Cirkulære om overenskomst for EDB-medarbejdere (HK) i statens tjeneste (* 1)

§ 1. Overenskomsten omfatter edb-medarbejdere, der ikke er tjenestemænd eller ansat på tjenestemandslignende vilkår, og som er beskæftiget med opgaver af operatør- eller programmeringsmæssig art eller med opgaver, der består i planlægning og udvikling af edb-systemer som beskrevet i bilag 1.

Stk. 2. Når der mellem parterne er enighed derom, kan overenskomsten finde anvendelse for andre medarbejdere i staten, der varetager arbejde af den i stk. 1 nævnte karakter.

Stk. 3. Tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der oppebærer egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt personer, der er fyldt 70 år, er ikke omfattet af overenskomsten.

Note 1 og 10.

Geografisk

§ 2. Overenskomsten omfatter edb-medarbejdere ansat i institutioner som nævnt i bilag 4.

Stk. 2. Edb-medarbejdere ansat under Generaldirektoratet for DSB og Generaldirektoratet for P&T, postsiden, som ikke er tjenestemænd eller ansat på tjenestemandslignende vilkår, og som er beskæftiget med opgaver som beskrevet i bilag 1, er alene omfattet af §§ 3, 5 til 8, 11, 30 og 35 i nærværende overenskomst, men er i øvrigt omfattet af HK/STAT's overenskomster med henholdsvis DSB og P&T.

Note 2.

Uddannelsesmæssigt

§ 3. For at blive aflønnet efter overenskomsten skal edb-medarbejderen have gennemgået en af Undervisningsministeriet godkendt uddannelse som edb-assistent.

Stk. 2. Endvidere kan edb-medarbejdere med en til uddannelsen som edb-assistent svarende uddannelse aflønnes efter overenskomsten. Som en dertil svarende uddannelse godkendes bl.a. mindst 1 års studium ved universiteternes datalogistudium og eksamen i datalogi O eller det dertil svarende niveau, når ansættelsen sker til varetagelse af edb-arbejde, som ikke fordrer edb-assistentuddannelsens merkantile fag.

Stk. 3. Medarbejdere uden en godkendt edb-uddannelse vil undtagelsesvis kunne ansættes, såfremt de har erhvervet en tilstrækkelig edb-erfaring gennem forudgående beskæftigelse ved edb-arbejde, jf. § 6, stk. 4.

Note 3.

Antagelse

Bilag 4

Overenskomstens geografiske område.

Arbejdsministeriet

Finansministeriet

Industriministeriet

Skatteministeriet

Udenrigsministeriet

Energiministeriets departement

Boligministeriet med undtagelse af Kort- og Matrikelstyrelsen Forsvarsministeriet med undtagelse af Farvandsdirektoratet Indenrigsministeriet med undtagelse af departementet Justitsministeriet med undtagelse af Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Landbrugsministeriet med undtagelse af Statens Plantetilsyn Statsfrøkontrollen Miljøministeriet med undtagelse af Danmarks geologiske undersøgelse Havforureningslaboratoriet Luftforureningslaboratoriet Socialministeriet med undtagelse af Socialforskningsinstituttet Socialstyrelsen Sundhedsministeriet med undtagelse af Dansk institut for Epidemiologi Trafikministeriet med undtagelse af Vejdirektoratet

Danmarks Biblioteksskole i København og Aalborg

Handelsskolerne og de tekniske skoler under Undervisningsministeriet

§ 4. Ved antagelse af medarbejdere skal der ifølge lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. først rettes henvendelse til det nærmeste arbejdsformidlingskontor eller til de af HK's arbejdsløshedskasser, som har tilladelse til arbejdsformidling.

Stk. 2. Ved annoncering skal overenskomstens dato og overskrift fremgå.

Stk. 3. Ved ansættelsen udleveres til edb-medarbejderen det ansættelsesbrev, der er optaget som bilag 6. Endvidere udleveres et eksemplar af overenskomsten. En genpart af ansættelsesbrevet og følgeskrivelsen hertil med oplysning om medarbejderens ugentlige arbejdstid og løn tilstilles HK.

Stk. 4. Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge træffes forud aftale mellem overenskomstens parter.

Note 4.

Lønmæssige vilkår

Bilag 5

Aftale om gruppelivsforsikring.

Finansministeriet og HK/STAT har indgået følgende aftale om gruppelivsforsikring.

1.Forsikringen er indgået mellem Finansministeriet og Forenede Gruppeliv på vegne af Statsanstalten for Livsforsikring.

2.Forsikringsordningen omfatter alle overenskomstansatte månedslønnede funktionærer ekskl. elever og lærlinge under HK-overenskomster i staten, der ikke er fyldt 67 år.

3.Styrelsen indbetaler månedlig forsikringspræmien til Forenede Gruppeliv.

4.Forsikringssummen er 50.000 kr.

5.Eventuel bonustilskrivning anvendes efter forhandling til forhøjelse af forsikringssummen.

6.Forsikringssummen udgør pr. 1. april 1989 75.000 kr. inkl. bonustilskrivning.

§ 5. Medarbejdere uden godkendt uddannelse og medarbejdere, som ikke er fyldt 20 år eller som ikke har den fordrede anciennitet, aflønnes med 95 pct. af skalatrin 16 excl. dyrtidstillæg.

Stk. 2. For medarbejdere uden godkendt uddannelse vil det normalt være en forudsætning, at der under ansættelsen finder uddannelse sted i edb i overensstemmelse med overenskomstens forudsætning.

Stk. 3. Edb-medarbejdere med godkendt uddannelse og/eller anciennitet, som er fyldt 20 år, aflønnes efter følgende for statstjenestemænd i stedtillægssats VI gældende skalatrin

Anc. år Skalatrin Anc. år Skalatrin 1. 16 8. 31 2. 16 9. 34 3. 21 10. 36 4. 23 5. 25 11. 38 6. 26 12. 42 7. 28 13. 44

Stk. 4. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, hvori uddannelsen er fuldført, og den lønmæssige placering kan maksimalt ske på 10. anciennitetsår.

Stk. 5. Lønnen udbetales månedsvis bagud.

Stk. 6. De pr. 1. april 1989 ansatte edb-medarbejdere indplaceres i skalaen i stk. 3 med samme lønanciennitet som hidtil.

Anciennitetsopgørelse ved ansættelsen

Bilag 6

ANSÆTTELSESBREV

Undertegnede ..........................................

er fra .............. 19 at regne ansat ved ....................................................... .......................................................

i stillingen som ......................................

og med lønanciennitet fra .............. 19 i henhold til

overenskomst af ............... 19 mellem

Finansministeriet og HK/STAT.

Funktionæren forpligter sig ved sin underskrift på dette ansættelsesbrev til uden yderligere varsel at være omfattet af anden overenskomst fra tidspunktet for den førstkommende overenskomstfornyelse, såfremt ansættelsesstedet omflyttes til en anden organisations overenskomstområde efter reglerne i aftale af 20. oktober 1983, stk. 2, punkt 1 til 4.

Om ansættelsesforholdet indgås i øvrigt følgende aftale

1a) Ansættelsen er af midlertidig karakter, og opsigelse af arbejdsforholdet kan i de første 3 måneder ske fra dag til dag til en hvilken som helst dag fra såvel ansættelsesmyndighedens som funktionærens side.

Eller

1b) Ansættelsen er på prøve, og opsigelse af arbejdsforholdet skal i de første 3 måneder ske med mindst 14 dages varsel til en hvilken som helst dag fra ansættelsesmyndighedens side.

2) Såfremt funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage, kan opsigelse fra ansættelsesmyndighedens side ske med henholdsvis 1, 3 og 4 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang, eftersom funktionæren har været ansat i institutionens tjeneste i henholdsvis mindre end 6 år, fra 6 til 9 år og over 9 år, dog på betingelse af, at opsigelse sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens funktionæren endnu er syg.

Genpart af nærværende ansættelsesbrev og af nævnte overenskomst er ved ansættelsen udleveret til undertegnede funktionær.

............................., den ........... 19 ..... .......................................................

(funktionæren) (ansættelsesmyndigheden)

§ 6. Ved beregning af anciennitet medtages med den præsterede arbejdstid forudgående beskæftigelse efter endt uddannelse ved arbejde, der er omfattet af nærværende overenskomst.

Stk. 2. I beregningen medregnes dog beskæftigelse fra 15 til 19 timer pr. uge som halv anciennitet og beskæftigelse på 20 timer og derover som fuld anciennitet. Beskæftigelse efter 1. april 1987 i 15 timer pr. uge og derover medregnes som fuld anciennitet.

Stk. 3. Endvidere medregnes tvungen militærtjeneste, civilforsvarstjeneste eller civilarbejde.

Stk. 4. Ved ansættelse af medarbejdere uden godkendt uddannelse, jf. § 3, stk. 3, foretages forud for indplacering et fradrag i anciennitetsopgørelsen på 2 år.

Stk. 5. Ved ansættelse af medarbejdere med 1 års studium ved universiteternes datalogistudium og bestået datalogi O, hvor ansættelsen sker til edb-arbejde, som ikke fordrer edb-assistentuddannelsens merkantile fag, medregnes den tid, i hvilken medarbejderen har gennemgået og bestået kurser og eksaminer på 2. og 3. år af datalogistudiets 1. del, idet hver af de 2 år medregnes som 1 års anciennitet.

Under samme forudsætning medregnes bestået datanomuddannelse på dagskole med indtil 1 år.

Har medarbejderen samtidig med datalogistudiets 2. og 3. år, resp. datanomuddannelsen haft anciennitetsgivende beskæftigelse, kan den samlede anciennitet højst andrage 7,6 timer (fra 1. september 1990: 7,4 timer) pr. dag.

Optjening af lønanciennitet under ansættelsen

§ 7. For edb-medarbejdere, som efter 1. juni 1975 antages til eller overgår til deltidsbeskæftigelse med en arbejdstid under halvdelen af fuld arbejdstid, indgår ansættelsestid med sådan beskæftigelse i lønancienniteten med halvdelen.

Fra 1. april 1987 indgår beskæftigelse i 15 timer pr. uge eller derover som fuld anciennitet.

Stk. 2. En edb-medarbejder, som er omfattet af denne overenskomst og som overgår direkte til ansættelse i en anden institution under denne overenskomst, bevarer den opnåede lønanciennitet.

Såfremt medarbejderen i sin hidtidige stilling havde opnået adgang til oprykning til 11. og følgende anciennitetsår, vil spørgsmålet om bevarelse af lønancienniteten være at forelægge for Finansministeriet.

Indplacering på/oprykning til højere løntrin.

§ 8. Efter forudgående godkendelse fra Finansministeriet kan edb-medarbejdere indplaceres på 11. og følgende anciennitetsår, såfremt arbejdet stiller ganske særlige krav i kvalifikationsmæssig, administrativ eller anden henseende.

Stk. 2. Under samme forudsætninger kan oprykning til 11. og følgende anciennitetsår ske af medarbejdere, som har stået 1 år på 8. anciennitetsår, og af medarbejdere på 9. og 10. anciennitetsår.

Oprykning fra 8. eller 9. anciennitetsår sker til 10. anciennitetsår, og 11., 12. og 13. anciennitetsår opnås efter 1 år på det lavere løntrin.

Oprykning fra 10. anciennitetsår sker til 11. anciennitetsår, og 12. og 13. anciennitetsår opnås efter 1 år på det lavere trin.

Stk. 3. Efter forudgående godkendelse fra Finansministeriet kan edb-medarbejdere oprykkes fra 3. og højere anciennitetsår til 5. til 10. anciennitetsår, såfremt arbejdet stiller ganske særlige krav i kvalifikationsmæssig, administrativ eller anden henseende.

Note 5.

Pension

§ 9. Der indbetales med virkning fra 1. april 1990 pensionsbidrag i overensstemmelse med den pensionsordning, der aftales mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel.

Note 6.

§ 10. Styrelsen indbetaler 19,03 kr. månedlig til Forenede Gruppeliv som bidrag til en gruppelivsforsikring. Forsikringssummen er 50.000 kr., hvortil kommer eventuel bonustilskrivning, og beløbet udbetales til nærmeste pårørende i tilfælde af den ansattes død inden udgangen af den måned, hvor den pågældende fylder 67 år (se bilag 5).

Kvalifikationstillæg

§ 11. Ved ansættelse i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ og kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for foranstående lønninger m.v., kan der mellem Finansministeriet og HK/STAT træffes speciel aftale om tillæg til lønnen.

Stk. 2. Kvalifikationstillæg (1. oktober 1984-niveau) forhøjes pr. 1. april 1989 med 17,2091 pct.

Stk. 3. Pr. 1. april 1990 foretages desuden ekstraordinær regulering af kvalifikationstillæg i overensstemmelse med de for tjenestemænd gældende regler.

Stk. 4. Kvalifikationstillæg bortfalder helt eller delvis ved oprykning ud over 10. anciennitetsår.

Stk. 5. Ydelse af kvalifikationstillæg til ansatte edb-medarbejdere finder sted efter reglerne om det nye puljesystem i Finansministeriets cirkulære af 22. maj 1989 om ministeriepuljer.

Note 7.

Arbejdstid

§ 12. De i § 5 omhandlede lønninger er beregnet for fuld arbejdstid, der er 38 timer (fra 1. september 1990: 37 timer) ugentlig inklusive spisepause af indtil 1/2 times varighed pr. arbejdsdag.

I særlige tilfælde kan den ugentlige arbejdstid, hvis der er enighed mellem institutionen og tillidsrepræsentanten herom, tilrettelægges med varierende tider således, at den over en periode (maksimalt 8 uger) i gennemsnit udgør 38 (resp. 37) timer. Hvis der mellem institutionen og tillidsrepræsentanten er enighed herom, kan det fastsættes, at arbejdstidsnedsættelsen opspares til hele fridage til senere afvikling.

Stk. 2. Hvor det er muligt, tilrettelægges arbejdstiden efter lokal forhandling på ugens 5 første hverdage.

Stk. 3. Nedsat arbejdstid kan bevilges, når tjenesten tillader det, og i så fald reduceres lønnen og eventuelt kvalifikationstillæg tilsvarende. Såfremt et andragende om nedsat arbejdstid afslås, skal afslaget efter anmodning begrundes skriftligt.

Note 8.

Pauser

§ 13. Edb-medarbejdere med nedsat arbejdstid har ret til følgende spisepause

under 1/2 arbejdstid ingen spisepause fra 1/2 til 2/3 arbejdstid 15 min. spisepause 2/3 arbejdstid og derover indtil 1/2 times spisepause.

Stk. 2. Ved overarbejde af indtil 2 timers varighed ydes en betalt spisepause på 1/4 time. Varer overarbejdet ud over 2 timer, udvides spisepausen til 1/2 time.

Note 9.

Overarbejde

§ 14. Overarbejde bør så vidt muligt undgås.

Stk. 2. For beordret og kontrollabelt arbejde på tjenestestedet, der strækker sig ud over den for fuldtidsansatte fastsatte daglige arbejdstid, ydes, når der ikke er tale om forskudttids- eller turnustjeneste, som overtidsbetaling et tillæg til timelønnen, der udgør følgende

For 1., 2. og 3. overtime 50 pct. For 4. og følgende overtime samt for overarbejde på søn- og helligdage 100 pct.

Til deltidsansatte ydes overarbejdsbetaling efter ovenstående bestemmelser, når arbejdet strækker sig ud over normal kontortids ophør.

Overarbejdsbetaling ydes pr. påbegyndt halve time. Arbejde på frilørdage beregnes som almindeligt overarbejde.

Stk. 3. Timelønnen beregnes som 1/1976 (fra 1. september 1990: 1/1924) af den for edb-medarbejderen i henhold til § 5 fastsatte årsløn.

Stk. 4. Såfremt overarbejdet ikke er varslet dagen før, skal der så vidt muligt tages hensyn til ønsker om fritagelse for deltagelse i overarbejdet.

Stk. 5. Såfremt en edb-medarbejder tilkaldes til overarbejde efter at have forladt arbejdspladsen ved normal arbejdstids ophør, og tilkaldet ikke sker under pålagt rådighedstjeneste, ydes der for tilkaldet en timeløn med tillæg af 50 pct.

Ved tjeneste, som udføres efter, at edb-medarbejderen er tilkaldt, og hvor tjenesten ikke er et led i rådighedstjeneste, ydes afspadsering for mindst 3 timer. Såfremt afspadsering ikke har kunnet finde sted, ydes betaling efter stk. 2.

Stk. 6. Overarbejde skal dog så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til de i stk. 2 nævnte procentsatser.

Tillæg m.v.

§ 15. For arbejde i tiden mellem kl. 17.00 til 06.00 ydes godtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler og satser, jf. bilag 3.

Stk. 2. For arbejde på lørdage efter kl. 14.00 samt på søn- og helligdage, hvor dette ikke er overarbejde, ydes tillæg efter de for tjenestemænd gældende regler og satser, jf. bilag 3.

Stk. 3. De under stk. 1 og 2 nævnte tillæg kan ikke ydes samtidig med betaling for overarbejde.

Stk. 4. For hver 38 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling er udført i tiden kl. 17.00 til 06.00, ydes der 21/2 times frihed. I beregningen indgår tillige tjeneste, der udføres i tiden kl. 14.00 til 17.00, som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl. 17.00.

Med virkning fra 1. september 1990 gennemføres den for tjenestemænd aftalte ændring tilsvarende for ansatte efter denne overenskomst.

Opsparet frihed afvikles ved tildeling af hele fridage efter samme regler, som gælder for tjenestemænd, jf. bilag 3.

Fridage, tjenestefrihed og lønfradrag/-beregning

§ 16. Der tilkommer de efter overenskomsten ansatte edb-medarbejdere fridage efter de for tjenestemænd gældende regler, jf. bilag 3.

Tjeneste på mistede fridage behandles som overtid i henhold til § 14.

For edb-medarbejdere, som udfører tjeneste i fast skiftende turnus, ydes godtgørelse for mistede fridage som for overarbejde på søn- og helligdage.

Stk. 2. Edb-medarbejdere har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Stk. 3. Der kan gives ansatte under denne overenskomst adgang til tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastlagt periode af mindst 1 måneds varighed. Under sådan tjenestefrihed optjenes ikke ret til ferie med løn.

Det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der ved tjenestefrihedens ophør er en stilling ledig i institutionen eller dennes lokalområde.

Såfremt et andragende om tjenestefrihed afslås, skal afslaget efter anmodning begrundes skriftligt.

Stk. 4. Ansættelsesmyndigheden kan give en medarbejder hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn, når

1. det er barnets første sygedag,

2. hensynet til barnets forhold gør det nødvendigt,

3. forholdene på tjenestestedet tillader det,

4. barnet er under 18 år og

5. barnet er hjemmeværende.

Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns første sygedag.

Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.

Under tjenestefriheden oppebærer medarbejderen indtægt svarende til den indtægt, som den pågældende ville have oppebåret i sygdomstilfælde. I denne fraværssituation indgår dog ikke de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledninger om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulæreskrivelse af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.

Note 10.

§ 17. Edb-medarbejdere er omfattet af de for tjenestemænd fastsatte regler om lønberegning og lønfradrag, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 (LP.nr. 29/85).

Ferieregler

§ 18. Ansatte i henhold til denne overenskomst er omfattet af ferieloven med de afvigelser, som fremgår af de følgende bestemmelser.

Stk. 2. I tilfælde hvor en ansat afholder ferie, hvortil der ikke er optjent ret, jf. ferieloven § 6, stk. 1, foretages lønfradrag med 1/1976 (fra 1. september 1990: 1/1924) af årslønnen for hver time, medarbejderen skulle have udført tjeneste den pågældende dag.

Stk. 3. Til en ansat, der er berettiget til ferie med løn, og som ved feriens afholdelse har anden arbejdstid end i det foregående kalenderår (optjeningsår), ydes ferielønnen med samme brøkdel, som tjenesten i det foregående kalenderår (optjeningsår) har andraget.

Særlig feriegodtgørelse

§ 19. Edb-medarbejdere, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Stk. 2. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af

1. den ansattes egetbidrag til ATP og

2. den ansattes bidrag til AUD.

Stk. 3. I det beløb, der er beregnet efter stk. 2, fradrages

1.den ansattes eget pensionsbidrag,

2. udbetalt særlig feriegodtgørelse,

3.løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i stk. 5 samt

4.feriegodtgørelse (12 1/2 pct.) af løn for sådant merarbejde.

Stk. 4. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1 1/2 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 2 og 3.

Stk. 5. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste nedsatte arbejdstid, men inden for den normale 38 timers (fra 1. september 1990: 37 timers) arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 12 1/2 pct.

Sygdom under ferie

§ 20. Sygedage, der falder i en edb-medarbejders ferie, medfører i almindelighed ikke suspension af ferien og ydelse af erstatningsferie, medmindre medarbejderen er arbejdsudygtig på tidspunktet for feriens påbegyndelse, i hvilket tilfælde ferien suspenderes, således at den først gives, efter at den pågældende har genoptaget tjenesten.

Stk. 2. Endvidere kan suspension og ydelse af erstatningsferie finde sted under en edb-medarbejders sygdom, når særlige omstændigheder taler herfor. Det bør herved tages i betragtning, om sygdommen er af længere varighed, om den er af alvorligere karakter, om den hindrer medarbejderen i at benytte tjenestefriheden på rimelig måde som ferie, og om den skyldes tjenstlig tilskadekomst.

Feriepenge ved afgang

§ 21. Ved beregning af feriegodtgørelse ses der bort fra løn, der er udbetalt under ferie, idet der fradrages et beløb pr. times ferie svarende til 1/1976 (fra 1. september 1990: 1/1924) af årslønnen samt ydet særlig feriegodtgørelse (1 1/2 pct.).

Stk. 2. Ved umiddelbar overgang fra en statsinstitution til en anden behøver afregning med almindelig feriegodtgørelse ikke finde sted.

Stk. 3. Edb-medarbejdere, der har fået udbetalt den i § 19 anførte særlige feriegodtgørelse, men som ikke ved fratræden har afholdt hele den de pågældende tilkommende ferie, fradrages en til den manglende ferie svarende brøkdel af den særlige feriegodtgørelse.

Regler for opsigelse, sygdom, efterindtægt m.v.

§ 22. Ansatte efter denne overenskomst, som i gennemsnit har mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge, er omfattet af funktionærloven med de afvigelser, som fremgår af de følgende bestemmelser.

Opsigelsesvarsel

§ 23. Ved direkte overgang til ansættelse i en anden statsinstitution bevarer edb-medarbejderen det opsigelsesvarsel, der tilkommer den pågældende fra statens side. Længden af opsigelsesvarslet beregnes på grundlag af den tid, i hvilken den pågældende umiddelbart forud for afskedigelsestidspunktet har haft uafbrudt ansættelse i statens tjeneste.

Tilsvarende gælder i forbindelse med opsigelse på grund af sygdom, jf. § 24.

Note 11 og 14

Sygdom

§ 24. Det kan ved ansættelsen og ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestemmes, at edb-medarbejderen, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage, opsiges med henholdsvis 1, 3 og 4 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang, eftersom medarbejderen har gjort uafbrudt tjeneste i samme institution i henholdsvis mindre end 6 år, fra 6 til 9 år og over 9 år.

Sådan kontrakt skal oprettes i forbindelse med ansættelsen. I modsat fald gælder de almindelige opsigelsesvarsler.

Stk. 2. Ved opgørelse af de 120 sygedage medregnes samtlige sygedage fra datoen for sygemeldingen til raskmeldingen, idet der dog bortses fra feriedage og sammenhængende fridage på mindst 2 døgns længde, hvori frilørdage medregnes. Lørdag, eller hvis denne er fridag, fredag er sidste sygedag, når edb-medarbejderen møder raskmeldt til tjeneste om mandagen.

Stk. 3. Opsigelse kan undlades, såfremt det ved lægeattest godtgøres, at edb-medarbejderen kan genoptage tjenesten inden for en kortere tid efter udløbet af de 120 sygedage.

Stk. 4. Såfremt tjenesteforholdet er ophørt i medfør af bestemmelsen i stk. 2, bør genantagelse finde sted, når edb-medarbejderen på ny bliver tjenstdygtig.

Stk. 5. Sygdomforfald skal dokumenteres ved en af edb-medarbejderen underskrevet erklæring eller på forlangende ved lægeattest. Ved sygdom af mere end 2 ugers varighed kan det forlanges, at medarbejderen fra en læge fremskaffer nærmere oplysning om sygdommens varighed.

Note 12.

Graviditet, barsel og adoption

§ 25. Måneds- og timelønnede edb-medarbejdere er omfattet af aftale af 5. september 1989 mellem Finansministeriet og centralorganisationer under Centralorganisationernes Fællesudvalg om fravær fra tjenesten på grund af graviditet, barsel og adoption.

Note 13.

Efterindtægt

§ 26. Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den måned, i hvilken dødsfaldet sker, medregnes ikke i efterindtægten.

Udgiftsdækkende ydelser

§ 27. Der tilkommer på tjenesterejser og ved udstationering edb-medarbejderne befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de for tjenestemænd gældende regler og satser.

Stk. 2. Såfremt en edb-medarbejder uden at overgå til anden styrelse forflyttes til et andet tjenestested, uden at dette sker efter ansøgning, og i denne anledning er nødsaget til at foretage flytning af husstand og bohave, tilstås der en godtgørelse efter de til enhver tid for tjenestemænd gældende regler.

Stk. 3. Den tid uden for tjenestestedets normale kontortid, som medgår til rejsetid i forbindelse med tjenesterejser, afspadseres.

Såfremt afspadsering ikke har været mulig i den måned, som følger efter den måned, hvori tjenesterejsen har fundet sted, ydes der betaling med 1/1976 (fra 1. september 1990: 1/1924) af årslønnen pr. time med tillæg af 50 pct.

Rejsetiden opgøres efter de for tjenestemænd gældende regler, ligesom der ydes natpenge, lørdags- og søndagsgodtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler.

Andre bestemmelser

§ 28. Hvis særlige forhold taler for at lade arbejdet udføre på akkord eller et andet produktivitetsfremmende lønsystem, skal der optages forhandling mellem Finansministeriet og HK/STAT om fastsættelse af en sådan nyordning og eventuelle andre vilkår.

Specielle vilkår

§ 29. Alle i henhold til aftale mellem overenskomstens parter eller en af Finansministeriet godkendt praksis gældende ordninger opretholdes.

Timelønnede edb-medarbejdere

Anvendelse af timeløn

§ 30. Edb-medarbejdere, der antages til arbejde,som skønnes at være midlertidigt på grund af arbejdets art (f.eks. vikariat, sæson- eller tidsbestemt arbejde), eller med en arbejdstid af under 15 timer ugentlig, aflønnes med timeløn, der beregnes som 1/1976 (fra 1. september 1990: 1/1924) af den til den pågældendes anciennitet svarende årsløn.

Ved overgang til ansættelse på månedsløn medregnes ansættelsen som timelønnet som anciennitetsgivende.

Betaling for søgnehelligdage m.fl.

§ 31. For søgnehelligdage ydes betaling med et beløb svarende til sædvanlig timeløn for det antal timer, edb-medarbejderen ellers skulle have været beskæftiget.

Stk. 2. Hvis kontoret på andre særlige dage holdes lukket, således at de timelønnede afskæres fra løn som på en almindelig arbejdsdag, ydes betaling med et beløb, som svarer til den løn, der ellers ville være oppebåret.

Overarbejde og forskudt arbejdstid

§ 32. Med hensyn til betaling for overarbejde og for forskudt arbejde henvises til §§ 14 og 15.

Regler for tillidsrepræsentanter

§ 33. Hvor der i et ministerium, en institution eller i en særskilt beliggende afdeling heraf er ansat mindst 5 HK-medlemmer, har disse ret til at vælge en tillidsrepræsentant.

Endvidere kan der inden for et ansættelsesområde, hvor der findes flere tillidsrepræsentanter for lokalklubber, vælges en tillidsrepræsentant til varetagelse af klubbernes fælles interesser.

Stk. 2. Tillidsrepræsentanten, som - hvor særlige forhold taler derfor - kan være deltidsbeskæftiget, vælges blandt institutionens organiserede medarbejdere.

Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af HK og meddelt ansættelsesmyndigheden. Denne meddelelse skal ske hurtigst muligt og senest 3 uger efter valget. Eventuel indsigelse fra institutionens side mod det foretagne valg skal være HK i hænde senest 3 uger efter modtagelsen af meddelelsen om valget.

Stk. 3. For tillidsrepræsentanten kan vælges en stedfortræder, som godkendes og anmeldes på samme måde som tillidsrepræsentanten, jf. stk. 2. Under tillidsrepræsentantens fravær fungerer stedfortræderen i dennes sted og nyder i valgperioden samme rettigheder som tillidsrepræsentanten.

Stk. 4. Tillidsrepræsentanten skal have adgang til at varetage sit hverv i anliggender, der angår institutionen og de af den pågældende repræsenterede kolleger.

Efter aftale med institutionen gives der tillidsrepræsentanten frihed til i passende omfang at deltage i faglige kurser, jf. Lønnings- og Pensionsministeriets cirkulæreskrivelse af 23. juni 1971.

Stk. 5. Tillidsrepræsentanten har pligt til i samarbejde med institutionen at gøre sit bedste for at jævne ethvert opstået stridsspørgsmål og vedligeholde et roligt og godt samarbejde på arbejdsstedet.

Når en foreliggende sag kun berører en enkelt af institutionens medarbejderes personlige anliggender, kan denne, inden tillidsrepræsentanten forhandler sagen, selv direkte over for institutionen forelægge klager eller henstillinger til mulig direkte afgørelse i foreliggende tilfælde. Under forhandling med institutionens ledelsesrepræsentanter er enhver medarbejder dog berettiget til at give møde med tillidsrepræsentanten som bisidder.

Føler tillidsrepræsentanten sig ikke tilfredsstillet ved institutionens afgørelse, står det tillidsrepræsentanten frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsrepræsentantens og tillidsrepræsentantens kollegers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret, indtil anden bestemmelse træffes af organisationens ledelse.

Stk. 6. Hvis de organiserede medarbejdere i en institution slutter sig sammen i en klub, skal tillidsrepræsentanten være formand.

I arbejdstiden kan klubben afholde møder om faglige spørgsmål, der vedrører institutionen, såfremt der forud er truffet aftale herom med institutionens ledelse.

På et dertil anvist for medarbejderne tilgængeligt sted er det klubben tilladt at opslå foreningsbekendtgørelser til medlemmerne.

Lokal uoverensstemmelse

§ 34. Forinden en sag om en lokal uoverensstemmelse indbringes for forbundet og/eller den pågældende styrelse, fagministerium og/eller Finansministeriet, skal der være afholdt en forhandling mellem repræsentanter for institutionen og HK's lokale afdeling. Såfremt en af parterne ønsker det, udarbejdes skriftligt mødereferat, som skal indeholde

a) en præcis formulering af, hvad uoverensstemmelsen drejer sig om,

b) hvem der deltog i mødet,

c) hvor og hvornår mødet fandt sted,

d) parternes stilling til uoverensstemmelsen,

e) parternes enighed om sagens overgivelse til forhandling og afgørelse mellem forbundet og styrelsen/fagministeriet eller Finansministeriet,

f) de lokale parters underskrift.

Der kan ikke ved lokale forhandlinger træffes aftale om løn- og ansættelsesvilkår, der strider mod overenskomstens bestemmelser.

Diskretionspligt

§ 35. Edb-medarbejderne skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som de i medfør af deres stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver dem foreskrevet af deres foresatte. Tavshedspligten ophører ikke med udtrædelse af statens tjeneste.

Stk. 2. Den ansættende myndighed må kun registrere sådanne personlige oplysninger om den enkelte edb-medarbejder, som er nødvendige i relation til ansættelsesforholdet. Oplysningerne skal så vidt muligt indhentes hos medarbejderen.

Stk. 3. Videregivelse til statistisk bearbejdelse af oplysninger om edb-medarbejdernes løn skal, når der er tale om ikke-offentlig tilgængelige statistikker, meddeles HK/STAT.

Hovedaftale

§ 36. Overenskomsten er omfattet af hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, Overenskomstsektionen, jf. Finansministeriets cirkulære af 20. juni 1988 (LP.nr. 66/88).

Note 14.

Overenskomstens varighed

§ 37. Denne overenskomst gælder fra 1. april 1989 og kan af enhver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 1991.

Stk. 2. Enhver regulering - bortset fra alderstillæg - af aflønning stilles i bero fra den 31. marts, da en eventuel opsigelse får virkning, og indtil ny overenskomst indgås.

København, den 27. november 1989

HK/STAT Finansministeriet

P.M.V.

Tom Petersen E.B.

SAMDATA Niels Paludan

Erik Lykke Hansen

Bilag 1.

FUNKTIONSBESKRIVELSE FOR EDB-MEDARBEJDERE, DER ER OMFATTET AF OVERENSKOMST MELLEM FINANSMINISTERIET OG HK/STAT.

Typisk anvendt Funktionsbeskrivelse stillingsbetegnelse 1. Betjening af datamaskine i Maskinoperatør overensstemmelse med køreplan, dataoperatør på- og afmontering af magnet- edb-operatør bånd og plader, ilægning af operatør hulkort m.v. driftsoperatør 2. Overvågning af datamaskine, Konsoloperatør sikring af den praktiske af- holdleder vikling af produktionen, an- maskinstueleder svar for hensigtsmæssig be- skifteholdsleder tjening og af udnyttelse af chefoperatør materiellet. kørselsleder 3. Tilrettelægning af produk- Driftsplanlægger tionsafviklingen på data- driftsassistent maskine, kontrol af ind- og uddata, udarbejdelse af køre- planer til maskinstue. 4.Detaildiagrammering af pro- Programmør grammering, kodning og af- applikationspro- prøvning. grammør koder programplanlægger projektprogrammør 5. Udarbejdelse og vedligehold- Systemprogrammør else af styresystemer og hjæl- software-programmør peprogrammer, rådgivning for programmørerne i komplicerede programmeringsproblemer. 6. Ansvar for udførelse af den Systemplanlægger detaljerede konstruktion af edb-planlægger systemerne, medvirken ved pro- edb-projektleder jektafgrænsning samt i analyse- programplanlægger og konstruktionsfaserne ved systemanalytiker indførelse af nye systemer. systemassistent systemkonsulent systemkonstruktør

Note 15.

Bilag 2.

Under forhandlingerne om fornyelse pr. 1. april 1983 af tillægsaftalen af 8. juli 1981 mellem Finansministeriet og HK i Danmark er der opnået enighed om, at nedennævnte procedure for ændring i dækningsområdet optages i det til tillægsaftalen knyttede protokollat

ad § 1. Parterne er enige om, at dækningsområdet for så vidt angår udækkede områder kan udvides ministerievis under forudsætning af, at organisationen ved navnelister dokumenterer at have som medlemmer mindst 50% af de edb-medarbejdere, som ministeriet anerkender varetager opgaver af en art, som er beskrevet i bilag til tillægs-aftalen. I tilfælde af at nye områder måtte blive inddraget, sker indplaceringen efter samme princip som ifølge 1978-tillægsaftalens overgangsregler, hvilket anføres i den tillægsaftale, som parterne i givet fald indgår om et nyt område.

Stk. 2. Med hensyn til områder, som i forvejen er dækket af en eksisterende overenskomst, forholdes vedrørende eventuel omflytning som følger

1) En eventuel omflytning kan alene finde sted institutionsvis og kun i forbindelse med en aftalefornyelse og under forudsætning af, at kravet fremsættes over for Finansministeriet senest 3 måneder før aftalens udløb.

2) Umiddelbart efter kravets modtagelse underretter Finansministeriet den modstående organisation herom og indhenter samtidig oplysning om antallet pr. 1. marts s.å. af edb-medarbejdere i de institutioner, kravet omhandler, og som varetager opgaver af en art, som er beskrevet i bilag til tillægsaftalen.

3) Umiddelbart efter den 1. marts s.å. dokumenterer organisationen over for Finansministeriet ved navnelister de medlemmer, som den 1. marts s.å. er ansat ved institutionen.

4) Såfremt organisationen herved dokumenterer at have som medlemmer mindst 50% af de edb-medarbejdere, som institutionen anerkender varetager opgaver af en art, som er beskrevet i bilag til tillægsaftalen, henføres institutionen fra 1. april s.å. til tillægsaftalens dækningsområde.

5) Med henblik på ændring af de ansattes overenskomstmæssige tilhørsforhold, jf. punkt 4), agter Finansministeriet ved bilag til den nye tillægsaftale at søge de gældende ansættelsesbreve ændret således, at de ansatte uden forudgående varsel er forpligtet til at være omfattet af den nye overenskomst pr. 1. april det pågældende år.

6) Ændring af organisationens dækningsområde i medfør af ovenstående kræver ikke, at Finansministeriet forinden har fremsat særskilt krav herom i forbindelse med udveksling af krav til overenskomstfornyelsen.

7) En institution, som i perioden flyttes til et ministerområde, som er »ministerievis« dækket af den modstående organisations overenskomst, forbliver i perioden under den hidtidige organisations dækningsområde.

8) I den aktuelle overenskomstsituation kan der ske institutionsvis opsplitning af Energiministeriet, Indenrigsministeriet, Miljøministeriet og Ministeriet for Grønland, idet afgørelsen af, til hvilken overenskomst de deri indeholdte institutioner skal henføres, træffes på baggrund af en optælling pr. 1. oktober 1983 og efter reglerne i punkt 4.

Eventuel omflytning af institutioner kan først ske, når der med et varsel på 6 måneder er foretaget ændring i ansættelsesbrevene for hver enkelt i institutionerne ansatte edb-medarbejdere.

9) Ved »institution« forstås finanslovens inddeling i institutioner, som er beskrevet med et særligt §-nr. og med selvstændig personaleskema.

København, den 20. oktober 1983

Handels- og Kontorfunktionærernes Finansministeriet

Forbund i Danmark P.M.V.

E.B.

Bent Jensen Niels Paludan

Bilag 3.

Oversigt over visse af de for tjenestemænd gældende regler vedrørende arbejdstid, fridage, natpenge, godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandage, grundlovsdag og juleaftensdag samt indgreb i på forhånd fastlagte fridage.

1. Arbejdstid

For hver fulde 38 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling er udført i tiden kl. 17.00 til 06.00, ydes der 2 1/2 times frihed. I beregningen indgår tillige tjeneste, der udføres i tiden kl. 14.00 til 17.00 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl. 17.00.

Stk. 2. Den således indtjente frihed afvikles ved tildeling af ekstra fridage af en længde af mindst 40 timer. Fridagen kan dog betragtes som givet, uanset at fritiden kun har udgjort 36 timer, såfremt der heri indgår et helt kalenderdøgn.

Stk. 3. Ved tildeling af sådanne fridage nedsættes den indtjente frihed med den tid, hvori der skulle være udført tjeneste den pågældende dag. Såfremt der ikke var fastsat en bestemt arbejdstid, nedsættes den indtjente frihed med 7,6 timer (fra 1. september 1990: 7,4 timer).

Stk. 4. Regnskabet over indtjent frihed opgøres endeligt en gang årligt for perioden 1. oktober til 30. september.

Eventuelle resttimer, som ikke udløser frihed, jf. stk. 1, overføres til den følgende periode.

Stk. 5. Den efter stk. 1 indtjente frihed skal være endeligt afviklet senest 31. marts i det efter den i stk. 4 nævnte opgørelsesperiode nærmest følgende år. Såfremt friheden ikke er afviklet inden nævnte frist, ydes der for tilgodehavende indtjent frihed tjenestemanden et kontant vederlag beregnet efter satserne for overarbejde på udbetalingstidspunktet.

Stk. 6. Når personalet i en del af arbejdstiden må opholde sig på tjenestestedet for at være til rådighed, medregnes kun 3/4 af rådighedstiden som tjeneste. Tilsvarende tjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 af tiden.

Stk. 7. De i stk. 6 nævnte bestemmelser kan fraviges, når dette efter rådighedstjenestens karakter må anses for rimeligt.

2. Fridage

Der tilkommer hver tjenestemand 52 fridage årlig.

Stk. 2. I de måneder hvori der forekommer helligdage uden for søndage 1), forhøjes antallet af fridage tilsvarende for de tjenestemænd, der ikke i forvejen altid har fri på disse dage.

Stk. 3. Mellem den enkelte styrelse og vedkommende forhandlingsberettigede organisation aftales en fridagsturnus eller fordeling af fridagene med angivelse af det mindste antal fridage pr. måned eller anden aftalt periode, og således at der i et kvartal skal gives 13 fridage af den i (* 2) stk. 7 fastsatte længde eller et dertil svarende antal fridage af den i stk. 8 fastsatte længde. Der bør så vidt muligt tildeles tjenestemanden 1 fridag hver uge, og der må højst være 10 arbejdsdage mellem fridagene. Fridagene skal i videst muligt omfang lægges på søn- og helligdage.

Stk. 4. I det omfang, det er muligt, skal tjenestemændene i løbet af hvert kalenderår, i hvilket de har forrettet tjeneste hele året, have adgang til mindst 30 dages frihed på søn- og helligdage. For tjenestemænd, der ansættes i løbet af kalenderåret, nedsættes adgangen til helligdags- frihed i forhold til tjenestetiden inden for året, således at tallet 30 formindskes med 3 for hver måned, hvori den pågældende ikke har været ansat i staten. Ved afgørelsen af, hvorvidt der er ydet den fornødne helligdagsfrihed, bortses fra søn- og helligdage, som falder i sygeperioder. For hver 11 sygedage i løbet af kalenderåret nedsættes tallet 30 med 1. Søn- og helligdage, der falder i ferier, betragtes som helligdagsfrihed.

Stk. 5. Ved helligdagsfrihed forstås frihed i mindst 36 timer inden for tidsrummet kl. 17.00 dagen før helligdagen og kl. 08.00 dagen efter helligdagen.

Stk. 6. Såfremt en tjenestemand ikke i løbet af et kalenderår får den ham tilkommende helligdagsfrihed, ydes der ham i det følgende ferieår et antal særlige feriedage, således at der for hver mistet helligdagsfrihed indtil 11 inklusive gives 1/2 feriedag med afrunding opad til hel feriedag og for hver yderligere mistet helligdagsfrihed 1 feriedag.

Stk. 7. De i stk. 1 nævnte fridage skal - bortset fra de nedenfor i stk. 8 nævnte tilfælde - have en længde af mindst 64 timer, dog at de kan betragtes som givet, uanset at fritiden kun har udgjort fra 56 til 64 timer, såfremt denne fritid omfatter 2 hele kalenderdøgn.

Stk. 8. Inden for tjenesteområder, hvor særlige forhold, som f.eks. tjenestestedernes åbningstid, hensynet til publikumsbetjening eller tjenestens karakter, bevirker, at de i stk. 7 nævnte fridage ikke - eller ikke alle - kan gives en længde som fastsat i stk. 7, skal der i stedet for hver sådan fridag tildeles 7 fridage, der hver skal have en længde af mindst 40 timer. Fridagen kan dog betragtes som givet, uanset at fritiden kun har udgjort 36 timer, såfremt der heri indgår et helt kalenderdøgn.

Stk. 9. De i stk. 2 nævnte fridage skal have en længde som fastsat ovenfor i stk. 8.

Stk. 10. Såfremt 2 eller flere fridage af den i stk. 7 angivne længde sammenlægges, skal den første opfylde betingelserne i stk.7, medens de øvrige skal vare 48 timer.

Stk. 11. Såfremt en fridag af den i stk. 7 angivne længde sammenlægges med fridage af den i stk. 8 angivne længde, skal den første opfylde betingelserne i stk. 7, medens de øvrige fridage hver skal vare 24 timer.

Stk. 12. Såfremt 2 eller flere fridage af den i stk. 8 angivne længde sammenlægges, skal de 2 første tilsammen have en længde, som angivet i stk. 7, medens de øvrige skal vare 24 timer.

3. Natpenge

Tjenestemænd i staten, der efter ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling udfører tjeneste i tiden kl. 17.00 til 06.00, oppebærer natpenge med følgende beløb

pr. time For tjeneste i tiden kl. 17.00 til 22.00 12,01 kr. For tjeneste i tiden kl. 22.00 til 06.00 14,45 kr.

Beløbene dyrtidsreguleres i henhold til punkt 6.

Stk. 2. Tjenestemænd, der har kostforplejning, oppebærer natpenge med halvdelen af de i stk. 1 anførte satser.

Stk. 3. For rådighedstjeneste på tjenestestedet, der indgår i arbejdstiden med 3/4, jf. § 8, stk. 1, i aftale om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler, ydes der, når soverum ikke er stillet til rådighed, ligeledes natpenge med halvdelen af de i stk. 1 anførte satser. Ved soverum forstås værelse med seng (sovesofa eller lign.) og sengeklæder samt adgang til bad og toilet. Endelig ydes natpenge med de i stk. 1 anførte satser for rejsetid som passager, såfremt der hverken er stillet soveplads til rådighed for tjenestemanden eller er ydet nattillæg i henhold til aftale om godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser, for tiden aftale af 15. april 1988 udsendt ved cirkulære af samme dato (LP. nr. 46/88).

Stk. 4. For arbejdsfri ophold uden for hjemstedet samt for rådighedstjeneste i hjemmet ydes ikke natpenge.

Stk. 5. Natpenge beregnes pr. påbegyndt halve time.

4. Godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandage, grundlovsdag og juleaftensdag

Tjenestemænd i staten, der efter ordre eller ifølge godkendt tjenestefordeling udfører tjeneste på lørdage efter kl. 14 og mandage kl. 00 til 04, oppebærer en særlig godtgørelse herfor på 18,58 kr. pr. time. Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt halve time.

Sådan godtgørelse ydes endvidere ved tjeneste i tidsrummet kl. 00 til 04 på hverdage efter følgende helligdage: nytårsdag, langfredag, 2. påskedag, store bededag, Kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag og 2. juledag.

Stk. 2. Udføres sådan tjeneste på søn- og helligdage kl. 00 til 24, juleaftensdag efter kl. 14 eller grundlovsdag efter kl. 12, ydes en særlig godtgørelse herfor på 27,34 kr. pr. time. Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt halve time.

Stk. 3. Såfremt tjenestemanden udfører tjeneste på lørdage før kl. 14 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf halvdelen eller mere udføres efter kl. 14, ydes den i stk. 1 angivne godtgørelse for hele tjenesten.

Stk. 4. Såfremt tjenestemanden udfører tjeneste på mandage inden kl. 06 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, der påbegyndes søndag kl. 24 eller tidligere, ydes den i stk. 1 angivne godtgørelse for hele den del af tjenesten, der ligger inden kl. 06. Tilsvarende gælder tjeneste på de i stk. 1 nævnte hverdage efter visse helligdage.

Stk. 5. For rådighedstjeneste i hjemmet ydes ingen godtgørelse.

5. Godtgørelse for indgreb i på forhånd fastlagte fridage.

Såfremt der ved omlægning af tjenesten (i modsætning til tilfældigt overarbejde) op til eller efter en fridag sker afkortning af den på forhånd tilrettelagte frihedsperiode, men således, at betingelsen for at betragte fridagen som givet fortsat er opfyldt, ydes der tjenestemanden en godtgørelse på 10,89 kr. for hver fulde time afkortningen af den på forhånd fastlagte frihedsperiode omfatter.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke, såfremt indgrebet er foranlediget af funktion i højere stilling, for hvilken der ydes funktionsvederlag i henhold til aftale indgået i medfør af § 2, stk. 3, i aftale af 7. juli 1979 om midlertidig tjeneste i højere stilling.

6. Dyrtidsregulering.

For hver fulde 3 points' udsving i reguleringspristallet ud over 103 forhøjes eller nedsættes de i punkt 3 anførte natpenge med følgende beløb

For tjeneste i tiden kl. 17 til 22: 9,0 øre pr. time

For tjeneste i tiden kl. 22 til 06: 18,0 øre pr. time

Stk. 2. Reguleringen finder sted pr. 1. april og 1. oktober på grundlag af reguleringspristallet for henholdsvis januar og juli.

Cirkulære om overenskomst for EDB-medarbejdere (HK) i statens tjeneste (* 1)

Det meddeles herved, at Finansministeriet og HK/STAT den 27. november 1989 har indgået medfølgende overenskomst om ansættelsesforholdene for edb-medarbejdere, der ikke er tjenestemænd i staten.

Overenskomsten har virkning fra 1. april 1989 og afløser tillægsaftale af 18. september 1987.

Til de enkelte overenskomstbestemmelser bemærkes følgende

Til § 1.

1. Medarbejdere, der beskæftiges som tasteoperatører eller varetager opgaver, der består i betjening af magnetbåndstationer, hulkortlæsere og hurtigskrivere eller foretager adskillelse af output, registrering og ekspedition af magnetbånd og mikrofilmudstyr omfattes ikke af overenskomsten.

Tasteoperatører ansættes og aflønnes fortsat ifølge kontorfunktionæroverenskomsten.

Til § 2.

2. Opmærksomheden henledes på, at dækningsområdet er ændret i overensstemmelse med proceduren som nævnt i bilag 2. Herefter overføres fra 1. april 1989 Vejdirektoratet, Kort- og Matrikelstyrelsen samt Statens Plantetilsyn til overenskomsten med Prosa medens Monopoltilsynet, Statens Regnskabsdirektorat, Rigshospitalet samt Danmarks Biblioteksskole i København og Ålborg, og tekniske skoler og handelsskoler under Undervisningsministeriet overflyttes til HK's overenskomst. Til medarbejdere, som er ansat med løn- og ansættelsesvilkår ifølge den med Prosa indgåede overenskomst, men som nu omfattes af nærværende overenskomst, fremsendes nyt ansættelsesbrev i overensstemmelse med bilag 6.

Til § 3.

3. For at blive aflønnet efter overenskomsten forudsættes det, at medarbejderen har gennemgået en af Undervisningsministeriet godkendt uddannelse som edb-assistent eller en dertil svarende uddannelse.

Såfremt der er tale om andre former for edb-uddannelse end de i stk. 1 og 2 nævnte, forventes spørgsmålet om eventuel godkendelse forelagt for Finansministeriet.

Allerede ansatte medarbejdere vil i ganske særlige tilfælde kunne overføres til aflønning som edb-medarbejdere uden gennemgang af godkendt edb-uddannelse under forudsætning af mindst 2 års forudgående oplæring ved edb-arbejde i vedkommende styrelse. Den lønmæssige indplacering vil kunne ske på nærmeste højere løntrin i forhold til hidtidig aflønning og således, at næste alderstillæg opnås, når den efter indplaceringen erhvervede edb-anciennitet berettiger dertil.

Til § 4.

4. Efter aftale med HK skal det henstilles, at personer med 1-årig edb-assistentuddannelse og uden efterfølgende beskæftigelse ved spørgsmål om ansættelse ligestilles med medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.

Ved stillingsopslag kan avertering ske gennem fagblade, dagspressen eller på anden måde, som findes formålstjenlig. Overenskomstens parter og dato anføres i opslaget som vejledning.

Til § 8.

5. Den i § 8, stk. 1 og 2, nævnte indplacering/oprykning kan foretages af vedkommende ministerium uden forelæggelse for Finansministeriet i tilfælde, hvor en edb-medarbejder permanent varetager arbejde som systemprogrammør og/eller systemplanlægger i den overvejende del af arbejdstiden og i øvrigt har den fornødne edb-anciennitet.

Til § 9.

6. Fra 1. april 1990 oprettes en pensionsordning. Nærmere meddelelse om ordningens art og indhold vil blive udsendt senere.

På given foranledning skal man henlede opmærksomheden på, at Økonomi- og Budgetministeriets cirkulære af 26. januar 1972 om understøttelse med senere ændringer ikke omfatter personale i tilskudsberettigede institutioner.

Til § 11.

7. Det af Finansministeriet godkendte kvalifikationstillæg andrager følgende

Samlet kvalifikationstillæg Grundbeløb incl. pct.reg. på 17,2091% 1/4-81 1/10-84 1/4-89 årl. kr. årl. kr. årl. kr. 3.500,00 4.676,74 5.481,57

Oplysning om forhøjelse af tillægget i overenskomstperioden fremgår af Finansministeriets lønoversigter.

Der henvises i øvrigt til Finansministeriets cirkulære af 22. maj 1989 om ministeriepuljer med tilhørende vejledning.

Til § 12.

8. Opmærksomheden henledes på Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 21. januar 1977 vedrørende deltidsbeskæftigelse af ansatte i staten, folkeskolen og folkekirken samt Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1978 om udvidet brug af deltidsbeskæftigelse.

Det understreges, at deltidsansattes arbejdstid med et varsel svarende til et opsigelsesvarsel kan nedsættes forholdsmæssigt, hvis nedsættelsen er sagligt begrundet (bevillingsmæssige, arbejdstilrettelæggelsesmæssige eller andre forhold). Nedsættelsen kan maksimalt ske til 15 timer pr. uge.

Til § 13.

9. For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres

at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,

at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt

at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

Til § 16.

10. Ved tjenestefrihed til deltagelse i godkendt undervisning på dagskole regnes 6 undervisningstimer som udgørende den aftalte arbejdsdag. Ved eksamen i forbindelse med godkendt undervisning ydes tjenestefrihed uden lønafkortning på eksamensdagen og den forudgående arbejdsdag.

Til § 23.

11. Det forhold, at en edb-medarbejder ved direkte overgang til ansættelse i en anden statsinstitution bevarer et oparbejdet opsigelsesvarsel, hindrer ikke det nye ansættelsessted i med edb-medarbejderen at indgå sædvanlig kontrakt om, at vedkommende i de første 3 måneder er ansat på prøve, og at opsigelsesvarslet i dette tidsrum er 14 dage fra institutionens side.

Der gøres i øvrigt opmærksom på, at edb-medarbejdere, der er fyldt 70 år, er undtaget fra overenskomsten, jf. § 1, og at de derfor bør opsiges, således at fratræden kan finde sted med udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år.

Til § 24.

12. Lægeattest (afkrydsningsformularen), der normalt kun bør anvendes, hvor de forudgående sygemeldingers antal og/eller karakter taler derfor, betales som hidtil af edb-medarbejderen, hvorimod senere forlangte læge- eller speciallægeerklæringer om sygdommens forventede varighed betales af tjenestestedet.

Til § 25.

13. Om fravær som følge af graviditet, barsel og adoption henvises i øvrigt til lovbekendtgørelse nr. 101 af 6. marts 1987 af lov om barselsorlov, fra 1. maj 1989 lov om ligebehandling af mænd og kvinder, samt til Finansministeriets cirkulære af 7. september 1989 (APD.nr. 64/89).

Til § 36.

14. Der gøres specielt opmærksom på, at hovedaftalen i §§ 8 og 9 indeholder regler om afskedigelse af henholdsvis arbejdstagere og tillidsrepræsentanter. Disse regler om underretning af og forhandling med organisationen skal følges.

Til bilag 1.

15. Det kan oplyses, at Finansministeriet og HK/STAT i overenskomstperioden optager forhandling om en modernisering af funktionsbestemmelsen.

I tilslutning til foranstående skal det henstilles, at planer om gennemførelse af rationaliseringsforanstaltninger og virksomhedsomlægninger forinden iværksættelse tages op til drøftelse med de berørte faglige organisationer.

Endvidere henledes opmærksomheden på Lønnings- og Pensionsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni 1971, hvori gives retningslinier for personalets deltagelse i uddannelseskurser.

Det tilføjes, at eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt for Finansministeriet.

Yderligere eksemplarer af overenskomsten vil af vedkommende ministerium kunne fås ved henvendelse til Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementets betjentstue, H.C. Andersens Boulevard 43, 1553 København V, telefon 33 92 33 44, lokal 24202 og 24286.

Cirkulæret har virkning fra 1. april 1989. Samtidig ophæves cirkulære af 14. oktober 1987 (LP.nr. 169/87) om tillægsaftale for edb-medarbejdere.

Finansministeriet,

Administrations- ogPersonaledepartementet,

den 8. marts 1990

P.M.V.

E.B.

N.E. Bisgaard

FORDELINGSLISTE

Arbejdsministeriet

Boligministeriet

Budgetdepartementet

Energiministeriet

Folketingets ombudsmand

Forsvarsministeriet

Generaldirektoratet for DSB

Generaldirektoratet for P&T

Indenrigsministeriet

Industriministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Landbrugsministeriet

Miljøministeriet

Rigshospitalet

Rigsrevisionen

Skatteministeriet

Socialministeriet

Sundhedsministeriet

Statens Regnskabsdirektorat

Trafikministeriet

Udenrigsministeriet

Undervisningsministeriet

OVERENSKOMST

FOR EDB-MEDARBEJDERE (HK)

I STATENS TJENESTE

Overenskomstens område

Arbejdsmæssigt

(* 1)Udsendt som APD. nr. 34/90

(* 2) Herunder ikke grundlovsdagen