Cirkulære om eftergivelse og henstand med told- og skattebeløb m.v.

Kapitel 1 Indledning

Kapitel 1

Indledning

Fælles regler for eftergivelse og henstand

De nye bestemmelser

Kapitel 1

Indledning

1. Ved lov nr. 825 af 19. december 1989 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Eftergivelse og henstand) blev der i store træk indført fælles retningslinjer for eftergivelse og henstand med skat, moms, told, arbejdsmarkedsbidrag (ambi) og punktafgifter. Retningslinjerne for eftergivelse og henstand følger konkurslovens bestemmelser om gældssanering, således at toldvæsenets og skattevæsenets eftergivelsespraksis tilpasses skifteretternes praksis i sager om gældssanering. Dette medfører, at man ofte kan undgå at gennemføre en gældssanering ved skifteretten, når der udelukkende eller i overvejende grad er tale om gæld til told- og skattevæsenet. Det er endvidere i flere tilfælde blevet muligt for skattevæsenet at tiltræde akkorder.

De fælles regler for eftergivelse og henstand på hele Skatteministeriets område og tilpasningen af reglerne til gældssaneringsinstituttet skal sikre en ensartet behandling af borgerne i sager om eftergivelse og henstand og dermed styrke borgernes retssikkerhed på dette område.

Ved ovennævnte lov er der endvidere indført hjemmel til eftergivelse af og henstand med betaling af beløb, som en fysisk eller juridisk person er pligtig at indeholde eller opkræve og afregne til staten. Der er især tale om eftergivelse af ikke-indbetalte A-skatter samt moms, hvor eftergivelse hidtil ikke har haft nogen hjemmel, men hvor henholdsvis skattevæsenet og toldvæsenet efter nærmere retningslinjer har undladt at opkræve beløbene eller har tiltrådt afdrags- eller henstandsordninger. Der er endvidere tale om eftergivelse af og henstand med betaling af told, punktafgifter, ambi, renter m.v., som en fysisk eller juridisk person hæfter for efter told- og forbrugsafgiftslovgivningen samt efter lov om arbejdsmarkedsbidrag og beløb, som fysiske personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende indbetaling af indeholdte eller opkrævede beløb.

2. Den hidtidige bestemmelse i statsskattelovens § 37 om eftergivelse af personlige skatter er ophævet. Der er imidlertid ikke med de indførte fælles regler for skat, moms, told, ambi og punktafgifter sket nogen indskrænkning i myndighedernes adgang til at bevilge henstand eller eftergivelse.

For så vidt angår skatteområdet er reglerne indført ved en række nye bestemmelser i lov om opkrævning m.v. af indkomst- og formueskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990. Bestemmelserne findes i §§ 73 B-73 E.

På momsområdet er der indsat en bestemmelse om eftergivelse og henstand som § 39 d i lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 20. oktober 1988 med senere ændringer.

Reglerne om eftergivelse og henstand for told, ambi og punktafgifter er indført ved bestemmelser i toldloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og forskellige punktafgiftslove, der henviser til bestemmelsen i momslovens § 39 d.

Kapitel 2 Eftergivelse og henstand for fysiske personer

Kapitel 2

Eftergivelse og henstand for fysiske personer

Oversigt over kapitel 2

Personskatter

Ikke-afregnede A-skattebeløb

Moms, told, ambi og punktafgifter

Administrative bøder

Erstatningsbeløb

Renter, gebyrer m.v.

Hidtidige regler contra nye regler

Krav om ansøgning

Insolvenskravet

Skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt

Forskellige relevante momenter ved vurderingen

Virksomheder

Gældssanering og akkorder

Hel eller delvis eftergivelse

Forrentning ved delvis eftergivelse

Skatteforbehold

Bortfald af eftergivelse

Henstand i stedet for eftergivelse

Eftergivelse/henstand når forholdene i ganske særlig grad taler derfor

Kapitel 2

Eftergivelse og henstand for fysiske personer

3. Under punkterne 4-9 behandles spørgsmålet om, hvilke beløb der i henhold til de indførte bestemmelser kan eftergives for fysiske personer. Under punkterne 10-20 behandles de nærmere betingelser for eftergivelse. Under punkt 21 behandles muligheden for at meddele henstand i stedet for eftergivelse, og under punkt 22 behandles eftergivelse og henstand, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor.

Beløb, der kan eftergives

4. Bestemmelserne om eftergivelse omfatter fysiske personers almindelige indkomst- og formueskatter i form af B-skatter, for hvilke der er foretaget årsopgørelse og restskatter. Dette gælder også restskatter, der er indregnet i forskudsskatten. Bestemmelserne omfatter ikke foreløbige skatter, for hvilke der ikke er foretaget årsopgørelse. Bestemmelserne omfatter ifølge bemærkningerne til lovforslaget endvidere særlig indkomstskat. Tillægsskatter er derimod ikke omfattet af disse bestemmelser, men af statsskattelovens § 43, stk. 6. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at bestemmelserne desuden omfatter eftergivelse af forbrugsrenteafgift for 1987. Hjemmelen til eftergivelse af disse beløb findes i kildeskattelovens § 73 C. § 73 C er udformet som en henvisning til § 73 B om eftergivelse af ikke-afregnede A-skattebeløb.

5. Ud over de personlige skatter m.v. under pkt. 4 omfatter bestemmelserne om eftergivelse skattebeløb, som en fysisk person i henhold til kildeskatteloven har været pligtig at indeholde eller opkræve. Kildeskattelovens § 73 B omfatter således A-skattebeløb, der ikke er afregnet til Told - og Skattestyrelsen.

6. Moms

Momslovens § 39 d finder anvendelse på

moms

afgiftsforhøjelser.

Told

Efter toldlovens § 116 b finder momslovens § 39 d anvendelse på

told

forbrugsafgifter, der efter toldlovens regler skal betales ved indførslen

bidrag til toldvæsenets sikkerhedsstillelsesordning efter § 83, stk. 4

afgift for overskridelse af fristen for kontantafregning efter § 86, stk. 6

beløb, der skal betales ved fraførsel fra toldoplag efter § 108a, stk. 2

ekspeditionsafgift efter § 124a.

Ambi

Efter § 29 a i lov om arbejdsmarkedsbidrag finder momslovens § 39 d anvendelse på

bidrag

bidragsforhøjelser.

Punktafgifter

Momslovens § 39 d finder anvendelse på punktafgifter i henhold til følgende punktafgiftslove

lov om afgift af spiritus m.m., § 33 b.

lov om afgift af vin og frugtvin m.m., § 25 b.

lov om afgift af øl, § 24 b.

lov om tobaksafgifter, § 28 b.

lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger, § 21 b.

lov om forskellige forbrugsafgifter, § 19 b.

lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., § 28 b.

lov om afgift af sukker m.m., § 25 b, (ophævet pr. 1. januar 1990).

lov om afgift af konsum-is, § 9 b.

lov om afgift af parfumer, toiletmidler m.v., § 13 b.

lov om afgift af mineralvand m.v., § 24 b.

lov om afgift af charterflyvning, § 15 b.

lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., § 31 a.

lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., § 22.

lov om afgift af benzin, § 26 b.

lov om afgift af elektricitet, § 17 b.

lov om afgift af visse olieprodukter, § 27 b.

lov om afgift af gas, § 25 b.

lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 25 b.

lov om fremskyndet tilbagebetaling, § 5 b.

Ifølge § 14 b i lov om afgift af lystfartøjsforsikringer finder momslovens § 39 d anvendelse på afgift, der efter § 3, stk. 3, skal betales af den, der lader et her i landet hjemmehørende lystfartøj forsikre i udlandet.

7. Administrative bøder, der vedtages af fysiske personer i henhold til kildeskattelovens § 79, stk. 1, er omfattet af bestemmelsen om eftergivelse i kildeskattelovens § 73 B. Samtidig med indførelsen af § 73 B blev der indsat en bestemmelse i skattekontrolloven som § 23 A, hvorefter bestemmelserne om henstand og eftergivelse i kildeskattelovens § 73 B finder tilsvarende anvendelse på administrativt vedtagne bøder efter skattekontrollovens § 20.

Administrative bøder efter merværdiafgiftsloven er i henhold til bestemmelsen i merværdiafgiftslovens § 39 d omfattet af reglerne om eftergivelse. I toldlovens § 116 b, i lov om arbejdsmarkedsbidrag § 29 a og i en række love om punktafgifter er det endvidere bestemt, at merværdiafgiftslovens § 39 d skal finde tilsvarende anvendelse på administrative bøder i henhold til de pågældende love.

Reglerne om eftergivelse finder således anvendelse på en lang række bøder efter skatte-, moms-, told-, ambi- og punktafgiftslovene.

8. Efter kildeskattelovens § 73 B, stk. 2, kan der under tilsvarende betingelser som ved eftergivelse af skat, moms, told, ambi og punktafgifter bevilges eftergivelse og henstand med hensyn til beløb, som f.eks. direktører dømmes til at betale som erstatning for et selskabs manglende indbetaling af indeholdte skattebeløb og moms. Tilsvarende regler gælder for told, moms, ambi og punktafgifter i medfør af de lovbestemmelser, der er nævnt under punkt 6. Desuden gælder tilsvarende regler efter § 13 b i lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v. og § 15 a i lov om Lokalradiofonden.

Der er i disse tilfælde tale om, at de pågældende personer pålægges et civilretligt ansvar for de indeholdte beløb ud fra dansk rets almindelige erstatningsregler.

9. Foruden at der kan ske eftergivelse af skat, moms, told, ambi og punktafgifter kan påløbne renter, procenttillæg samt eventuelle gebyrer m.v. ligeledes eftergives.

For så vidt angår renter, der er påløbet et skattebeløb, der eftergives, er sådanne renter omfattet af eftergivelsen, uanset om de iøvrigt er betalt. Er dette tilfældet, skal der ske tilbagebetaling efter gældende regler.

Betingelser for eftergivelse

10. Eftergivelse af personlige skatter har indtil lov nr. 825 af 19. december 1989 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. haft hjemmel i statsskattelovens § 37, 1. pkt. Med hensyn til eftergivelse af kommunal indkomstskat har dette hidtil haft hjemmel i § 16 i lov om kommunal indkomstskat. I lov om udskrivning af skat til amtskommunen er der endvidere henvist til, at reglerne i lov om kommunal indkomstskat finder tilsvarende anvendelse for eftergivelse af skattebeløb efter denne lov.

Efter de to ovennævnte bestemmelser har eftergivelse kunnet ske, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor. Grundlaget har været en konkret bedømmelse i hver enkelt sag, hvor hovedsynspunktet i praksis har været, at skyldneren skulle være i en økonomisk trangssituation.

Det er ved ovennævnte lov nr. 825 af 19. december 1989 vedtaget, at gældssaneringsprincipperne skal finde tilsvarende anvendelse ved eftergivelse af personlige skatter. Der er ikke ved gældssanering tale om et egentligt nød- og trangskriterium. Konkurslovens regler om gældssanering sigter mod at mildne følgerne af allerede indtrådt økonomisk sammenbrud med henblik på at undgå socialt uheldige virkninger af permanent forgældelse.

11. De indførte regler vedrører eftergivelse og henstand efter ansøgning fra debitor. Reglerne omhandler ikke de aftaler om f.eks. henstand, der ud fra rene opkrævningshensyn indgås med skyldneren af opkrævningsmyndighederne.

12. Efter kildeskattelovens § 73 B, stk. 1, nr. 1, og momslovens § 39 d, stk. 1, nr. 1, er det en forudsætning for eftergivelse, at skyldneren ikke er i stand til, og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til, at kunne opfylde sine gældsforpligtelser (kvalificeret insolvens). Der skal således bestå et misforhold mellem skyldnerens betalingsevne og vedkommendes gæld til skattevæsenet og/eller toldvæsenet.

Bestemmelserne forudsætter, at gælden ikke allerede er betalt. Allerede betalt gæld kan således som hovedregel ikke tilbagebetales i forbindelse med en eftergivelse.

Skyldnerens aktiver, aktuelle indtægter og formodede fremtidige indtægtsmuligheder skal sammenholdes med nødvendige udgifter og gældens størrelse. Der skal ikke alene lægges vægt på skyldnerens egne forhold, men på husstandens. Ægtefællers, samleveres eller hjemmeboende voksne børns indkomstforhold må eksempelvis inddrages i vurderingen. Disse personers aktiver kan i lighed med gældssaneringspraksis ligeledes indgå i vurderingen, hvis særlige forhold taler derfor. I forbindelse med eftergivelse af personlige skatter efter § 73 C kan ægtefællens aktiver indgå på baggrund af reglerne om subsidiær hæftelse, jf. kildeskattelovens § 72, stk. 2.

Der må tages højde for, om der kan ske belåning eller salg af aktiver, der ikke er nødvendige for skyldneren og dennes husstand. En ejerbolig, hvor skyldneren og dennes husstand bor, behøver dog som udgangspunkt kun at sælges, hvis boligudgiften er urimelig høj, eller der er væsentlig friværdi i ejendommen. Tilbagekøb eller ophævelse af en pensionsordning m.v. bør kræves i samme omfang som efter praksis vedrørende gældssanering. Der ses bort fra mindre beløb eller ordninger, der ikke kan tilbagekøbes. Der kan endvidere tages hensyn til skyldnerens udsigt til arv, herunder nærliggende muligheder for arveforskud.

I overensstemmelse med de almindelige gældssaneringsprincipper ses der ved eftergivelsen bort fra pantefordringer, i det omfang pantet strækker til. Dette betyder, at pantesikret gæld ikke eftergives.

Hvad angår indtægtsforholdene skal det vurderes, om der er udsigt til, at disse bliver væsentligt forbedret. Der skal ligeledes tages hensyn til, om der på grund af fremførsel af underskud for et eller flere år ikke betales indkomstskat.

Er skyldnerens (husstandens) indtægtsforhold væsentligt lavere end almindeligt, skal mulighederne for afvikling af gælden ses i lyset heraf. Har skyldneren således i længere tid modtaget kontanthjælp efter bistandsloven, og er der ikke udsigt til, at de økonomiske forhold vil blive bedret, er dette en omstændighed, der med betydelig vægt må indgå i vurderingen af, om eftergivelse kan bevilges. Det forhold, at husstandsindkomsten er usædvanlig høj, udelukker ikke i sig selv eftergivelse. Dog må gælden i denne situation være tilsvarende større, før eftergivelse kan komme på tale.

Der kan ikke opstilles generelle betingelser for, hvor stor gælden skal være, for at den kan eftergives. Det afgørende er, om skyldneren under hensyn til de nuværende økonomiske forhold og de forudsætninger, der kan opstilles vedrørende de fremtidige indtjeningsmuligheder, er ude af stand til at opfylde sine gældsforpligtelser. Gældens størrelse må i den forbindelse også sammenholdes med skyldnerens alder, uddannelse og erhvervsmuligheder. Told- og skattevæsenet er ikke udelukket fra at indrømme eftergivelse, selvom der er tale om mindre beløb, hvis skyldnerens forhold i øvrigt taler derfor.

Når det skal vurderes, om skyldneren ikke har udsigt til at betale gælden, må der tages hensyn til rimelige udgifter til bolig, nødvendig bil, andre rimelige faste udgifter, leveomkostninger og underholdsforpligtelser.

13. Endvidere er det efter kildeskattelovens § 73 B, stk. 1, nr. 2, og momslovens § 39 d, stk. 1, nr. 2, en forudsætning for eftergivelse, at skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor. Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens alder, omstændighederne ved gældens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under eftergivelsessagen, jf. bestemmelsernes stk. 3.

Det skal vurderes, om skyldneren ved eftergivelse af gælden vil få mulighed for at opfylde sine fremtidige forpligtelser. Ved delvis eftergivelse må det sikres, at skyldneren får en realistisk mulighed for at afvikle den resterende del af gælden.

Ved vurderingen af skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt indgår der en række momenter, som er omtalt nedenfor i punkt 14. For selvstændige erhvervsdrivende skal der herudover ses på nogle særlige forhold. Disse er omtalt i punkt 15 nedenfor. Ingen af momenterne er i sig selv afgørende for, om der skal bevilges eftergivelse. Der må foretages en samlet vurdering af omstændighederne i den enkelte sag.

14. Gældens alder er et moment, der kan indgå i vurderingen af, om eftergivelse skal bevilges. Jo ældre gælden er, jo større er mulighederne for eftergivelse.

Det taler for eftergivelse, hvis skyldneren har forsøgt efter evne at afdrage på gælden.

Er der efter gældens pådragelse indtrådt alvorlig, længerevarende sygdom, ulykkestilfælde eller afgørende uforudsete ændringer i skyldnerens økonomi, f.eks. i forbindelse med overgang til pension, vil dette ligeledes tale for eftergivelse.

Det taler imod eftergivelse, hvis gælden er pådraget ved strafbare forhold, eller hvis gælden er oparbejdet systematisk og gennem en længere årrække. Ved eftergivelse af bøder skal der således foretages en vurdering af det strafbare forholds beskaffenhed i forhold til sagens øvrige omstændigheder. Der kan endvidere tages hensyn til, hvornår bøden er vedtaget.

15. Er virksomheden overdraget til ægtefælle eller samlever, men driver skyldneren fortsat virksomheden, eller fortsættes virksomheden i selskabsform med skyldneren som faktisk leder, kan gælden som hovedregel ikke eftergives. Undtagelse kan gøres, hvis virksomheden er af mindre økonomisk betydning.

Hvis skyldneren fortsat driver virksomhed, men gælden ikke vedrører den aktuelle virksomhed, er det en betingelse for eftergivelse, at der ikke i den nye virksomhed er oparbejdet gæld af betydning.

Det taler imod eftergivelse, hvis skyldneren ikke har indgivet fornødent regnskabsmateriale.

16. Det fremgår af kildeskattelovens § 73 B, stk. 3, og momslovens § 39 d, stk. 3, at der ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, skal lægges vægt på, om skyldneren udelukkende eller i overvejende grad har gæld til skattevæsenet og/eller toldvæsenet. Hvis der er andre offentlige eller private kreditorer af væsentlig betydning, må skyldneren henvises til at søge en generel ordning, f.eks. i form af en gældssanering eller en frivillig kreditorordning båret af gældssaneringsprincipperne.

Told- og skattevæsenet vil som hidtil kunne tiltræde akkordordninger. De skitserede principper kan danne grundlag for tiltrædelse af akkorder.

Efter de tidligere regler er det sket, at skattevæsenet har måttet indtage særstandpunkter i forhold til toldvæsenet, idet skattevæsenet har nægtet at tiltræde akkorder, hvor der har indgået personlige skatter af en vis størrelse, og hvor betingelserne for eftergivelse efter statsskattelovens § 37 ikke var opfyldt. Ved at indføre ensartede retningslinjer på hele Skatteministeriets område vedrørende eftergivelse for personer er det ikke længere nødvendigt for skattevæsenet at indtage sådanne særstandpunkter.

Der er ikke tilsigtet nogen indskrænkning i de gældende regler i konkursloven om gældssanering.

Selvom told- og skattevæsenet i en konkret sag ikke kan bevilge eftergivelse eller henstand, er dette således ikke til hinder for, at skifteretten efter konkurslovens bestemmelser gennemfører en gældssanering, der bl.a. omfatter gælden til told- og skattevæsenet.

Hvor eftergivelse bevilges, kan skifteretten give skyldneren gældssanering for en eventuel resterende anden gæld. En delvis eftergivelse er heller ikke til hinder for, at en senere gennemførelse af gældssanering kan bevirke en nedsættelse eller eventuelt fuldstændigt bortfald af den resterende gæld til told og skattevæsenet.

17. Efter kildeskattelovens § 73 B, stk. 4, og momslovens § 39 d, stk. 5, kan de under pkt. 4-9 nævnte beløb eftergives helt eller delvist. Det må bero på en vurdering af skyldnerens (husstandens) økonomiske forhold, om der skal meddeles hel eller delvis eftergivelse.

Ved delvis eftergivelse skal gælden nedsættes så meget, at skyldneren sættes i stand til at betale den resterende del i løbet af 5 år. Nedsættelsesprocenten fastsættes ud fra en prognose om skyldnerens (husstandens) forventede indtægter og udgifter i den pågældende periode og under hensyn til, at skyldneren og dennes husstand kan opretholde en beskeden levefod.

Skyldneren kan efter aftale betale den ikke eftergivne del af gælden gennem afdrag eller med et engangsbeløb.

18. Ved delvis eftergivelse efter kildeskattelovens § 73 B, stk. 4, og momslovens § 39 d, stk. 5, sker der fra datoen for ansøgningens modtagelse ingen forrentning af den del af gælden, der ikke eftergives, og som betales gennem afdrag eller med et engangsbeløb. Rentefritagelsen svarer til, hvad der er gældende ved en kendelse om gældssanering, hvor krav på renter bortfalder for tiden efter indledning af en gældssaneringssag.

19. Af meddelelsen om eftergivelse af skattebeløb skal det fremgå, at det eftergivne beløb nedsættes, i det omfang der på årsopgørelsen for det pågældende indkomstår som følge af en senere ansættelsesændring fremkommer en overskydende skat. Dette følger af, at betalt skat som hovedregel ikke eftergives, jf. pkt. 12.

20. Eftergivelsen kan efter kildeskattelovens § 73 B, stk. 5, og momslovens § 39 d, stk. 6, bortfalde, hvis skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold.

Delvis eftergivelse kan bortfalde, hvis skyldneren groft tilsidesætter sine forpligtelser i forbindelse med afvikling af den ikke-eftergivne del af gælden. Der kan f.eks. være tale om, at skyldneren gennem længere tid undlader at betale, skønt den pågældende har midler dertil. Muligheden for bortfald af eftergivelsen skal fremgå af meddelelsen om den delvise eftergivelse.

Er det derimod en konjunkturændring, en almindelig krise inden for branchen, undskyldelige tekniske uheld eller sygdom, der er årsag til misligholdelsen, er denne ikke udslag af grov tilsidesættelse af forpligtelserne, og eftergivelsen må stå fast. Nogle få dages forsinkelse med et afdrag kan heller ikke anses for en grov tilsidesættelse. Der må ses både på misligholdelsens omfang og grund.

Henstand i stedet for eftergivelse

21. De fælles regler på hele Skatteministeriets område omfatter også meddelelse om henstand. Der kan meddeles henstand med de samme beløb, som kan eftergives, og som er opremset under pkt. 5-10.

Efter kildeskattelovens § 73 B, stk. 6, og momslovens § 39 d, stk. 7, kan der i stedet for eftergivelse meddeles henstand, hvis betingelserne efter stk. 1, nr. 1, ikke fuldt ud er opfyldt. Dette indebærer, at der kan indrømmes henstand ud over den periode, for hvilken myndighederne ud fra opkrævningsmæssige hensyn meddeler henstand.

De kriterier, der i henhold til kildeskattelovens § 73 B, stk. 1, og momslovens § 39 d, stk. 1, taler henholdsvis for og imod eftergivelse, finder tilsvarende anvendelse ved vurderingen af, om der kan bevilges henstand. Henstand vil således kunne bevilges i situationer, hvor der ikke fuldt ud findes grundlag for eftergivelse, men hvor der på trods heraf er et behov for lempelse. Er der særlig stor usikkerhed om, hvorledes skyldnerens økonomiske forhold vil udvikle sig inden for de nærmeste år, kan dette tale for at meddele henstand fremfor eftergivelse.

Rentefritagelsen ved den delvise eftergivelse finder ikke anvendelse ved henstand efter disse bestemmelser.

Eftergivelse/henstand når forholdene i ganske særlig grad taler derfor

22. Under punkterne 10-21 er de normale betingelser for eftergivelse eller henstand for fysiske personer gennemgået. I kildeskattelovens § 73 D er der indsat en bestemmelse om eftergivelse eller henstand med betaling af skattebeløb, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor.

Betingelsen for eftergivelse eller henstand efter § 73 D »når forholdene i ganske særlig grad taler derfor« svarer til betingelsen for eftergivelse i den nu ophævede § 37 i statsskatteloven. Bestemmelsen lægger op til eftergivelse eller henstand ud fra en mere konkret og friere bedømmelse af situationen end kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C. Kildeskattelovens § 73 D giver eksempelvis hjemmel til eftergivelse i situationer, hvor der ikke foreligger økonomisk trang.

Kildeskattelovens § 73 D omfatter skatter, som fysiske personer er pålignet eller har skullet indeholde eller opkræve. Bestemmelsen omfatter således de samme skattebeløb, som er omfattet af kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C. Der kan således være tale om almindelige indkomst- og formueskatter i form af restskatter, herunder restskatter, der er indregnet i forskudsskatten. Bestemmelsen omfatter endvidere særlig indkomstskat og indeholdte A-skattebeløb, der ikke er afregnet til Told- og Skattestyrelsen. Bestemmelsen må også antages at omfatte renter, der er påløbet skattebeløb, gebyrer i forbindelse med opkrævning af skattebeløb og administrative bøder efter kildeskattelovens § 79. Bestemmelsen må endvidere antages at omfatte bøder efter skattekontrollovens § 20, uagtet skattekontrolloven alene henviser til kildeskattelovens § 73 B.

Som det fremgår af ovennævnte, omfatter kildeskattelovens § 73 D kun skattebeløb. Eftergivelse og henstand med fysiske personers moms, told, ambi og punktafgifter kan således alene ske efter reglerne i momslovens § 39 d, som er beskrevet under pkt. 10-20. For så vidt angår moms, told, ambi og punktafgifter, er der ikke for fysiske personer en bestemmelse, hvorefter der kan bevilges henstand eller eftergivelse, når »forholdene i ganske særlig grad taler derfor«.

Kapitel 3 Eftergivelse og henstand for juridiske personer

Kapitel 3

Eftergivelse og henstand for juridiske personer

Oversigt over kapitel 3

Kredsen af juridiske personer

Selskabsskat

Ikke-afregnede A-skattebeløb m.v.

Moms, told, ambi og punktafgifter

Administrative bøder

Renter, gebyrer m.v.

Betingelserne for eftergivelse

Henstand i stedet for eftergivelse

Kapitel 3

Eftergivelse og henstand for juridiske personer.

23. I kapitel 2 er reglerne om eftergivelse og henstand for fysiske personer behandlet. Nærværende kapitel omfatter reglerne om eftergivelse og henstand for juridiske personer. Under punkt 24 omtales, hvilke juridiske personer der er omfattet af reglerne. Under punkterne 25-29 behandles spørgsmålet om, hvilke beløb der kan eftergives for juridiske personer. Betingelserne for eftergivelse for juridiske personer behandles under punkterne 30-31. Muligheden for at meddele henstand i stedet for eftergivelse for juridiske personer omtales under punkt 32.

Kredsen af juridiske personer

24. Eftergivelse og henstand med skatte- og momsbeløb for juridiske personer sker med hjemmel i kildeskattelovens § 73 D og momslovens § 39 d, stk. 8. Eftergivelse og henstand med told, ambi og punktafgifter sker med hjemmel i toldlovens § 116 b, lov om arbejdsmarkedsbidrag § 29 a og en række punktafgiftslove, der henviser til momslovens § 39 d. Punktafgiftslovene er opremset under pkt. 6.

Kildeskattelovens § 73 D omtaler »selskaber, foreninger m.v.«, mens momslovens § 39 d, stk. 8, herudover også omtaler fonde. Begge bestemmelserne må imidlertid antages at omfatte samme kreds af juridiske personer, nemlig aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, fonde og foreninger. Bestemmelserne omfatter derimod ikke kommanditselskaber, interessentskaber og partrederier, idet hæftelsen i disse tilfælde er knyttet til en eller flere af deltagerne.

Beløb, der kan eftergives

25. I henhold til kildeskattelovens § 73 D kan juridiske personers selskabsskatter efter selskabsskatteloven eftergives.

26. Kildeskattelovens § 73 D omfatter endvidere såvel indeholdte som ikke-indeholdte A-skattebeløb, som juridiske personer ikke har afregnet til Told- og Skattestyrelsen. Desuden omfatter bestemmelsen ikke-afregnede royalty-skatter og udbytteskatter, herunder 30%-indeholdelsen ved aktieselskabers tilbagekøb af egne aktier. Det bemærkes, at udbytteskatter tillige er omfattet af kildeskattelovens § 66, stk. 2.

27. For så vidt angår moms, told, ambi og punktafgifter kan der eftergives de samme beløb for juridiske personer som for fysiske personer. Der henvises derfor til cirkulærets punkt 6.

28. Bøder på skatteområdet (skattekontrollovsbøder og kildeskattebøder) er ikke omtalt i kildeskattelovens § 73 D. Alligevel må det ud fra en formålsfortolkning af § 73 D antages, at bestemmelsen omfatter såvel kildeskattebøder som skattekontrollovsbøder, således at der også for juridiske personer kan meddeles eftergivelse med disse bøder. Bøder efter moms-, told-, ambi- og punktafgiftslovene kan eftergives i henhold til momslovens § 39 d, toldlovens § 116 b, lov om arbejdsmarkedsbidrag § 29 a og en række punktafgiftslove.

29. Renter af skattebeløb er ikke omtalt i kildeskattelovens § 73 D. Som anført under punkt 22 om fysiske personer må § 73 D imidlertid antages at omfatte renter af skattebeløb og gebyrer i forbindelse med opkrævning af skattebeløb. Der kan således også for juridiske personer meddeles eftergivelse med renter af skattebeløb og med gebyrer.

Renter af momsbeløb samt gebyrer kan eftergives i henhold til momslovens § 39 d. Renter af told, ambi og punktafgifter samt gebyrer kan ligeledes eftergives.

Betingelser for eftergivelse

30. Under punkterne 11-22 er betingelserne for eftergivelse af skat, moms, told, ambi og punktafgifter for fysiske personer behandlet. De betingelser, der er anført under de nævnte punkter, gælder ikke ved eftergivelse for juridiske personer. Ligesom for fysiske personer er det dog en betingelse for eftergivelse eller henstand efter disse regler, at der foreligger en ansøgning.

Efter kildeskattelovens § 73 D og momslovens § 39 d, stk. 8, kan eftergivelse af skatte- og momsbeløb meddeles juridiske personer, »når forholdene i ganske særlig grad taler derfor«. Tilsvarende gælder for told, ambi og punktafgifter. Betingelsen »når forholdene i ganske særlig grad taler derfor«, der svarer til betingelsen for eftergivelse i den nu ophævede § 37 i statsskatteloven, sammenholdt med gældssaneringsreglerne viser, at der er betydeligt snævrere adgang til eftergivelse for juridiske personer end for fysiske personer. Der har i den nu ophævede § 37 i statsskatteloven været hjemmel til eftergivelse af selskabsskat, men der har i praksis ikke vist sig større behov herfor.

Der vil formentlig kun i meget få tilfælde kunne blive tale om total eftergivelse af skat, moms, told, ambi og punktafgifter for en juridisk person. Der er derimod mulighed for delvis eftergivelse i forbindelse med akkordordninger.

31. Under punkt 30 er betingelserne for eftergivelse af skat, moms, told, ambi og punktafgifter for juridiske personer gennemgået. Af kildeskattelovens § 73 D og momslovens § 39 d, stk. 8, fremgår imidlertid, at der også kan meddeles henstand for juridiske personer med betaling af de nævnte beløb. Også for meddelelse om henstand er det en betingelse, at »forholdene i ganske særlig grad taler derfor«. Henstand vil navnlig kunne komme på tale i form af en moratorieordning.

Kapitel 4 Henstand ved klage over skatteansættelser m.v.

Kapitel 4

Henstand ved klage over skatteansættelser m.v.

Oversigt over kapitel 4

Hvilke klagesituationer

Hvilke beløb omfatter henstanden

Begrænsninger i adgangen til henstand

Betingelser for henstand

Forbrugsrenteafgift for 1987

Kapitel 4

Henstand ved klage over skatteansættelser m.v.

32. Kapitlerne 2 og 3 omhandler bl.a. eftergivelse og henstand med skattebeløb, hvor der er fastsat et skattekrav, og hvor skatteansættelsen ikke er påklaget til højere administrativ myndighed eller til domstolene. I nærværende kapitel behandles henstand med skattebetaling, hvor skatteyderen har påklaget skatteansættelsen til en højere administrativ myndighed eller har indbragt skatteansættelsen for domstolene.

I 1986 blev der udstedt en bekendtgørelse, nr. 189 af 17. marts, om bemyndigelse til at bevilge henstand med skattebetalingen ved klage over skatteansættelser. Ved ophævelsen af statsskattelovens § 37 bortfaldt hjemmelen for bekendtgørelsen, og der er derfor i kildeskattelovens § 73E indsat en bestemmelse, hvorefter skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand i forbindelse med klage over skatteansættelser. Der blev med hjemmel i kildeskattelovens § 73 E udstedt en ny bekendtgørelse, nr. 3 af 2. januar 1990, om bemyndigelse til at bevilge henstand med skattebetalingen ved klage over skatteansættelser. Denne bekendtgørelse er imidlertid ophævet ved bekendtgørelse nr. 654 af 18. september 1990 om henlæggelse af visse beføjelser til de kommunale skattemyndigheder, told- og skatteregionerne, Told- og Skattestyrelsen m.fl. De nærmere regler for henstand ved klage over skatteansættelser findes herefter i bekendtgørelse nr. 685 af 11. oktober 1990 om opkrævning m.v. af indkomst- og formueskat, § 48, og i nærværende cirkulære.

Under pkt. 33 gennemgås, i hvilke påklagesituationer, der kan bevilges henstand. Hvilke beløb, henstanden omfatter, behandles under pkt. 34. Under pkt. 35 anføres visse begrænsninger i adgangen til henstand, pkt. 36 omhandler renter af henstandsbeløb, sikkerhedsstillelse, henstandsperiodens længde m.v., og pkt. 37 omhandler henstand med betaling af forbrugsrenteafgift for 1987 ved klage over en afgiftsopgørelse.

33. Når en skatteansættelse påklages efter reglerne i lov nr. 824 af 19. december 1989 om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven) med senere ændringer, kan der efter ansøgning bevilges vedkommende skattepligtige henstand med skattebetalingen, jf. kildeskattebekendtgørelsen, § 48.

Henstand bevilges i det omfang, ansættelsen påklages til skatteankenævnet eller Landsskatteretten. Indbringes sagen for de ordinære domstole, skal der indgives fornyet ansøgning, for at henstand kan opnås.

34. Henstand kan gives med betaling af indkomstskat til staten, kommune og amtskommune, skat af særlig indkomst, formueskat, selskabsskat og skat, der er pålignet dødsboer. Henstand kan endvidere gives med betaling af kirkelige afgifter, skat i henhold til lov om kulbrinteindvinding, samt andre skatter og afgifter, for hvilke reglerne i kildeskatteloven finder tilsvarende anvendelse. Henstanden skal omfatte de påløbne morarenter.

35. Henstand kan kun gives med den del af den pålignede skat incl. morarenter, der ved årsopgørelsen er fremkommet som skyldig skat, som ikke er betalt på ansøgningstidspunktet, og som kan henføres til den påklagede forhøjelse. Det er endvidere en betingelse for henstand, at den skyldige skat opkræves særskilt. Henstand kan således ikke gives, i det omfang det skyldige beløb i henhold til kildeskattelovens § 62 overføres som tilsvar til det efterfølgende år (indregnet restskat).

36. Henstanden skal betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med lovhjemlede renter. Disse renteudgifter kan ikke bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 17 A, og kildeskattelovens § 23, stk. 1.

I særlige tilfælde kan en henstandsbevilling gøres betinget af sikkerhedsstillelse, f.eks. ved begrænset skattepligt, eller hvis det skønnes, at der er risiko for, at skattekravet ikke senere vil kunne inddrives. Afgørelse herom træffes af den myndighed, der er kompetent til at bevilge henstand. En eventuel sikkerhed stilles over for opkrævningsmyndigheden, der påser, at sikkerheden er betryggende.

Henstanden gives i et tidsrum af ikke over 4 år. Henstanden kan forlænges efter fornyet ansøgning.

Opkrævningsmyndigheden underrettes om den indrømmede henstand med oplysning om den påklagede del af skatteansættelsen.

Overskydende skat, udbetaling efter kildeskattelovens § 55, udbytteskat og tilbagebetaling af merværdiafgift kan modregnes i henstandsbeløb, såfremt der i henstandsbevillingen er taget forbehold herom.

37. For så vidt angår forbrugsrenteafgift blev der i 1988 udstedt en bekendtgørelse, nr. 712 af 1. december, om bemyndigelse til at bevilge henstand med betaling af renteafgift for afgiftsåret 1987 ved klage over en afgiftsopgørelse. Denne bekendtgørelse blev ophævet ved den under punkt 32 nævnte bekendtgørelse nr. 654 af 18. september 1990.

Der kan i et tidsrum af ikke over 4 år bevilges henstand med betalingen af hele afgiftsbeløbet for 1987 ved klage over afgiftsopgørelsen. Der kan ikke bevilges henstand med kun en del af afgiftsbeløbet. Henstanden kan i særlige tilfælde gøres betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed.

Kapitel 5 Kompetence-, hørings- og klageregler

Kapitel 5

Kompetence-, hørings- og klageregler

Oversigt over kapitel 5

Kompetenceregler

Høringsregler

Klageregler

Klageregler ved afslag på henstand ved klage over skatteansættelser

Kapitel 5

Kompetence-, hørings- og klageregler

38. Kapitlerne 2 og 3 omhandler de materielle regler om eftergivelse og henstand med skat, moms, told, ambi og punktafgifter. Kapitel 4 omhandler de materielle regler om henstand i forbindelse med klage over en skatteansættelse m.v. I nærværende kapitel behandles de formelle regler om eftergivelse og henstand med skat, moms, told, ambi og punktafgifter herunder de formelle regler om henstand ved klage over en skatteansættelse m.v. Ved de formelle regler forstås kompetenceregler, høringsregler og regler om klageadgang. Kompetencereglerne behandles under punkt 39, høringsreglerne under punkt 40 og klagereglerne under punkt 41.

39. For så vidt angår skatteområdet, fremgår det af kildeskattelovens § 73 B, stk. 1, at kompetencen til at eftergive skattebeløb, herunder administrativt vedtagne bøder efter kildeskatteloven og skattekontrolloven, ligger hos skatteministeren. Skatteministeren har imidlertid i den under punkt 32 nævnte bekendtgørelse nr. 654 af 18. september 1990 bestemt, at kompetencen til som 1. instans at træffe afgørelse om eftergivelse eller henstand med skattebeløb skal ligge hos told og skatteregionen. Afgørelse træffes af den region, hvorunder skyldnerens aktuelle bopælskommune hører. I Københavns og Frederiksberg kommuner træffes afgørelse om eftergivelse eller henstand med personlige skatter dog af skattedirektoraterne.

For så vidt angår moms, told, ambi og punktafgifter, er det told- og skatteregionen, der træffer afgørelsen.

Er der tale om henstand ved klage over en skatteansættelse, træffes afgørelsen af den kommunale skattemyndighed, jf. den under punkt 32 nævnte bekendtgørelse nr. 654 af 18. september 1990. Afgørelse træffes af den kommune, der har foretages skatteansættelsen. Tilsvarende gælder for henstand ved klage over en forbrugsrenteafgiftsopgørelse for 1987.

40. Ved ansøgning om eftergivelse eller henstand med personlige skatter i henhold til kildeskattelovens § 73 C eller § 73 D skal der, forinden afgørelse om eftergivelse eller henstand træffes, indhentes en udtalelse fra kommunalbestyrelsen i skyldnerens aktuelle bopælskommune, jf. kildeskattelovens § 73 C, 2. pkt. For så vidt angår eftergivelse og henstand med selskabskatter, skal der indhentes en udtalelse fra kommunalbestyrelsen i selskabets aktuelle hjemstedskommune.

I sager om eftergivelse og henstand med ikke-afregnede A-skattebeløb og i sager om henstand ved klage over skatteansættelser er der ingen høringspligt. Der er ligeledes ingen høringspligt i sager om eftergivelse og henstand med moms, told, ambi og punktafgifter.

41. Det fremgår af den under punkt 32 nævnte bekendtgørelse nr. 654 af 18. september 1990, at told- og skatteregionens afgørelser om eftergivelse og henstand kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Klager over afgørelser om eftergivelse eller henstand skal imidlertid indsendes til den told- og skatteregion, der har truffet afgørelsen. Told- og skatteregionen videresender sagen til Told- og Skattestyrelsen sammen med en udtalelse.

Told- og skattestyrelsens afgørelse om eftergivelse eller henstand med skattebeløb kan i henhold til bekendtgørelsen ikke indbringes for højere administrative instanser.

42. Med hensyn til påklage i sager om henstand i forbindelse med klage over skatteansættelser følger det af førnævnte bekendtgørelse nr. 654 af 18. september 1990, at kommunens afgørelser kan indbringes for told- og skatteregionen til endelig afgørelse. Tilsvarende gælder for henstand ved klage over en forbrugsrenteafgiftsopgørelse for 1987.

Kapitel 6 Bortfald af bekendtgørelser og ophævelse af tidligere cirkulærer

Kapitel 6

Bortfald af bekendtgørelser og ophævelse af tidligere cirkulærer

Bortfald af bekendtgørelser

Ophævelse af tidligere cirkulærer

Kapitel 6

Bortfald af bekendtgørelser og ophævelse af tidligere cirkulærer

43. Følgende bekendtgørelser er bortfaldet som følge af ophævelsen af statsskattelovens § 37 eller ophævet

Bekendtgørelse nr. 55 af 16. februar 1979 om bemyndigelse til kommunalbestyrelsen for Københavns kommune til at eftergive skat.

Bekendtgørelse nr. 186 af 9. april 1981 om bemyndigelse til at eftergive forhøjelser af selskabsskat.

Bekendtgørelse nr. 189 af 17. marts 1986 om bemyndigelse til at bevilge henstand med skattebetalingen ved klage over skatteansættelser.

Bekendtgørelse nr. 712 af 1. december 1988 om bemyndigelse til at bevilge henstand med betaling af renteafgift for afgiftsåret 1987 ved klage over afgiftsopgørelse.

Bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 1990 om bemyndigelse til at bevilge henstand med skattebetalingen ved klage over skatteansættelser.

44. Følgende cirkulærer ophæves

Cirkulære nr. 36 af 2. februar 1977 om bemyndigelse til at eftergive skat og bevilge henstand.

Cirkulære nr. 30 af 17. marts 1986 om bemyndigelse til at bevilge henstand ved klage over skatteansættelser.

Cirkulære nr. 55 af 20. marts 1987 om begrundelse i sager om eftergivelse af skat eller henstand med betalingen.

Skatteministeriet, den 26. november 1990

Jens Rosman

/ Kaj Lotz

Cirkulære om eftergivelse og henstand med told- og skattebeløb m.v.

Indholdsfortegnelse

Pkt .

Ingen