At-cirkulæreskrivelse om unges farlige arbejde (* 1) (* 2)
Statutory Text (2 Articles)
At-cirkulæreskrivelse om unges farlige arbejde (* 1) (* 2)
At-cirkulæreskrivelse
Nr. 9/1990
Henvisning til At-meddelelsessystemets gruppe 4.
Unges farlige arbejde
1. Orientering
Bekendtgørelserne er allerede udsendt til kredsene.
Der henvises endvidere til At-meddelelsen om unges farlige arbejde.
Området for bekendtgørelsen er erhvervsmæssig beskæftigelse af unge mellem 15 og 18 år. Erhvervspraktik er ikke omfattet af bekendtgørelsen, men da arbejdsmiljølovens § 38 også gælder for erhvervspraktik, beror det på en konkret bedømmelse af arbejdets forsvarlighed, om unge lovligt kan beskæftiges ved erhvervspraktik.
Vedrørende ulykkesfarer kan kredsene hente vejledning i direktoratet om, hvilke maskiner unge under 18 år ikke må beskæftiges ved, idet listen i bekendtgørelsens bilag 1 ikke er udtømmende.
Om fortolkning af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen kan kredsene hente vejledning i direktoratet herunder om fysiske belastninger og risiko for vold.
II. Instruktion
1. Kredsene skal i forbindelse med almindeligt tilsynsarbejde være opmærksom på ulovlig beskæftigelse af unge mellem 15 og 18 år. Kredsene skal især være opmærksom på anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker, der vedrører unge under 18 år.
2. Kredsene skal underrette branchekontor 1 om alle tilfælde, hvor der nedlægges foreløbige forbud efter 20 a.
3. Kredsene skal endvidere løbende underrette branchekontor 1 om hvert enkelttilfælde, hvor der dispenseres fra bestemmelserne i bilag 3, ifølge ændringsbekendtgørelsen.
3. juli 1990
Erik Andersen
(* 1) At-meddelelse nr. 4.01.2 af 1. juli 1990 om unges arbejde
(* 2) CS nr. 9/1990