Legislator Case Law & Legislation
C19900403554 DK

Skrivelse vedrørende byfornyelses- og boligforbedringsbeslutninger

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1990 4035 Historic

Skrivelse vedrørende byfornyelses- og boligforbedringsbeslutninger

Bygge- og Boligstyrelsen har bl.a. på baggrund af kendskab til de nærmere forhold ved udførelsen af flere konkrete sager fundet, at der er behov for at præcisere retningslinierne for udførelse af forbedringer i utidssvarende boliger.

Ifølge byfornyelseslovens § 1 påhviler det kommunalbestyrelserne efter bestemmelserne i loven at medvirke til, at der udføres forbedringer i utidssvarende beboelsesejendomme.

Som følge af byfornyelseslovens decentrale udformning er det i henhold til § 7 kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at træffe byfornyelses- og boligforbedringsbeslutninger inden for de i loven fastsatte rammer.

Byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutning for utidssvarende ejendomme kan træffes både for ejendomme, der er i privat eje, og ejendomme som ejes af eller overtages af kommunen.

Det er styrelsens opfattelse, at der ikke kan ydes støtte til istandsættelse af kommunal institutionsbebyggelse, herunder plejehjem eller af anden bebyggelse af institutionskarakter, hvor det offentlige har en ikke uvæsentlig indflydelse på driften.

Bygge- og Boligstyrelsen skal endvidere præcisere, at det tillige er en afgørende betingelse for istandsættelse med offentlig støtte efter byfornyelsesloven, at ejendommen er utidssvarende.

I henhold til lovens § 3 må en ejendom for at være tidssvarende i det

væsentlige opfylde en række normer med hensyn til sikkerhed, vedligeholdelse, energiforbrug, moderne bekvemmeligheder, friarealer mv. Normerne udgør et maksimum for, hvad kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, og er udgangspunktet for genopretning af de enkelte beboelsesejendomme til en tidssvarende standard.

På grundlag af en direkte fortolkning af ordlyden i byfornyelseslovens § 3 skal man præcisere, at løbende vedligeholdelsesarbejder samt ordinære reparations- og udskiftningsarbejder på i øvrigt tidssvarende ejendomme, (dvs. ejendomme der ikke lider af installationsmangler eller væsentlig nedslidning) efter Bygge- og Boligstyrelsens opfattelse ligger uden for lovens rammer, og derfor ikke kan opnå tilsagn om offentlig støtte.

Vedrørende anvendelse og rækkevidden af byfornyelseslovens § 3 skal man i øvrigt henvise til Boligministeriets bekendtgørelse nr. 161 af 9.3.1990 samt Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om »Kvalitetsnormer og friarealforbedringer i byfornyelsen«.

Et eksemplar af vejledningen med bekendtgørelse vedlægges. Yderligere eksemplarer kan rekvireres hos

Handicappedes Kuverteringsbureau

Box 80

2750 Ballerup

Pdv

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →