikationstillæg

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 9. Sker ansættelsen i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for nedenstående lønninger mv., træffes der mellem Finansministeriet og forbundet speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Stk. 2. Tillæg kan kun ydes af pulje. Fastsættelse og forhandling af tillæg følger de regler og retningslinier, der fremgår af Finansministeriets cirkulære af 22. maj 1989 om ministeriepuljer (LP.nr. 40/89).

Andre tillæg

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 10. Til bilassistenter, som gør tjeneste i Statens Bilinspektion, ydes stedtillæg. Stedtillægget beregnes efter den

bilinspektionskreds, i hvilken bilassistenten har fast tjenestested den 1. i den måned, for hvilken tillægget udbetales.

Stk. 2. Stedtillægget udgør følgende årlige beløb

Stedtillægsområde I 7.725,00 kr. Stedtillægsområde II 3.090,00 kr. Stedtillægsområde III 1.648,00 kr. Stedtillægsområde IV 1.030,00 kr.

Stk. 3

Stedtillægsområde I

Statens Bilinspektion i kredsen Storkøbenhavn.

Stedtillægsområde II

Statens Bilinspektion i kredsene Helsingør, Hillerød og Roskilde.

Stedtillægsområde III

Statens Bilinspektion i kredsene Køge, Holbæk, Næstved, Odense, Esbjerg, Århus, Ålborg, Frederikshavn og Odder.

Stedtillægsområde IV

Øvrige bilinspektionskredse.

Stk. 4. Til bilassistenter, der gør tjeneste i politiet, ydes et tillæg, der udgør 1.000,00 kr. i årligt grundbeløb (1. ok-tober 1984-niveau).

Arbejdstid mv.

Normal arbejdstid

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 11. Arbejdstiden er indtil 38 timer (fra 1. september 1990: 37 timer) ugentlig.

Stk. 2. Deltidsansattes arbejdstid kan i forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen med et varsel til den ansattes opsigelsesvarsel nedsættes forholdsmæssigt, hvis nedsættelsen er sagligt begrundet i bevillingsmæssige, arbejdstilrettelæggelsesmæssige eller andre forhold.

Overarbejde

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 12. Til bilassistenter, som gør tjeneste i bilinspektio- nen, ydes for beordret overarbejde i tilslutning til normal arbejdstid for de første 3 timer en timebetaling på 1/1976 (fra 1. september 1990: 1/1924) af de i § 2 nævnte årslønninger med tillæg af 33 1/3 pct. For andet overarbejde -herunder overarbejde uden tilslutning til normal arbejdstid - er tillægget 66 2/3 pct., jf. dog stk. 2. Er overarbejdet på 1 kvarter eller derunder i tilslutning til den normale arbejdstid, ydes der ikke overarbejdsbetaling.

Stk. 2. Ved tilkald uden vagt ydes en mindstebetaling på 3 timer.

Stk. 3. Til bilassistenter under bilinspektionen, der i tidsrummet lørdag kl. 14.00 til søndag kl. 24.00 deltager i eftersyn af biler i henhold til færdselslovens § 77, ydes overtidsbetaling med den i stk. 1 nævnte timeløn med tillæg af 100 pct.

Stk. 4. Såfremt en bilassistent ønsker det, og arbejdet efter bilinspektionens skøn tillader det, kan overarbejde afspadseres således, at der for hver overarbejdstime ydes et tillæg i fritid svarende til ovennævnte procentsatser.

Stk. 5. For bilassistenter, som gør tjeneste i politiet, gælder de arbejdstidsregler, der er fastsat for statens tje-nestemænd. Natpenge og godtgørelse for tjeneste på søn- og helligdage ydes efter de for tjenestemænd gældende regler. For beordret overarbejde ydes en timebetaling på 1/1976 (fra 1. september 1990: 1/1924) af de i § 2 nævnte årslønninger med et tillæg på 33 1/3 pct.

Ferie

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 13. Bilassistenter er omfattet af ferieloven.

Stk. 2. Ansatte, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Stk. 3. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af

1. den ansattes egetbidrag til ATP og

2. den ansattes bidrag til AUD.

Stk. 4. I det beløb, der er beregnet efter stk. 3, fradra- ges

1. den ansattes eget pensionsbidrag og

2. udbetalt særlig feriegodtgørelse.

Stk. 5. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1 1/2 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 3 og 4.

Graviditet, barsel og adoption

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 14. Aftale af 5. september 1989 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne under Centralorganisationernes

Fællesudvalg om fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption finder anvendelse på bilassistenter.

Tjenestefrihed

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 15. Der tilkommer de bilassistenter frihed efter de for tjenestemænd gældende regler.

Stk. 2. Der kan af vedkommende minister, eller den han/ hun bemyndiger dertil, gives medarbejdere adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesse.

Tjenestefrihed kan gives i indtil 1 år ad gangen, dog længst i 5 år, og det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Stk. 3. Bilassistenter har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Barns 1. sygedag

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 16. Institutionen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når

1. det er barnets første sygedag,

2. hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

3. forholdene på tjenestedet tillader det,

4. barnet er under 18 år, og

5. barnet er hjemmeværende.

Stk. 2. Fravær efter stk. 1 noteres på de lister, der føres om de ansattes sygefravær.

Stk. 3. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledninger om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.

Stk. 4. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1 kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug.

Afskedigelse/opsigelsesvarsel mv.

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 17. Funktionærlovens regler om opsigelse, løn under fravær på grund af sygdom og afskedigelse som følge af sygdom, indkaldelse til militærtjeneste samt efterløn fin- der anvendelse for ansatte efter denne overenskomst.

Stk. 2. Bilassistenter er omfattet af afskedigelsesreglerne i hovedaftalen mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, Overenskomstsektionen.

Befordringsgodtgørelse og time- og dagpenge

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 18. Ansatte har på tjenesterejser og ved udstationering ret til befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de for tjenestemænd til enhver tid gældende regler og satser.

Flyttegodtgørelse

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 19. Såfremt en bilassistent forflyttes til et andet tjenestested og i denne anledning er nødsaget til at foretage

flytning af husstand og bohave, tilstås der ham godtgørelseefter de for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken gældende regler, idet det supplerende godtgørelsesbeløb pr. 1. oktober 1975 udgør 1.750,00 kr., der reguleres og eventuelt forhøjes eller nedsættes efter de for tjenestemænd til enhver tid gældende regler.

Tjenestedragt/arbejdstøj

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 20. Der udleveres nødvendig beklædning efter regler fastsat af Justitsministeriet.

Stk. 2. Bilassistenter, der gør tjeneste i politiet, har pligt til at bære uniform efter rigspolitichefens nærmere bestemmelse.

Bilassistenter under uddannelse

Løn

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 21. Ansættelse som bilassistent forudsætter en 3-årig uddannelse efter ansættelsen i bilinspektionen eller i politiet.

Stk. 2. Under uddannelsen udgør lønnen følgende

1.4.1989 1. år 149.521,00 kr. 2. til 3. år 150.030,00 kr.

Stk. 3. Efter 3 års ansættelse som bilassistent under uddannelse er lønnen: 1.4.1989 145.127,00 kr.

Stk. 4. Til den i stk. 3 anførte løn ydes et ikke-pensionsgivende tillæg, der udgør 5.136,96 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1984-niveau).

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 22. Den i § 21 gældende begyndelsesløn forhøjes pr. 1. april 1990 med den eventuelle gennemsnitlige forhøjelse af lønnen til tjenestemænd på skalatrin 14 (stedtillægsområde III) som følge af § 14, stk. 2, i aftale mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 1989.

Øvrige bestemmelser vedr. bilassistenter under uddannelse

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 23. §§ 5, 6, 10, 12, 13, 14, 15, 16, 20, 29 og 30 finder

anvendelse på bilassistenter under uddannelse med den ændring, at overarbejdsbetaling ydes på grundlag af lønnen i § 21.

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 24. Inden ansættelse skal bilassistenter under uddannelse have svendebrev som mekaniker eller tilsvarende uddannelse.

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 25. De pågældende uddannes i bilinspektionen navnlig til - på bilinspektionens vegne og under dennes tilsyn - at foretage eftersyn af motorkøretøjer. Under uddannelse vil de være under den pågældende bilinspektørs vejledning og skal desuden gennemgå dels en grunduddannelse, dels supplerende kurser. Uddannelsen kan eventuelt også komme til at omfatte midlertidig tjeneste hos andre bilinspektører og i politiet - herunder ved deltagelse i patruljering på vejene.

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 26. Uddannelsen i politiet skal kvalificere de pågældende navnlig til at foretage undersøgelser omhandlet i færdselslovens § 77 - bl.a. under patruljering på vejene. Under uddannelsen skal de gennemgå kurser og skal eventuelt gøre midlertidig tjeneste hos en eller flere bilinspektører.

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 27. Efter en grunduddannelse på 1 år skal bilassistenterne under uddannelse bestå en af Justitsministeriet anordnet prøve som betingelse for deres forbliven i tjenesten.

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 28. Efter en uddannelse på 3 år udnævnes de bilassistenter under uddannelse, der findes egnede og har bestået en af Justitsministeriet anordnet prøve, til bilassistenter i bilinspektionen eller politiet.

Bibeskæftigelse

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 29. En bilassistent kan påtage sig hverv uden for tjenesten, når hvervet kan udføres uden ulempe for bilinspektionen.

Stk. 2. Statens materiel og materialer, herunder telefoner, skrivemaskiner, papir mv., må ikke benyttes til hvervets udførelse. Henvendelser vedrørende hvervet må ikke finde sted i tjenestetiden.

Stk. 3. En bilassistent kan ikke påtage sig beskæftigelse, der er forbundet med erhvervsmæssig kørsel med motordrevne køretøjer eller erhvervsmæssig salg og reparation - herunder syn af motordrevne køretøjer.

Stk. 4. En bilassistent kan ikke medvirke ved syn af motordrevne køretøjer, der vedrører hans hverv uden for tjenesten.

Stk. 5. Det påhviler en bilassistent, der har påtaget sig bibeskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende eller anden bibeskæftigelse uden for statstjenesten af ikke-midlertidig karakter, hvortil der er knyttet vederlag, at underrette Justitsministeriet om hvervet.

Stk. 6. Justitsministeriet kan pålægge den pågældende at frasige sig hvervet, såfremt det skønner, at betingelserne i stk. 1 til 5 tilsidesættes.

Diskretionspligt

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 30. Den ansatte skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som han i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver ham foreskrevet af hans foresatte.

Tavshedspligten ophører ikke med udtrædelse af statens tjeneste.

Tillidsrepræsentanter

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 31. Som regler for tillidsrepræsentant gælder de i vedlagte bilag 1 omhandlede bestemmelser.

Bilassistenter har ret til at vælge indtil 5 tillidsrepræsentanter inden for institutionen (Statens Bilinspektion/Justitsministeriet). Blandt tillidsrepræsentanterne vælger bilassistenterne en formand, som varetager det daglige samarbejde med Justitsministeriet.

Stk. 2. I forbindelse med afskedigelse af tillidsrepræsentanter følges reglerne i hovedaftalen mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, Overenskomstsektionen.

Hovedaftale

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 32. Den mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel pr. 20. juni 1988 indgåede hovedaftale finder anvendelse på denne overenskomst.

Ikrafttræden og opsigelse af overenskomsten

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

§ 33 Overenskomsten har virkning fra 1. april 1989 og kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts - dog tidligst 31. marts 1991.

Stk. 2. Aflønning af bilassistenter sker - fra det tidspunkt da en opsigelse af overenskomsten får gyldighed, jf. stk. 1, og indtil en ny overenskomst indgås - på grundlag af den på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd.

København, den 19. marts 1990

Dansk Funktionærforbund Finansministeriet

P.M.V.

Tommy Hansen E.B. Niels Paludan

Cirkulære (1 sp) 1990 6247 Historic

Cirkulære om overenskomst for bilassistenser i statens tjeneste (* 1)

1. Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund har indgået vedlagte overenskomst af 19. marts 1990, der træder i stedet for overenskomst af 25. september 1987.

Ændringer i forhold til de hidtidige bestemmelser er markeret med streger i margenen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 2. Løn (Anciennitetsopgørelse)

2. Opmærksomheden henledes på de i overenskomsterne af 5. maj 1986 og 25. september 1987 henholdsvis i § 2, stk. 4, og § 2, stk. 2, fastsatte bestemmelser.

Til § 9. Kvalifikationstillæg

3. Tillæg ydet i henhold til § 9, stk. 1, er betinget af, at der på overenskomstområdet afsættes puljemidler hertil.

Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 22. maj 1989 om ministeriepuljer (LP.nr. 40/89) med tilhørende vejledning.

Til § 17. Afskedigelse/opsigelsesvarsel mv.

4. I forbindelse med afskedigelse følges reglerne i hovedaftalen mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, Overenskomstsektionen. Afskedigelsesreglerne med tilhørende bemærkninger findes i aftalens § 8, jf. i øvrigt aftalens bilag 2. Aftalen er optrykt i Finansministeriets cirkulære af 20. juni 1988 (LP.nr. 66/88).

Til § 31, stk. 2. Tillidsrepræsentanter

5. I forbindelse med afskedigelse af tillidsrepræsentanter følges reglerne i hovedaftalen mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, Overenskomstsektionen. Afskedigelsesreglerne med tilhørende bemærkninger findes i aftalens § 9, jf. i øvrigt aftalens bilag 3.

Cirkulæret har virkning fra 1. april 1989. Samtidig ophæves cirkulære af 8. oktober 1987 (LP.nr. 162/87) om overenskomst for bilassistenter i statens tjeneste.

Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forelægges for Finansministeriet.

Finansministeriet

Administrations- og Personaledepartementet

Den 30. marts 1990

P.M.V.

E.B.

Oluf Emborg

OVERENSKOMST

FOR BILASSISTENTER

I STATENS TJENESTE

Overenskomstens område

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →