Vejledning om kommunal beskæftigelsesindsats

§ 2

Stk. 1

Ansatte i henhold til aftalen aflønnes efter skalatrin 1.

Stk. 2

Ansættelsesvilkår i øvrigt fastsættes i henhold til de respektive overenskomster bortset fra bestemmelser om tillægsbetalinger, idet der dog ydes arbejdstidsbestemte tillæg.

Stk. 3

Aflønning i henhold til aftalen kan for den enkelte ansatte maximalt finde sted for en uafbrudt periode på 12 måneder.

Bemærkning

Parterne er enige om at pege på det formålstjenlige i, at der gives de unge mulighed for uddannelse i forbindelse med ansættelse på beskæftigelsesprojekterne. Mulighed for uddannelse bør drøftes mellem kommunen og de relevante, lokale personaleorganisationer, hvis der fremsættes anmodning herom.

§ 3

Med virkning fra aftalens udsendelse skal (amts)kommunen orientere KTO (adresse: Hostrups Have 50, 5., 1954 Frederiksberg C) om alle projekter, der oprettes efter dette tidspunkt, og hvor aftale om projektløn finder anvendelse. Orientering gives i forbindelse med underretning af arbejdsformidlingen med oplysninger svarende til (evt. ved kopi af) blanket nr. 191 vedrørende underretning om beskæftigelsesprojekter.

§ 4

Stk. 1

Aftalen finder alene anvendelse for personer, der ansættes i beskæftigelsesprojekter den 1. april 1990 eller senere.

Stk. 2

Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel, dog tidligst til den 31. marts 1991.«

Praktik/aflønning

Bestemmelserne tilsigter ingen ændringer i forhold til tidligere lovgivning.

Under praktik i tilknytning til ansættelse på et beskæftigelsesprojekt er ansættelses- og lønforholdene uændret.

Formålet med praktik er at forbedre den pågældendes fremtidige beskæftigelses- eller uddannelsesmuligheder.

2. Tilskud til ansættelse i private virksomheder

2.1. Løntilskud (ad § 10)

Målgruppen er den samme som nævnt under 1.1.

Efter den tidligere lovs bestemmelser er der administrativt fastlagt regler for, hvor lang tid en virksomhed kan få løntilskud, og hvor stort løntilskuddet må være.

For at øge antallet af ansættelser med løntilskud i private virksomheder og samtidig tilgodese kommunernes behov for lokalt at kunne tilpasse indsatsen er disse vilkår lempet.

Kommunerne kan nu variere tilskudsperiodens længde (max. 12 måneder) og løntilskuddets størrelse, dog fastsætter arbejdsministeren et maksimum for tilskuddets størrelse. Den 1. juli 1990 udgør det maksimale tilskud 40,- kr./time.

Med den nye lov er arbejdsformidlingens opgaver med administrationen af løntilskud overladt til kommunerne.

Arbejde med løntilskud kan tilbydes på en almindelig arbejdsplads, i en privat virksomhed eller i koncessionerede selskaber.

Private husholdninger kan ikke betragtes som en almindelig arbejdsplads.

Løntilskudsperioden

Kommunen kan give løntilskud i op til 12 måneder, og løntilskudstimerne indgår i grundlaget for udbetaling af midlerne fra puljen, jf. Vejledningens pkt. 9.

2.2. Betingelse for ansættelse (ad § 11)

Forudgående ledighed

I lighed med hvad der gælder for beskæftigelsesprojekterne, er kravet om tilmelding hos AF og om en forudgående ledighedsperiode på 3 måneder ophævet.

Arbejdsministeren kan dog administrativt genindføre ledighedskravet.

Ubillig konkurrence

Kravet om, at der skal ske en nettoudvidelse af antallet af ansatte, er ændret til, at tilskuddet ikke må medføre ubillig konkurrence over for andre virksomheder. Herved forstås, at der ikke bør ydes tilskud til en ansættelse, som virksomheden alligevel ville have foretaget, idet virksomheden ellers vil få en konkurrencefordel på andre virksomheders bekostning.

Løntilskudsordningen må således ikke virke konkurrenceforvridende. Det må afgøres ud fra en konkret vurdering, hvorvidt etableringen af en virksomhed med mange ansatte med offentlig støtte, kan accepteres. Løntilskudsordningen er ikke i sig selv en iværksætterordning.

Det er ikke hensigtsmæssigt for beskæftigelsesindsatsen, at det lokale erhvervsliv oplever, at det sættes i en konkurrencesituation af de kommunale initiativer.

Det primære hensyn ved ansættelse med løntilskud skal fortsat være hensynet til beskæftigelsen af den (unge) ledige. Der bør således også stilles krav til kvaliteten af indholdet af løntilskudsansættelsen.

Ændringen tilsigter endvidere en parallellitet i forhold til bestemmelsen om konkurrenceforvridning fra beskæftigelsesprojekter, men tilsigter i øvrigt ikke større realitetsændringer i forhold til den tidligere lovgivning. Det er de samme hensyn, som fortsat skal varetages.

Klage over ubillig konkurrence kan indbringes for arbejdsmarkedsnævnet, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog arbejdsministerens bemyndigelse til på eget initiativ at tage nævnets afgørelse op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

Løn og arbejdsvilkår

Løn- og arbejdsvilkår skal fortsat være overenskomstmæssige eller sædvanlige ved tilsvarende arbejde.

For personer, der er berettiget til at modtage ungdomsydelse efter bistandsloven bestemmer kommunen arbejdstiden (på beskæftigelsesprojekter og) ved ansættelse i løntilskud.

Tvister om løn- og arbejdsvilkår afgøres af sædvanlig fagretlig vej.

Kommunerne skal ikke ved ansættelse af ledige med løntilskud foretage en vurdering af virksomhedernes økonomi og kan heller ikke bruge tilskuddet som erhvervsstøtte. Derimod bør der ved fastsættelse af støtteperiodens længde og støttebeløbets størrelse tages hensyn til den lediges situation, herunder den tid det vil tage at tilpasse den ledige til arbejdslivets krav, virksomhedens krav til arbejdskraften og den lediges kvalifikationer.

Ansættelse

Hidtil har AF anvist eller henvist til ansættelse med løntilskud.

Dette er nu ændret, så kommunen placerer de ledige direkte.

Det forudsættes, at der regionalt/lokalt træffes samarbejdsaftaler mellem kommuner og arbejdsformidling, jf. Rammeaftalen mellem arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne.

3. Administration

3.1. Kommunernes og amtskommunernes ansvar (ad § 12)

(Amts)kommunerne har ansvaret for administration af beskæftigelsesprojekter. Kommunerne har ansvaret for administration af løntilskud i modsætning til tidligere, hvor arbejdsformidlingen forestod lovens administration.

Af hensyn til AF's overvågning af arbejdsmarkedet, opretholdes (amts)kommuners indberetningspligt til arbejdsformidlingen om iværksættelse af og ansættelse af ledige på beskæftigelsesprojekter samt kommuners indberetningspligt om ansættelse med løntilskud i private virksomheder.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om beskæftigelsesprojekter og ansættelse med løntilskud samt om indberetning.

3.2. Tilbagebetaling (ad § 13)

En arbejdsgiver skal for at kunne opnå tilskud på begæring give nødvendige oplysninger til brug for administrationen af ordningerne efter denne lov.

Ved overtrædelse af lovens bestemmelser om tilskud til ansættelse i private virksomheder, f.eks. hvis lønnen eller arbejdsvilkårene i øvrigt er overenskomststridige, eller hvis tilskuddet medfører ubillig konkurrence over for andre virksomheder, kan kommunen fratage arbejdsgiveren retten til at ansætte med løntilskud.

Da kommunen godkender en arbejdsgivers ret til at opnå tilskud efter loven, er det kommunen, der fratager denne retten til tilskud, såfremt lovens betingelser ikke overholdes.

F. eks. når arbejdsgiveren har 1) afgivet urigtige oplysninger eller 2) forsætligt har fortiet forhold af betydning.

Efter den tidligere lovs § 23 lå denne beføjelse hos arbejdsformidlingen og Arbejdsdirektøren.

Eksempelvis kan nævnes, at en arbejdsgiver i et ansættelsesforhold med løntilskud efter den tidligere lov havde afgivet urigtige oplysninger over for arbejdsformidlingen og kommunens beskæftigelsessekretariat, idet han havde oplyst, at den ansatte ville blive aflønnet efter en bestemt overenskomst. Rent faktisk blev den ansatte aflønnet efter en anden overenskomst, således at arbejdsgiveren udbetalte en mindre løn end forudsat ved godkendelsen. Da arbejdsgiveren ikke ville udbetale den ansatte løndifferencen, endte sagen med, at Arbejdsdirektøren bemyndigede kommunen til at søge det udbetalte løntilskudsbeløb tilbage fra virksomheden.

Klager over (amts)kommunens afgørel-ser kan indbringes for arbejdsmarkedsnævnet, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Dog har arbejdsministeren en bemyndigelse til, inden 4 uger efter at arbejdsmarkedsnævnets afgørelse er meddelt, på eget initiativ at tage nævnets afgørelse op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

3.3. Ungdomsydelse (ad § 14)

Unge under 20 år, der er berettiget til at modtage ungdomsydelse efter afsnit III A i lov om social bistand (ungdomsydelsesordningen), kan deltage i tilbud efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats, jf. Socialministeriets vejledning af 4. juli 1990 om ungdomsydelse m.v.

Kommunen kan fastsætte arbejdstiden på beskæftigelsesprojekter og ved ansættelse med løntilskud for personer, der deltager i ungdomsydelsesordningen, hvor beskæftigelsen skal have et omfang på gennemsnitlig 20 timer om ugen.

Lønnen udgør en forholdsmæssig del af lønnen for fuldtidsarbejde.

Der udbetales projektløn til deltagere på egentlige beskæftigelsesprojekter, jf. aftalen om projektløn af 19. marts 1990 mellem Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) og de kommunale arbejdsgivere. Denne aftale forudsætter, at øvrige vilkår er overenskomstmæssige, bortset fra tillægsbetalinger.

Aftalen om projektløn gælder også i forbindelse med ansættelse på deltid i beskæftigelsesprojekter i ungdomsydelsesordningen.

4. Uddannelse (ad § 15)

4.1. Iværksættere

For at styrke den uddannelsesmæssige del af indsatsen mod ledigheden er der givet mulighed for, at (amts)kommuner efter denne lov kan købe uddannelser mod betaling.

Mulighederne for at iværksætte (købe) uddannelsesaktiviteter efter loven udvides. Efter den hidtidige lov har der alene været mulighed for at købe kurser under arbejdsmarkeds-uddannelserne (AMU). Efter loven vil (amts)kommuner af det generelle tilskud frit kunne købe kurser m.v. som led i beskæftigelsesindsatsen.

Der kan f.eks. købes uddannelser i Under-visningsministeriets regie, (tekniske skoler og handelsskoler), Kulturministeriets regie (daghøjskoler m.v.), og hos private.

Midlerne kan f.eks. også anvendes til specialarbejderuddannelsen, efteruddannelsen af faglærte, arbejdsmarkedsuddannelser for andre grupper (kap. V), erhvervsforberedende uddannelser samt til de særligt tilrettelagte kurser for specielle grupper, som flygtningekurser og særlige forløb for kvinder.

Arbejdsministeren kan inden for arbejdsmarkedsuddannelserne bestemme, at dette skal ske mod reduceret betaling, jf. § 15, stk. 2.

4.2. Finansiering

Kommuner og amtskommuner kan selv aftale, hvorledes de i fællesskab vil dele udgifterne til finansiering af uddannelse, herunder evt. godtgørelse til deltagerne.

Ordinære kurser kan enten finansieres som hele hold eller for individuelle kursister.

Køb skal ske på de vilkår, som gælder for indtægtsdækket virksomhed, jf. Finansministeriets cirkulære af 22. september 1988 om adgangen til at udføre indtægtsdækket virksomhed.

Ved prisfastsættelsen for arbejdsmarkedsuddannelser henvises desuden til Arbejdsmarkedsstyrelsens (AMU-direktoratets) vejledning af 15. december 1988 for etablering af indtægtsdækket virksomhed.

Her følges de almindelige regler for indtægtsdækket virksomhed, dog således at der kun beregnes tillæg for de omkostninger, der fremgår af skolens budget/regnskab. Der skal ikke tillægges skolens omkostningsberegning et beløb, der svarer til 10 pct. af kursets pris. Der skal således ikke afregnes 10 pct. af omsætningen med staten.

Der gælder imidlertid særlige regler for dækningsbidraget, som lægges til de direkte omkostninger, idet det er forudsat, at kurser, der finansieres som indtægtsdækket virksomhed, skal udbydes til reduceret betaling.

Der skal således kun beregnes tillæg for de omkostninger, der fremgår af skolens budget/regnskab. Der skal ikke tillægges skolens omkostningsberegning et beløb, der svarer til 10 pct. af kursets pris, idet skolen kan disponere over hele IDV-omsætningen og ikke skal afregne 10 pct. af omsætningen med staten. Som følge heraf vil prisen ved IDV efter denne bestemmelse udgøre 9/10 af den på sædvanligvis beregnede pris.

4.3. Praktik under uddannelse

Adgangen til praktik bevares.

Der udbetales samme ydelse i praktik under uddannelsesforløb som ved forudgående uddannelse.

Det vil f.eks. sige: ved overenskomstmæssig og sædvanlig løn udbetales denne i praktikperioden.

Praktik i tilknytning til uddannelse må højst vare 4 uger.

5. Undervisning

5.1. Undervisning (ad § 16)

Bestemmelsen svarer til den tidligere lovs regler om undervisning på projekter og i løntilskudsansættelse.

Dog er den tidligere maksimumsgrænse på 3 måneder for undervisningens længde ophævet.

Arbejdsgiveren kan tillade de ansatte i beskæftigelsesforanstaltninger og i løntilskudsforhold at deltage i undervisning i arbejdstiden.

Undervisningen bør være kompetencegivende eller arbejdsrelevant eller lede frem til en kompetencegivende eller arbejdsrelevant uddannelse.

Aflønning i undervisningsperioden

De ledige kan i undervisningsperioden modtage

1) løn,

2) godtgørelse/elevstøtte knyttet til den pågældende uddannelse, eller

3) en godtgørelse svarende til det maksimale tilskud efter loven.

ad 1) Løn udbetalt i løntilskudsforhold

Ved udbetaling af løn i undervisningsperioden udbetales tilskuddet til arbejdsgiveren.

ad 1) Løn udbetalt i beskæftigelsesprojekter

Der kan udbetales løn til den ansatte ved beskæftigelsesprojekter i undervisningsperioden.

ad 2) Godtgørelse/elevstøtte udbetalt såvel i beskæftigelsesprojekter, som i løntilskudsforhold

Er der knyttet en godtgørelse/elevstøtte til undervisningen får den ansatte den godtgørelse/elevstøtte udbetalt.

Hvis godtgørelsen/elevstøtten udgør et beløb, der er mindre end det maksimale tilskud efter § 10, stk. 4, suppleres godtgørelsen/elevstøtten med et beløb op til tilskuddets maksimale størrelse.

Godtgørelsen/elevstøtten udbetales via arbejdsgiveren.

ad 3) Godtgørelse svarende til det maksimale tilskud efter loven, udbetalt såvel i beskæftigelsesprojekter, som i løntilskudsforhold

Er der ikke knyttet en godtgørelse/elevstøtte til undervisningen får den ansatte udbetalt en godtgørelse svarende til det maksimale tilskud efter loven.

Denne godtgørelse udbetales via arbejdsgiveren.

Godtgørelsen/elevstøtten udbetales af arbejdsgiveren på samme måde som arbejdslønnen. Der betales ikke feriegodtgørelse eller ATP-bidrag af godtgørelsen.

Aflønningen i undervisningsperioden er ikke afhængig af selve foranstaltningen, men afhængig af om arbejdsgiveren udbetaler løn eller ej eller, om der er knyttet en godtgørelse/elevstøtte til uddannelsen eller ej.

Deltagelse i undervisning er frivillig og sker efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Undervisningen placeres inden for den overenskomstmæssigt normale arbejdstid for det konkrete arbejde, men kan efter aftale med den ansatte ligge uden for almindelig arbejdstid, f.eks. hvor der er tale om transporttid.

For ansatte på beskæftigelsesforanstaltninger kan arbejde og undervisning kombineres, f.eks. ved at indlægge undervisning i beskæftigelsesforanstaltninger som enkeltdage, halve dage eller lignende.

De ledige på en beskæftigelsesforanstaltning vil ikke kunne gennemføre en egentlig erhvervsuddannelse.

Arbejdsløshedsforsikring

For så vidt angår de arbejdsløshedsforsikringsmæssige konsekvenser sondres der mellem undervisning i tilknytning til det konkrete arbejde og anden undervisning.

Hvis undervisning skal kunne sidestilles med lønarbejde, forudsætter det, at undervisningen har en tilknytning til det konkrete arbejde, og at der udbetales egentlig løn.

Endvidere, at det egentlige arbejde kan anses for at være det væsentligste led i arbejdsforholdet.

Undervisning, som ikke har en egentlig tilknytning til det konkrete arbejde, betragtes som ledighed i det omfang undervisningen normalt ville kunne følges med bevarelse af dagpengeret, og perioden er under 4 ugers varighed. Hvis undervisningsperioden er over 4 uger, tæller den som død periode. Kursusdeltagelse med dagpengeret betragtes som ledighed.

Arbejdsministeren kan for så vidt angår undervisning i tilknytning til ansættelse på beskæftigelsesprojekter og i løntilskudsforhold fastsætte nærmere regler om indhold, praktik, godkendelse m.v.

Arbejdsmarkedsnævnenes redegørelse

Der henvises for så vidt angår undervisning også til lovens bestemmelse om arbejdsmarkedsnævnenes redegørelse med vurdering af behovet for beskæftigelses- og uddannelsesaktiviteter inden for lovens rammer.

6. Arbejdsmarkedsnævnet (ad § 17)

6.1. Koordination

Arbejdsmarkedsnævnet har fået tillagt en koordinerende rolle på det regionale plan. Nævnene står ikke som tidligere for en selvstændig beskæftigelses- og uddannelsesindsats.

Arbejdsmarkedsnævnene skal hvert år udarbejde en redegørelse med en vurdering af behovet for beskæftigelses- og uddannelsesaktiviteter inden for rammerne af denne lov. Denne redegørelse vil være et vigtigt grundlag for nævnets koordinationsforpligtelse.

Den sagkundskab om arbejdsmarkedsforhold, der findes hos arbejdsformidlingen og arbejdsmarkedsnævnene, vil således fortsat kunne udnyttes af kommunerne og amtskommunerne, ved planlægning og prioritering af indsatsen, ved rekruttering af ledige til aktiviteterne og ved tilrettelæggelsen af det virksomhedsopsøgende arbejde.

Som et led i arbejdsmarkedsnævnenes koordinerende forpligtelse vil det være nærliggende at diskutere de generelle retninglinier for indsatsen i arbejdsmarkedsnævnet, herunder hvorledes samarbejdet mellem de involverede myndigheder og organisationer kan tilrettelægges, og hvorledes den bedst mulige kvalitet i indsatsen nås.

Til brug for udarbejdelse af redegørelsen og til nævnenes almindelige orientering vil det også være ønskeligt, at kommuner og amtskommuner delagtiggør nævnene i de erfaringer, der opnås med hensyn til aktivering af de ledige.

6.2. Forsøg

Under hensyn til arbejdsmarkedsnævnenes koordinerende rolle og den sagkundskab om arbejdsmarkedsforhold, der findes hos arbejdsmarkedsnævnene, er der skabt mulighed for, at nævnene kan iværksætte aktiviteter af forsøgsmæssig og koordinerende karakter, f.eks. for at afprøve effekten af nye og anderledes aktiviteter både med hensyn til indhold, form og organisering. Det vil her være særligt relevant, at nævnene søger at (videre)udvikle aktiviteter, der indebærer et samarbejde mellem den offentlige og private sektor.

Fordelingen af den årligt afsatte forsøgsbevilling mellem arbejdsmarkedsnævnene foretages af arbejdsministeren efter indstilling fra styrelseschefen i Arbejdsmarkedsstyrelsen efter høring af Landsarbejdsnævnet.

7. Klage m.v. (ad § 18)

Klageadgangen er forenklet, dvs. stort set afskaffet således, at (amts)kommunernes afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det gælder dog ikke afgørelser vedrørende konkurrencebestemmelserne samt afgørelser om tilbagebetaling af løntilskud.

Disse afgørelser kan indbringes for arbejdsmarkedsnævnet. I disse undtagelsestilfælde er det fundet nødvendigt at bibeholde en klageadgang til et arbejdsmarkedspolitisk organ.

Arbejdsministeren har ifølge loven fortsat en mulighed for på eget initiativ at tage en af arbejdsmarkedsnævnets afgørelser vedrørende ubillig konkurrence eller tilbagebetaling af løntilskud op til undersøgelse eller afgørelse.

Det tilsyn, som udøves af de almindelige kommunale tilsynsmyndigheder - Indenrigsministeriet og tilsynsrådene - er alene et legalitetstilsyn. Det betyder, at de kommunale tilsynsmyndigheder kun kan gribe ind i medfør af den kommunale styrelseslov over for kommunernes handlinger eller undladelser, såfremt de klart er i strid med lovgivningen eller almindelige offentligretlige grundsætninger.

8. Kontakten til virksomhederne (ad § 19)

Det forudsættes, at der regionalt/lokalt træffes samarbejdsaftaler, jf. Rammeaftale mellem arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne, og at der sker en præcisering af hvilke grupper kommunerne formidler.

Kommunalbestyrelsen kan efter lov om kommunal arbejdsformidling anvise arbejde til personer, der modtager eller søger om støtte efter afsnit III eller III A i lov om social bistand til personer, der tilhører andre særligt udsatte grupper af ledige.

Kommunens ansvar vil nærmere blive præciseret i de til enhver tid gældende regionalt/lokalt indgåede aftaler mellem arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne.

9. Finansiering (ad § 20)

For at øge kommunernes tilskyndelse til at gøre en aktiv indsats for ledige er den tidligere pligtbeløbsordning omlagt, således at der i stedet er oprettet en pulje, hvorfra kommunen modtager tilskud til beskæftigelsesindsatsen.

Tilskuddene til kommunerne er fremover afhængig af den aktivitet for ledige, som kommunerne iværksætter.

I puljen indgår dels et beløb svarende til det hidtidige kommunale pligtbeløb, dels den kommunale del af den hidtidige statslige bevilling til beskæftigelsesmuligheder for unge.

Puljen for 1991 fordeles til kommunerne ud fra antallet af deltagertimer i beskæftigelses- og uddannelsestilbuddene.

De nye fordelingsregler for 1991 er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 597 af 20. august 1990 om opgørelse og afregning af tilskud for 1991 i henhold til lov om kommunal beskæftigelseindsats. Endvidere henvises til Indenrigsministeriets vejledning af 13. august 1990.

Aktiviteter, der er 100 pct. finansieret af staten eller amtskommunen, medregnes ikke.

Aktiviteter, der er delvist finansieret af andre statstilskud, tilskud fra amtskommunen eller EF-tilskud, medregnes fuldt ud, det gælder dog ikke aktivitet efter ungdomsydelsesreglerne, jf. bistandslovens § 99a.

Ved fælleskommunale projekt fordeles det samlede antal deltagertimer i projektet til de enkelte kommuner ud fra deres forholdsmæssige andel af udgifterne. Hver kommune medtager egne deltagertimer ved indberetningen til Indenrigsministeriet.

Pligtbeløbsordningen for amtskommunerne er ophævet, og beløb svarende til, hvad amtskommunerne hidtil har modtaget fra staten, udbetales til amtskommunerne via de generelle tilskud.

Arbejdsmarkedsnævnene tildeles et beløb til forsøgs- og koordineringsaktiviteter, der fordeles af arbejdsministeren.

Indenrigsministeriet har fastsat nærmere regler om opgørelse og afregning af tilskud i henhold til lov om kommunal beskæftigelsesindsats, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 597 af den 20. august 1990.

Ikrafttræden

Vejledningen træder i kraft den 1. januar 1991.

Afsnit A.2. Målgruppe, afsnit B.3.3. Ungdomsydelse træder dog allerede i kraft den 1. juli 1990.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 29. november 1990

Erik Stig Jørgensen

/ Lis Gamborg

Til Vejledning Bilag 1

INDHOLD

A. Indledning

1. Lov om kommunal beskæftigelsesindsats, formål og baggrund

2. Målgruppe

B. Vejledning til de enkelte lovbestemmelser

1. Beskæftigelsesprojekter, lovens kap. 1

1.1. Målgruppe, lovens § 1

1.2. Iværksættere, lovens § 2, stk. 1

(Amts)kommuner, lovens § 2, stk. 1

Statsinstitutioner, lovens § 2, stk. 1

Statslignende institutioner, lovens § 2, stk. 1

Organisationer m.f1., lovens § 2, stk. 1

1.3. Privat udførelse, lovens § 2, stk. 3

1.4. Konkurrence, lovens §§ 3, 4, 5 og 18 stk. 1

Arbejde, der ellers ikke ville blive udført

Produktion og afsætning

Eksisterende virksomheder

1.5. Andre iværksættere end kommuner og amtskommuner, lovens § 6

1.6. Betingelser for ansættelse på beskæftigelsesprojekter, lovens §§

7 - 9

Målgruppe

Rådighed

Løn og arbejdsvilkår

Projektløn/Aftale om projektløn

Praktik/aflønning

2. Tilskud til ansættelse i private virksomheder

2.1. Løntilskud, lovens § 10

Løntilskudsperioden

2.2. Betingelse for ansættelse, lovens § 11

Forudgående ledighed

Ubillig konkurrence

Løn og arbejdsvilkår

Ansættelse

3. Administration

3.1. Kommunernes og amtskommunernes ansvar, lovens § 12

3.2. Tilbagebetaling, lovens § 13

3.3 Ungdomsydelse, lovens § 14

4. Uddannelse, lovens § 15

4.1. Iværksættere

4.2. Finansiering

4.3. Praktik under uddannelse

5. Undervisning

Side 8 - 9

5.1. Undervisning, lovens § 16

Aflønning i undervisningsperioden

Arbejdsløshedsforsikring

Arbejdsmarkedsnævnenes redegørelse

6. Arbejdsmarkedsnævnet, lovens § 17

6.1. Koordination

6.2. Forsøg

7. Klage m.v., lovens § 18

8. Kontakten til virksomhederne, lovens § 19

9. Finansiering, lovens § 20

Ikrafttræden

10. Bilag 1: Indhold

Vejledning om kommunal beskæftigelsesindsats

A. Indledning

1. Lovens formål og baggrund

Lov nr. 379 af 13. juni 1990 om kommunal beskæftigelsesindsats afløser lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 15. februar 1988, som ændret ved lov nr. 839 af 21. december 1988.

Ansvaret og kompetencen er med denne lov overgået til amtskommuner og kommuner.

Loven angiver kun rammerne for beskæftigelsesindsatsen, og det er (amts)kommunernes ansvar at udfylde disse rammer efter de lokale forhold. Sigtet er naturligvis stadig at forbedre de lediges muligheder for en fast tilknytning til det ordinære arbejdsmarked.

Loven indebærer også en regelforenkling, idet mange af den tidligere lovs betingelser om alder, personkreds, tilskudsperioder osv. er ophævet.

Der bliver hermed bedre mulighed for at tage hensyn til den lediges særlige forudsætninger og tilpasse beskæftigelsesindsatsen i kombination med foranstaltninger inden for andre ministeriers områder.

Den centrale styring ophæves på en række punkter, og detailstyringen overlades til (amts)kommunerne.

Koordinering af den regionale beskæftigelsesindsats foregår i arbejdsmarkedsnævnene.

Arbejdsformidlingens kontrol med, at lovens betingelser bliver overholdt, bliver således afskaffet.

Den kommunale pligtbeløbsordning ophæves fra og med 1991. Ordningen omlægges for at tilskynde kommunerne til en aktiv indsats over for unge ledige i stedet for, at de unge får udbetalt kontanthjælp.

Der oprettes en pulje, hvorfra kommunerne modtager tilskud til beskæftigelsesindsatsen. Tilskuddene til kommunerne vil fremover være afhængig af omfanget af den aktivitet for ledige, som kommunerne iværksætter, jf. punkt 9 i Vejledningen.

I puljen indgår et beløb svarende til kommunernes hidtidige pligtbeløb samt en del af den statslige bevilling, som hidtil har været afsat til beskæftigelsesmuligheder for unge m.v.

Kriterierne for fordeling af puljen fastsættes af Indenrigsministeriet. Indenrigsministeriet fordeler puljen til kommunerne.

Den nuværende pligtbeløbsordning for amtskommunerne ophæves. Samtidig vil den del af den statslige bevilling til beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., som amtskommunerne hidtil har modtaget, fremover blive udbetalt til amtskommunerne via de generelle tilskud.

Efter den nye lov kan der iværksættes følgende foranstaltninger, der indgår i den samlede indsats mod arbejdsløsheden

1. Beskæftigelsesprojekter

2. Ansættelse i private virksomheder med løntilskud

3. Iværksættelse af uddannelser mod betaling.

2. Målgruppe.

Målgruppen er med virkning fra den 1. januar 1991 unge og særligt udsatte grupper af ledige.

Hermed ophæves den hidtidige aldersgrænse på 30 år, og (amts)kommunerne bestemmer selv bl.a. på baggrund af arbejdsmarkedsnævnets redegørelse ud fra et lokalt skøn deltagerkredsen af særligt udsatte grupper af ledige.

Der kan f.eks. være tale om personer, der på grund af lokale beskæftigelsesforhold er vanskeligt stillet, ufaglærte kvinder, flygtninge og indvandrere, personer der tidligere var omfattet af de såkaldte § 97a foranstaltninger, dvs. den kategori ledige, som uden at falde ind under revalideringens område på grund af alder, svagelighed, lettere handicaps eller andre personlige forhold er vanskelige at skaffe arbejde eller hjælpe på anden måde. Hertil kommer de ledige musikere og artister, som har optrådt på pleje~ og ungdomshjem.

B. Vejledning til de enkelte bestemmelser

1. Beskæftigelsesprojekter

Som eksempler på beskæftigelsesprojekter, der kan iværksættes, kan nævnes

Grønne områder, plantning, rensning og såning

Vandløbsrensning

Kunstregistrering og kartoteksarbejde

Møllerestaurering

Naturpleje

Genbrugscentre

Økologisk landbrug

Naturskole

Arkæologiske udgravninger

Kommunikationsværksted

EDB-værksted

Teaterrenovering og kostumefremstilling

Reparation af legepladser og legeredskaber

Skovarbejde, offentligt og privat

Kystsikring

Redskabsskure til fritidsfiskere

Restaurering af gamle, offentlige bygninger

Textilprojekt.

1.1. Målgruppe (ad § 1)

Efter den tidligere lov skulle den, der ansættes på projekter enten være mellem 18 og 30 år eller tilhøre en særligt udsat gruppe af ledige.

De tidligere aldersgrænser er ophævet, og målgruppen er nu unge og »særligt udsatte grupper af ledige«. Formålet med at ophæve aldersbetingelsen er at give (amts)kommuner mulighed for at udøve et konkret skøn over den lediges beskæftigelses- og uddannelsesbehov.

1.2. Iværksættere (ad § 2, stk. 1)

Bestemmelsen medfører ingen ændringer i forhold til tidligere lovgivning. Det er således fortsat kommuner, amtskommuner, statsinstitutioner, statslignende institutioner og organisationer med flere, der kan iværksætte beskæftigelsesprojekter, dog skal de offentlige projekter så vidt muligt overlades til udførelse hos private, jf. Vejledningens punkt 1.3.

(Amts)kommuner

Kommunerne og amtskommunerne kan iværksætte beskæftigelsesprojekter.

Statsinstitutioner

Ved statsinstitutioner forstås enheder, der udfører aktiviteter, hvis driftsudgifter er finansieret med 75 pct. eller mere over finansloven.

Statslignende institutioner

Ved statslignende institutioner forstås institutioner, der er statsstøttede, men ikke opfylder 75 pct.-kravet, eller institutioner, der i øvrigt ligner statsinstitutioner.

Som eksempler herpå kan nævnes museer og Det danske Hedeselskab.

Organisationer m.fl.

Ved organisationer, foreninger, selskaber og lignende forstås enheder, der udfører aktiviteter med et formål, der kommer en bredere kreds af borgere til gode.

Eksempelvis kan følgende områder nævnes

1) Etablering af idrætsfaciliteter

2) Friluftsinitiativer

3) Kulturaktiviteter

4) Iværksættelse af byfornyelse og bygningsrestaurering

5) Forureningsbekæmpende initiativer og miljøforbedringer

6) Igangsættelse af energibesparende foranstaltninger og genbrug

7) Frivilligt socialt arbejde.

Projekterne kan også oprettes i samarbejde mellem de ovennævnte, forskellige iværksættere.

Iværksættere må gerne tage beskæftigelseshensyn, der rækker udover lokalområdet.

1.3. Privat udførelse (ad § 2, stk. 3)

Efter de hidtidige regler skal beskæftigelsesprojekter så vidt muligt udføres af private virksomheder. Det fremgår, at iværksætteren af projekter ved planlægning af hvert enkelt projekt skal undersøge mulighederne for, at arbejdet overlades til private virksomheder, evt. gennem kontakt til erhvervs- og fagorganisationer.

Denne bestemmelse er blevet strammet op i den nye lov.

Før et beskæftigelsesprojekt iværksættes skal private virksomheder have mulighed for at udføre projektet, før det kan etableres i offentligt regie.

Hvordan det skal foregå i praksis, er det op til kommunen og arbejdsmarkedets parter at aftale lokalt/regionalt, f.eks. i arbejdsmarkedsnævnet.

Projekterne kan f.eks. udbydes ved annoncering, eller ved at der på anden måde gives de private virksomheder mulighed for at gennemføre projektet.

Før projektet præsenteres for private interesserede, beskriver kommunen projektet og definerer betingelserne for så vidt angår økonomisk grundlag, formål og målgruppe. Det kan være forbundet med fordele allerede i projekteringsfasen at drøfte projektet med arbejdsmarkedets parter.

Det er kun projekter af en vis størrelsesorden (4-5 personer), der skal udbydes. Den nærmere afgrænsning må aftales lokalt mellem kommunen og arbejdsmarkedets parter.

Eksisterende projekter skal ikke udbydes.

Privat udførelse kan f.eks. ske ved, at et bestemt arbejde udbydes i entreprise eller underentreprise, eller hvor der indgås aftale med en privat virksomhed om leverancer eller underleverancer.

De ledige kan ansættes enten i den private virksomhed eller hos iværksætteren af projektet.

Hvis de ledige ansættes i den private virksomhed, gælder det,

1) at virksomheden har instruktionsbeføjelse og øvrige arbejdsgiverbeføjelser og -pligter over for de ansatte. Virksomheden vil typisk selv levere instruktøren og anden særlig arbejdskraft,

2) at lønnen udbetales af virksomheden, og

3) at kommunen eller amtskommunen betaler en bestemt pris for at få udført opgaven.

Hvis de ledige ansættes hos iværksætteren gælder det,

1) at den private virksomhed normalt vil levere instruktøren og anden særlig arbejdskraft og samtidig har instruktionsbeføjelser og -pligter,

2) at lønnen betales af iværksætteren.

I begge tilfælde gælder, at der ikke må være tale om ubillig konkurrence over for andre virksomheder.

Et beskæftigelsesprojekt betragtes som gennemført i privat regie, hvis det produkt eller den ydelse, der kommer ud af projektet, er leveret af en privat virksomhed.

1.4. Konkurrence (ad §§ 3, 4, 5 og 18, stk. 1)

Bestemmelserne medfører ingen ændringer i forhold til tidligere lovgivning.

Formålet med bestemmelserne er at forhindre offentlige og offentligt støttede beskæftigelsesprojekter i at fortrænge anden produktion fra private virksomheder på grund af offentlig støtte.

(Amts)kommunen skal, inden der gives godkendelse påse, at reglerne i loven overholdes, dvs.

- at der skal være tale om arbejde, der ellers ikke ville blive udført

- at der er tale om en beskæftigelsesmæssig nødvendig produktion med afsætning på markedsvilkår, og

- at beskæftigelsesprojekter ikke må fortrænge anden produktion fra allerede eksisterende virksomheder.

Arbejde, der ellers ikke ville blive udført

Herved forstås arbejde, som ikke ville blive udført uden tilskud efter loven eller i det hele taget som kommunal beskæftigelsesaktivitet.

Betingelsen anses for opfyldt, når der er tale om en væsentlig tidsmæssig fremrykning i forhold til vedtagne budgetter eller investeringsoversigter, eller en helt ny opgave, eller når beskæftigelsesprojektet har skabt en ny arbejdsplads.

En tidsmæssig fremrykning alene på 1 år opfylder ikke betingelsen om en væsentlig tidsmæssig fremrykning. Et projekt kan ikke »spares« væk og derefter gennemføres under ordningen.

Det er ikke meningen med ordningen, at iværksætterens normale »virksomhed« skal kunne gennemføres med tilskud.

Produktion og afsætning

Ved produktion forstås både produktion af varer og tjenesteydelser.

Ved afsætning forstås levering af produktionen til private virksomheder og personer og til andre offentlige myndigheder, også efter støtteperiodens ophør.

Kravet om afsætning på markedsvilkår betyder, at denne ikke må få en utilsigtet virkning i form af fortrængning af produktion fra allerede eksisterende virksomheder.

Der skal svares moms ved afsætning af va-rer og afgiftspligtige ydelser, men der skal ik-ke udbetales moms af tilskud udbetalt til priva-te arbejdsgivere, der udfører projekter for (amts)kommunerne.

Eksisterende virksomheder

Ved eksisterende virksomheder forstås virksomheder, der eksisterer ved projektets oprettelse. Der er ikke tale om fortrængning overfor virksomheder, der begynder en produktion efter beskæftigelsesprojektets start.

Arbejdet i beskæftigelsesprojekter må ikke fortrænge anden produktion fra allerede eksisterende virksomheder.

(Amts)kommunernes afgørelse om 1) arbejde, der ellers ikke ville blive udført, 2) hvornår der må produceres og afsættes, og 3) hvornår der er tale om fortrængning af eksisterende produktion, kan indbringes for arbejdsmarkedsnævnet, der træffer den endelige administrative afgørelse, jf. dog arbejdsministerens bemyndigelse til på eget initiativ at tage en nævnsafgørelse op til nærmere undersøgelse og afgørelse i lovens § 18, stk. 2.

1.5. Andre iværksættere end kommuner og amtskommuner (ad § 6)

Efter den tidligere lov var det arbejdsmarkedsnævnene, der fordelte de statslige beskæftigelsesmidler til amtskommuner, kommuner og andre ved at yde et timetilskud til beskæftigelsesprojekter samt godkendte projekter, når amtskommuner og kommuner ikke deltog i finansieringen, og godkendte projekter, der producerede og afsatte produkter.

De hidtidige statslige beskæftigelsesmidler til kommunerne vil fremover blive givet som tilskud fra puljeordningen. Til amtskommunerne udbetales midlerne via de generelle tilskud. Der bliver derfor ikke længere tale om et særligt timetilskud til projekter, som oprettes alene af en kommune eller i et samarbejde mellem kommuner og amtskommuner.

Projekter, der oprettes af andre end (amts)kommuner skal fremover søge om tilskud hos disse. Muligheden for at give tilskud op til 120 pct. af den faktiske lønudgift svarer til den hidtidige støttemulighed, hvor der udover den faktiske lønudgift ydes maksimalt 20 pct. af den faktiske lønudgift til materialeudgifter m.v.

Når (amts)kommunen vurderer om den vil give tilskud til sådanne projekter, skal den samtidig påse, at lovens betingelser er overholdt, herunder de særlige betingelser der gælder, hvis der produceres og afsættes produkter fra beskæftigelsesprojektet. Disse betingelser er identiske med de hidtidige.

Som vilkår for tilskud kan kommunen f.eks. bestemme, hvem der skal ansættes på beskæftigelsesprojektet.

For alle beskæftigelsesprojekter iværksat af andre end (amts)kommuner gælder, at konkurrencebestemmelserne finder tilsvarende anvendelse.

I følge forvaltningslovens regler skal (amts)kommunen altid begrunde et afslag på ansøgning om oprettelse af et beskæftigelsesprojekt.

1.6. Betingelser for ansættelse (ad §§ 7-9)

Målgruppe

Målgruppen er nu unge og særligt udsatte grupper af ledige.

Efter loven ophæves de tidligere aldersgrænser og erstattes af et konkret skøn, der foretages af (amts)kommunen selv på ansættelsestidspunktet inden for særlig udsatte grupper.

Rådighed

Rådighedsforpligtelsen for den ansatte er uændret i forhold til den tidligere lov. Det gælder ligeledes undtagelserne herfra.

Efter loven er kravet om 3 måneders ledighed og tilmelding hos AF bortfaldet.

Løn og arbejdsvilkår

(Amts)kommuner, der iværksætter beskæftigelsesprojekter, står for ansættelsen af de ledige.

Løn- og arbejdsvilkår skal fortsat være overenskomstmæssige eller sædvanlige ved tilsvarende arbejde.

Dog kan (amts)kommunen bestemme arbejdstiden for personer ansat på et beskæftigelsesprojekt, som er berettiget til ungdomsydelse efter afsnit III A i lov om social bistand. Arbejdstiden kan således afpasses efter ungdomsydelsen, jf. Vejledningens pkt. 3.3. om ungdomsydelse.

Projektløn

Når det drejer sig om lønvilkår henvises til aftale af 19. marts 1990 om projektløn, der er indgået mellem KTO og de kommunale arbejdsgivere med virkning fra den 1. april 1990

Ȥ 1

Stk. 1

Aftalen omfatter personer, der ansættes i beskæftigelsesprojekter i (amts)kommuner i henhold til lovbekendtgørelse nr. 79 af 15. februar 1988 samt tilsvarende beskæftigelsesprojekter.

Stk. 2

Aftalen omfatter ikke

- Modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse fra en A-kasse, herunder langtidsledige samt

- holdledere og instruktører.

Stk. 3

Aftalen omfatter alene personer, der ansættes i egentlige beskæftigelsesprojekter. Personer der ansættes i ordinære institutioner som overtallig arbejdskraft er ikke omfattet af aftalen.

Ingen