Legislator Case Law & Legislation
C19900617409 DK

Cirkulære om overenskomst for bromatologer i statens tjeneste (* 1)

27 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (27)

§ 1. Overenskomsten omfatter bromatologer, der ansættes i statens tjeneste. § 2. Den normale pensionsgivende grundløn udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige beløb § 3. Ancienniteten regnes normalt efter kandidatalder, hvorved forstås det antal år, den pågældende efter bestået eksamen har været beskæftiget med ar § 4. Den samlede faste løn i henhold til denne overenskomst mv. forhøjes pr. 1. april 1989 med 17,2091 pct. og pr. 1. april 1990 med 18,0695 pct. § 5. Som bidrag til den ansattes pensionering betaler styrelsen indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år, 10 pct. af grundlønne § 6. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler vedkommende styrelse såvel sit som den ansattes pensionsbidrag til § 7. Ved ansættelse i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at de § 8. En overenskomstansat, der med henblik på eventuel senere tjenestemandsansættelse konstitueres på overenskomstvilkår, får udover den overenskomstm § 9. Lønnen i § 2 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til normalt 38 timer (fra 1. september 1990 37 timer) ugentlig. § 10. Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge træffes forud aftale mellem styrelsen og organisationen. § 11. Funktionærlovens regler om opsigelse, løn under fravær på grund af sygdom og afskedigelse som følge af sygdom, indkaldelse til militærtjeneste s § 12. De ansatte er omfattet af ferieloven. § 13. Ansatte, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1. § 14. Aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne under Centralorganisationernes Fællesudvalg om fravær fra arbejdet i forbindelse med § 15. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler. § 16. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod styrelsens interesse. § 17. Ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. no § 18. Styrelsen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn, når § 19. Styrelsen skal skriftligt meddele enhver opsigelse til den ansatte og organisationen. Denne meddelelse skal indeholde begrundelse for opsigelsen § 20. Skønner organisationen, at en afskedigelse af en efter nærværende overenskomst ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller s § 21. Opnås der ikke enighed ved forhandling, kan spørgsmålet inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen af organisationen kræves gjort til gen § 22. Ansatte har på tjenesterejser og ved udstationering ret til befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de for tjenestemænd til enhver t § 23. Såfremt en ansat uden at overgå til andet ansættelsesområde forflyttes til et andet tjenestested og i denne anledning nødsages til at foretage f § 24. Den ansatte skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som den pågældende i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmelighol § 25. Såfremt der til en stilling er knyttet funktionærbolig, og det af tjenstlige grunde er nødvendigt, at denne bebos af den ansatte, er den pågælde § 26. Overenskomsten, der ikke omfatter ansatte i Grønland, har virkning fra 1. april 1989 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel Den fulde tekst

Statutory Text (27 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 1. Overenskomsten omfatter bromatologer, der ansættes i statens tjeneste.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke

1) tjenestemænd,

2) pensionerede tjenestemænd fra

a) staten, folkeskolen, folkekirken,

b) kommuner,

c) statsfinansierede virksomheder,

d) koncessionerede virksomheder,

3) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

4) personer, der er fyldt 70 år.

Løn

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 2. Den normale pensionsgivende grundløn udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige beløb

Anciennitet Pr. 1.4.1989 og 1.4.1990 1. år 144.943,00 kr. 2. år 151.523,00 kr. 3. år 156.633,00 kr. 4. år 161.758,00 kr. 5. år 166.546,00 kr. 6. år 172.093,00 kr. 7. år 177.263.00 kr. 8. år 182.503,00 kr. 9. år 187.834,00 kr. 10. år 193.573,00 kr. 11. år 197.369,00 kr. 12. år 203.441,00 kr. 13. år 210.126,00 kr. 14. år 217.139,00 kr. 15. og flg. år 225.092,00 kr.

Stk. 2. Der ydes ud over grundlønnen et pensionsgivende tillæg med følgende årlige beløb

Anciennitet Pr. 1.4.1989 og 1.4.1990 1. år 7.903,80 kr. 2. år 4.394,80 kr. 3. år 3.748,80 kr. 4. år 3.714,80 kr. 5. år 3.569,80 kr. 6. år 3.534,80 kr. 7. år 3.382,80 kr. 8. år 3.346,80 kr. 9. år 3.190,80 kr. 10. år 3.157,80 kr. 11. år 2.709,80 kr. 12. år 2.675,80 kr. 13. år 2.398,80 kr. 14. år 2.365,80 kr. 15. og flg. år 2.331,80 kr.

Lønanciennitet

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 3. Ancienniteten regnes normalt efter kandidatalder, hvorved forstås det antal år, den pågældende efter bestået eksamen har været beskæftiget med arbejde betinget af den pågældendes uddannelse i eller uden for statens tjeneste, herunder eventuel værnepligtstjeneste.

Ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder, dog således at den tidligst beregnes fra udgangen af den måned, i hvilken den pågældende har bestået eksamen.

Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem overenskomstens parter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler. Styrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde begrænse lønancienniteten til 14. anciennitetstrin uden forudgående aftale mellem overenskomstens parter. Varsel med frist som ved opsigelse skal i så fald være afgivet til den ansatte, organisationen og Finansministeriet til det tidspunkt, da den pågældende opnår nævnte anciennitet.

Stk. 3. Hvis organisationen finder, at en varslet anciennitetsbegrænsning efter stk. 2 er foretaget med urette, kan den efter forhandling med styrelsen om sagen og inden for en frist af 3 måneder efter varslets afgivelse kræve sagen indbragt for det i § 21 omtalte nævn. Nævnet afsiger motiveret kendelse. Det kan ved kendelsen pålægges styrelsen at annullere begrænsningen. I øvrigt finder reglerne i § 21, stk. 1-3, anvendelse.

Stk. 4. Ancienniteten for kandidater, hvis anciennitet i henhold til stk. 1 regnes fra 1. maj 1979 eller senere, men før 1. maj 1980, ændres, således at den regnes fra 1. april 1979.

Stk. 5. Ancienniteten for kandidater, hvis anciennitet i henhold til stk. 1 regnes fra 1. maj 1980 eller senere, men før 1. april 1981, ændres, således at den regnes fra 1. april 1980.

Stk. 6. Ancienniteten for kandidater, hvis anciennitet i henhold til stk. 1 regnes fra 1. april 1981 eller senere, forhøjes på det tidspunkt, hvor de opnår 1 års anciennitet, med 1 år.

Procentregulering

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 4. Den samlede faste løn i henhold til denne overenskomst mv. forhøjes pr. 1. april 1989 med 17,2091 pct. og pr. 1. april 1990 med 18,0695 pct.

Stk. 2. Pr. 1. april 1990 foretages desuden eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med de for tjenestemænd gældende regler.

Pension

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 5. Som bidrag til den ansattes pensionering betaler styrelsen indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år, 10 pct. af grundlønnen og det pensionsgivende tillæg og procentregulering heraf. Endvidere tilbageholder styrelsen indtil samme tidspunkt i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af den samme løn.

Pensionsbidragene indbetales af styrelsen til AP-Pension eller efter anvisning af Foreningen af Bromatologer til en under Forsikringsrådets tilsyn stående pensionskasse eller forsikringsmæssig pensionsordning, som giver adgang til, at udtrædelsesgodtgørelsen kan overføres til en offentlig eller en under tilsyn stående pensionsordning.

Stk. 2. Tilsvarende bestemmelser gælder for tillæg efter overenskomstens § 7, stk. 1, på 43.021,91 kr. årlig i grundbeløb eller højere.

Stk. 3. Der tilkommer ud over nævnte pensionsbidrag ikke den ansatte nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.

Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 6. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler vedkommende styrelse såvel sit som den ansattes pensionsbidrag til den anviste pensionskasse.

Tillæg

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 7. Ved ansættelse i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger mv., træffes der mellem Finansministeriet og organisationen speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Stk. 2. Der kan i overenskomstperioden ikke ydes nye tillæg eller ske forhøjelse af bestående tillæg i henhold til stk. 1. Dog vil der fortsat kunne indgås aftaler om ydelse af nye tillæg i tilfælde af nyansættelser og om ydelse af nye tillæg eller forhøjelse af bestående tillæg i tilfælde af, at der sker væsentlige ændringer i den pågældendes stilling.

Stk. 3. Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være indgivet til Finansministeriet senest 1/2 år efter ansættelsen.

Konstitution i tjenestemandsstilling

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 8. En overenskomstansat, der med henblik på eventuel senere tjenestemandsansættelse konstitueres på overenskomstvilkår, får udover den overenskomstmæssige løn et ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget beregnes som forskellen mellem den løn, inkl. generelt og særligt tillæg, hun/han ville opnå ved ansættelse som tjenestemand på prøve, og den skalaløn, der tilkommer den pågældende i henhold til overenskomsten, inkl. eventuelle tillæg, men med fradrag af eget ordinært pensionsbidrag.

Stk. 2. Under en sådan konstitution kan der ydes tjenestefrihed uden løn i indtil 1 år fra den hidtidige stilling, uanset om konstitutionen finder sted i anden styrelse.

Stk. 3. Den overenskomstansatte kan dog vælge straks at lade sig ansætte som tjenestemand på prøve.

Stk. 4. En overenskomstansat, der

1) konstitueres i en chefstilling i lønramme 36 eller højere lønramme og

2) er konstitueret i stillingen i over 15 dage i sammenhæng,

får for hele perioden et ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget beregnes som forskellen mellem den løn, inkl. generelt og særligt tillæg, hun/han ville opnå ved udnævnelse i chefstillingen, og den skalaløn, der tilkommer den pågældende i henhold til overenskomsten, inkl. eventuelle tillæg, men med fradrag af eget ordinært pensionsbidrag.

Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, indtræder retten til betaling først, når den overenskomstansatte har udført en sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.

I øvrigt følges de for statens tjenestemænd gældende regler vedrørende ydelse af funktionsvederlag.

Arbejdstid mv.

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 9. Lønnen i § 2 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til normalt 38 timer (fra 1. september 1990 37 timer) ugentlig.

Stk. 2. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelse fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.

Stk. 3. I forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen kan deltidsansattes arbejdstid nedsættes forholdsmæssigt, dog ikke til mindre end 15 timer om ugen. Nedsættelsen skal ske med et varsel svarende til den ansattes opsigelsesvarsel, og nedsættelsen skal være sagligt begrundet i bevillingsmæssige, arbejdstilrettelæggelsesmæssige eller andre forhold.

Særlige regler om deltidsbeskæftigelse

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 10. Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge træffes forud aftale mellem styrelsen og organisationen.

Ved ansættelse på deltid med 15-20 arbejdstimer pr. uge sker efterfølgende underretning fra styrelsen til organisationen.

Ved ansættelse på deltid med mindst 21 arbejdstimer pr. uge forholdes som ved fuldtidsansættelse.

Stk. 2. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid.

Stk. 3. Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 timer pr. uge optjenes anciennitet i forhold til den nedsatte tjenestetid.

Stk. 4. Ved ansættelse på deltid med mindst 15 arbejdstimer pr. uge optjenes fuld anciennitet.

Stk. 5. For beskæftigelse forud for 1. april 1987 beregnes anciennitet forholdsmæssigt ved mindre end 20 timer pr. uge og fuldt ud for 20 timer eller mere pr. uge.

Stk. 6. Såfremt en ansat har mere end en deltidsansættelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.

Stk. 7. Relevant timelønsbeskæftigelse, der udgør mindst 8 arbejdstimer pr. uge, medregnes, såfremt den timelønnede beskæftigelse har (haft) en sammenhængende varighed af 3 måneder.

Stk. 8. Ordningen finder anvendelse også på universiteter, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner, idet dog nyansættelse på deltid under 21 arbejdstimer aftales mellem styrelsen og organisationen. Ved ansættelse på mindst 21 arbejdstimer sker efterfølgende underretning fra styrelsen til organisationen.

Opsigelsesvarsel, løn under sygdom, militærtjeneste mv.

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 11. Funktionærlovens regler om opsigelse, løn under fravær på grund af sygdom og afskedigelse som følge af sygdom, indkaldelse til militærtjeneste samt efterløn finder anvendelse for ansatte efter denne overenskomst.

Ferie

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 13. Ansatte, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Stk. 2. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er det indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af

1) den ansattes egetbidrag til ATP og

2) den ansattes bidrag til AUD

Stk. 3. I det beløb, der er beregnet efter stk. 2 fradrages

1) udbetalt særlig feriegodtgørelse,

2) løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i stk. 5, samt

3) feriegodtgørelse (12,5 pct.) af løn for sådant merarbejde.

Stk. 4. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 2 og 3.

Stk. 5. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste nedsatte arbejdstid, men inden for den normale 38 timers (fra 1. september 1990 37 timers) arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 12 1/2 pct.

Graviditet, barsel og adoption

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 14. Aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne under Centralorganisationernes Fællesudvalg om fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption finder anvendelse for ansatte efter denne overenskomst.

Tjenestefrihed

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 15. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 16. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod styrelsens interesse.

Stk. 2. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag kan gives, når

1) det er aftalt mellem overenskomstens parter,

2) tjenestefriheden bruges til studier, og

3) studierne er i styrelsens interesse.

Stk. 3. Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Det er vedkommende styrelses ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 17. Ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Stk. 2. Finansministeriet og organisationen kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 18. Styrelsen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn, når

1) det er barnets første sygedag,

2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

3) forholdene på tjenestestedet tillader det,

4) barnet er under 18 år, og

5) barnet er hjemmeværende

Stk. 2. Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns første sygedag.

Stk. 3. Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.

Afskedigelse

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 19. Styrelsen skal skriftligt meddele enhver opsigelse til den ansatte og organisationen. Denne meddelelse skal indeholde begrundelse for opsigelsen.

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 20. Skønner organisationen, at en afskedigelse af en efter nærværende overenskomst ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller styrelsens forhold, kan den inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med styrelsen.

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 21. Opnås der ikke enighed ved forhandling, kan spørgsmålet inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen af organisationen kræves gjort til genstand for behandling i et i denne anledning nedsat nævn. Nævnet består af en repræsentant valgt af hver af parterne samt en af Højesterets præsident blandt rettens dommere udpeget formand. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner.

Stk. 2. Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller styrelsens forhold, kan det pålægges styrelsen at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges styrelsen, såfremt den pågældende og styrelsen ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning. Erstatningens størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved styrelsen.

Stk. 3. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

Stk. 4. Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående nævn finder ikke anvendelse ved opsigelse af

1) en ansat, som ikke har været uafbrudt beskæftiget i statens tjeneste i mindst 1 år før afskedigelsen,

eller

2) en ansat, med hvem der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 2 år.

Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 22. Ansatte har på tjenesterejser og ved udstationering ret til befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de for tjenestemænd til enhver tid gældende regler og satser.

Stk. 2. Tjenestemændenes regler for benyttelse af befordringsklasser mv. på tjenesterejser gælder for overenskomstansatte, i det omfang disse hidtil har fulgt tjenestemændenes regler.

Ved flyrejser på oversøiske ruter godtgøres billetudgiften til turist- eller økonomiklasse for ansatte på 1. - 9. anciennitetstrin og for ansatte på 10. anciennitetstrin eller derover godtgøres billetudgiften til businessclass eller tilsvarende. Dog godtgøres billetudgiften til almindelig 1. klasse for ansatte, hvis samlede udbetalte faste løn svarer til eller overstiger lønnen til en statstjenestemand i lønramme 38.

Flyttegodtgørelse

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 23. Såfremt en ansat uden at overgå til andet ansættelsesområde forflyttes til et andet tjenestested og i denne anledning nødsages til at foretage flytning af husstand og bohave, ydes godtgørelse efter de regler, der gælder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk. 2. Det supplerende godtgørelsesbeløb, der reguleres og eventuelt forhøjes eller nedsættes som for tjenestemænd, udgør følgende grundbeløb pr. 1. oktober 1975

Anciennitetsår

1.- 2. 2.010 kr. 3.-10. 2.450 kr. 11.-16. 3.280 kr. 17. og flg. år 3.500 kr.

Stk. 3. Efter aftale mellem overenskomstens parter kan der dog i særlige tilfælde fastsættes et grundbeløb på 3.940 kr.

Stk. 4. For ansatte, der oppebærer pensionsgivende § 7, stk. 1-tillæg, udgør grundbeløbet 4.380 kr.

Diskretionspligt

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 24. Den ansatte skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som den pågældende i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver foreskrevet af den foresatte. Tavshedspligten ophører ikke med udtrædelse af statens tjeneste.

Funktionærbolig

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 25. Såfremt der til en stilling er knyttet funktionærbolig, og det af tjenstlige grunde er nødvendigt, at denne bebos af den ansatte, er den pågældende pligtig til at indflytte i boligen, idet lejevilkårene fastsættes efter de for tjenestemænds tjenesteboliger fastsatte regler.

Opsigelse af overenskomsten

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

§ 26. Overenskomsten, der ikke omfatter ansatte i Grønland, har virkning fra 1. april 1989 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1991.

København, den 15. februar 1990

Foreningen af Finansministeriet

Bromatologer P.M.V.

E.B.

Frank Andersen Thorkild Rotenberg

Cirkulære (1 sp) 1990 6174 Historic

Cirkulære om overenskomst for bromatologer i statens tjeneste (* 1)

1. Finansministeriet og Foreningen af Bromatologer har indgået vedlagte overenskomst af 15. februar 1990, der træder i stedet for overenskomsten af 14. august 1987.

Ændringer i forhold til de hidtidige bestemmelser er markeret med streger i margenen.

Finansministeriet og en række organisationer på akademikerområdet, herunder Foreningen af Bromatologer, har i tilslutning til overenskomsterne indgået et protokollat, som udsendes særskilt. Dette protokollat (AC-fællesprotokollatet) supplerer de enkelte overenskomster.

Almindelige bemærkninger

2. Tillæg i cirkulæret og i overenskomsten er anført med de pr. 1. oktober 1984 gældende grundbeløb, medmindre andet er nævnt.

3. Vedrørende puljesystemet henvises til Finansministeriets cirkulære af 22. maj 1989 om ministeriepuljer (LP.nr. 40/89) med tilhørende vejledning.

4. Vedrørende opslag af stillinger henvises til kap. 17, pkt. 35, i Personaleadministrativ Vejledning (PAV).

Det henstilles til styrelserne, at der ved opslag af stillinger gives en nærmere beskrivelse af det til stillingen knyttede arbejds- og ansvarsområde i tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen i sig selv ikke giver tilstrækkelig oplysning herom.

5. Det henstilles til styrelserne, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til overenskomsten gives hurtig meddelelse herom til Foreningen af Bromatologer.

6. Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, f.eks. på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselorlov, og skønner styrelsen, at fraværet vil give anledning til merarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til styrelsen at overveje at ansætte vikar fremfor at yde godtgørelse for merarbejde i henhold til merarbejdsaftalen.

7. Det henstilles til styrelserne, at

1) personalereduktioner , der agtes gennemført i forbindelse med større rationaliseringsforanstaltninger og omlægning af virksomheder/institutioner, samt

2) strukturrationaliseringer , der berører de ansatte,

drøftes mellem vedkommende virksomhed/institution og repræsentanter for de berørte faglige organisationer, forinden de pågældende foranstaltninger besluttes og iværksættes. Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner (jf. PAV, kap. 7).

8. Det henstilles til styrelserne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, genansættes , når de pågældende på ny er blevet tjenstdygtige, og forholdene i øvrigt tillader det.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 3. Lønanciennitet

9. For ansatte, der var ansat i henhold til denne overenskomst den 1. april 1981, gælder følgende

Ansatte, der med virkning fra 1. april 1981 har fået forbedret deres anciennitet i henhold til overenskomstens § 3, stk. 4 eller 5, får denne forbedring medregnet fuldt ud ved senere ansættelser efter overenskomsten, men der kan ikke opnås yderligere anciennitetsforbedring efter stk. 4 og 5.

Ansatte, der den 1. april 1981 i henhold til overenskomstens § 3, stk. 1, havde over 2 års anciennitet, kan ikke i forbindelse med senere ansættelse få anciennitetsforbedring efter § 3, stk. 4 eller 5.

10. For ansatte, der ikke var ansat i henhold til overenskomsten den 1. april 1981, men som har anciennitetsgivende beskæftigelse forud for dette tidspunkt, gælder følgende

Ancienniteten opgøres pr. 1. april 1981 i henhold til overenskomstens § 3, stk. 1.

Hvis ancienniteten efter nævnte opgørelse ligger i tidsrummet fra 1. maj 1979 eller senere, men før 1. april 1981, finder bestemmelsen i overenskomstens § 3, stk. 4 eller 5 anvendelse. Anciennitetsforbedring efter stk. 4 og 5 medregnes fuldt ud ved ansættelsen og medregnes ligeledes ved senere ansættelser efter overenskomsten, men der kan ikke ved de senere ansættelser opnås yderligere anciennitetsforbedringer efter stk. 4 og 5.

Hvis ancienniteten efter nævnte opgørelse pr. 1. april 1981 regnes fra 1. april 1979 eller tidligere, kan der hverken i forbindelse med første eller ved senere ansættelse opnås anciennitetsforbedring efter overenskomstens § 3, stk. 4 eller 5.

Til § 5. Pension

11. Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionskassen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode.

Til § 6. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

12. Til ansatte kan der alene udbetales løn i henhold til overenskomsten med fradrag af eget pensionsbidrag.

Til § 7. Tillæg

13. Finansministeriet har bemyndiget ministerier og styrelser til - inden for visse nærmere fastsatte rammer - at indgå aftaler om individuelle løntillæg til overenskomstansatte bromatologer.

Bemyndigelsen omfatter både tillæg af pulje og tillæg uden for pulje.

Uden for pulje kan der aftales tillæg op til den pensionsgivende grænse (jf. overenskomstens § 5, stk. 2) til ansatte, der ikke er omfattet af automatiske tillægsordninger. Der kan indgås aftaler om ydelse/forhøjelse af pensionsgivende tillæg, hvis der foreligger et godkendt årsværk i bevillingslønramme 35 eller derover, og hvis stillingen tidligere har været besat på overenskomstvilkår. Der kan dog ikke aftales højere pensionsgivende tillæg end det, den umiddelbart forudgående overenskomstansatte stillingsindehaver havde.

Af pulje kan der kun aftales ikke-pensionsgivende tillæg. Der kan aftales ikke-pensionsgivende tillæg af pulje over den pensionsgivende grænse, selv om der ikke foreligger et godkendt årsværk i bevillingslønramme 35 eller derover.

Ansatte, som er omfattet af automatiske tillægsordninger - f.eks. fuldmægtige med rådighedstillæg, adjunkter/lektorer mfl. - kan kun af pulje få individuelle tillæg herudover.

Sager om indgåelse af aftaler om tillæg, der ikke er omfattet af decentraliseringen, forelægges for Finansministeriet.

Der henvises til brev af 22. august 1988 til samtlige ministerier mv. om decentralisering af aftaler om tillæg til akademikere, og til cirkulære af 22. maj 1989 om ministeriepuljer (LP. nr. 40/89) med tilhørende vejledning. Se i øvrigt PAV, kap. 12.

14. I forbindelse med omlægningen af puljesystemet pr. 1. april 1989 er kravene til, hvornår der foreligger en væsentlig stillingsændring , der kan give sig udslag i tillæg uden for pulje, blevet præciseret.

Lønændringer, der begrundes med »væsentlig stillingsændring« kan fremover alene ydes uden for pulje ved egentlig forfremmelse - typisk efter stillingsopslag.

Dersom en stilling ændres i et omfang, der må sidestilles med ansættelse i en ny stilling, kan der dog ligeledes ydes tillæg uden for pulje.

15. Finansministeriet har den 19. juli 1989 udsendt cirkulære (APD.nr. 52/89) om stillingsbetegnelse ved ansættelse i visse administrative stillinger. Det fremgår heraf, at der under overenskomstforhandlingerne i 1989 er opnået enighed om fremover at benytte betegnelsen fuldmægtig om stillinger, der hidtil har været betegnet sekretær/fuldmægtig.

16. Til bromatologer, der er ansat som fuldmægtig, kan der efter særskilt aftale mellem ministeriet/styrelsen og Foreningen af Bromatologer ydes rådighedstillæg svarende til rådighedstillægget for overenskomstansatte jurister og universitetsøkonomer.

Den ansatte skal arbejde på lige fod med og inden for samme arbejdsområde som jurister og universitetsøkonomer og må ikke have kvalifikationstillæg uden for pulje samtidig med rådighedstillæg.

17. En fuldmægtig, der har rådighedstillæg, får turnustillæg , hvis den pågældende

a) har gennemført mindst to turnusperioder,

b) har skiftet institution ved overgangen mellem to turnusperioder og

c) er indplaceret på 7. (pr. 1. april 1990 på 8.) eller højere anciennitetstrin.

Fuldmægtige kan dog ikke have turnustillæg samtidig med andre tillæg på niveau 8.932,12 kr. i årligt grundbeløb, der er finansieret af puljer afsat forud for 1. april 1985.

Turnustillægget er på 8.932,12 kr. i årligt grundbeløb. Pr. 1. april 1990 forhøjes tillægget til 11.501,99 kr.

Der henvises til cirkulære af 6. december 1985 (LP. nr. 131/85) med tilhørende aftale af 7. maj 1985 (se PAV, kap. 17).

18. Tillæg i henhold til protokollat af 24. juli 1984 - med senere tilføjelser - om ændret stillingsstruktur ved de højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet udgør følgende årlige grundbeløb

Kandidatstipendiater 19.424,88 kr. Seniorstipendiater 28.143,72 kr. Adjunkter 28.143,72 kr. Lektorer 39.432,41 kr.

Pr. 1. april 1990 forhøjes lektortillægget til 41.807,68 kr.

19. Tillæg i henhold til protokollat af 26. oktober 1988 om stillingsstruktur for videnskabelige stillinger ved sektorforskningsinstitutioner udgør følgende årlige grundbeløb

Fra ansættelsen 19.424,88 kr. Efter 3 års ansættelse 25.022,42 kr. Seniorforskere 39.432,41 kr.

Pr. 1. april 1990 forhøjes seniorforskertillægget til 41.807,68 kr.

Der henvises til cirkulære af 26. oktober 1988 (LP.nr. 122/88) om stillingsstruktur for videnskabelige stillinger ved sektorforskningsinstitutioner.

20. Adjunkter/lektorer ved Institut for Erhvervssprog (Odense Universitet), Danmarks Højskole for Legemsøvelser, Institut for Idræt (Odense Universitet), Kunstakademiets skoler (Konservatorskolen og Billedkunstskolen), Danmarks Biblioteksskole og Danmarks Journalisthøjskole får med virkning fra 1. april 1989 følgende tillæg

Ved ansættelsen 19.424,88 kr. Efter 3 års ansættelse 25.022,42 kr.

Samtidig bortfalder hidtidige tillægsordninger.

Ansatte, der ved ordningens ikrafttræden har et højere tillæg end ovennævnte, bevarer dog det højere tillæg som en personlig ordning.

Undervisere ved Danmarks Biblioteksskole ansat inden 1. april 1989 kan ved den nye ordnings ikrafttræden som en personlig ordning vælge at følge den hidtidige tillægsstruktur ved skolen.

Til § 8. Konstitution

21. Spørgsmål om ydelse af funktionsvederlag i tilfælde, der ikke er omfattet af overenskomstens § 8 eller af AC-fællesprotokollatets bestemmelse om udligningstillæg til lønramme 35, men som vedrører funktion i overenskomststillinger på lønramme 35-niveau eller derover, skal forelægges for Finansministeriet.

Til § 9. Arbejdstid

22. Indføres en opsparingsordning , udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for merarbejde. Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.

23. For så vidt angår pauser , der medregnes i arbejdstiden, præciseres,

at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,

at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt

at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

Til § 10. Særlige regler om deltidsbeskæftigelse

24. Anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse mod tilsvarende lønreduktion bør imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler derimod, jf. Finansministeriets cirkulærer af 21. januar 1977 og 25. maj 1978 (se PAV, kap. 17).

25. Det henstilles til styrelserne, når anmodning om tjenestetidsnedsættelse imødekommes, da fortrinsvis at give nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning (indtil videre) eller for en afgrænset periode, jf. Finansministeriets cirkulære af 2. november 1979 (se PAV, kap. 21).

26. Hvis flere ansatte fremsætter anmodning om tjenestetidsnedsættelse, og hvis styrelsen ikke kan imødekomme dem alle, bør opmærksomheden være henledt på ansatte, der begrunder anmodningen med pasning af børn eller langvarigt syge nærtstående slægtninge.

Til §§ 15-18. Tjenestefrihed

27. Bestemmelser om tjenestefrihed for deltagelse i kursus eller anden form for efteruddannelse findes i Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirkulære af 23. juni 1971 (se PAV, kap. 28).

28. Bestemmelser om frihed til varetagelse af borgerligt ombud er fastsat i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 536 af 25. november 1985, jf. Finansministeriets cirkulære af samme dato (se PAV, kap. 28).

29. Finansministeriet henstiller, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn til ansatte, hvis ægtefælle eller samlever rejser til udlandet i forbindelse med systemeksport eller lignende.

Til §§ 19-21. Afskedigelse

30. Det henstilles, at meddelelse til organisationen om opsigelse så vidt muligt fremsendes samtidig med, at opsigelsen meddeles til den ansatte. Meddelelse til organisationen skal gives, selv om den ansatte har fremsat anmodning om, at en sådan meddelelse ikke gives. Meddelelse til vedkommende tillidsrepræsentant kan ikke træde i stedet for meddelelse til organisationen.

Til § 22. Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge

31. For så vidt angår flyrejser på oversøiske ruter har Finansministeriet intet at indvende imod, at billetudgiften til businessclass eller tilsvarende godtgøres for ansatte i ledende stillinger, som har tillæg efter § 7 på 43.021,91 kr. eller derover, selv om de ikke er indplaceret på 10. anciennitetstrin eller derover.

Ikrafttræden

32. Cirkulæret har virkning fra 1. april 1989. Samtidig ophæves cirkulære af 1. september 1987 (LP.nr. 134/87) om overenskomst for bromatologer i statens tjeneste.

Finansministeriet,

Administrations- og

Personaledepartementet,

den 3. marts 1990

P.M.V.

E.B.

Sigrid Sandorff

OVERENSKOMST

FOR BROMATOLOGER

I STATENS TJENESTE

Overenskomstens område

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →