Legislator Case Law & Legislation
C19900350009 DK

Vejledning om arbejde med flyveaske (* 1) (+ 2) (+ 3) (+ 4) (+ 5) (+ 6)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1990 3500 Historic

Vejledning om arbejde med flyveaske (* 1) (+ 2) (+ 3) (+ 4) (+ 5) (+ 6)

Denne At-meddelelse oplyser om de sundhedsfarer, der er forbundet med arbejde med flyveaske, og om de foranstaltninger der skal træffes for at imødegå dem.

I Danmark anvendes flyveaske som fyldmateriale i forbindelse med vejbygning, i cement- og betonindustrien og ved produktion af gasbeton.

Flyveaske

Flyveaske består af finkornede partikler, der udskilles fra røggasserne fra kulfyrede kraftværker. Flyveaske er et variabelt produkt, hvis egenskaber og kemiske sammensætning afhænger både af de anvendte kul, den anvendte forbrændingsteknik og røgrensningsteknikken.

Sundhedsfarer og gener

Kontakt med hud og slimhinder kan give en akut irritation på grund af askens basiske karakter. Ved lang tids påvirkning kan der optræde allergi.

Instruktion

Arbejdsgiveren skal sørge for, at den ansatte får den nødvendige instruktion i at udføre arbejdet forsvarligt, herunder brug af særligt arbejdstøj og personlige værnemidler. Unge under 18 år må ikke arbejde med eller på anden måde komme i kontakt med flyveaske.

Foranstaltninger

Alt arbejde med flyveaske skal tilrettelægges, så det støver mindst muligt og således, at udsættelsen holdes så lav som muligt, fx ved at sørge for befugtning under arbejdet.

Entreprenørmaskiners førerkabine skal være indrettet således, at flyveaske ikke forekommer i kabinen. En løsning kan fx være luftforsyning gennem effektivt filter.

Et sådant system skal være forsynet med indikator for, hvornår filteret skal skiftes.

Særligt arbejdstøj og personlige værnemidler

Arbejdstagere, der kan komme i kontakt med flyveasken, skal sikres med følgende personlige værnemidler

- støvafvisende arbejdstøj

- egnet øjenværn

- åndedrætsværn, som effektivt beskytter mod støvpåvirkning.

Dette kan fx være filtrerende åndedrætsværn med hætte samt blæser eller hjælpemotor.

Arbejdsgiveren skal betale anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af det støvafvisende arbejdstøj og personlige værnemidler.

Erik Andersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →