Henstand med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1990 for bogførings- eller regnskabspligtige personer, dødsboer, selskaber og fonde m.v. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Henstand med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1990 for bogførings- eller regnskabspligtige personer, dødsboer, selskaber og fonde m.v. (* 1)
Henstand med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1990 for bogførings- eller regnskabspligtige personer, dødsboer, selskaber og fonde m.v.
1. Bogførings- eller regnskabspligtige personer og dødsboer.
a. Ligningsrådet har i medfør af ligningslovens § 32 A, stk. 4, bestemt, at fristen for rettidig indgivelse af selvangivelse for bogførings- eller regnskabspligtige personer og dødsboer, for indkomståret 1990, uden ansøgning forlænges til mandag den 10. juni 1991.
b. Det forudsættes ved denne generelle udsættelse, at selvangivelserne indsendes løbende, idet indsendelsestidspunktet har betydning for, hvornår skatteyder kan forvente at få tilsendt årsopgørelsen.
c. Når særlige grunde taler derfor, kan ligningsmyndigheden (den kommunale skattemyndighed),i Københavns og Frederiksberg kommuner vedkommende skattedirektorat, i medfør af ligningslovens § 32 A, stk. 5, give henstand udover ovennævnte dato.
d. Henstand udover mandag den 10. juni 1991 forudsætter skriftlig, begrundet ansøgning, og gives som hovedregel ikke udover mandag den 1. juli 1991.
e. Såvel generel som individuel henstand gælder også ægtefællens selvangivelse. 2. Selskaber og fonde m.v.
a. Den kommunale skattemyndighed kan i medfør af selskabsskattelovens § 27, stk. 4, meddele udsættelse med indsendelse af selvangivelse for selskaber, fonde m.v.
Anmodning om udsættelse er dog ufornøden, hvis selvangivelsen for skatteåret 1991/92 (indkomståret 1990) indsendes senest mandag den 1. juli 1991.
b. Henstand udover mandag den 1. juli 1991 forudsætter skriftlig, begrundet ansøgning og gives som hovedregel ikke udover onsdag den 31. juli 1991.
Carsten Jarlov
Børge Aagaard Pedersen