Normalværdi af kost og logi (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Normalværdi af kost og logi (* 1)
Ligningsrådet har for indkomståret 1991, fastsat følgende satser for værdien af kost og logi
1. For medhjælpere ved husholdning og
landbrug mv. 21.420 kr.
2. For sygehuspersonale, der har bolig på sygehuset og aflønnes med en bruttoløn, hvori der foretages fradrag for boligen med et af sygehuset fastsat fradrag i lønnen, skal hele bruttolønnen medregnes til den personlige indkomst. Sker aflønnnig med kontant løn plus ophold på sygehuset, ansættes normalværdien af kost og logi til 21.420 kr.
3. For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, Sygehuspersonale, som har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved husholdning og landbrug, der alene modtager fri kost, og dermed ligestillede ansættes værdien af fuld kost til 47 kr. pr. dag
delvis fri kost, normalt 2 måltider til 36 kr. pr. dag
1 måltid til 25 kr. pr. dag
Såfremt afløsning med kontant ydelse har fundet sted, skal den kontante ydelse medregnes til den personlige indkomst.
4. Sømænd
Fri kost om bord ansættes til 47 kr. pr. dag
Sømænd, der får udbetalt kostpenge i stedet for fri kost om bord, skal medregne beløbet i den personlige indkomst.
5. Militært personel
For militært personel, der modtager frit kvarter - bortset fra de i ligningslovens § 7 s nævnte - ansættes værdien heraf til 300 kr. pr. måned.
Carsten Jarlov Hans Christensen