Legislator Case Law & Legislation
C19900402010 DK

Cirkulæreskrivelse vedrørende fastsættelse af delramme til boligforbedringsbeslutninger efter byfornyelseslovens kap. III.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1990 4020 Historic

Cirkulæreskrivelse vedrørende fastsættelse af delramme til boligforbedringsbeslutninger efter byfornyelseslovens kap. III.

Med vedtagelsen af finanslov 1990 blev den ekstraordinære bevilling til boligforbedringer efter byfornyelseslovens kap. III ophævet. Herefter eksisterer der kun een samlet bevillingsramme, inden for hvilken de enkelte kommuner tildeles vejledende tilsagnsrammer.

Ved skrivelse primo marts 1990 udmeldte Bygge- og Boligstyrelsen vejledende tilsagnsrammer til kommunerne for 1990 og for 1990-1993.

Af byfornyelseslovens § 8, stk. 1, fremgår det, at kommuner med byfornyelsesbehov i almindelighed skal søge gennemført forbedring af byfornyelsesområderne forud for boligforbedringer efter kap. III, idet kommunalbestyrelsen forudsættes konkret at vurdere behovene for indsats i de enkelte områder.

Ved lov nr. 269 af 2.5.1990 om ændring af byfornyelsesloven og realkreditloven er der fastsat bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen uanset prioriteringsreglen i § 8, stk. 1, kan søge gennemført boligforbedringsbeslutninger efter kap. III. Dette kan dog kun ske inden for en andel af den tildelte vejledende tilsagnsramme, som i det følgende kaldes delrammen.

Kommunalbestyrelsen kan inden for den fastsatte delramme beslutte at gennemføre boligforbedringsbeslutninger efter kap. III såvel i som uden for byfornyelsesområder.

Det fremgår endvidere af lovens § 7 b, at boligministeren bemyndiges til at fastsætte ovennævnte delramme til boligforbedringsbeslutninger.

Størrelsen af delrammen varierer fra kommune til kommune. Udgangspunktet er imidlertid de beløb, der i 1989 var gældende i forbindelse med den ekstraordinære kap. III-bevilling.

En række kommuner har kun i ringe grad eller slet ikke egentlige byfornyelsesområder. Disse kommuner kan derfor forvente, at delrammen svarer til den vejledende tilsagnsramme. For andre kommuner, der i større eller mindre omfang må antages at omfatte områder, der efter byfornyelsesloven vil kunne karakteriseres som byfornyelsesområder, fastsættes delrammen for boligforbedringsbeslutninger således, at den ikke bliver mindre end det beløb, kommunen i 1989 kunne opnå via den ekstraordinære bevilling til boligforbedringsformål.

I henhold til byfornyelseslovens § 7 b, jf. lov nr. 269 af 2.5.1990 fastsættes herved, at kommunen i 1990 kan anvende indtil ????? af sin tildelte vejledende ramme for 1990 til boligforbedringsbeslutninger i henhold til lovens kap. III, uanset prioriteringsreglen i lovens § 8, stk. 1.

Pdv

Bent Fjord

Førnævnte delramme til boligforbedringsbeslutninger efter byfornyelseslovens kap. III er meddelt kommunerne med følgende beløb

1) Københavns kommune: 100 mio.kr. 2) Frederiksberg, Odense, Ålborg, Århus 20 mio.kr. 3) Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Helsingør, Hillerød, Roskilde, Holbæk, Kalundborg, Ringsted, Slagelse, Nakskov, Nykøbing F., Næstved, Rønne, Nyborg, Svendborg, Haderslev, Sønderborg, Aabenrå, Esbjerg, Fredericia, Horsens, Kolding, Vejle, Randers, Herning, Skive, Thisted, Viborg. 8. mio.kr. 4) Gladsaxe, Korsør, Silkeborg, Frederikshavn, Hjørring 8. mio.kr. med følgende tilføjelse: Da kommunen imidlertid har fået tildelt en vejledende tilsagnsramme for 1990, der er mindre end ovennævnte delramme, kan hele den vejledende tilsagnsramme i 1990 anvendes til boligforbedringsformål. 5) Øvrige kommuner: 100%

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →