Vejledning om Beskyttelseshjelme (* 1) (* 2) (* 3) (* 4)

Vejledning om Beskyttelseshjelme (* 1) (* 2) (* 3) (* 4)

At-meddelelse nr. 4.09.4

Marts 1990

Erstatter

Oktober 1985

Baggrund

- Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 1979 om arbejdstøj og personlige værnemidler.

- Bekendtgørelse nr. 765 af 2. december 1987 om afprøvning og mærkning af personlige værnemidler.

- Bekendtgørelse nr. 766 af 2. december 1987 om gebyr for Arbejdstilsynets kontrol m.v. af visse personlige værnemidler.

Beskyttelseshjelme

Denne At-meddelelse oplyser om beskyttelseshjelme (hovedværn), og hvor de skal bruges, bortset fra højtemperaturhjelme (brandhjelme), hjelme til brug i trafikken, ridehjelme, sportshjelme og lignende.

Brug

Der skal benyttes beskyttelseshjelme, hvis arbejdet ikke på anden måde kan udføres forsvarligt.

Beskyttelseshjelme skal altid anvendes ved arbejde eller ved ophold på steder, hvor der er risiko for, at hovedet bliver skadet

- af materialer, værktøj eller andre genstande, der vælter, skrider, slynges ud eller styrter ned,

- ved at støde mod udragende genstande eller hængende og svingende byrder,

- ved berøring med uisolerede el-ledninger,

- eller ved arbejde, hvor pladsforholdene er trange og gør det vanskeligt at bevæge sig uden at støde imod.

Beskyttelseshjelm kræves således ved det meste bygge- og anlægsarbejde, arbejde med boltepistoler, anhugningsarbejde, fældnings- og skovningsarbejde samt arbejde i brønde og tunneler til fjernvarmerør o.l.

Leverandøren

Må kun sælge beskyttelseshjelme, der er mærket med Dansk Standards mærke, evt. sammen med andre nordiske standardmærker.

Undtaget er de hjelme til særlige formål, hvor Direktoratet for Arbejdstilsynet har tilladt, at disse hjelme sælges uden Dansk Standards mærke. I disse tilfælde fremgår tilladelsen af et mærke på hjelmen.

Arbejdsgiveren

Skal sørge for

- at de ansatte forsynes med egnet beskyttelseshjelm, der ikke medfører unødige gener, og at hjelmen bruges under arbejdet,

- at de ansatte instrueres i brugen og oplyses om faren ved at undlade at bruge beskyttelseshjelm. Instruktion skal omfatte tilpasning, vedligeholdelse og opbevaring af hjelmen,

- vedligeholdelse og renholdelse af hjelmen.

Beskyttelseshjelm anskaffes og betales af arbejdsgiveren og er dennes ejendom.

Den ansatte

Skal bruge beskyttelseshjelm, hvor det er påkrævet.

Brugsanvisning

Ved levering skal der fra leverandøren medfølge en brugsanvisning på dansk med oplysninger om beskyttende egenskaber, tilpasning, brug, vedligeholdelse og opbevaring.

Sikkerhedsskiltning

Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsområder, hvor beskyttelseshjelm skal bruges, afmærkes med skiltning.

Skiltet er blåt med hvidt symbol og kan være forsynet med et supplerende skilt, som angiver typen af beskyttelseshjelm.

Der kan dog være tilfælde, hvor arbejde, som gør brug af hjelm nødvendig, foregår så spredt, at skiltning ikke er praktisk mulig.

Beskyttelse og egenskaber

Efter Dansk Standard benævnes beskyttelseshjelme industrihjelme og inddeles i to grundtyper: A og B.

Type A

Type A beskytter kun mod stød ovenfra mod hjelmskallen og forhindrer, at en skarp genstand trænger igennem hjelmskallen. En A-hjelm kan være forsynet med fastgørelsesmulighed for hagerem. Foruden typebetegnelse A er hjelmen mærket med, om den er afprøvet ved enten -20 grader C eller -30 grader C. Dette har betydning for valg af hjelm til arbejde ved lave temperaturer, fx i frysehuse.

Type B

Type B yder foruden den samme beskyttelse som type A en vis beskyttelse mod klemskader og beskytter altså mod påvirkninger både fra oven og fra siden. En B-hjem skal være forsynet med fastgørelsesmulighed for hagerem, men hageremmen behøver ikke at sidde på. Foruden typebetegnelsen B er hjelmen mærket med, om den er afprøvet ved enten -20 grader C eller -30 grader C.

Nogle hjelme af såvel type A som B bevarer deres styrke efter at have været udsat for en vis varmestråling. De betegnes ved type AV og BV.

Hjelmfacon

Der er to forskellige faconer, hattemodellen og huemodellen.

Hattemodel med bred

nedad - udadrettet

bræmme

Huemodel med skygge

og smal nedad - udad-

rettet bræmme

Huemodel med

skygge og

regnrende

Hattemodellen giver bæreren den størst mulige beskyttelse, fordi både nakke, ører og en del af skuldrene er dækket. Den brede bræmme kan være i vejen, når man skal bære ting på skuldrene, og ved arbejde i trange rum.

Valg af beskyttelseshjelm

Udgangspunktet for valg af hjelm skal være den eller de arbejdssituationer, hvor hjelmen skal benyttes. Hvis der er fare for at få hovedet i klemme, skal der vælges en hjelm af type B. Det gælder således ved bygge- og anlægsarbejde samt ved arbejde på skibsværfter.

Er der risiko for at blive ramt af genstande, der slynges ud, som fx ved arbejde med boltepistoler, bør der benyttes en hjelm af hattemodellen, udført i kraftig duroplast og forsynet med visir.

Hjelme af duroplast kan benyttes ved varmt arbejde, men må ikke forveksles med højtemperaturhjelme, da duroplast kun er formfast op til ca. 200 grader C.

Er der risiko for berøring med el, skal der anvendes hjelm efter bestemmelserne i stærkstrømsreglementet (afdeling A, afsnit 5 og 5A).

Der kan desuden være grunde til at vælge en særlig farve eller facon. Fx bør anhuggerens hjelm have en kraftig farve, der gør den let synlig for kranføreren.

Ved arbejde i kolde omgivelser kan man

- bære hue under hjelmen,

- forsyne hjelmen med isolerende overtræk,

- forsyne hjelmen med indvendig isolering.

Brug kun udstyr, der passer til hjelmen, så det sikres, at beskyttelsesegenskaberne ikke ødelægges.

Ved alle arbejder, hvor hjelmen kan falde af fx på grund af vindpåvirkning og arbejdsstilling, skal der benyttes hjelm med hagerem. Hjelme med hagerem kan dog udgøre en ekstra ulykkesrisiko i tilfælde af, at noget griber fat i remmen. Foreligger der en sådan risiko, skal der benyttes hjelme med en hagerem, der løsner sig selv, når remmens belastning overskrider en vis værdi.

Hvis hjelmen skal kombineres med høreværn eller øjenværn, skal hjelmen være beregnet til dette ekstra udstyr.

Hjelme må ikke males eller sprøjtes med antiinsektspray. Opløsningsmidlerne vil kunne svække materialet.

Tilpasning og vedligeholdelse

Beskyttelseshjelmen skal være tilpasset den person, som bruger den. Tilpasningen er vigtig for, at hjelmen sidder fast på hovedet og giver en tilstrækkelig stor sikkerhedsafstand mellem hjelmskal og hoved.

Ved tilpasning skal man være opmærksom på, om

- issebåndet ligger direkte på hovedet,

- svederemmen ligger til hovedet,

- bærehøjden, d.v.s. afstanden fra svederemmens nederste kant til det punkt, hvor issebåndet går sammen, er mellem 80 og 90 mm,

- afstanden mellem issens toppunkt og undersiden af hjelmskallen er mindst 25 og højst 50 mm,

- afstanden mellem hjelmskal og svederem er højst 20 mm og på intet punkt hjelmen rundt mindre end 5 mm,

- hjelmen er tilpasset, så den, også uden brug af hagerem, sidder fast, når hovedet bevæges.

Alle hjelme kan rengøres med indtil 45 grader C varmt sæbevand.

En hjelm, der har revner, eller som har været udsat for kraftig påvirkning i form af slag eller klem, skal kasseres.

Det kan være nødvendigt med jævne mellemrum at skifte hjelmens indtræk, da det er udsat for sved, snavs og varme, og derfor nedbrydes hurtigere end hjelmskallen. Kontroller jævnligt indtrækket og skift efter leverandørens anvisninger, dog senest når indtrækket viser tegn på materialeændringer.

I tvivlstilfælde skal hjelmen og/eller indtrækket altid kasseres.

Arbejdsgiveren skal betale udgifterne til vedligeholdelsen.

Hjelme bør opbevares skærmet for sollys og under konstante, normale temperaturforhold, så materialet ikke nedbrydes unødigt.

Holdbarhed

Materialeegenskaberne kan påvirkes af langvarig udsættelse for kulde, varme, stærkt lys, fugt, sved, midler, som anvendes på huden eller håret, eller ved anvendelse af uegnede rengøringsmidler.

Oplysninger om hjelmens egenskaber efter lang tids brug kan fås hos leverandøren.

Hjelmskaller fremstilles for det meste af termoplast eller duroplast.

Nedenstående skema giver en oversigt over materialernes egenskaber

-------------------------------------------------------------------- Hovedgruppe Termoplast Duroplast -------------------------------------------------------------------- Phenol-Textil Materiale Poly- ABS-poly- Poly- Poly- Polyester- ethylen merisat amid carbonat glasfiber -------------------------------------------------------------------- Ældnings- mindre mindre holdbarhed god god god god særdeles god -------------------------------------------------------------------- UV- tilfreds- tilfreds- tilfreds- tilfreds- holdbarhed stillende stillende stillende stillende særdeles god -------------------------------------------------------------------- Formfast indtil ca. indtil ca. indtil ca. indtil ca. indtil ca. i varme +70 gr. C +90 gr. C +150 gr. C +130 gr. C +200 gr. C -------------------------------------------------------------------- Forkuller Smelte- over punkt +150 gr. C +180 gr. C +220 gr. C +230 gr. C 1000 gr. C -------------------------------------------------------------------- Brud- særdeles styrke i god indtil god indtil god indtil god indtil særdeles god kulde -40 gr. C -20 gr. C -20 gr. C -30 gr. C ubegrænset -------------------------------------------------------------------- Optagelse meget meget af ingen ringe normal ringe meget ringe fugtighed (0,2%) (2-3%) (0,2%) (0,3%) -------------------------------------------------------------------- ingen (bort- Skørheds- set fra tendens ingen ingen ingen kemisk ingen påvirkning) -------------------------------------------------------------------- særdeles tilfreds- god bortset god bort- tilfreds- stillende fra alkaliske Kemisk set fra stillende bortset stoffer, god holdbarhed olie + bortset fra syre ammoniak og fedt fra syre og lud koncentreret syre --------------------------------------------------------------------

Erik Andersen

(* 1) At-meddelelse nr. 4.09.4 marts 1990.

(* 2) Bekendtgørelse nr 32 af 29. januar 1979 om arbejdstøj og personlige værnemidler.

(* 3) Bekendtgørelse nr 765 af 1. december 1987 om afprøvning og mærkning af personlige værnemidler.

(* 4) Bekendtgørelse nr. 766 af 2. december 1987 om gebyr for Arbejdstilsynets kontrol m.v. af visse personlige værnemidler.