Ændring af Arbejdsmiljøloven (Ledelsesansvar m.v.) (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5) (* 6)

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, som ændret ved lov nr. 220 af 22. april 1987 og § 12 i lov nr. 196 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer

1. § 23 og overskriften over paragraffen affattes således

»Virksomhedsledere m.fl.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Givet på Christiansborg Slot, den 13. juni 1990

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Knud Erik Kirkegaard

BILAG

Lov nr. 380 af 13. juni 1990

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

(Ledelsesansvar)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmark Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

§ 23. Lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter gælder også for den, som leder eller deltager i ledelsen af virksomheden.«

2. § 76 affattes således.

»§ 76. Enhver, der er pålagt pligter efter loven, skal efter anmodning give Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynets virksomhed.

Stk. 2. Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse mod behøring legitimation til enhver tid adgang til offentlige og private arbejdssteder i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage deres hverv. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af arbejdsministeren efter forhandling med justitsministeren.

Stk. 3. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsynets udøvelse uden retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage fotografiske optagelser og lignende, og medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, jf. § 23 og § 24, skal underrettes herom«.

3. § 82 affattes således

»§ 82. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år den, der

1) overtræder §§ 15-19, § 20, stk. 1, § 21, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 3, eller § 76, stk. 1,

2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9,

3) ikke efterkommer påbud efter § 77 eller

4) undlader at meddele oplysninger efter § 22, stk. 2.

Stk. 2. Straffelovens § 23 om medvirken finder anvendelse på det i stk. 1 omhandlede strafansvar.«

4. § 85 affattes således

»§ 85. Bødeansvar efter § 83 og § 84, 2. pkt., kan ikke pålægges virksomhedesledere m.fl., jf. § 23«.

5. Efter § 87 indsættes

»§ 87 a. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.«

§ 76 i kapitel 13 præciserer bl.a. Arbejdstilsynets adgang til at kræve oplysninger, der er nødvendige for tilsynsarbejdet.

Oplysningspligten gælder for alle, der har pligter efter loven. Bestemmelsen kan til dels ses som et supplement til lovens § 21 om arbejdsgiverens pligt til at lade foretage undersøgelser m.v. Bestemmelsen fjerner den tvivl, der tidligere kunne være med hensyn til Arbejdstilsynets ret til at kræve undersøgelsesresultater, rapporter o.lign. udleveret. Tilsidesættelse af oplysningspligten kan straffes. Denne mulighed for at indstille tiltale bør kun undtagelsesvis benyttes.

Ifølge § 76, stk. 3, kan Arbejdstilsynet uden retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder optage fotografier og medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.

Det har altid været antaget, at Arbejstilsynet har ret til at optage fotos og medtage prøver som led i tilsynsarbejdet. Denne ret er nu fastslået i loven.

Lovændringen tilsigter således ingen ændringer i den allerede eksisterende praksis med hensyn til Arbejstilsynets adgang til at fotografere, når dette skønnes nødvendigt, fx for at sikre bevis til brug for tiltale eller klarlæggelse og nærmere undersøgelse af, hvorvidt der foreligger en overtrædelse.

Når der fotograferes eller medtages prøver, skal arbejdsgiveren eller dennes repræsentant som hidtil underrettes herom. Underretningen skal som hovedregel ske på forhånd, d.v.s. før der under et virksomhedsbesøg foretages fotografering. I særlige tilfælde, hvor forudgående underretning ikke er mulig, og hvor den tilsynsførende vurderer, at det under hensyn til formålet er nødvendigt at fotografere eller andet, kan dette ske uden forudgående underretning. Underretning skal herefter ske, så snart det er muligt.

Arbejdsgiveren skal gøres bekendt med, hvilken dokumentation, prøver el.lign, Arbejstilsynet har fået udleveret. Hvis der er optaget fotos, skal der udleveres et eksemplar til arbejdsgiveren efter anmodning.

Det materiale, som Arbejstilsynet kommer i besiddelse af, kan indeholde fortrolige oplysninger, fx fabrikationshemmeligheder eller drifts- og forretningsforhold, der vil kunne være undergivet tavshedspligt i overensstemmelse med lovgivningens almindelige regler herom, jf. § 79 i arbejdsmiljøloven og § 27 ff. i forvaltningsloven.

4. Straf

§ 82

a. Strafferammen er ændret, således at der er mulighed for at idømme fængsel i op til 1 år.

Formålet med at udvide strafferammen er bl.a. at understrege, at der bør ses med alvor på overtrædelser af arbejdsmiljøloven, og at dette i højere grad end hidtil bør komme til udtryk ved et højere bødeniveau.

Indstilling om fængselsstraf kan kun ske i særlige tilfælde, når der er tale om grove eller gentagne overtrædelser af loven ved forsætlig eller groft uagtsom adfærd.

Indstilling om fængselsstraf skal forelægges for direktoratet, jf. de fastsatte retningslinier herom i punkt 3.4 i At-cirkulæreskrivelsen om kontrolfunktionen.

b. § 82, stk. 1, nr. 1, giver nu hjemmel til at straffe for overtrædelse af bestemmelsen om oplysningspligt (§ 76, stk. 1).

c. § 82, stk. 2, bestemmer, at straffelovens § 23 om medvirken finder anvendelse på det i stk. 1 omhandlede strafansvar.

Ansvar for medvirken vil i første række kunne tænkes anvendt på personer, der har en særlig - økonomisk eller anden - tilknytning til eller interesse i virksomheden, fx aktionærer el. lign.

I praksis bør et medvirkensansvar alene gøres gældende i ganske særlige tilfælde.

§ 85

§ 85 bestemmer, at de i § 23 nævnte virksomhedsledere m.fl. ikke kan pålægges bødeansvar efter § 83 og § 84, 2. pkt. Det betyder, at disse personer ikke kan dømmes på objektivt grundlag.

5. Politisager

Bestemmelsen i § 87 a har til formål at sikre, at straffesager inden for arbejdsmiljøområdet som hidtil behandles som politisager. Bestemmelsen fastslår således, at påtalen tilkommer politimisteren og ikke statsadvokaten, selv om lovændringen betyder en udvidelse af strafferammen, således at der ud over bøde og hæfte vil kunne idømmes fængsel.

II. Instruktion

Ovenstående skal lægges til grund ved Arbejstilsynets administration af arbejdsmiljølovgivningen, herunder vejledning om lovændringen. Tvivlsspørgsmål om lovændringen skal i givet fald rettes til Juridisk Sekretariat.

III. Ikrafttræden

Straks.

17. august 1990

Erik Andersen

Ændring af Arbejdsmiljøloven (Ledelsesansvar m.v.) (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5) (* 6)

I. Orientering

Ved lov nr. 380 af 13. juni 1990 om ændring af lov om arbejdsmiljø, der er trådt i kraft den 1. juli 1990, er der sket en præcisering af ledelsesansvaret.

Baggrunden herfor er, at de seneste års retspraksis har skabt tvivl om, i hvilken udstrækning direktører, bestyrelsesmedlemmer og andre topledere i en virksomhed vil kunne straffes for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Hovedformålet med lovændringen er således at sikre, at ledelsen i en virksomhed m.v., herunder direktører og bestyrelsesmedlemmer, kan straffes for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, hvis de er umiddelbart ansvarlige herfor eller medvirker hertil.

Herudover er der ved loven gennemført enkelte andre ændringer i arbejdsmiljøloven.

Lovændringen er optaget som bilag til At-cirkulæreskrivelsen.

Bemærkningerne til lovændringen indeholder bidrag til den nærmere fortolkning og forståelse af de enkelte ændringer.

Loven er ændret på følgende punkter

1. Virksomhedsledere m.fl.

Den ny § 23 i kapitel 4 om almindelige pligter går ud på, at lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter også gælder for den, som leder eller deltager i ledelsen af virksomheden, og at strafansvaret for den pågældende personkreds skal bedømmes efter samme regler som for en arbejdsgiver.

Bestemmelsen giver hjemmel til, at direktører, bestyrelsesmedlemmer og andre personer med tilsvarende almindelig ledelseskompetence kan straffes for overtrædelse af arbejdsgiverens pligter. Det skal dog fremhæves, at disse personer kun kan straffes, hvis de har handlet forsætligt eller uagtsomt, d.v.s. at de ikke kan dømmes på objektivt grundlag, jf. § 85. Det understreges, at den formelle titel eller lignende naturligvis ikke er afgørende for, om en person kan anses for omfattet af bestemmelsen. Det centrale er, om den pågældende person i kraft af sin stilling har eller deltager i den almindelige, overordnede ledelse af en virksomhed.

Lovændringen tilsigter ikke nogen ændringer i ansvaret for arbejdsledere eller den nærmere forståelse af udtrykket »arbejdsleder«, jf. §§ 24-26 i loven. Der vil i visse tilfælde kunne opstå tvivl om, hvorvidt en person deltager i ledelsen af virksomheden og derfor er omfattet af personkredsen i § 23, eller om han er arbejdsleder og omfattet af § 24. I sådanne tvivlstilfælde vil et vejledende hovedsynspunkt bl.a. være, om den pågældende har til opgave at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf (§ 24), eller om den pågældendes opgaver og ansvar har relation til den almindelige overordnede ledelse af virksomheden som sådan (§ 23). Den nærmere vurdering heraf må tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds interne organisation og struktur.

Arbejdsmiljøloven finder anvendelse på arbejde i såvel den private som offentlige sektor. Bestemmelserne gælder derfor også for stat og kommune, jf. § 86 i loven, og vil navnlig kunne få betydning for den øverste administrative ledelse af offentlige styrelser m.v.

Det understreges, at der ikke ved lovændringen er tilsigtet nogen ændring i den eksisterende tiltalepraksis over for virksomheder, der drives i selskabsform. Strafansvaret rettes i disse tilfælde som hovedregel mod selskabet som sådant. Kun hvor særlige omstændigheder foreligger, fx hvor en direktør har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, kan der være tale om at gøre ansvar gældende mod ledende fysiske personer.

2. Ophævelse af ansvarsdelegation

De tidligere bestemmelser i § 23 og § 85 om ansvarsfrihed for arbejdsgiveren i tilfælde af ansvarsdelegation er ophævet.

Baggrunden herfor er, at der ikke er behov for denne adgang til at delegere arbejdsgiverens ansvar. Endvidere synes domstolene i de få tilfælde, hvor de har haft lejlighed til at behandle sager, hvor der har foreligget en ansvarsoverdragelse, ikke at have tillagt denne selvstændig betydning ved bedømmelsen af arbejdslederens ansvar.

Ansvarsoverdragelsesdokumenter har nu mistet deres betydning i straffesager, selv om de er dateret før den 1. juli 1990.

3. Oplysningspligt m.v.