Vejledning om maskiner og maskinanlæg (* 1) (* 2)

Vejledning om maskiner og maskinanlæg (* 1) (* 2)

Indholdsfortegnelse

Indledning

1.Område

2.Definitioner

3.Konstruktion

3.1 Alment

3.2 Maskiner med hydraulik og pneumatik

3.3 Sikring af farezoner

3.4 Bevægelige maskindele

3.5 Styresystemer

3.6 Varme og kulde

3.7 Stoffer og materialer

3.8 Stråling

3.9 Brand og eksplosion

3.10 Særlige driftsforhold

4.Udrustning for energitilførsel

4.1 Elektricitet

4.2 Forbrændingsenergi

5.Betjeningssikkerhed

5.1 Betjeningsorganer

5.2 Håndmaskiner

5.3 Automatiske maskiner

5.4 Specielle arbejdsopgaver

5.5 Arbejdsstillinger

6.Start- og stopfunktioner

6.1 Start

6.2 Stop. Hovedafbryder, driftsstop, nødstop, grænsestop

6.3 Energisvigt

7.Støj og vibrationer

8.Platforme, gangbroer og adgangsveje

9. Form og farve m.v.

10.Transport

11.Opstilling

Indledning

Bekendtgørelse nr. 43 af 2. januar 1981 om tekniske hjælpemidlers indretning og anvendelse indeholder bl.a. krav om, at tekniske hjælpemidler skal konstrueres, udstyres og opstilles således, at farer ved hjælpemidlet er imødegået, og at betjening, reparation, rengøring m.v. kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Denne anvisning giver nærmere retningslinier for, hvorledes disse krav i almindelighed kan opfyldes for maskiner og maskinanlæg. Hvor konkrete omstændigheder gør det nødvendigt, kan arbejdstilsynet dog stille yderligere krav.

Arbejdstilsynet kræver, at maskiner og maskinanlæg er indrettet i overensstemmelse med anvisningen eller på anden lige så forsvarlig måde.

For visse typer tekniske hjælpemidler gælder særlige krav, se pkt. 1. Område.

Anvisningerne erstatter publikation 12/1966, Maskineri, Redskaber og Værktøjer - almindelige sikkerhedsanvisninger for leverandører og opstillere.

1. Område

Anvisningen omfatter alle former for maskiner og maskinanlæg, hvorved især forstås motorer, pumper, ventilatorer, kompressorer, værktøjsmaskiner, produktionsmaskiner, motorredskaber og sammenstilling af maskiner til maskinanlæg, produktionslinier m.v. Men iøvrigt kan anvisningen for alle andre kategorier af tekniske hjælpemidler være vejledende i den udstrækning, retningslinierne kan finde anvendelse.

Anvisningerne gælder både mekanisk drevne og hånddrevne maskiner.

Anvisningerne tager ikke alene sigte på at beskytte operatøren eller operatørerne af en maskine. De tilsigter også at sikre både medhjælpere, andre beskæftigede i nærheden og tilfældigt forbipasserende.

Anvisningerne giver ikke retningslinier for beregning, valg af materialer, udførelse m.v. ud fra hensynet til forsvarlig styrke og holdbarhed. Her forudsættes, at teknikkens almindelige regler, normer og standarder er fulgt.

Et teknisk hjælpemiddel, som opfylder bestemmelserne i disse anvisninger, kan ikke uden videre anses for at opfylde alle arbejdsmiljølovens krav.

For en lang række tekniske hjælpemidler findes særbestemmelser, som også skal være opfyldt. Det gælder fx

Trykbeholdere, kedler m.v.

Hejse-, løfte- og transportredskaber

Elevatorer, rulletrapper m.v.

Maskiner til grafisk industri

Slagteri- og charcuterimaskiner

Ekscenterpresser, kantpresser m.v.

Træbearbejdningsmaskiner

Autoløftere

Boltepistoler

Centrifuger

Grønthøstere

Gevindskæremaskiner

Køleanlæg

Laserapparater

Lavetstiger

Mejetærskere

Metalrundsave

Mikrobølgeovne

Motorkædesave

Plæneklippere

Skærmterminaler

Slibemaskiner

Stiger og stilladser

Svejseaggregater

Sømpistoler

Udmugningsanlæg

Vaskerimaskiner

2. Definitioner

2.1 Specialværktøj

Værktøj således udformet, at almindeligt værktøj som skruetrækker, skruenøgle, hammer, tang o.lign. ikke kan bruges i stedet for specialværktøjet. Et eksempel på speialværktøj er en topnøgle med trekantet hul til forsænket trekantet tap. Nøglelåse, kodelåse eller plombering kan ofte erstatte et krav om specialværktøj.

2.2 Stationær maskine

Maskine, som ikke er transportabel, fx ekscenterpresse, drejebænk, vævestol, papirmaskine.

2.3 Transportabel maskine

Maskine, som er beregnet til at kunne transporteres for at kunne anvendes på forskellige pladser, fx elmotorer på vogn eller slæde, brændesav, mejetærsker, kornblæser, plæneklipper.

2.4 Håndmaskine

Maskine, beregnet til at holdes i hånden under brugen, fx håndboremaskine, håndrundsav.

2.5 Styresystem

Anordninger, hvormed maskiner startes, stoppes, styres eller overvåges. Til styresystemet hører samtlige komponenter (mekaniske, hydrauliske, pneumatiske, elektriske eller elektroniske) fra og med betjeningsorganet frem til selve maskinen.

3. Konstruktion

3.1 Alment

3.1.1 Maskiner skal såvidt muligt være konstrueret, så bevægelige maskindele, udslyngning af maskindele eller materialer, eller udvikling af fx røg, gas, støv, farlige stoffer og materialer, støj, vibrationer, elektricitet, varme, kulde, stråling, brand og eksplosion, ikke kan volde skade.

3.1.2 Maskiner skal så vidt muligt indrettes således, at yderligere beskyttelsesanordninger ikke er nødvendige. Se fig. 3.1.2.

3.1.3 Beskyttelsesanordninger skal så vidt muligt være faste dele af maskinens konstruktion.

3.1.4 Alle beskyttelsesanordninger skal have fornøden styrke og stabilitet, så de kan tåle ikke alene den belastning, de umiddelbart er bestemt for, men også belastning fra forudseeligt misbrug. En beskyttelsesskærm skal ikke blot forhindre, at en legemsdel kan nå ind i en farezone, men skal også kunne modstå et mere hårdhændet forsøg, fx hvis et menneske snubler og med hånden tager fat i skærmen for ikke at falde. Et rækværk skal ligeledes kunne tåle, at en person snubler ind i det.

3.1.5 Beskyttelsesanordninger, som skal hindre, at dele slynges ud (værktøjer, emner, sprængstykker fra slibeskiver m.v.), skal være stærke nok til med sikkerhed at fange de udslyngede dele. Om nødvendigt skal den tilstrækkelige styrke kunne godtgøres ved forudgående beregning.

Der kan dog ikke sikres mod udslyngning i alle tilfælde. Kapper om fx store turbiner og industricentrifuger kan ikke modstå et sprængt turbinehjul eller en sprængt centrifugekugle. I sådanne tilfælde skal den beregningsmæssige sikkerhed mod sprængning af de roterende dele kunne dokumenteres.

3.1.6 Beskyttelsesanordninger må ikke kunne sættes ud af funktion eller fjernes uden brug af værktøj, med mindre der er truffet særlige foranstaltninger, se pkt. 3.3.5 og 3.3.6.

3.1.7 En beskyttelsesanordning må ikke medføre uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og synsforhold.

3.1.8 Stationære maskiner beregnet til fastgøring til underlag, væg eller andet, skal kunne fastgøres forsvarligt, så fastgøringen kan modstå enhver påvirkning, der med rimelighed kan forudses.

Fastgøringsmetodens egnethed skal om fornødent kunne dokumenteres.

3.1.9 Transportable maskiner på hjul skal om nødvendigt kunne afbremses effektivt under brugen.

3.1.10 Stationære og transportable maskiner, som ikke er beregnet til fastgøring, skal være betryggende sikret mod væltning.

Maskiner, der stilles til side fordi de midlertidigt er ude af brug, fx redskaber, der afmonteres fra en traktor, skal kunne henstilles sikkert uden at de vælter.

Dette krav anses normalt for opfyldt, hvis de opfylder et af følgende krav

a) Maskinen vælter ikke selv ved ugunstigste stilling på et skråplan med hældning på 15 grader.

b) Forholdet mellem stabiliserende og væltende momenter er mindst 1,5.

3.2 Maskiner med hydraulik og pneumatik

3.2.1 Maskiner med hydraulisk og pneumatisk udrustning skal være indrettet således,

- at farligt overtryk er forhindret

- at udstrømmende trykmedium (væske eller gasart) ikke kan forårsage personskade

- at variationer i trykket ikke fremkalder ulykkesfare ved farlig bevægelse af maskindel eller arbejdsstykke eller udebleven funktion. Ventiler, der forhindrer bevægelse i tilfælde af rør- eller slangebrud, skal så vidt muligt anbringes direkte på bevægecylinderen

- at det let kan kontrolleres, om der er tilstrækkelig hydraulvæske i systemet

- at der i nærheden af pumpe eller kompressor er tilslutningsmulighed for en trykmåler

- at den hydrauliske og pneumatiske udrustning er godt beskyttet mod skade ved ydre påvirkning, og

- at akkumuleret tryk kan aflastes på ufarlig måde.

3.2.2 Beholdere, rør, slanger, koblinger og andre komponenter, som er under tryk, skal være dimensioneret og monteret efter gældende tekniske normer og regler.

3.2.3 Rør og slanger må ikke beskadiges ved maskinbevægelse eller slynges ud ved eventuelt brud. Slangekoblinger skal monteres i overensstemmelse med god faglig praksis.

3.2.4 Trykakkumulatorer skal have anordninger, som forhindrer, at luft eller anden gasart kan komme ud i systemet i farlig mængde.

3.2.5 I trykakkumulatorer må der kun anvendes en gasart, som ikke reagerer med trykvæsken.

3.2.6 Hydraulvæske, som ved lækage kan sprøjte ud med deraf følgende fare for antændelse, må ikke være brændbar, eller faren for antændelse må imødegås fx ved omlægning af hydraulsystemet.

3.2.7 Trykmedium (væske eller gasart) må ikke angribe de konstruktionsdele, ledninger og pakninger, som det kommer i berøring med.

3.2.8 Maskiner, hvori dele løftes med trykenergi, skal have mekanisk sikring mod, at delene falder ned ved tryksvigt (fx lækage eller ledningsbrud), såfremt et sådant fald kan forvolde personskade.

3.2.9 Der skal være filter for trykmediet, hvis forureninger kan forstyrre maskinfunktioner på farlig måde.

3.2.10 Der skal være midler til afluftning eller automatisk afluftning, hvis luftlommer kan forårsage farlig maskinfunktion.

3.2.11 Når der afbrydes for en hydraulisk eller pneumatisk maskine, må der ikke kunne ske farlig bevægelse af maskindel eller arbejdsstykke på grund af tilbageværende tryk. Hvis det er muligt skal afbrydelsen automatisk gøre maskinen trykløs. Se også pkt. 6.3.3.

3.3 Sikring af farezoner

3.3.1 Maskiner skal være således udført og opstillet, at man ikke uforsætligt kan falde eller nå ind i en farezone.

--------------------------------------------------------------------- ----------------------------- b ------------------------------ 2400 2200 2000 1800 1600 1400 1200 1000 a ----------------------------- c ------------------------------ 2400 - 100 100 100 100 100 100 100 2200 - 250 350 400 500 500 600 600 2000 - - 350 500 600 700 900 1100 1800 - - - 600 900 900 1000 1100 1600 - - - 500 900 900 1000 1300 1400 - - - 100 800 900 1000 1300 1200 - - - - 500 900 1000 1400 1000 - - - - 300 900 1000 1400 800 - - - - - 600 900 1300 600 - - - - - - 500 1200 400 - - - - - - 300 1200 200 - - - - - - 200 1100 ---------------------------------------------------------------------

Fig. 3.3.4A Sikkerhedsafstande for beskyttende afskærmning. De røde felter angiver farezoner, og a er afstand fra gulv til farezone, b afskærmningens højde og c vandret afstand fra skærm til farezone. Alle mål i mm.

3.3.2 Kravet gælder også tilførsels- og fraførselsåbninger for materialer, emner m.v. Tilførselsåbninger i gulv skal være omgivet af rækværk med hånd-, knæ- og fodliste. Hvor der ikke kan være fuldt rækværk for at kunne få materialet ned i tilførselsåbningen, skal der etableres anden afspærring, så risiko for personskade ikke foreligger.

3.3.3 Beskyttelsesanordninger skal være således udformet og placeret, at der ikke opstår en ny risiko for personskade, fx klemningsfare mellem beskyttelsesanordning og maskindel eller arbejdsstykke.

3.3.4 Rækkeafstande og åbningsstørrelser er vist på fig. 3.3.4 A, B, C, og D.

3.3.5 Beskyttelsesanordninger og låger for påfyldning, inspektion, rensning el.lign., som kan åbnes eller fjernes uden anvendelse af værktøj, skal, hvis ikke særlige forhold taler imod, være indrettet som angivet i pkt. a) eller pkt. b

a) Beskyttelsesanordningen må ikke kunne åbnes eller fjernes, før drivkraften er slået fra og maskinen standset, og maskinen må ikke kunne startes, før beskyttelsesanordningen atter er anbragt i beskyttelsesstilling.

b) Når beskyttelsesanordningen åbnes eller fjernes, skal drivkraften automatisk slås fra, og maskinen stoppe på kortere tid, end det tager at føre en legemsdel ind i farezonen. Maskinen må ikke kunne startes, før beskyttelsesanordningen atter er bragt i beskyttelsesstilling. Maskinen må dog ikke automatisk gå i gang, alene ved at beskyttelsesanordningen bringes tilbage i beskyttelsesstilling, medmindre genstart er helt risikofri.

3.3.6 Beskyttelsesanordninger, som af tekniske grunde ikke kan indrettes efter pkt. 3.3.5, bør kun kunne åbnes eller fjernes af særligt instruerede personer med hjælp af specialværktøj, og skal være forsynet med en advarselstekst med følgende eller tilsvarende indhold: »Må ikke åbnes/fjernes, mens maskinen er i gang.«

3.3.7 Elektrisk, hydraulisk eller pneumatisk anordning med sikkerhedsmæssig funktion (fx overvågning af om et låg, en luge, en skærm el. lign. er i beskyttelsesstilling) skal opfylde følgende krav

a) Elektriske afbrydere skal have tvangsført, mekanisk brydning, således at en fastbrændt kontakt brydes. Den skal have en sådan konstruktion, at et indvendigt brud i afbryderen ikke kan medføre kortslutning.

Se fig. 3.3.7.

b) Hydraulisk eller pneumatisk ventil skal påvirkes tvangsmæssigt, når låg el.lign. åbnes. Den bør være af tre-vejs-typen, således at det system, den afbryder for, så vidt muligt gøres trykløst.

c) Andre anordninger, som ikke har den mekanisk sikrede funktion som i a) og b) - fx berøringsløse afbrydere, fotoceller (lysgitter), kontaktmåtter, følelister - skal sikres på anden måde fx ved dublering og overvågning, jfr. pkt. 3.5.1.

3.3.8 Alle farezoner i automatiske maskiner og maskinanlæg skal være helt afspærrede, se fig. 3.3.8. Lemme og låger for opstilling, reparation, justering og vedligeholdelse skal mindst opfylde kravene i pkt. 3.3.5. Hvor det kan lade sig gøre, bør kravet i pkt. 3.3.5 a) være opfyldt.

3.4 Bevægelige maskindele

3.4.1 Bevægelig maskindel, som kan forårsage ulykkestilfælde, skal så vidt muligt være indbygget i maskinen. Se fig. 3.1.2.

3.4.2 Hvis dette af praktiske grunde ikke kan lade sig gøre, skal farezonen afskærmes med hensigtsmæssige beskyttelsesanordninger, som

fx fuldstændig indskærmning eller halvskærm.

Specielt skal iagttages

a) Roterende akselender og roterende aksler med eventuelle koblinger eller andre udragende dele skal være fuldstændig afskærmede, når det er teknisk muligt.

b) Kæder og kædehjul skal normalt være fuldstændig afskærmede.

c) Tandhjuls- og snekkehjulsudvekslinger skal være fuldstændig afskærmede.

d) Svinghjul med udsparinger skal i det mindste være forsynet med halvskærm.

Hvor det er muligt, bør svinghjul være fuldstændig afskærmede. Se fig. 3.4.2.d.

e) Remtræk skal være afskærmet med fuldstændig skærm eller halvskærm. Anvendes halvskærm, og indgrebet mellem remskive og påløbende rempart kan nås på indersiden, skal dette indgreb være afskærmet også ind imod maskinen. Se fig. 3.4.2.e.

f) Lange remtræk, som af praktiske grunde ikke kan afskærmes jfr. pkt. e), skal ved remskiverne være forsynet med beskyttelsesskærme, som afskærmer remskiven og indgrebet mellem skiven og den påløbende rempart. Remme skal i øvrigt være afskærmet på passende måde fx med beskyttelsesrækværk.

g) Tilgængelige fjedre, hvor afstanden mellem vindingerne kan overstige 4 mm, skal afskærmes. Fjedre skal sikres mod udslyngning ved brud fx ved indskærmning eller ved brug af styrede trykfjedre.

h) Indgreb mellem valser, ruller og cylindre eller mellem sådanne maskindele og et plan skal, hvor det er teknisk muligt, være afskærmet med beskyttelsesskærm, indgrebsbeskyttelse el.lign. Se fig. 3.4.2.h. Hvis maskinen er udrustet med reverseringsanordning, skal indgrebene være dækket på begge sider.

i) Hvis maskiner ikke kan beskyttes som angivet i pkt. h), skal der foran valserne (evt. på begge sider) findes en stang el.lign., som skal være placeret således, at en person vil påvirke stangen med kroppen, hvis han uforvarende rækker sin hånd ind i farezonen. Når stangen påvirkes, skal valserne automatisk stoppe, inden hånden når indgrebet.

Det er en fordel, hvis valserne hurtigt bevæger sig fra hinanden, når stangen påvirkes. Se fig. 3.4.2.i.

j) Maskiner, som drives med remtræk, men som leveres uden motor, skal leveres med skærm for maskinens remskive, hvis det på forhånd er fastlagt, hvordan remtrækket skal forløbe. Er dette ikke tilfældet, skal der ved tydelig skiltning ved remskiven eller, hvis sådan skiltning ikke er mulig, ved tydelig angivelse i brugsanvisningen oplyses om nødvendig afskærmning.

k) Ved levering af motorer med remskive skal der ligeledes på tydelig måde oplyses om nødvendig afskærmning.

l) Remdrevne, transportable maskiner skal være indrettet, så der let kan etableres afskærmning af remtrækket ved hver opstilling.

3.4.3 Maskiner skal være udført, så der ikke foreligger klemnings- eller klipningsfare mellem maskindele eller mellem maskindel og det, maskinen er beregnet til at stå på eller være fastgjort til (gulv, væg m.v.). Se fig. 3.4.3.

3.4.4 Maskinværktøj, arbejdsstykker og lignende, som ved berøring kan forårsage skade, skal være afskærmet, så der ikke er risiko for utilsigtet berøring. Se fig. 3.4.4.

3.4.5 Hvis kravene i 3.4.3 og 3.4.4 ikke kan opfyldes af tekniske årsager, skal der træffes andre foranstaltninger, som forhindrer personskade.

Sådanne foranstaltninger kan være

- afskærmning som beskrevet i pkt. 3.3.5

- tohåndsbetjening som beskrevet i pkt. 5.1.4

- følersikring som beskrevet i pkt. 3.4.6

- to-trins klemningssikring som beskrevet i pkt. 3.4.7

- fotocelleværn (lysstråle, lysgitter)

- kontaktmåtter, gulvkontakter, radardetektorer

- betjeningsorganer med dødmandsknapfunktion som beskrevet i pkt. 5.1.5.

3.4.6 En følersikring kan udføres på flere måder

a) Liste, wire, plade, bøjle, tremmeværk el. lign., som befinder sig ud for det farlige område. Så snart det påvirkes af en legemsdel, skal det bevirke, at den farlige bevægelse ikke går i gang, eller at den standser så hurtigt, at legemsdelen ikke beskadiges. Se fig. 3.4.6.

b) Gitter eller skærm, som før den farlige maskinbevægelse sætter i gang, føres i beskyttende stilling, dvs. helt omslutter det farlige område. Kan gitter eller skærm ikke komme i beskyttende stilling, fordi fx en legemsdel er i vejen, kan den farlige maskinbevægelse ikke sættes i gang. Bevægelsen af gitter eller skærm skal ske med så lille kraft, at den ikke kan volde personskade. Ved hensigtsmæssig udformning kan en trykkraft op til 150 N normalt accepteres.

c) En føleliste langs hele den ene af to dele, som føres sammen, så der er klemningsfare. Når følelisten berøres, standser eller reverserer bevægelsen. Følelistens frie bevægelseslængde efter aktiveringen skal være større end den samlede standselængde for de bevægelige dele.

3.4.7 En to-trins klemningssikring bevirker, at de dele, der skal klemme mod hinanden, bevæger sig mod hinanden med ufarlig kraft, indtil afstanden er så lille - normalt 6 mm - at en legemsdel ikke kan indføres. Først da øges kraften til det, der er nødvendigt for at opnå den ønskede funktion.

3.4.8 Hvis de i pkt. 3.4.5 nævnte foranstaltninger enten er utilstrækkelige eller hindrer et maskinværktøjs funktion, skal der anvendes beskyttelsesudstyr, som er særligt udviklet til formålet. Sådant udstyr findes der anvisninger om for en række af de maskiner, som er angivet i pkt. 1.

3.4.9 Er der fare for personskade, hvis en maskines bevægelige dele ikke standser inden for det beregnede område på grund af en maskin- eller betjeningsfejl, skal der være endestop, som afbryder energitilførslen og om fornødent bremser bevægelsen. Sådanne endestop skal opfylde kravene i pkt. 3.3.7.

3.4.10 Modvægt på vægtstang skal være indrettet, så den ikke kan falde af. Modvægt, som er justerbart placeret på vægtarm, skal kunne låses sikkert til vægtarmen i arbejdsstilling. Se også pkt. 6.2.4.2.

3.4.11 Anvendes fjedre eller kontravægte til afbalancering skal farlig maskinbevægelse som følge af brud være forhindret. Det kan fx ske ved at dublere eventuelle bæremidler (tove, kæder) for kontravægten og ved at anvende styrede trykfjedre. Kontravægtes bevægelsesbane skal afskærmes, hvis de kan være til fare. Fjedre skal sikres mod udslyngning i tilfælde af brud.

3.4.12 Maskiner, som fortsætter med at gå, efter at drivkraften er slået fra, og derved kan medføre fare, skal være forsynet med bremse. Bremsen skal sædvanligvis virke automatisk, når drivkraften slås fra. Hvis den ikke gør det, skal bremsen kunne betjenes fra betjeningspladsen.

3.5 Styresystemer

3.5.1 Maskiners styresystemer, herunder programmerbare elektroniske styringer, skal være udført således, at fejl i systemet ikke kan medføre farlig maskinbevægelse, eller også skal maskinbevægelsen foregå i afskærmet eller indhegnet område. Sikring mod fejl i et styresystem kan etableres ved dublering og overvågning. Vedrørende styresystemer henvises iøvrigt til At-anvisning 2.2.0.3, afsnit 3.1.

3.5.2 Et styresystem skal være således udført og placeret, at ydre påvirkninger ikke kan indvirke på systemets funktion på farlig måde.

3.5.3 Maskiner skal være udført således, at flere operationer ikke kan ske samtidigt, hvis det kan medføre fare.

3.5.4 Elektriske sikkerhedsanordninger (fx nødstop) skal kunne fungere uafhængigt af en eventuel programmerbar elektronisk styring.

3.5.5 For styresystemer af sikkerhedsmæssig betydning skal der foreligge en fejleffektanalyse, om nødvendigt indhentet fra Elektronikcentralen (eller en anden institution anerkendt af Statens tekniske Prøvenævn).

3.5.6 For enhver beskyttelsesanordning, som når den træder i funktion, bevirker, at en maskinfunktion standser, skal styresystemet normalt være således indrettet, at genstart kun kan ske med den pågældende maskinfunktions normale startindretning, og først når beskyttelsesanordningen er ført tilbage i »klarstilling«. Genstart alene ved tilbageføring af beskyttelsesanordningen må kun ske, når det er helt uden risiko.

3.5.7 Maskiners styresystem skal normalt forhindre stilstandsindkobling, dvs. indkobling af en maskinbevægelse, når der i øvrigt er afbrudt for maskinen, så maskinbevægelsen uventet starter, når maskinen tilsluttes igen. Bestemmelsen gælder dog ikke, hvis den uventede igangsætning er helt uden risiko.

Bestemmelsen gælder ikke for håndmaskiner.

3.6 Varme og kulde

3.6.1 Maskindele, der bliver så varme eller kolde, at de afgiver generende strålevarme eller kulde, eller er farlige ved berøring, skal isoleres eller afskærmes.

3.7 Stoffer og materialer

3.7.1 Maskiner, i hvilke der anvendes væske, også fx smeltet metal, skal være således indrettet, at væske ikke utilsigtet kan strømme, sprøjte eller stænke ud fra maskinen og forårsage personskade. Hvis varme væsker eller damp skal ledes bort fra maskinen, skal det ske, uden at det forårsager gener eller skade.

3.7.2 Maskiner, hvori der anvendes eller dannes sundhedsfarlige stoffer og materialer, såsom spåner, støv, røg, gasser eller dampe, skal så vidt muligt være således indrettet, at unødig eller skadelig spredning heraf er forhindret. Hvis der ikke kan anvendes lukket proces, skal maskinerne være forsynet med nødvendige udsugningsanordninger. Hvis der ikke medleveres udsugningsventilator, skal den nødvendige udsugningskapacitet være oplyst.

3.8 Stråling

3.8.1 Maskiner, som indeholder radioaktive stoffer, eller som er indrettet til at frembringe ioniserende eller anden sundhedsskadelig stråling, skal isoleres og være indrettet således, at de ved rigtig benyttelse ikke kan forårsage personskade. Strålingens intensitet må ikke overstige den gældende grænseværdi. Maskinerne skal forsynes med forskriftsmæssigt advarselsskilt.

3.9 Brand og eksplosion

3.9.1 Maskiner, hvori brand- og eksplosionsfare kan forekomme, skal opfylde følgende krav

a) Maskinerne skal så vidt muligt være udført af ubrændbart materiale.

b) Der skal træffes foranstaltninger, som forhindrer farlig opladning med statisk elektricitet.

c) Koncentrationen af brandfarlige dampe, gasser og støv skal i og omkring maskinerne holdes på et sikkert niveau, dvs. normalt under 14 af nedre eksplosionsgrænse.

d) Antændelse af eksplosionsfarligt støv og gas skal søges forhindret ved passende foranstaltninger (fx effektiv udsugning, afledning af statisk elektricitet, brug af gnistfrit værktøj).

e) Eksplosionsklapper skal være således indrettede, at de ikke kan forårsage personskade, når de åbner sig.

Foruden faren ved klappens egen bevægelse kan der opstå fare fx ved udslyngning af faste dele eller udblæsning af varme, giftige eller kvælende stoffer.

f) Der skal på hensigtsmæssige pladser ved maskinerne findes brandslukningsmateriel. Disse pladser skal markeres efter DS 734 i overensstemmelse med brandmyndighedernes anvisninger.

g) Maskiner skal om nødvendigt være udrustet med automatisk slukningsanlæg. Slukningsanlæg med slukningsmiddel, som kan medføre forgiftningsrisiko eller anden fare, skal, hvis personer kan opholde sig i slukningsanlæggets virkeområde, have alarmanordning, som giver signal, inden anlægget træder i funktion.

3.10 Særlige driftsforhold

3.10.1 For maskiner, som benyttes

- hvor der er eksplosions- og brandfare,

- i omgivelser med meget høj eller lav temperatur,

- i meget fugtige eller våde omgivelser, samt

- under særlige kemiske, fysiske eller biologiske forhold,

kan det være nødvendigt med særlige sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af den forøgede risiko.

4. Udrustning for energitilførsel

4.1 Elektricitet

4.1.1 Maskiner, som tilsluttes elektrisk ledningsnet, skal være indrettet, så personer ikke kan komme til skade ved den elektriske strøm. De gældende bestemmelser herom findes i stærkstrømsreglementet.

4.2 Forbrændingsenergi

4.2.1 Maskiner, som drives ved forbrænding af gasformigt, flydende eller fast brændstof, skal opfylde følgende krav

a) Gasbeholdere og brændstoftanke skal anbringes og indrettes, så der ikke er fare for

antændelse eller eksplosion p.g.a. utilsigtet ophedning.

b) Påfyldningsåbningen til en brændstoftank skal være anbragt således, at spildt brændstof ikke antændes af en hed overflade el. lign.

c) Brændstofledninger skal være sikkert tilsluttede, og de skal være lagt eller afskærmet således, at der ikke er fare for antændelse ved lækage.

d) Bortledning af forbrændingsprodukter skal ske uden unødige gener for de beskæftigede eller andre og på en sådan måde, at der ikke er fare for brand, eksplosion og forgiftning.

e) Oxygenforbrugende maskiner må ikke opstilles i rum, uden at der sørges for tilstrækkelig tilførsel af erstatningsluft.

f) Maskiner, i hvilke der anvendes eksplosive stoffer, skal være udført således, at frigørelse af energi ikke kan forårsage fare.

5. Betjeningssikkerhed

5.1 Betjeningsorganer og deres placering

5.1.1 Maskiner skal have betjeningsorganer, som kan betjenes let og farefrit. De skal være anbragt og udført sådan, at utilsigtet betjening eller fejlbetjening er forhindret, se fig. 5.1.1. A, B, C og D, og således, at der fra betjeningsstedet er overblik over maskinens farezoner. Hvis det ikke er muligt at skaffe fornødent overblik, skal startanordningen være indrettet således, at der automatisk afgives tydeligt varselssignal i god tid, inden maskinen starter.

For maskiner, som kan medføre fare og som indrettes til fjernstyring med fx radio-, lys- eller lydbølger skal der træffes særlige sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af den særlige risiko, afhængig af de konkrete omstændigheder.

Maskiner, der kan betjenes fra flere betjeningssteder, må kun kunne betjenes fra et betjeningssted ad gangen.

5.1.2 Betjeningsorganers bevægelsesretning eller placering skal så vidt muligt være i overensstemmelse med bevægelsesretningen af den funktion, de styrer, se fig. 5.1.2. Kan fuld overensstemmelse ikke opnås, skal den resulterende funktion være angivet med tydeligt tegn eller tekst på eller ved hvert enkelt betjeningsorgan.

5.1.3 Betjeningsorganer skal være anbragt let tilgængelige inden for operatørens rækkevidde.

5.1.4 Tohåndsbetjening skal opfylde følgende krav

a) Maskinbevægelsen må kun kunne sættes i gang ved brug af begge hænder samtidigt. Den tidsmæssige samtidighed anbefales at være mellem 0,2 sek. og 1 sek.

b) Hvis den ene hånd fjernes fra betjeningsorganet, skal maskinbevægelsen stoppe, før hånden kan nå ind i farezonen.

c) Begge betjeningsorganer skal være tilbage i udgangsstilling, før ny igangsætning kan foretages.

5.1.5 Holdeorganer (*), dvs. betjeningsorganer med dødmandsknapfunktion, skal opfylde følgende krav

a) Maskinbevægelsen (eller anden maskinfunktion) må kun kunne ske, så længe betjeningsorganet påvirkes. Når påvirkning ophører, skal betjeningsorganet automatisk gå tilbage til udgangsstillingen, og maskinfunktionen skal standse.

b) Betjeningsorganet skal placeres, så operatøren har fuldt overblik over alle farezoner, men dog i en sådan afstand, at operatøren ikke selv kan nå dem. Slippes betjeningsorganet, må operatøren ikke kunne nå en farezone, før faren er afværget (fx ved at bevægelsen er standset).

I særlige tilfælde er det påkrævet, at maskinbevægelsen standses, både når betjeningsorganet slippes, og når det påvirkes kraftigt , dvs. trykket helt i bund (trepositionskontakt, panikkontakt).

5.1.6 Er der flere operatører på en maskine med betjeningsorganer nævnt i pkt. 5.1.4 eller 5.1.5 skal hver operatør have sit betjeningsorgan, og alle betjeningsorganer skal påvirkes, før maskinen kan starte.

5.1.7 Maskiner, som kan betjenes på flere måder, fx enten med pedal eller med to-håndsudløsning, skal have nøglebetjent omstilling mellem de forskellige betjeningsmåder, hvis en vilkårlig omstilling kan medføre fare.

5.1.8 Betjeningsorganers mekaniske modstand, bevægelsesretning og bevægelseslængde skal være tilpasset maskinens hastighed, maskindelens bevægelse og krav til præcision, så maskinen kan styres sikkert,og operatøren ikke anstrenges unødigt under betjeningen. Dette skal iagttages ved den indbyrdes placering og bevægelse af betjeningsorganer, som anvendes samtidigt. Der skal tages hensyn til eventuel anvendelse af handsker eller kraftigt fodtøj.

Betjeningsorganer må ikke samtidig stille krav til kraft og præcision.

Anm.: Passende modstand er følgende

Fingerbetjente organer 3-10 N

Håndbetjente organer 5-15 N

Fodbetjente organer 20-30 N

Benbetjente organer 45-90 N

Pedaler, der skal betjenes hyppigt, skal, hvor det er teknisk muligt, have hælestøtte.

5.1.9 Betjeningsorganers form skal være tilpasset den legemsdel (finger, hånd, fod), som skal betjene dem, fx skal størrelsen af knapper, håndtag og lignende være afpasset efter, hvorledes der skal fattes, og den kraft, som skal bruges.

5.1.10 Hvor der er fare for forveksling, skal betjeningsorganer være lette at identificere ved deres form, overflade, farve og eventuelt symboler.

5.1.11 Betjeningsorganer, som kan blive uhensigtsmæssigt varme eller kolde, skal være isolerede.

5.1.12 Kontrol- og indikatoranordninger (fx viser- eller digitalinstrumenter) skal være let aflæselige og logiske, i forhold til de oplysninger de giver. Normalværdier, optimalværdier eller risikoværdier skal fremgå umiddelbart (fig. 5.1.12). Kontrol- og indikatoranordningerne skal så vidt muligt anbringes inden for det naturlige synsfelt for operatøren under det arbejde, der udføres i forbindelse med aflæsningen.

5.1.13 Justering i forbindelse med aflæsning af kontrol- og indikatoranordninger skal udføres med et betjeningsorgan inden for hensigtsmæssig rækkeafstand, så justering og aflæsning kan ske samtidigt. Betjeningsorganets bevægelse skal være logisk i forhold til kontrol- og indikatoranordningens udslag, se fig. 5.1.13.

5.2 Supplerende bestemmelser for håndmaskiner

5.2.1 Vægt og tyngdepunkt af håndmaskiner skal afpasses efter anvendelsesmåden og den tid, som maskinen bruges, så belastningen på operatøren ikke bliver unødvendig stor. Om fornødent skal maskinens anvendelse lettes ved passende ophængningsanordning.

5.2.2 Håndtag på håndmaskiner skal anbringes på sådan måde og have sådan udformning, at belastningen på operatøren ikke bliver unødvendig stor. Udformningen og størrelsen af håndtagene skal afpasses efter, hvorledes der holdes fast, hvilket igen bestemmes af kraftbehov og præcision. Gribefladen skal være så stor, at man får et jævnt fordelt tryk, se pkt. 5.1.8. Håndtagene skal være passende varmeisolerede.

5.2.3 Håndtag på håndmaskiner skal være udformet, så betjeningsorganer ikke kan påvirkes uforsætligt.

5.2.4 Håndmaskiner, som kan forårsage personskader, skal have startanordning med dødmandsknapfunktion. Se dog pkt. 5.2.5.

5.2.5 Betjeningsorganer på håndmaskiner, som skal bruges i lang tid ad gangen, skal være indrettet sådan, at de ikke tvinger hånd eller finger til en bestemt fikseret stilling. Betjeningsorganet kan være arreterbart (dvs. kunne fastholdes i aktiveret stilling) med hurtig og sikker udløsning, fx ved fornyet aktiverting, eller være udformet som et todelt håndtag, som klemmes sammen næsten ligegyldigt, hvor og hvordan der fattes om det. Denne sidste form må dog kun anvendes som det ene startgreb af to på håndmaskiner, der har to-håndsstart.

5.2.6 Håndtag på håndmaskiner skal i nødvendigt omfang være vibrationsdæmpede.

5.3 Supplerende bestemmelser for automatiske maskiner

5.3.1 Automatiske maskiner med mulighed for manuel betjening skal være indrettet, så automatisk og manuel betjening ikke kan fungere samtidigt, hvis den samtidige funktion kan medføre fare.

5.3.2 Ved delvis automatiske maskiner, hvor visse funktioner skal udføres manuelt, eller hvor operatøren skal tage beslutning om forskellige operationer, skal styringen være således, at operatøren selv kan bestemme arbejdsforløbet, så der ikke opstår fare for ulykkestilfælde eller sundhedsskadelige påvirkninger.

5.4 Specielle arbejdsopgaver

5.4.1 Hvis det er nødvendigt at komme ind i farezonen eller tæt på den ved specielle arbejdsopgaver, som fx eftersyn, indstilling, reparation, rengøring, udskiftning af værktøj eller arbejdsmateriale, skal maskinen udstyres med en anordning, som kan forhindre farlig maskinbevægelse eller -funktion.

5.4.2 Smøreanordninger skal være tilgængelige, indrettes og anbringes, så smøring kan foretages farefrit, uden unødige belastninger og så vidt muligt uden åbning af afskærmninger eller overskridelse af afspærringer. Fx kan anvendes centralsmøring eller smørekopper eller -nipler anbragt på rør.

5.5 Arbejdsstillinger

5.5.1 Maskiner skal konstrueres, indrettes og opstilles således, at de ikke kræver arbejdsstillinger eller arbejdsbevægelser, som kan medføre fare for ulykker eller for sundhedsskadelige påvirkninger. Arbejde nær ved gulvet og over skulderhøjde bør undgås. Siddende stilling skal tilstræbes. Der skal være tilstrækkelig plads til ben og fødder til, at bekvemme og skiftende arbejdsstillinger kan indtages. Faste arbejdspladser på maskiner bør kunne højdeindstilles.

Pedalbetjening i stående stilling bør undgås, når hyppig betjening er nødvendig.

6. Start- og stopfunktioner m.v.

6.1 Start

6.1.1 Maskiner, der er tilgængelige for uvedkommende, skal have aflåselig startanordning, hvis igangsætning kan forårsage personskade,

fx en personløfter, vejtromle eller kran, der efterlades på offentlig vej eller tilgængelig byggeplads.

6.1.2 Maskiner, som er tilsluttet elektrisk ledningsnet, og som har overbelastningsværn, må ikke starte automatisk, når overbelastningsværnet tilbagestilles, fx efter afkøling af termiske udløsningselementer, medmindre genstart er helt risikofri.

6.2 Stop

6.2.1 Hovedafbryder

6.2.1.1 Energitilførslen til en maskine skal kunne afbrydes hurtigt og sikkert.

6.2.1.2 Hvis der fra betjeningspladsen ikke er oversigt over hele maskinen, eller hvis det er nødvendigt af anden grund, fx reparation, skal en afbryder i effektkredsen kunne låses i afbrudt stilling, eventuelt med individuelle låse, hvis der arbejder flere personer ved maskinen. Det kan være hovedafbryderen eller en særskilt sikkerheds- eller reparationsafbryder. Se fig. 6.2.1.2.

6.2.2 Driftsstop

6.2.2.1 Ved startanordninger og ved andre arbejdspladser ved maskinen skal der findes stopanordninger, som kan betjenes let og farefrit. Stopanordninger, som ikke er anbragt ved operatørens sædvanlige betjeningsplads, skal være således indrettet, at maskinen ikke kan startes fra betjeningspladsen, før stopanordningen er blevet tilbagestillet manuelt i »klarstilling«. Stopanordningerne skal standse alle de maskinfunktioner, som kan forårsage fare. Stopanordning i form af trykknap skal normalt være rød.

6.2.2.2 Maskiner, som drives med to eller flere motorer med særskilte betjeningsorganer, skal på et iøjnefaldende og let tilgængeligt sted have en for samtlige motorer fælles stopanordning. Stopanordningen skal være således indrettet, at motorerne kun kan startes med de særskilte betjeningsorganer, og først efter at stopanordningen er blevet stillet i »klarstilling«.

6.2.2.3 Stopfunktionen må ikke gøre indretninger med sikkerhedsmæssig funktion uvirksom, fx bremsefunktion, eller elektrisk, hydraulisk og pneumatisk anordning, som fastholder et arbejdsstykke, som kan falde ned og forvolde skade. Jfr. pkt. 3.2.8.

6.2.3 Nødstop

6.2.3.1 Maskiner, som af arbejdstekniske grunde ikke kan indrettes eller afskærmes, så risiko for personskade er udelukket, skal have nødstop ved farestederne. Ved farligt efterløb skal nødstoppet kombineres med en bremse. Genstart af maskinen må kun kunne ske med de normale startanordninger, og først når ødstoppet manuelt er stillet tilbage i »klarstilling«.

6.2.3.2 Der skal også være nødstop sammen med almindelige betjeningsorganer, fx trykknapper, såfremt funktionssvigt af sådanne betjeningsorganer kan medføre fare.

6.2.3.3 Nødstop i form af trykknapper, håndtag, stang, plade o.lign. skal være rødt. Trykknap skal være paddehatformet. På eller ved nødstop skal findes ordet NØDSTOP. Paddehatformet nødstop kan i stedet for teksten under trykknappen have gul bundplade med en diameter ca. dobbelt så stor som trykknappen. Nødstop i form af rød wire skal med passende mellemrum bære en holdbar mærkeseddel med påskriften NØDSTOP.

6.2.4 Grænsestop

6.2.4.1 Hvis unormale driftsforhold ved en maskine - fx for højt eller for lavt tryk, for høj temperatur, for stor hastighed, for lang bevægelse - medfører fare, skal maskinen så vidt muligt have en anordning, som automatisk afbryder energitilførslen eller på anden måde forhindrer ulykkestilfælde.

6.2.4.2 Alle indretninger, der er indstillelige til begrænsning af farlig maskinfunktion eller -tilstand (tryk, temperatur, hastighed, for lang

bevægelse), skal være således indrettet, at indstilling i »farlig« retning kun kan udføres med specialværktøj.

6.3 Energisvigt m.v.

6.3.1 Maskiner, som er tilsluttet elektrisk ledningsnet, skal være forsynet med spændingsfaldsudløser, som forhindrer, at en maskine, som er standset på grund af spændingsfald eller strømafbrydelse, starter, når det elektriske ledningsnet atter får driftsspænding. Der skal normalt være spændingsfaldsudløser for hver maskine for at hindre genstart af flere maskiner på en gang. Spændingsfaldsudløseren skal være sådan indrettet, at maskinen ikke kan starte ved stødpåvirkning.

Bestemmelsen gælder ikke for maskiner, hvor automatisk genstart efter spændingsfald eller strømafbrydelse ikke kan medføre personskade. Bestemmelsen gælder heller ikke for håndmaskiner.

6.3.2 Maskiner, som drives med trykenergi, skal have en anordning, som forhindrer genstart ved tilbagevendende tryk efter stop på grund af trykfald. Bestemmelsen gælder ikke for maskiner, hvor genstart ikke medfører personfare, eller for håndmaskiner.

6.3.3 Maskiner skal så vidt muligt være udført på en sådan måde, at der ikke kan opstå personskade ved ændringer i eller afbrydelse af energitilførsel.

Fare kan opstå fx ved

- fald af genstand, som fastholdes ved energipåvirkning,

- løsgørelse af spændeanordning, ved hvilken energi frembringer holdekraften,

- maskinbevægelse som følge af trykændring i pneumatisk og hydraulisk system. Se også pkt. 3.2.11.

Hvis dette krav ikke kan opfyldes, skal maskinen have automatisk virkende varselssignal, eller farlige områder skal være afspærret.

7. Støj og vibrationer m.v.9

7.1 Maskiner skal konstrueres og fremstilles, så de afgiver mindst mulig støj ved anvendelsen. Støjen må så vidt muligt ikke være skadelig.

Opstillingen skal være foretaget på en måde, så unødig støjbelastning undgås.

Støjbelastningen af en person angives ved det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau på arbejdspladsen for en 8 timers arbejdsdag.

7.2 Hvis det ikke er muligt at konstruere og opstille en maskine, således at skadelig eller ge17

nerende støj undgås, skal der træffes andre tekniske foranstaltninger til beskyttelse af de beskæftigede, fx isolering, indkapsling af maskinen eller anvendelse af lydabsorberende materialer i arbejdsrummene.

7.3 Bestemmelserne i 7.1 og 7.2 gælder også afgivelse af infralyd og ultralyd.

7.4 I den brugsanvisning, som leveres med maskinen, skal der være oplysning om maskinens støjniveau, hvis dette har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning.

Oplysningen skal indtil videre kun gives for maskiner, om hvilke det må forudses, at de under normal brug udsætter arbejdstagerne for støjbelastning over 85 dB (A). Leverandøren skal kunne give oplysning om, under hvilke betingelser målingen er sket.

7.5 Maskiner skal være således indrettet, at de ved anvendelsen ikke giver anledning til skadelige eller generende vibrationer. Stationære maskiner skal om fornødent være vibrationsisolerede.

Kan acceptable vibrationsforhold ikke opnås ved konstruktionen, skal der træffes andre foranstaltninger.

Note 1

I bekendtgørelse om støjgrænser på arbejdspladsen er det fastsat, at ingen person må udsættes for en støjbelastning over 90 dB(A), og at unødig støjbelastning skal undgås.

Hvis dette krav ikke kan gennemføres ved tekniske eller administrative foranstaltninger, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, hvis der anvendes høreværn. På eller ved maskinen skal der anbringes et skilt, der påbyder brug af høreværn.

Hvis støjbelastningen overstiger 85 dB(A), skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed.

Note 2

Styrken af hånd-arm vibrationer angives i enheden dB(HA). HA står for hånd-arm. Vibrationsbelastningen for en person beregnes ud fra målte vibrationsstyrker.

Ved vibrationsbelastning under 120 dB(HA) anses risikoen for at få »hvide fingre« for ringe.

Ved 130 dB(HA) vil ca. 10% få sygdommen i løbet af 10 år.

Vibrationsbelastningen for hånd-arm vibrationer bør søges bragt under 120 dB(HA), fx ved indførelse af andre processer. Vibrationsbelastning over 130 dB(HA) bør undgås ved foranstaltninger ved værktøjet eller ved begrænsning af brugstiden. For slående værktøjer som fx mejselhamre tilrådes, at den daglige brugstid ikke overstiger 12 time pr. dag. (Som norm for måling og vurdering af hånd-arm vibrationer henvises til international standard ISO 5349).

Som norm for måling og vurdering af helkropsvibrationer henvises til international standard ISO 2631, hvor kurverne for træthedsbetinget nedsat arbejdsevne ikke bør overskrides under arbejde.

8. Platforme, gangbroer og adgangsveje

8.1 Store maskiner og maskinanlæg skal have platforme, gangbroer og adgangsveje, så betjening, smøring, tilsyn, justering osv. kan ske farefrit og på bekvemmest mulige måde.

Anbefalede hældninger for de i det følgende omtalte gangbroer, trapper, og lejdere er vist i en samlet oversigt i fig. 8.1.

8.2 Platforme, gangbroer og adgangsveje skal være skridsikre. Hvis en gangbros hældning gør det nødvendigt, skal den have trinlister.

8.3 Platforme og gangbroer til pasning og tilsyn ved stationære maskiner skal, hvis ikke andet er angivet, have en fri gangbredde på mindst 0,6 m. Arbejdsplatforme skal have en sådan størrelse, at arbejdet kan udføres uden risiko, i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og uden unødige belastninger.

Skal der regelmæssigt udføres arbejde af længere varighed (fx betjening af maskinen), skal underlaget være hensigtsmæssigt at gå og stå på.

8.4 Risteværk til platforme eller gangbroer skal opfylde følgende punkter

a) Ristene skal være sikrede mod forskydning, så de ikke kan falde ned. Leverandørens anvisninger herom skal følges.

b) Arbejdsplatforme og gangbroer over faste arbejdspladser skal være tætte. Arbejdsplatforme og gangbroer over steder, hvor personer passerer eller opholder sig kortvarigt, må ikke have åbninger så store, at en kugle med diameter 15 mm kan falde igennem. Spalteformede åbninger må højst være 60 mm lange.

c) På andre steder må risteværk have større åbninger, dog ikke så store, at en kugle med diameter 30 mm kan falde igennem. Åbningernes diagonalmål må ikke overstige 75 mm. Sådant risteværk må også anvendes på steder som anført i b), hvis det dækkes helt, når der arbejdes på platformen og gangbroen.

8.5 Den frie højde over arbejdspladser på gulv eller platforme skal være mindst 2,1 m. Den frie højde over adgangsveje, gangbroer og andre steder, hvor der kun er færdsel, bør også være mindst 2,1 m, men kan, hvor der kun er ringe færdsel uden materialetransport, reduceres til 1,9 m, hvor det af tekniske grunde er påkrævet.

Enkelte faste dele, der sidder lavere end 1,9 m, skal være tydeligt markeret og bør være polstrede. Mindre højde end 1,6 m under sådanne dele kan normalt ikke accepteres.

8.6 På stationære (se fig. 8.6) og transportable maskiner skal platforme og gangbroer, der er placeret mere end 0,5 m over terræn eller andet plan, have rækværk med håndliste, knæliste og fodliste, eller der skal på anden måde gives tilsvarende beskyttelse. På køretøjer skal platforme og gangbroer, på hvilke personer skal opholde sig, når køretøjet er i bevægelse, have rækværk uafhængigt af højden over terræn. Håndlisten skal være anbragt i ca. 1 meters højde og knælisten i ca. 12 meters højde. Fodlisten skal være mindst 0,1 m høj.

8.7 Som adgang til platforme og gangbroer, der er placeret mere end 0,5 m over terræn eller andet plan, skal der normalt findes trappe.

8.8 Vinklen mellem en trappe og vandret plan må normalt ikke være større end 45 grader, og trappens bredde må ikke være mindre end 0,6 m. Trapper skal have mindst en håndliste. Trinene skal være vandrette.

Afstanden mellem to trin fås af formlen

2h s = 63 cm

h = trinets højde

s = trinets dybde.

8.9 Hvis det af tekniske grunde er nødvendigt at anvende lejder, skal den være sikkert fastgjort. Skrå lejdere skal have håndliste i begge sider.

Hvis lejderen er mere end 6 m høj og dens vinkel med vandret plan større end 70 grader, skal den have rygbøjler, som begynder ved en højde af 2,5 m over terræn eller andet plan, eller anden anordning, som giver tilsvarende beskyttelse. Rygbøjlerne skal gå mindst 1 m op over det plan, som lejderen fører til. Lejdere skal have tilstrækkelig store hvileplatforme (mindst 600 x 600 mm) med højst 6 meters afstand. Se fig. 8.9. Afstanden mellem hvileplatformene kan være større, dog højst 15 m, hvis lejderen bruges sjældent eller hvis der anvendes glideskinne med faldsikring. Sker passage gennem eller adgang til en platform ad en lejder, skal hullet i platformen være mindst 0,5 x 0,7 m.

8.10 Ved lejdere op til 2 meters højde skal mindst 1 håndliste eller den ene vange gå ca. 1 m op over det plan, som lejderen fører til, eller der skal findes anden egnet støttemulighed. Ved lejdere på mere end 2 m skal begge vanger eller håndlister gå ca. 1 m op over det plan, som lejderen fører til, eller også skal der findes anden egnet støttemulighed.

8.11 Lejdere skal være således anbragt, at en fod kan nå mindst 0,2 m ind på trinet regnet fra trinets forkant. Trinene skal være vandrette.

8.12 Hvis det er nødvendigt, skal der bagved lejderen eller trappen findes en plade el.lign., der forhindrer en fod i at komme i berøring med bevægelige maskindele.

8.13 Afstanden fra underlag til det første trin og mellem de følgende trin bør højst være 0,3 m, og afstanden mellem vangerne bør ikke være mindre end 0,4 m. Trinafstanden skal være den samme i hele trappens eller lejderens forløb.

8.14 På køretøjer kan afstanden fra terræn til første trin, hvis det af tekniske grunde er nødvendigt, være op til 0,55 m.

9. Form og farve

9.1 Maskiner skal så vidt muligt udformes uden udragende dele, skarpe hjørner, kanter, snævre fordybninger og huller, både af hensyn til personskade og for at lette den almindelige rengøring. Kan de nævnte ting ikke undgås, og kan de forårsage personskade, skal de afskærmes eller overdækkes. Strækmetalgitter kan give fingerskader, og bør derfor ikke anvendes som afskærmning på steder, hvor man let kan få fingrene i gitteret, hvis man griber for sig.

9.2 Stroboskopvirkning fra belysningen må ikke give anledning til misforståelse af maskindeles bevægelse eller bevægelsesretning. Kan uheldig stroboskopvirkning ikke undgås på anden måde, skal belysningen ændres fx kan der anvendes lavvolts halogenglødelamper eller jævnstrømsbelysning.

9.3 Maskindele, som bevæger sig i synsfeltet, skal have en sådan form og farve, at de ikke generer synet, fx må en skærm, som bevæger sig op og ned, ikke have vandrette åbninger eller striber.

9.4 Markeringsfarver, fx gul, orange, gul-sort skråafstribning, kan benyttes til understregning af, at der er et farested, men de må aldrig erstatte en forsvarlig teknisk løsning. For transportable eller selvkørende maskiner kan markeringsfarver - især gul-sort skrå-afstribning - være den eneste mulighed for at advare om maskinens tilstedeværelse, hvis ikke maskinen har advarselsblink.

9.5 Maskiners og maskindeles farver må ikke kunne forveksles med markeringsfarver. Anvendelse af gul-sort skrå-afstribning forhindrer dog ikke, at resten af maskinen er gul (eller sort)

det kan tilmed forstærke afstribningens virkning.

10. Transport og løfteanordninger

10.1 Maskiner skal kunne transporteres på forsvarlig måde. Om nødvendigt skal de være forsynet med anordninger hertil, såsom håndtag, øjebolte, kroge, udsparinger, markeringer el.lign.

10.2 Sådanne anordninger skal være anbragt således, at ved normal, forsvarlig anhugning kan maskinen løftes uden at komme i farlig svingning eller kæntre.

11. Opstilling

11.1 Opstilling af maskiner og maskinanlæg, herunder tilslutninger fx til energiforsyning og udsugningsanlæg, skal være forsvarlig under hensyn til forholdene på opstillingsstedet. Leverandørens anvisninger for opstilling skal følges.

11.2 De til maskinen hørende beskyttelsesanordninger skal monteres og kontrolleres. Maskinen skal derudover være forsynet med beskyttelsesanordninger, som på grund af forholdene i det særlige tilfælde kræves ifølge disse anvisninger og eventuelle særlige anvisninger udstedt af arbejdstilsynet for den omhandlede type af maskiner, jfr. oversigten sidst i pkt. 1.

11.3 Maskiner skal være opstillet, så der er tilstrækkelig plads omkring dem til, at de kan anvendes bekvemt og farefrit. Betjening, justering, værktøjsopsætning, vedligeholdelse, smøring, rengøring m.m. skal kunne udføres bekvemt og farefrit.

Kravet anses i reglen for opfyldt, såfremt afstanden fra en maskine til den næste er mindst 1,1 m eller fra en maskine og til fast bygningsdel er mindst 0,7 m.

11.4 Maskiner skal være placeret således, at operatøren ikke behøver at stå i umiddelbar nærhed af en transportvej.

11.5 Maskiner skal indrettes og opstilles på en sådan måde, at betjeningspersonalet ved fare hurtigt kan fjerne sig fra dem.

11.6 Maskiner med bevægelige dele, som under deres bevægelse når uden for maskinkonturen, skal være opstillet således, at afstanden mellem den bevægelige del eller materiale herpå og fast del, bygningsdel el.lign. altid er mindst 0,5 m. Hvis dette ikke er muligt, eller hvis maskindelens hastighed i sig selv indebærer fare for ulykkestilfælde, skal farezonen være effektivt afskærmet.